Kjerlighedens Gjerninger

✂

◄ Kjerlighedens Gjerninger : SK har motiveret værkets titel i journaloptegnelsen NB:118 (1847), i SKS 20, 86; se tekstredegørelsen, s. 73.

I trykt udgave: Bind 9 side 7 linje 1

◄ Overveielser : SK har i journaloptegnelsen NB2:176 (1847) bestemt forskellen mellem en opbyggelig tale og en overvejelse: »En Overveielse forudsætter ikke Begrebsbestemmelserne som givne og forstaaede; den maa derfor ikke saa meget røre, formilde, berolige, overtale som vække og pirre ved Mskene og skærpe Tænkningen. Overveielsens Øieblik er jo ogsaa før Handling, og det gjælder derfor om at sætte alle Momenterne ret i Bevægelse. Overveielsen skal være en 'Bremse' [ 131,24], dens Colorit derfor en ganske anden end den opbyggelige Tales, der hviler i Stemning, medens Overveielsen skal være i god Forstand utaalmodig, vælig [kraftfuld] i Stemning. Ironie er her fornødent og en betydeligere Ingredients Comik. Man maa gjerne endog lee lidt engang imellem, naar blot Tanken bliver desto tydeligere og mere slaaende. En opbyggelig Tale om Kjerlighed forudsætter at Mskene væsentligen vide hvad Kjerlighed er, og søger nu at vinde dem for den, at bevæge dem. Men dette er sandeligen ikke Tilfældet. Derfor maa 'Overveielsen' først hente dem op af Kjælderhalsen, kalde paa dem, vende dem, med Sandhedens Dialektik, op og ned paa deres magelige Tanke-Gang«, SKS 20, 211.

I trykt udgave: Bind 9 side 7 linje 2

◄ i Talers Form : SK, der i et udkast til titelbladet benytter undertitlen »Christelige Taler« (se tekstredegørelsen, s. 74), har i journaloptegnelsen NB:120 (1847) fra jan. 1847 gjort følgende distinktion: »Den christelige Tale indlader sig til en vis Grad med Tvivlen – Prædikenen opererer absolut, ene og alene ved Myndigheden, Skriftens, Christi Apostlenes. (...) En Prædiken forudsætter en Præst (Ordinationen); den christelige Tale kan være et almdl. Menneske«, SKS 20, 87.

I trykt udgave: Bind 9 side 7 linje 3

◄ Følge : række, serie. De to følger i Kjerlighedens Gjerninger, som blev udgivet med hver deres paginering, har formentlig under udarbejdelsen været tænkt som selvstændige skrifter (se tekstredegørelsen, s. 89f.). Når SK derfor i det følgende henviser til 'bogen' el. 'skriftet', så menes der formentlig nærværende følge.

I trykt udgave: Bind 9 side 7 linje 6

◄ ville forstaaes: pluralis for vil. Verber havde indtil 1900 (i lovsproget indtil 1913) flertalsbøjning, fx jeg vil, vi ville; jeg kan, vi kunne; jeg skal, vi skulle. Disse tre modalverbers flertalsbøjning kunne skelnes fra datidsformerne: vilde, kunde, skulde, men siden de sidstnævnte udgik i 1948, kan det for nutidslæsere foranledige forveksling. SK overholder dog ikke altid disse grammatiske regler; i det følgende vil de kun i særlige tilfælde blive kommenteret.

I trykt udgave: Bind 9 side 7 linje 2

◄ vistnok : helt sikkert.

I trykt udgave: Bind 9 side 11 linje 3

◄ »Hiin Enkelte« ... han overveie kjerligt : I sin distinktion mellem opbyggelig tale og overvejelse ( 7,2) har SK i journaloptegnelsen NB2:176a (1847), i SKS 20, 211, fremhævet passagen her (og det følgende): »Forskjellen kan man ogsaa see udtrykt i Forordet: hiin Enkelte ... overveie kjerligt, om dog ikke o: s: v: Saaledes kunde Forordet til en opbyggelig Tale aldrig lyde.« – »Hiin Enkelte«: Det påpegende stedord 'hin' refererer i almindelighed til en person, en begivenhed el. en genstand, som i forvejen er omtalt el. kendt. – Citationstegnene antyder, at der refereres tilbage til formlen »hiin Enkelte, hvem [el. som] jeg med Glæde og Taknemmelighed kalder min Læser«, som forekommer i forordene til de seks samlinger af opbyggelige taler 1843-44 og i forordet til Tre Taler ved tænkte Leiligheder fra 1845 (se SKS 5, 13, 63, 113, 183, 231, 289 og 389), samt i to af forordene i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand fra 1847 (se SKS 8, 121 og 257).

I trykt udgave: Bind 9 side 11 linje 5

◄ ikke udgives efter falsk Vægt : dvs. ikke gives ud for noget, det ikke er.

I trykt udgave: Bind 9 side 11 linje 8

◄ væsentligen : ifølge sit væsen, i sin væsengrund.

I trykt udgave: Bind 9 side 11 linje 15

◄ Bøn : som noget særligt påkaldes heri den treenige Gud som kærlighedens ophav ved en ligelig henvendelse først til Faderen, dernæst til Sønnen og endelig til Helligånden.

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 1

◄ retteligen : på rette måde.

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 2

◄ Du Kjerlighedens Gud ... og paa Jorden : hentyder til ►1 Joh 4,7-8: »Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.« Jf. også ►Ef 3,15, hvor 👤Paulus skriver, at han bøjer sine knæ for vor Herre 👤Jesu Kristi fader, »af hvem al Faderlighed kaldes i Himlene og paa Jorden« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 3

◄ Du, der Intet sparede, men gav Alt hen i Kjerlighed : hentyder til ►Rom 8,32, hvor 👤Paulus om Gud skriver: »Han, som ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa skienke os alle Ting med ham?« (NT-1819). – gav (...) hen: ofrede.

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 4

◄ Du, der er Kjerlighed ... ved at være i Dig : hentyder til ►1 Joh 4,16: »Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.«

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 4

◄ Du, der gjorde det aabenbar, hvad Kjerlighed er : jf. ►1 Joh 4,9-10: »Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.« – gjorde (...) aabenbar: åbenbarede, gjorde tydeligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 7

◄ som gav Dig selv hen for at frelse Alle : Kristi stedfortrædelse. Sml. ►Ef 5,1-2: »Værer derfor Guds Efterfølgere, som elskelige Børn, og omgaaes i Kierlighed, ligesom og [også] Christus elskede os, og gav sig selv hen for os til en Gave, et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 8

◄ Du Kjerlighedens Aand : dvs. Helligånden.

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 9

◄ Du, som Intet tager af Dit Eget : hentyder til ►Joh 16,13-15, hvor 👤Jesus siger til disciplene: »når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.«

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 10

◄ minder om hiint Kjerlighedens Offer : spiller på ►Joh 14,26, hvor 👤Jesus siger til disciplene: »Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.«

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 10

◄ minder den Troende om at elske, som han er elsket : hentyder til ►Joh 15,9-12, hvor 👤Jesus taler om kærlighedsbudet: »Som Faderen har elsket mig, har jeg også elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer.«

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 11

◄ og sin Næste som sig selv : sigter til anden del af det dobbelte kærlighedsbud, jf. fx ►Matt 22,39 ( 25,3).

