◄ das Innere ist das Aussere, das Aussere das Innere : 👤G.W.F. Hegel ( 44,16) behandler dialektikken mellem 'das Innere' (væsenet) og 'das Außere' (fænomenet) og bestemmer virkelighed som identiteten mellem det indre og det ydre i Wissenschaft der Logik, udg. af 👤L. v. Henning, bd. 1-3, 📌Berlin 1833-34 [1812-16], ktl. 552-554; bd. 2, 1833 [1813], i Hegel's Werke ( 44,25) bd. 4, s. 177-183 (Jub. bd. 4, s. 655-661). Mere kortfattet er behandlingen i Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften im Grundrisse, udg. af L. v. Henning, bd. 1-3, Berlin 1840-45 [1817], ktl. 561-563; bd. 1, Die Logik, i Hegel's Werke bd. 6, s. 275-281 (Jub. bd. 8, s. 313-319). I sammenhæng med fysiologien diskuterer Hegel forholdet mellem 'das Innere' og 'das Außere' i Phänomenologie des Geistes, udg. af 👤J. Schulze, Berlin 1832 [1807], ktl. 550, i Hegel's Werke bd. 2, s. 200-215 (Jub. bd. 2, s. 208-223). Inden for den da. hegelianisme blev dialektikken mellem 'det indre' og 'det ydre' kortfattet beskrevet af 👤J.L. Heiberg i Ledetraad ved Forelæsningerne over Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik ved den kongelige militaire Høiskole, 📌Kbh. 1831-32, II C, § 112-115, s. 68-71; i § 115, anmærkning 2, hedder det om væsenet bestemt som det indre: »Men ogsaa her gjælder det, at det saaledes bestemte Væsen er Phænomen, thi hvad der bestemmes som det Indre, er just i denne Bestemmelse bestemt som det Ydre, thi hver for sig er Totalitet; eller: det Indre, seet fra Standpunctet af det Ydre, er selv Ydre for dette, og i Modsætning hertil bliver det Ydre ligeledes Indre, paa samme Maade som Delene ere det Hele, og det Hele Delene. Hvad der endvidere bestemmes blot som Indre, er paa denne exclusive Maade bestemt blot som Ydre, og omvendt«. Jf. endvidere 👤A.P. Adlers Populaire Foredrag over Hegels objective Logik ( 42,1), § 27, s. 158-160; Adler skriver bl.a.: »Sandheden ligger i, at det Indre og det Ydre ere i hinanden. Dermed ere begge virkelige; de have selv deres Modsatte i sig. Naar det Indre og det Ydre betinge hinanden som uadskillelige, og adskilte gaae over i hinanden og have deres Andet i sig, saa er deres Resultat netop det, at de ere i hinanden. Relativiteten har da naaet sin høieste Potens, og er dermed tillige ophævet; den er fuldkommen og dermed tillige fuldkommet og udfyldt. Vi faae een umiddelbar Eenhed og Identitet af det Indre og Ydre, Umiddelbarhed og Mediation, Tanke og Væren. Begge ere og de Tvende ere dog kun Eet,« s. 159.
I trykt udgave: Bind 20 side 64 linje 38