Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB

I Grunden ansee dog de fleste Msker ogsaa her i Byen (ligesom en Nordamerikaner fortæller det ganske naivt om samtlige Nordamerikanere cfr 📖 theol: Maanedsskrift af 👤Grundtvig og 👤Rudelbach Bind XII, p. 7 o: fl)a det at philosophere, at tænke over Tilværelsen, Videnskabelighed for en Art Galskab og Tidsspilde. Grunden hvorfor man ikke betragter fE 👤Sibbern saaledes, er mere den, at han har et Levebrød som Professor i Philosophien, ɔ: naar det er Ens Levebrød saa kan man philosophere ligesom Andre fE feie Skorsstene, men dersom man er privat, og altsaa virkelig philosopherer for at philosophere (hvad Sibbern jo vist gjør, men hvad Folk ikke blive tilgavns opmærksomme paa) saa vilde man ansee det for lige saa afsindigt som hvis en uafhængig Mand vilde feie Skorstene. Det er, at feie Skorstene for at feie Skorsstene er absurd: ergo er ogsaa det at philosophere for at philosophere absurd.

a Der fortælles tillige, at i de nordamerikanske Skoler og Gymnasier bruges Compendier, af hvilke stundom 1 indeholder 20 Videnskaber – i al Korthed.