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 12

◄ Du, som overalt er tilstede : hentyder til forestillingen om Guds allestedsnærværelse, som bygger på Bibelen (fx ►Sl 139,7-12, ►Jer 23,23-24 og ►ApG 17,24-27) og som indgår i de fleste kristne dogmatikker. Se også 📖 Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion indrettet til Brug i de danske Skoler (af 👤N.E. Balle og 👤C.B. Bastholm, oftest omtalt som 📖 Balles Lærebog), 📌Kbh. 1824 [1791], ktl. 183, kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, »Hvad Skriften lærer om Guds Væsen og Egenskaber«, § 6: »Gud er allestedsnærværende, og virker med sin Kraft i alle Ting allevegne. Han er ingensteds borte fra sine Skabninger«, s. 14.

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 12

◄ aldrig uden Vidnesbyrd : hentyder til ►ApG 14,17, hvor 👤Paulus råber til folkemængden, at Gud ikke har »ladet sig selv uden Vidnesbyrd, i det han giorde os godt, og gav os Regn og frugtbare Tider af Himmelen, i det han fyldte os med Føde, og vore Hierter med Glæde« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 13

◄ Kjerlighedsgjerninger : nemlig velgørenhedshandlingerne.

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 16

◄ tækkes : bifaldes.

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 17

◄ uden Fortjenstlighedens Fordring : uden fordring om fortjeneste, uden at få noget til gengæld.

I trykt udgave: Bind 9 side 12 linje 19

◄ Luc. VI, 44. Thi hvert Træ kjendes ... Viindruer af Tornebuske : citat fra 👤Jesu tale om træet og dets frugt i ►Luk 6,43-44 (NT-1819). – egne: dvs. særegne; NT-1819 har: 'egen', mens NT-1992 udelader udtrykket. – Torne: dvs. tjørne. – og ikke: heller ikke.

I trykt udgave: Bind 9 side 13 linje 4

◄ der seer og dog ikke seer : spiller på ►Matt 13,13-15, hvor 👤Jesus siger: »Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. På dem opfyldes den profeti af 👤Esajas, der siger: I skal høre og høre, men intet fatte, / I skal se og se, men intet forstå. / For dette folks hjerte er dækket med fedt, / og med ørerne hører de tungt, / og deres øjne har de lukket til, / for at de ikke skal se med øjnene, / høre med ørerne og fatte med hjertet / og vende om, så jeg må helbrede dem.«

I trykt udgave: Bind 9 side 13 linje 17

◄ friste : tiltale, anspore.

I trykt udgave: Bind 9 side 13 linje 21

◄ vistnok : rigtignok, ganske vist.

I trykt udgave: Bind 9 side 13 linje 23

◄ Kjerligheden bliver : hentydning til kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,13 ( 222,21).

I trykt udgave: Bind 9 side 14 linje 15

◄ snildt : ved hjælp af forstand, list, snedighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 14 linje 16

◄ og ikke: heller.

I trykt udgave: Bind 9 side 14 linje 24

◄ raade sig selv : følge sit eget hoved, træffe egne beslutninger.

I trykt udgave: Bind 9 side 14 linje 26

◄ sande : erkende som sandt, indse.

I trykt udgave: Bind 9 side 14 linje 28

◄ Evigheden lader sig ikke spotte : spiller på ►Gal 6,7, hvor 👤Paulus skriver: »Gud lader sig ikke spotte«.

I trykt udgave: Bind 9 side 14 linje 28

◄ meer end seiret : spiller på ►Rom 8,37 ( 41,7).

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 4

◄ »har ophørt at sørge« : Det har ikke være muligt at afgøre, om der her og senere i værket ( 48,22) er tale om et citat eller en allusion. SK har tidligere brugt udtrykket i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847), i SKS 8, 206,9; sml. også Fire opbyggelige Taler (1844), i SKS 5, 328,34f., og Stadier paa Livets Vei (1845), i SKS 6, 443,19.

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 5

◄ Den, der selv tog Skade paa det Evige : allusion til ►Mark 8,35-36, hvor 👤Jesus siger: »hvo [den] som vil frelse sit Liv, skal miste det; men hvo som mister sit Liv for min og Evangelii Skyld, han skal frelse det. Thi hvad kan det gavne et Menneske, dersom han vandt den ganske Verden, og tog Skade paa sin Siel« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 9

◄ syg indtil Døden: dvs. indtil døden kommer; det jordiske liv igennem.

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 10

◄ agter paa : giver agt på, er opmærksom på.

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 13

◄ Forhærdelsens: det at gøre sig hård, ubøjelig, el. være trodsig.

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 15

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 16

◄ »man sanker ikke ... af Tidsler« (Math. 7, 16) : frit citat fra 👤Jesu tale om de falske profeter i ►Matt 7,16: »Af deres Frugter skulle I kiende dem? Kan man og [også] sanke Viindruer af Torne, eller Figen af Tidsler!« (NT-1819). Se også ►Luk 6,44 ( 13,4). – Torne: tjørn.

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 18

◄ Thi hvert Træ kjendes paa sin egne Frugt : jf. ►Luk 6,44 ( 13,4). Se også ►Matt 7,16-20, og især ►Matt 12,33: »Lader enten Træet være godt, og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kiendes paa Frugten« (NT-1819). – egne: særegne.

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 21

◄ være saa: således.

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 21

◄ forfængeligt : tomt, indbildsk.

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 34

◄ Selvsygens: (efter ty. Selbstsucht) egenkærligheden, egoismen, også det at være sygelig optaget af sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 34

◄ Bestikkelser : falske tillokkelser; blændværk.

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 34

◄ Tilsyneladelser : skin og bedrag.

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 35

◄ Der gives jo en Blomst, som kaldes Evighedens Blomst : Udtrykket er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 9 side 15 linje 36

◄ en saakaldet Evighedsblomst ... Tid om Aaret : Evighedsblomst (Gnaphálium) er fællesnavnet på flere især kurveblomstrede planter, som er udbredt over det meste af 📌Danmark; den blomstrer i perioden juni-august og har den egenskab ved tørring at holde sig uforandret, dvs. bevare farve og form, længe. Jf. 👤J.W. Hornemann Forsøg til en dansk oeconomisk Plantelære. Første Deel, 3. forøgede udg., 📌Kbh. 1821 [1796], s. 845-852, samt 👤Johan Lange Ordbog over Danmarks Plantenavne bd. 1, Kbh. 1959, sp. 668f.

I trykt udgave: Bind 9 side 16 linje 1

◄ skuffende : illusorisk pragtfuldt, forblændende.

I trykt udgave: Bind 9 side 16 linje 4

◄ 70 Aar : dvs. et menneskeliv. Denne traditionelle angivelse af et menneskeliv til 70 år går tilbage til ►Sl 90,10: »Vore leveår kan være halvfjerds, eller firs, hvis kræfterne slår til.«

I trykt udgave: Bind 9 side 16 linje 11

◄ falde paa : få det indfald, finde på.

I trykt udgave: Bind 9 side 16 linje 13

◄ aabenbarende : som tilkendegiver el. synliggør sit sande væsen.

I trykt udgave: Bind 9 side 16 linje 22

◄ just og: også.

I trykt udgave: Bind 9 side 16 linje 23

◄ forelæste : oplæste (i andres påhør).

I trykt udgave: Bind 9 side 16 linje 26

◄ Tilholdet : tilholdsstedet.

