Kierkegaard, Søren Journalen NB : 1846

NB:93

»Frygter ikke for dem som kun kunne slaae Legemet ihjel.«

Sandseligt gjælder det nemlig, at et Msk. kan falde for en Andens Haand; aandeligt gjælder det, at et Msk. kun kan falde for sin egen Haand – Ingen kan fordærve ham uden han selv.

det Onde fordærver ikke Sjælen i den Forstand som Sygdom Legemet, hvilket tilsidst hører op, døer af Sygdommen. Men Sjælen bliver ved at være. Det var herpaa som bekjendt at 👤Socrates begrundede et Beviis for Sjælens Udødelighed.