Kierkegaard, Søren Journalen NB

VII1A124Det Uretfærdige ved Danmarks Smaa-Forhold er den Paatrængenhed og Ligemandskab som derved udvikles. Et lille Land som Danmark kan naturligviis kun i hver enkelt Retning have een væsentlig Udmærket; men denne Udmærkede lever nu i idelig Berøring og Omgang, ►item ⓘ ii] , først skrevet it ideligt literair Sammenstød mellem deres Navne, med adskillige ubetydelige – som ogsaa ere noget Lignende. ►👤Chr. Winther er lyrisk Digter, ►👤Holst er ogsaa, ►👤Barfoed er ogsaa; de skrev maaskee alle Tre hver sin Vise til en Festlighed: ergo 45 er de alle Tre Digtere. Den der taber ved disse Forhold og lider Uret er 👤Chr. Winther. Danmark er saa lille et Land, at det at være den Største i en enkelt Retning i dette Land ikke kan være ⓘ etet] , < en væsentlig Udtryk for den væsentlige Udmærkede. 👤Chr. W. vilde ogsaa i Tydskland være fremragende, medens de andre vilde forsvinde. At være den største Philosoph i Danmark staaer lige paa Grændsen til Satire – omtrent som at være den største – ja tænk engang, – den største blandt alle de omreisende Skuespiller-Selskaber man har seet – i Odense; ell. ligesom hvad ►👤P.L. Møller roste ⓘ min Polemikmin Polemik] , først skrevet mig f mod 👤Heiberg for: »at den var det vittigste af Alt, hvad der var skrevet mod 👤Heiberg« – ak, maa jeg ikke bede om 👤Heiberg som Maalestok, thi at bruge dem som Maalestok, der har skrevet mod ham, det er rigtignok at gjøre Nar af mig. ►Saaledes belærte engang den Frisindede (Hr 👤Rosenhaab) mig om, at jeg burde være lige saa populair som en saadan dybsindig Philosoph nemlig 👤H:C. Ørsted. ►Pro dii immortales, det kan kun være muligt ►»paa Berget« at man kan for Alvor mene noget Saadant.