I trykt udgave: Bind 9 side 16 linje 34

◄ »fra Hjertet udgaaer Livet« : tillempet citat fra ►Ordsp 4,23 i 👤Jens Møllers oversættelse af »Salomos Ordsprog«, i 📖 Det Gamle Testamentes poetiske og prophetiske Skrifter, efter Grundtexten paa ny oversatte af 👤J. Møller og 👤R. Møller, bd. 1-3, 📌Kbh. 1828-30, ktl. 86-88 og ktl. 89-91 (forkortet Det Gamle Testamentes poetiske og prophetiske Skrifter); bd. 1, s. 342 (»bevar [vogt] dit Hjerte; thi fra det udgaaer Livet«). Talemåden (»Fra Hjertet gaaer Livet ud«) findes optegnet som nr. 1132 i 👤N.F.S. Grundtvig 📖 Danske Ordsprog og Mundheld, Kbh. 1845, ktl. 1549, s. 42.

I trykt udgave: Bind 9 side 17 linje 2

◄ Gud boer i et Lys : hentydning til ►1 Tim 6,16, hvor 👤Paulus skriver: »han, som alene haver Udødelighed, som boer i et Lys, der Ingen kan komme til, hvem intet Menneske haver seet, ikke heller kan see; ham være Ære og evig Magt! Amen« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 17 linje 9

◄ gjøre (...) aabenbar : åbenbare, afsløre.

I trykt udgave: Bind 9 side 17 linje 15

◄ vinkende : kaldende, indbydende.

I trykt udgave: Bind 9 side 17 linje 19

◄ forstener den Frække ... frækt at begribe : hentyder til beretningen om 👤Lots hustru, der blev til en saltstøtte, da hun brød englenes forbud og så sig tilbage under flugten fra 📌Sodoma og 📌Gomorras ødelæggelse, ►1 Mos 19,26.

I trykt udgave: Bind 9 side 17 linje 20

◄ forborgne : hemmelige, hemmelighedsfulde, skjulte.

I trykt udgave: Bind 9 side 17 linje 22

◄ sønderlemmende : kirurgisk dissekerende.

I trykt udgave: Bind 9 side 17 linje 27

◄ udgrunde : udforske, efterspore.

I trykt udgave: Bind 9 side 17 linje 30

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 17 linje 31

◄ forstyrre : ødelægge, tilintetgøre.

I trykt udgave: Bind 9 side 17 linje 31

◄ den stille Søe grunder dybt i de skjulte Kildevæld : spiller på ordsproget 'det stille vand har den dybe grund'; det findes optegnet som nr. 9591 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat bd. 1-2, 📌Kbh. 1879; bd. 2, s. 360. – grunder (...) i: har sin grund el. oprindelse i.

I trykt udgave: Bind 9 side 17 linje 33

◄ dersom Gud ikke var Kjerlighed : spiller på ►1 Joh 4,7-8 ( 12,3) og 4,16 ( 12,4).

I trykt udgave: Bind 9 side 17 linje 36

◄ grunder mørkt: dunkelt, gådefuldt.

I trykt udgave: Bind 9 side 18 linje 2

◄ Kjerlighedens Liv (...) har et evigt Væld : spiller på ►Joh 4,14, hvor 👤Jesus siger, at det vand, han vil give, skal i den, der vil drikke det, blive »en Kilde af Vand, som opvælder til et evigt Liv« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 18 linje 12

◄ matte : svække, trætte.

I trykt udgave: Bind 9 side 18 linje 19

◄ for Alt : frem for alt.

I trykt udgave: Bind 9 side 18 linje 21

◄ urolige : forurolige; forstyrre, genere.

I trykt udgave: Bind 9 side 18 linje 22

◄ »bedrøver Aanden« : sigter til ►Ef 4,30, hvor 👤Paulus skriver til efeserne: »bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I ere beseglede til Forløsningens Dag« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 18 linje 23

◄ dette er den Frommes ... trænger til Gud : Dette tema har SK udfoldet i den opbyggelige tale, »At trænge til Gud er Menneskets høieste Fuldkommenhed« i Fire opbyggelige Taler (1844), i SKS 5, 285-316.

I trykt udgave: Bind 9 side 18 linje 36

◄ Marter : pinsel, smerte, sjælekval.

I trykt udgave: Bind 9 side 19 linje 8

◄ Hjerteskud : en plantes midterspire, -skud, kimknop, vækstpunkt, 'hjerte' ( 20,25); jf. også udtrykket at være 'hjerteskudt', dvs. alvorligt forelsket.

I trykt udgave: Bind 9 side 19 linje 15

◄ kostelige : kostbare, dyrebare.

I trykt udgave: Bind 9 side 19 linje 21

◄ Kjende : karakteristiske egenskab, kendetegn.

I trykt udgave: Bind 9 side 19 linje 24

◄ Apostelen Johannes siger (1 Joh. 3, 18) »Mine Børn! ... og Sandhed.« : ordret citat fra NT-1819; stedet omhandler budet om den indbyrdes kærlighed. – Apostelen Johannes: På SKs tid var det en udbredt opfattelse, at 👤Johannes, en af de tolv disciple, var forfatteren af Johannesevangeliet og de tre Johannesbreve.

I trykt udgave: Bind 9 side 19 linje 28

◄ Kjende paa : kendetegn på, vidnesbyrd om.

I trykt udgave: Bind 9 side 19 linje 33

◄ tilforladeligt : pålideligt, oprigtigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 19 linje 34

◄ »velsignede nærende Korn,« : muligvis allusion til 👤Adam Oehlenschlägers digt »Langelands-Reise«, hvor der under rubrikken »Morgen-Vandring« tales om den knejsende kornblomst med sin farvepragt, som bonden dog kalder: »📌Helvedes Klint, iblandt / Det velsignede Korn.« Efterfølgende hedder det: »En stakkels Poet, som en Kornblomst staaer, / Og græmmer sig. / Det nærende Korn kun i Veien han er«, jf. 📖 Adam Oehlenschlägers Poetiske Skrifter bd. 1-2, 📌Kbh. 1805, ktl. 1597-1598; bd. 1, s. 363 og s. 364. SK citerer fra digtet i journaloptegnelsen DD:17 (1837), i SKS 17, 224. Modstillingen mellem det 'nyttige' korn og det 'skønne' blad el. blomst (el. det overflødige ukrudt) er imidlertid også en klassisk topos; sml. fx Af en endnu Levendes Papirer (1838), i SKS 1, 28, 22f., og En Literair Anmeldelse (1846), i SKS 8, 60,11f.

I trykt udgave: Bind 9 side 19 linje 36

◄ Hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 20 linje 5

◄ fornemt : hovmodigt, afvisende.

I trykt udgave: Bind 9 side 20 linje 10

◄ forfordelende: give en mindre, end der tilkommer ham, forurette, tilsidesætte.

I trykt udgave: Bind 9 side 20 linje 10

◄ lade Munden tale af Hjertets Overflødighed : hentyder til ►Matt 12,34, hvor 👤Jesus siger til nogle farisæere og skriftkloge: »I Øgle-Unger! hvorledes kunne I tale godt, I som ere onde? thi af Hiertets Overflødighed taler Munden« (NT-1819). – Overflødighed: overflod, overmål.

