Kierkegaard, Søren Journalen NB : 1847

NB:158

#

Pastor 👤Lind, der forbedrer i Forbedringshuset er en fortræffelig Mand, og ingen kan vist mere glæde sig end jeg ved at han har været saa heldig at faae hvad han ogsaa upaatvivleligt selv anseer for den eneste Ansættelse hvor han er absolut paa sin Plads. Han har fra tidligere Tid haft en Tilbøielighed og et Hang til at betragte den ham omgivende Verden under Categorien »Forbedringshuset«, og med Forkjerlighed dvælet ved den Opfattelse af de Enkelte, at ville forbedre dem. Denne Tilbøielighed kunde let have udviklet sig til noget Don Quixotisk, medens den nu ved at faae en saa naturlig og betydningsfuld Afledning vist vil gjøre ham til noget [i] Ualmindelighed, og hans Virksomhed ualmindeligt betydningsfuld i Forbedringshuset.


#