Kierkegaard, Søren Journalen NB

Det er godt nok med det at skrive fyndige Ordsprog, men det vanskelige er for Den, der skal realisere dem. Det enkelte Ordsprog er bestandigt ikke blot eensidigt men næsten epigrammatisk eensidigt, men Den, der skal leve derefter, han skal tillige tage de andre Ordsprog under Overveielse.

Som Exempel vil jeg anføre Jesu Sirach 4, 29: strid ikke mod Strømmen og 4, 31: forfægt Sandheden indtil Døden, saa skal den Herre Gud stride for Dig.