I trykt udgave: Bind 9 side 20 linje 12

◄ Sirach siger advarende (6, 4) »opæd Dine ... et tørt Træ« : ordret citat fra ►Sir 6,4 (GT-1740), hvor der advares mod uoverlagt og falsk tale; i nyere bibeloversættelser 6,3. – Sirach: 👤Jesus Sirak, jødisk forfatter, hvis hebr. værk fra o. 180 f.Kr., »Siraks Bog« el. »Jesu Sirachs Søns Viisdom«, som den benævnes i GT-1740, blev oversat til gr. af hans sønnesøn o. 130 f.Kr. i 📌Alexandria. Siraks Bog hører til GTs apokryfe skrifter.

I trykt udgave: Bind 9 side 20 linje 17

◄ Man siger i Forhold til visse Væxter, at de maae sætte Hjerte : Der sigtes til planternes dannelse af de frugtbærende dele. Et 'hjerte' el. 'hjerteblad' betegner et kimblad el. især de inderste, spæde (uudviklede) blade hos urter og andre planter, jf. også 'hjerteskud' ( 19,15).

I trykt udgave: Bind 9 side 20 linje 25

◄ vistnok : sandt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 20 linje 28

◄ ilsomt : forhastet.

I trykt udgave: Bind 9 side 20 linje 29

◄ Raadighed : herredømme, magt.

I trykt udgave: Bind 9 side 20 linje 33

◄ Kjerlighedsgjerninger : nemlig velgørenhedshandlingerne.

I trykt udgave: Bind 9 side 21 linje 14

◄ besøger Enken : hentyder til ►Jak 1,27: »En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 21 linje 15

◄ klæder den Nøgne : hentyder til ►Matt 26,36.38.43.44.

I trykt udgave: Bind 9 side 21 linje 15

◄ Luther skal have sagt ... adspredende Tanke : Der hentydes til Luthers udtalelse i »Auslegung des vierzehnten, funfzehnten und sechzehnten Capitels St. Johannis« (1538), jf. Luthers Sämtliche Schriften, udg. af 👤J.G. Walch, bd. 1-23, 📌Halle 1739-53; bd. 8, 1742, s. 609: »Aber wenn ich für mich selbst mit Gott reden und beten soll, da sind so bald hundert tausend Hinderniße, ehe ich dazu komme. Da kann der Teufel allerley Ursache in Weg werfen, und auf allen Seiten sperren und hindern, daß ich hingehe und nimmer daran gedenke« (»Men når jeg for mig selv vil tale med Gud og bede, så er der straks hundrede tusinde forhindringer, før jeg får begyndt. Da kan 👤Djævelen stille alle mulige grunde i vejen, og spærre til alle sider og hindre, at jeg nogensinde tænker på det mere«). Jf. også 📖 Geist aus Luther's Schriften oder Concordanz, udg. af 👤F.W. Lomler, 👤G.F. Lucius, 👤J. Rust, 👤L. Sackreuter og 👤E. Zimmermann, bd. 1-4, 📌Darmstadt 1828-31, ktl. 317-320; bd. 2, 1829, s. 67. – Luther: 👤Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk, prof. i 📌Wittenberg, kirkereformator. – adspredende: distraherende, afledende.

I trykt udgave: Bind 9 side 21 linje 23

◄ uden i Skrøbelighed : som andet end en viljesvag.

I trykt udgave: Bind 9 side 21 linje 27

◄ uden at den venstre Haand blev vidende derom : hentydning til ►Matt 6,3-4, hvor 👤Jesus taler om almisse: »Men naar du giør Almisse, lad din venstre Haand ikke vide, hvad din høire giør; paa det din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, han skal betale dig aabenbare« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 21 linje 29

◄ at dømme hinanden : spiller på ►Matt 7,1-2, hvor 👤Jesus siger: »Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med«. Se også ►Rom 14,13, hvor 👤Paulus skriver: »Lad os derfor ikke længere dømme hinanden«.

I trykt udgave: Bind 9 side 22 linje 6

◄ m. T. : min tilhører.

I trykt udgave: Bind 9 side 22 linje 7

◄ anprise : anbefale.

I trykt udgave: Bind 9 side 22 linje 15

◄ og ikke: heller.

I trykt udgave: Bind 9 side 22 linje 19

◄ Hvad Propheten Nathan tilføiede til Parabelen »Du est Manden« : sigter til beretningen i ►2 Sam 12,1-7 om profeten 👤Natan, der fortæller kong 👤David en lignelse om en rig mand, som tog en fattig mands eneste lam og tilberedte det til en besøgende, fordi den rige mand ikke nænnede at tage sine egne får og okser, skønt han havde mange af dem. David blev meget vred og sagde, at den rige mand skulle erstatte lammet firdobbelt og dø; da sagde Natan til David: »Du est Manden« (GT-1647). David havde nemlig ladet 👤Urias dræbe og giftet sig med hans kone 👤Batseba.

I trykt udgave: Bind 9 side 22 linje 22

◄ ethvert Evangeliets Ord : ethvert af evangeliets ord.

I trykt udgave: Bind 9 side 23 linje 2

◄ »den, som gjør derefter ... paa en Klippe.« : tillempet citat fra 👤Jesu lignelse om huset på klippen og huset på sand, ►Matt 7,24-27: »Derfor, hver den, som hører disse mine Ord, og giør efter dem, den vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Huus paa en Klippe. Og en Skylregn [et skybrud] nedfaldt, og Vandløbene kom, og Veirene [stormene] blæste, og faldt an paa [ramte] samme Huus, og det faldt ikke, thi det var grundfæstet paa en Klippe. Og Hver, som hører disse mine Ord, og giør ikke efter dem, skal lignes ved en daarlig [tåbelig] Mand, som byggede sit Huus paa Sand. Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Veirene blæste, og stødte an paa samme Huus, og det faldt, og dets Fald var stort« (NT-1819). Sml. også ►Luk 6,47-49 ( 214,23).

I trykt udgave: Bind 9 side 23 linje 2

◄ »Naar da Skylregnen kommer« : 23,3.

I trykt udgave: Bind 9 side 23 linje 3

◄ »naar Veirene blæse og falde an mod« : 23,5.

I trykt udgave: Bind 9 side 23 linje 5

◄ frygte skal et Menneske ... slaae Legemet ihjel : hentyder til ►Matt 10,28, hvor 👤Jesus siger til sine disciple: »Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i 📌Helvede.«

I trykt udgave: Bind 9 side 23 linje 11

◄ Der er kun Een, som et Menneske skal frygte, det er Gud : jf. fx Dr. Morten Luthers liden Catechismus, 📌Kbh. 1846, hvor forklaringen til det første af De ti Bud lyder: »Vi skulle over alle Ting frygte, elske og forlade os paa Gud«.

I trykt udgave: Bind 9 side 23 linje 12

◄ i Frygt og Bæven : fast udtryk, som hentyder til ►Fil 2,12-13, hvor 👤Paulus skriver til filipperne: »Derfor, mine Elskelige, ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders Saliggiørelse med Frygt og Bæven; thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette, efter sit Velbehag« (NT-1819). Jf. også ►1 Kor 2,3; ►2 Kor 7,15; ►Ef 6,5.

