Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB

Saaledes vil jeg ikke. Jeg vil gjøre Mængden opmærksom paa deres egen Ruin. Og vil de ikke med det Gode, saa vil jeg tvinge dem med det Onde. Man forstaae mig, eller, man misforstaae mig ikke. Det er ikke min Mening at jeg vil slaae dem (ak Een kan dog ikke slaae Mængden) nei jeg vil tvinge dem til at slaae mig. Saa tvinger 199 jeg dem dog med det Onde. Thi slaae de mig først – saa blive de nok opmærksomme; og slaae de mig ihjel – saa blive de ubetinget opmærksomme, og jeg har absolut seiret. I den Henseende er jeg sammensat af lutter Dialektik. Der er allerede nu Mangen, som siger »hvad bryder man sig om Mag 👤Kierkegaard, det skal jeg vise ham«. Ak, men det at vise mig at man ikke bryder sig om mig, eller det at bryde sig om, at jeg faaer at vide, at man ikke bryder sig om mig, det er dog Afhængighed. Det slaaer ganske rigtigt til, naar95 man blot har ►Ataraxie nok. Man viser mig Respekt netop derved, at man viser ⓘ mig,mig,] , først skrevet s<in> at man ikke respekterer mig.