↩ Saaledes maa man nøiagtigere bestemme, hvad det er at haabe; thi i den almindelige Sprogbrug kalder man ofte Det Haab, som ingenlunde er Haab, men Ønske, Længsel, længselsfuld Forventning snart af det Ene, snart af det Andet, kort en Forventendes Forhold til 241 det Mangfoldiges Mulighed. Saaledes forstaaet (naar Haab egentligen blot betyder Forventning) falder det da Ynglingen og Barnet saa let at haabe, fordi Ynglingen og Barnet selv endnu er en Mulighed. Og derimod er det saa igjen i sin Orden, naar man seer, hvorledes med Aarene som oftest det Mulige og Haabet tager af i Menneskene, eller Sandsen for Mulighed. Heraf lader det 52 sig igjen forklare, at Erfaringen taler saa afvisende om Haabet, som var det blot Ungdommelighed (hvad ►vistnok Barnets og Ynglingens Haaben ogsaa er), som var det at haabe, liig det at dandse, noget ungdommeligt Noget, hvad den Ældre hverken har Lyst eller Lethed til. Nu ja, det at haabe er jo ogsaa at gjøre sig let ved Hjælp af det Evige, ►det er ved Hjælp af det Godes Mulighed. Og er det Evige end langtfra at være Ungdommelighed, saa har det dog langt mere tilfælles med Ungdommelighed end med den Tværhed, der ofte nok beæres med Navn af Alvor, den Aarenes ►Trevenhed, som i nogenlunde heldige Vilkaar er saadan nogenlunde tilfreds og beroliget, men ►for Alt Intet har med Haabet at ►skaffe; og i uheldige Vilkaar hellere gnaver ►fortredent end at haabe. I Ungdommen har et Menneske Forventning og Mulighed nok, det udvikler sig af sig selv i Ynglingen som det ►kostelige ►Myrrha, der drypper ned af 📌Arabiens Træer. Men naar et Menneske saa er bleven ældre, da bliver hans Liv som oftest hvad det nu saadan engang er blevet, en dvask Gjentagelse og Omskrivning af det Samme; ingen Mulighed ►skrækker vækkende op, ingen Mulighed opliver foryngende; Haabet bliver Noget, som intetsteds har hjemme, og Mulighed noget lige saa Sjeldent som Grønt i Vintren. Man lever uden det Evige ved Hjælp af Vane, Klogskab, Efterabelse, Erfaring, Skik og Brug. Og sandeligen, tag alt Dette, ►kom det tilsammen, tilbered det ved de sløvede 251eller kun jordiskt blussende Lidenskabers Ild, og Du skal see, Du kan faae ►Allehaande ud deraf, en forskjelligt tillavet ►seig Sliim, som man kalder ►Leve-Klogskab; men aldrig fik Nogen Mulighed ud deraf, Mulighed, dette ►Vidunderlige, der er saa uendeligt skørt (ja ikke er Foraarets fineste Stengel saa skør!), saa uendeligt skrøbeligt (ja, ikke er det fineste forarbeidede ►Liin saa skrøbeligt!) og dog netop tilveiebragt, dannet ved Hjælp af det Evige, og dog stærkere end Alt, hvis det er det Godes Mulighed!