I trykt udgave: Bind 9 side 23 linje 14

◄ et svælgende Dyb : formentlig allusion til 👤Jesu lignelse om den rige mand og 👤Lazarus i ►Luk 16,19-31 ( 320,5), hvor 👤Abraham siger til den rige mand i dødsriget, at der er »imellem os og Eder et stort Svælg befæstet, at de, som ville fare herfra ned til Eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os«, v. 26 (NT-1819). – svælgende: afledt af svælg, dyb afgrund el. kløft.

I trykt udgave: Bind 9 side 23 linje 25

◄ skaffe : gøre.

I trykt udgave: Bind 9 side 23 linje 26

◄ udviklet : udredt, gjort rede for, fremført.

I trykt udgave: Bind 9 side 23 linje 32

◄ det Første og det Sidste : dvs. det vigtigste.

I trykt udgave: Bind 9 side 23 linje 35

◄ Sneverhjertethed : det at være indskrænket, ufølsom og uforstående.

I trykt udgave: Bind 9 side 24 linje 3

◄ Det Lige kjendes kun af det Lige : I notesbog 13:28 (1842-43), i SKS 19, 397, fremhæver SK, hvordan denne talemåde kommer til udtryk i skeptikeren 👤Sextus Empiricus' argumenter mod menneskets evne til at erkende sig selv gennem tænkningen, hvilket han stiller op mod »den chr: Sætning, at jeg erkjender i samme Grad som jeg selv er kjendt« (►1 Kor 13,12).

I trykt udgave: Bind 9 side 24 linje 21

◄ Mth. XXII. 39. Men det andet Bud ... som dig selv : Citatet fra NT-1819 er anden del af det dobbelte kærlighedsbud ( 27,30), som 👤Jesus fremfører, da en farisæer for at prøve ham spørger om, hvad det største bud i loven er. SK skriver kolon i stedet for semikolon efter 'dette'.

I trykt udgave: Bind 9 side 25 linje 3

◄ forelæste : oplæste (i andres påhør).

I trykt udgave: Bind 9 side 25 linje 8

◄ som hine høitflyvende Tænkere, begynder uden Forudsætning : Der sigtes til bestræbelserne på at skabe et filosofisk system, som ved en metodisk tvivl ( 119,1) har gennemtænkt enhver ubegrundet forudsætning for da at begynde med 'intet' (el. 'den rene væren'). Denne fordring, der især blev gjort gældende af den tyske filosof 👤Hegel og i 📌Danmark af bl.a. 👤J.L. Heiberg og 👤A.P. Adler, har SK ofte i sine psedonyme værker omtalt kritisk, jf. fx Philosophiske Smuler (1844), i SKS 4, 251, Begrebet Angest (1844), i SKS 4, 384, Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), i SKS 7, 24 og 110, samt kommentarerne hertil.

I trykt udgave: Bind 9 side 25 linje 13

◄ saa som: således, på den måde.

I trykt udgave: Bind 9 side 25 linje 15

◄ eenstemmigt : samstemmende, dels: indbyrdes, dels: i overensstemmelse med (kristendommen).

I trykt udgave: Bind 9 side 25 linje 17

◄ splidagtigt : dels: i splid, dels: som sætter splid (ml. kløgten og kristendommen).

I trykt udgave: Bind 9 side 25 linje 18

◄ »at Enhver er sig selv nærmest« : talemåde, som findes optegnet som nr. 1997 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 17,2), s. 76.

I trykt udgave: Bind 9 side 25 linje 18

◄ lyse (...) i Hævd : bringe til anerkendelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 25 linje 19

◄ Spændkraft : elasticitet, styrke.

I trykt udgave: Bind 9 side 26 linje 2

◄ trænger saa: således.

I trykt udgave: Bind 9 side 26 linje 4

◄ lader (...) tilovers : efterlader.

I trykt udgave: Bind 9 side 26 linje 6

◄ Hvor underligt: forunderligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 26 linje 7

◄ formærke : blive klar over, erfare, opdage.

I trykt udgave: Bind 9 side 26 linje 17

◄ Som Jacob haltede efter at have stridt med Gud : sigter til beretningen om 👤Jakobs natlige kamp med Gud, som han ikke kunne overvinde, for at blive velsignet; det blev han, men under kampen fik han et slag på hofteskålen, som gjorde ham halt, ►1 Mos 32,25-32. – Jacob: søn af 👤Isak, udgør sammen med ham og hans far, 👤Abraham, de tre patriarker i GT.

I trykt udgave: Bind 9 side 26 linje 18

◄ saa skal: sådan.

I trykt udgave: Bind 9 side 26 linje 18

◄ brudt : afkræftet, svækket, knækket.

I trykt udgave: Bind 9 side 26 linje 19

◄ »i en Hast, i et Øieblik« (1 Cor. 15, 52) : citat fra NT-1819, hvor det i sammenhængen, ►1 Kor 15,51-52, hedder: »See, jeg siger Eder en Hemmelighed: vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres; i en Hast, i et Øjeblik [NT-1992: i ét nu, på et øjeblik], ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige, og vi skulle forandres.«

I trykt udgave: Bind 9 side 26 linje 25

◄ fastende : afholdende, mådeholdende.

I trykt udgave: Bind 9 side 27 linje 6

◄ Ordsproget »elsk mig lidt og elsk mig længe« : Ordsproget, der kendes i forskellige variationer: elsk mig lidt, men elsk mig længe, og: elsk mig lidt, elsk mig længe, findes optegnet som nr. 513 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 17,2), s. 19.

I trykt udgave: Bind 9 side 27 linje 7

◄ Dette være langt fra os : Dette kunne aldrig falde os ind.

I trykt udgave: Bind 9 side 27 linje 8

◄ undgaaer Digterne: ikke bemærkes af, unddrager sig (digternes) opmærksomhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 27 linje 10

◄ Svimmel : svimmelhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 27 linje 14

◄ fremfor : forud for, i højere grad end.

I trykt udgave: Bind 9 side 27 linje 21

◄ Slægten : menneskeslægten, menneskeheden.

I trykt udgave: Bind 9 side 27 linje 25

◄ endog Fjenden : 112,21.

I trykt udgave: Bind 9 side 27 linje 25

◄ »Du skal elske Herren din Gud ... i dit ganske Sind« : citat fra første del af det dobbelte kærlighedsbud i ►Matt 22,37 (NT-1819), hvor 👤Jesus svarer den lovkyndige farisæer, som for at prøve ham spørger, hvad det største bud i loven er. Sml. ►5 Mos 6,5 ( 32,8).

I trykt udgave: Bind 9 side 27 linje 30

◄ Guds Viisdom : jf. Balles Lærebog ( 12,12), kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, »Hvad Skriften lærer om Guds Væsen og Egenskaber«, § 5: »Gud er alviis, og haver altid det bedste Øiemærke i sine Beslutninger, samt vælger altid de bedste Midler, til at udføre dem.« Og i anmærkningen hertil: »Vi kunne sikkert troe, at den alvise Gud ikke foranstalter noget uden Nytte, og at alt, hvad der møder os efter hans Villie, sigter til vort Gavn«, s. 14. Se også ►Rom 11,33.

I trykt udgave: Bind 9 side 28 linje 5

◄ Guds Styrelse : jf. Balles Lærebog ( 12,12), kap. 2, »Om Guds Gierninger«, afsnit 2, »Hvad Skriften lærer om Guds Forsyn og de skabte Tings Opholdelse«, § 5: »Hvad der møder os i Livet, enten det er sørgeligt eller glædeligt, bliver os tilskikket af Gud i de bedste Hensigter, saa at vi altid have Aarsag til at være fornøiede med hans Regiering og Bestyrelse«, s. 24f.

