Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB

En Dag var ►Etatsraad 👤Molbech hos mig. Han priste min Særhed, og min sære Levemaade, fordi den begunstigede min Arbeiden. »Det vil jeg ogsaa ⓘ gjøre« sagde han.gjøre« sagde han.] SKS, gjøre sagde han.« Derpaa fortalte han, at han samme Dag skulde i Middags-Selskab, og »der maa jeg drikke Viin, og det kan jeg ikke taale; men man kan ikke blive fri, thi saa begynder det strax: aah, jo et lille Glas, Hr Etatsraad, har De godt af«. Jeg svarede: Intet er lettere end at forhindre dette. De taler ikke et Ord om at De ikke kan taale Vinen, thi saa ægger De selv den sluddervorne Deeltagelse. De sætter Dem tilbords; naar der saa bliver skjenket Viin, saa lugter De til den og siger ell. udtrykker med en Mine at Vinen ikke er god. Saa bliver Verten vred, og nøder Dem ikke.« Dertil 33 svarede 👤Molbech: »Nei det kan jeg ikke gjøre, hvorfor skal jeg lægge mig ud med Folk?« Jeg svarede: »for at drive Deres Villie igjennem; er det ikke Grund nok?« Men saaledes er det: først at sluddre en Time derom for mig og gjøre Nar af mig ►med saadan Vind; saa gaae tilbords og ⓘ sluddresluddre] , < sluddrede derom – og drikke; saa gaae hjem og have ondt deraf – og sluddre igjen derom hele Natten med sin Kone: det er at leve og at være interessant.