I trykt udgave: Bind 9 side 28 linje 6

◄ og den: også.

I trykt udgave: Bind 9 side 28 linje 16

◄ faae Loven til at gjøre mange Ord : dvs. omformulere lovens ord i en slørende ordrigdom.

I trykt udgave: Bind 9 side 28 linje 20

◄ vidtløftig : unødvendig omfattende (ordrig), indviklet, vanskelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 28 linje 21

◄ fristende : Der er i NT mange eksempler på, at farisæerne og de skriftkloge træder frem for at »friste« 👤Jesus med spørgsmål som i ►Matt 22,35: »en Lovkyndig spurgte og fristede ham« (NT-1819). – fristende: udæske, sætte på prøve.

I trykt udgave: Bind 9 side 28 linje 22

◄ »kongelige Lov« : Udtrykket, der betegner næstekærlighedsbuddet, hentyder til ►Jak 2,8: »Dersom I da fuldkomme den kongelige Lov, efter Skriften: du skal elske din Næste, som dig selv; giøre I vel« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 28 linje 22

◄ allehaande : alle slags, alle mulige.

I trykt udgave: Bind 9 side 28 linje 25

◄ denne Sag betræffende : angående el. vedrørende denne sag.

I trykt udgave: Bind 9 side 28 linje 26

◄ hvad jo ogsaa Pharisæeren ... faae ham fra Livet : hentyder til ►Luk 10,29 ( 30,1). – Pharisæeren: Færisæerne udgjorde en af de vigtige religiøse og politiske retninger i jødedommen i hellenistisk og rom. tid. De udviste nidkær iver for en nøje overholdelse af Moseloven, lagde stor vægt på renhedsforeskrifter og hævdede troen på opstandelsen. De stod ofte i modsætningsforhold til saddukæerne, en anden samtidig retning, der afviste den mundtlige overlevering til fordel for den skriftlige og afviste troen på sjælens udødelighed. – lade det være tvivlsomt: så tvivl om. – hvo: hvem. – faae ham fra Livet: blive af med ham.

I trykt udgave: Bind 9 side 28 linje 32

◄ Ordet er aabenbart dannet af Nærmeste : Udtrykket 'næste' kan føres tilbage til gammeldansk 'næstæ' med betydningen: 'nærmeste arving'. Det er dannet som en substantivering af adjektivet 'næste' i betydningen 'nærmeste', der er en superlativ til 'nær'. Sml. nr. 44, »Du skal elske din Næste, som dig selv«, i 👤J.P. Mynsters 📖 Betragtninger over de christelige Troeslærdomme bd. 1-2, 2. opl., 📌Kbh. 1837 [1833], ktl. 254-255; bd. 2, s. 149: »Ordet Næste betegner Den, som er dig næst eller nærmest.«

I trykt udgave: Bind 9 side 28 linje 35

◄ gjøre ikke ogsaa Hedningerne det Samme? : citat fra 👤Jesu tale om fjendekærlighed i bjergprædikenen, hvor han i ►Matt 5,46-47 siger: »Thi dersom I elske dem, som Eder elske, hvad have I da for Løn? Giøre ikke ogsaa Toldere det Samme? Og dersom I hilse Eders Brødre alene, hvad Stort giøre I da? Giøre ikke Toldere ligesaa?« (NT-1819). I v. 47 har 📖 Novum testamentum graece, udg. af 👤J.A.H. Tittmann, stereotyp udg., 📌Leipzig 1828 [1820], ktl. 19, ny udg. ved 👤A. Hahn, stereotyp udg., Leipzig 1840, ktl. U 86, οἱ ἐϑνιϰοὶ (hoi ethnikoí, hedningerne) i stedet for οἱ τελῶναι (hoi telēnai, tolderne).

I trykt udgave: Bind 9 side 29 linje 2

◄ »Næsten« er hvad Tænkerne vilde kalde det Andet : Der hentydes til den hegelske logik, hvor begrebsudviklingen fører til kategorien 'Tilværen' ('Dasein'), der videre bestemmes som et 'Noget' ('Etwas'). Ethvert Noget får sin bestemthed ved at relatere sig til sin negation, 'det Andet' ('das Andere'), og er kun reflekteret i sig selv i samme grad, som det er reflekteret i det Andet, ligesom det Andet tilsvarende er bestemt af Noget; ethvert Noget er det Andets bestemte Andet. Ethvert Noget er en enhed af to momenter, nemlig en 'i-sig-væren' ('An-sich-Sein') og en 'væren-for Andet' ('Sein-für-Anderes'). Jf. afsnittet »Etwas und ein Anderes« i 👤Hegels 📖 Wissenschaft der Logik bd. 1,1, i 📖 Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, 📌Berlin 1832-45 (forkortet 📖 Hegel's Werke) bd. 3, udg. af 👤L. von Henning, 1833 [1812], ktl. 552-554, s. 122-129 (Jub. bd. 4, s. 132-139), og § 119 i afsnittet »Das Wesen als Grund der Existenz« i Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften im Grundrisse bd. 1, i 📖 Hegel's Werke bd. 6, udg. af L. von Henning, 1833 [1812], ktl. 552, s. 238 (Jub. bd. 8, s. 276). Se også 👤J.L. Heibergs Grundtræk til Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik, 📌Kbh. 1832, s. 14-16, 👤Rasmus Nielsens Den speculative Logik i dens Grundtræk hæfte 1-4, Kbh. 1841-44, s. 8-14, og 👤A.P. Adlers 📖 Populaire Foredrag over Hegels objective Logik, Kbh. 1842, ktl. 383, s. 33-40. I »Vexel-Driften« i første del af Enten – Eller (1843) hedder det: »Man bør vogte sig for Venskab. Hvorledes defineres en Ven? En Ven er ikke hvad Philosophien kalder det nødvendige Andet, men det overflødige Tredie«, SKS 2, 284,19-21.

I trykt udgave: Bind 9 side 29 linje 6

◄ holde sammen med : holder med, danner sammenhold med.

I trykt udgave: Bind 9 side 29 linje 30

◄ betydes : tilkendegives.

I trykt udgave: Bind 9 side 29 linje 36

◄ Christus siger nemlig ... »den, som gjorde Barmhjertighed mod ham« : jf. Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner, ►Luk 10,25-37: »Og see, en Lovkyndig stod op, og fristede ham, og sagde: Mester! hvad skal jeg giøre, at jeg kan arve et evigt Liv? Men han sagde til ham: hvad er skrevet i Loven, hvorledes læser du? Men han svarede og sagde til ham: du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hierte, af din ganske Siel, og af din ganske Styrke, og af dit ganske Sind, og din Næste, som dig selv. Men han sagde til ham: du svarede ret; giør dette, saa skal du leve. Men han vilde giøre sig selv retfærdig, og sagde til Jesum: hvo [hvem] er da min Næste? Men 👤Jesus svarede og sagde: et Menneske gik fra 📌Jerusalem til Jericho, og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af, og sloge ham, og gik bort, og lode ham ligge halvdød. Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi. Desligeste [på samme måde] ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han til, og saae ham, og gik forbi. Men en Samaritan reiste, og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen. Og han gik til ham, forbandt hans Saar, og gød Olie og Viin derudi, løftede ham paa sit eget Dyr, og førte ham til Herberge, og røgtede [sørgede for] ham. Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud, og gav Verten dem, og sagde til ham: røgte ham, og hvad du udlægger mere, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igien. Hvilken af disse Tre tykkes [synes] dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere? Men han sagde: den, som gjorde Barmhiertighed imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: gak bort, og giør du ligesaa« (NT-1819). – tykkes: synes, forekommer. – falden blandt: faldet i hænderne på.

I trykt udgave: Bind 9 side 30 linje 1

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 30 linje 5

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 30 linje 5

◄ fuldkommer : opfylder.

I trykt udgave: Bind 9 side 30 linje 8

◄ bevise sig : vise sig, tilkendegive sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 30 linje 10

◄ Samaritanen derimod, der ved Fordomme var foranlediget til Misforstaaelse : hentyder til, at der herskede et spændt forhold mellem jøder og samaritanerne, der kom fra landsdelen 📌Samaria nord for 📌Jerusalem.

I trykt udgave: Bind 9 side 30 linje 14

◄ vidtløftigt : vanskeligt, besværligt, anstrengende.

I trykt udgave: Bind 9 side 30 linje 17

◄ retteligen : på rette måde.

I trykt udgave: Bind 9 side 30 linje 20

◄ »i Liv og Død« : fast vending, typisk benyttet i forbindelse med troskabsløfter: egl. både mens man lever og efter døden.

I trykt udgave: Bind 9 side 30 linje 23

◄ forfængelige : unyttige, tomme.

I trykt udgave: Bind 9 side 30 linje 35

◄ Idrætters: forretninger, gøremål.

I trykt udgave: Bind 9 side 30 linje 35

◄ Narrespil : egl. (efter ty. Narrenspiel) komedie, hvori der optræder en el. flere narre; narrestreger, gøgleri.

I trykt udgave: Bind 9 side 31 linje 1

◄ uden den : om ikke den, anden end den.

I trykt udgave: Bind 9 side 31 linje 7

◄ selvplagersk : ved at forvolde sig selv plage, lidelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 31 linje 8

◄ mener at gjøre Gud en Tjeneste : spiller på ►Joh 16,2 ( 198,13).

I trykt udgave: Bind 9 side 31 linje 8

◄ lægger Haand paa sig selv : begår selvmord.

I trykt udgave: Bind 9 side 31 linje 11

◄ destoværre : desværre.

I trykt udgave: Bind 9 side 31 linje 14

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 31 linje 22

◄ bliver eenstydigt : kommer til at betyde det samme, får samme mening.

I trykt udgave: Bind 9 side 31 linje 28

◄ Kjendet paa : den karakteristiske egenskab ved, kendetegnet på.

I trykt udgave: Bind 9 side 31 linje 32

◄ m. T. : min tilhører.

I trykt udgave: Bind 9 side 32 linje 2

◄ agter paa : giver agt på, er opmærksom på.

I trykt udgave: Bind 9 side 32 linje 4

◄ Sligt ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte : hentyder til ►1 Kor 2,9-10 om Guds skjulte visdom: »hvad intet Øie har seet, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hierte, hvad Gud haver beredt dem, som ham elske« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 32 linje 7

◄ da det har været befalet ... før den Tid i Jødedommen : Læren om det dobbelte kærlighedsbud i NT ( 25,3 og 27,30) bygger på Loven i GT, jf. ►5 Mos 6,5 (»Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke«) hhv. ►3 Mos 19,18 (»du skal elske din næste som dig selv«).

I trykt udgave: Bind 9 side 32 linje 8

◄ det daglige Brød er en Gave : jf. den fjerde bøn i Fadervor, ►Matt 6,11: »Giv os i Dag vort daglige Brød!« (NT-1819). I Dr. Morten Luthers liden Catechismus, 📌Kbh 1846, udlægges denne bøn på følgende vis: » Gud giver dagligt Brød, ogsaa vel uden vor Bøn, endog til alle onde Mennesker; men vi bede i denne Bøn, at han vil lade os paaskiønne det, og annamme vort daglige Brød med Taksigelse«, s. 15.

I trykt udgave: Bind 9 side 32 linje 12

◄ allehaande : alskens, alle mulige.

I trykt udgave: Bind 9 side 32 linje 14

◄ Slikkerie : slik, søde sager.

I trykt udgave: Bind 9 side 32 linje 15

◄ for at gaae videre : at 'gå videre' og at 'gå ud over' var faste udtryk i den da. hegelianisme om det at gå videre end 👤Descartes' tvivl ( 119,1); herefter anvendtes udtrykkene i bredere betydning om at gå videre end en anden filosof, fx 👤Hegel.

I trykt udgave: Bind 9 side 32 linje 17

◄ ikkun : kun, ene og alene.

I trykt udgave: Bind 9 side 32 linje 30

◄ til Forargelse : til anstød.

I trykt udgave: Bind 9 side 32 linje 35

◄ »Alt er blevet nyt« : citat fra ►2 Kor 5,17, hvor 👤Paulus taler om forligelsens tjeneste: »dersom Nogen er i Christo, da er han en ny Skabning; det Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt« (NT-1819). SK gør betragtninger over tekststedet i journaloptegnelserne HH:2 og HH:3, hvoraf det i den sidste hedder: »Naar jeg siger, at Alt er nyt i Χsto, saa gjælder dette isærdeleshed om alle de anthropologiske Standpunkter; thi den egl. Viden om Gud (den gudl. Metaphysik, Treenigheden) er uhørt før og altsaa i en anden Forstand ny i Χsto.; her seer man fortrinlig Aabenbarings-Begrebets Gyldighed ligeoverfor [i forhold til] det reent humane Standpunkt. Man maa adskille de to Sætninger: Alt er nyt som er en æsthetisk Anskuelse – Alt er nyt i Χsto som er en dogmatisk, verdenshistorisk speculativ Anskuelse«, SKS 18, 125f.

I trykt udgave: Bind 9 side 32 linje 36

◄ i Aand og Sandhed : spiller formentlig på ►Joh 4,23-24, hvor 👤Jesus taler om at tilbede Gud i ånd og sandhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 33 linje 8

◄ hvad har: af hvilken grund, hvorfor.

I trykt udgave: Bind 9 side 33 linje 10

◄ tager (...) hen : modtager.

I trykt udgave: Bind 9 side 33 linje 11

◄ fra Slægt: generation.

I trykt udgave: Bind 9 side 33 linje 16

◄ Slægtens: menneskeslægten, menneskeheden.

I trykt udgave: Bind 9 side 33 linje 19

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 33 linje 21

◄ mærkelig : bemærkelsesværdig, mærkbar.

I trykt udgave: Bind 9 side 33 linje 22

◄ dog vel : sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 33 linje 29

◄ m. T. : min tilhører.

I trykt udgave: Bind 9 side 33 linje 35

◄ Uskjønsomhed : uforstandighed, mangel på evne til at skønne og påskønne.

I trykt udgave: Bind 9 side 34 linje 2

◄ Fordi Den, som haver ... ikke haver dem : hentyder til ►1 Kor 7,29-31, hvor 👤Paulus taler om ægteskab og ugift stand: »Saa Meget siger jeg, Brødre, at Tiden herefter er trang [knap], saa at baade de, der have Hustruer, skulle være som de, der ikke have, og de, der græde, som de, der ikke græde, og de, sig glæde, som de, der ikke glæde sig, og de, der kiøbe, som de, der ikke beholde, og de, der bruge denne Verden, som de, der ikke nyde den; thi denne Verdens Skikkelse forgaaer« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 34 linje 5

◄ hverken kold eller varm : hentydning til ►Åb 3,15-16, hvor 👤Johannes skriver til menigheden i 📌Laodikea: »Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.«

I trykt udgave: Bind 9 side 34 linje 20

◄ ligegyldig ved : indifferent i forhold til, ligeglad med.

I trykt udgave: Bind 9 side 34 linje 22

◄ Spændkraft : elasticitet, styrke.

I trykt udgave: Bind 9 side 34 linje 23

◄ ikke oprandt i noget Menneskes Hjerte : 32,7.

I trykt udgave: Bind 9 side 34 linje 28

◄ Kraft-Prøver : forlystelsesapparat ved hjælp af hvilket man prøver sine fysiske kræfter, især om apparat med en jernklods, der ved hammerslag på en trætold kan drives op i toppen af en lodret skinne og ramme en klokke. En sådan var bl.a. kendt fra 📌Tivoli, 📌Dyrehavsbakken og 📌Kehlets traktørsted på 📌Frederikberg.

I trykt udgave: Bind 9 side 34 linje 35

◄ Christus (Mth. 10, 17) siger: »vogter Eder for Menneskene« : Citatet fra 👤Jesu udsendelsestale til disciplene fortsætter: »thi de skulle overantvorde [overgive] Eder til Raadet, og hudstryge [piske] Eder i deres Synagoger. I skulle og [skal også] føres for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd«, ►Matt 10,17-18 (NT-1819). – Vogter Eder: Tag jer i agt.

I trykt udgave: Bind 9 side 35 linje 2

◄ Vel skal det Høieste ikke være et Rov : spiller på ►Fil 2,6, hvor 👤Paulus om 👤Jesus Kristus skriver, at han »ikke holdt det for et Rov at være Gud liig« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 35 linje 11

◄ »værer kloge som Slanger« : citat fra ►Matt 10,16, hvor 👤Jesus i sin udsendelsestale til disciplene siger: »See, jeg sender Eder som Faar midt iblandt Ulve, vorder derfor snilde som Slanger og eenfoldige som Duer« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 35 linje 18

◄ bevare Troens Hemmelighed : hentydning til ►1 Tim 3,9, hvor 👤Paulus skriver, at menighedstjenerne skal være »bevarende Troens Hemmelighed i en god [ren] Samvittighed« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 35 linje 19

◄ »værer eenfoldige som Duer« : 35,18.

I trykt udgave: Bind 9 side 35 linje 20

◄ ingen ret: rigtig.

I trykt udgave: Bind 9 side 35 linje 36

◄ det skjulte Menneskes uforkrænkelige Inderlighed i Troen : spiller på ►1 Pet 3,4, hvor det siges, at kvindernes skønhed skal være »Hiertets skiulte Menneske i en sagtmodig og stille Aands uforkrænkelige Væsen, hvilket er meget kosteligt [meget værd] for Gud« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 36 linje 1

◄ Skriften siger (Mc. 9, 50) »Salt i sig selv« : frit citat fra ►Mark 9,50, hvor 👤Jesus siger: »Saltet er godt, men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed ville I give det sin Smag igien? Haver Salt i Eder selv og holder Fred med hverandre« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 36 linje 4

◄ hvormed skal der saa saltes : hentyder til ►Matt 5,13, hvor 👤Jesus siger: »I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes? Det duer til intet Andet, end at kastes ud, og nedtrædes af Mennesker« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 36 linje 6

◄ hiin blodsottige Qvinde ... da er jeg helbredet« : sigter til beretningen om Jesu helbredelse af kvinden med blødninger, ►Matt 9,20-22: »Og se, en Qvinde, som havde tolv Aar havt Blodflod [blødninger], traadte til bagfra, og rørte ved Sømmen af hans Klædebon; Thi hun sagde ved sig selv: dersom jeg ikkun [blot] rører ved hans Klædebon, da bliver jeg helbredet. Men 👤Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter! vær frimodig, din Tro haver frelst dig. Og Qvinden blev helbredet fra den samme Stund« (NT-1819). – blodsottige: jf. kapiteloverskriften, ►Matt 9 (NT-1819), hvor det hedder, at Kristus helbreder »en blodsottig Qvinde«, dvs. en kvinde, der lider af blødninger. – Klædebon: klæder. – Fligen af hans Kjortel: (i NT-1819 »Sømmen af hans Klædebon«), se ►1 Sam 24,5, hvor det fortælles, at 👤David ubemærket skar en flig af 👤Sauls kappe. En kjortel er et løsthængende skjortelignende klædningstykke, ofte forsynet med bælte; udtrykket, der ikke benyttes i ►Matt 9,20, forekommer i GT-1740 og NT-1819.

I trykt udgave: Bind 9 side 36 linje 8

◄ Vidtløftige : udførlige, omstændelige.

I trykt udgave: Bind 9 side 36 linje 20

◄ Kjender : kendetegn, kendemærker.

I trykt udgave: Bind 9 side 36 linje 22

◄ udfinde : finde på, udtænke.

I trykt udgave: Bind 9 side 36 linje 24

◄ betrygget mod : sikret imod.

I trykt udgave: Bind 9 side 36 linje 34

◄ end fastere: endnu.

I trykt udgave: Bind 9 side 37 linje 4

◄ adsprede : distrahere, aflede.

I trykt udgave: Bind 9 side 37 linje 8

◄ foresiger : siger, dikterer.

I trykt udgave: Bind 9 side 37 linje 12

◄ Tilforladelighed : ubetinget pålidelighed, oprigtighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 37 linje 24

◄ mener sig selv : anser sig selv for.

I trykt udgave: Bind 9 side 37 linje 27

◄ kun Gud i Himlene er den Eneste, der ... sværge ved sig selv : sigter til ►Hebr 6,13-14: »For da Gud gav 👤Abraham sit løfte, svor han ved sig selv, fordi han ikke havde nogen større at sværge ved, og sagde: 'Sandelig, jeg vil velsigne dig og gøre dine efterkommere talrige'«, og v. 16: »Mennesker sværger jo ved en, der er større end de selv, og eden gør en ende på alle indvendinger og stadfæster dermed sagen.« Jf. ►1 Mos 22,16-17. – i det Tilfælde: i den situation el. position.

I trykt udgave: Bind 9 side 37 linje 31

◄ der forstyrrer: ødelægger.

I trykt udgave: Bind 9 side 38 linje 5

◄ Tilvær : tilværelse, liv.

I trykt udgave: Bind 9 side 38 linje 8

◄ »for evig« : hentyder formentlig til det i tiden kendte stykke For evig! eller: Medicin mod Elskovsruus! Lystspil i to Acter af Scribe og Varner, overs. af 👤Th. Overskou (i Det Kongelige Theaters Repertoire, nr. 51, bd. 10), 📌Kbh. 1833, hvori dette udtryk af den første kærlighed udstilles (se 1. akt, 6. scene, s. 5). Fra dec. 1833 til feb. 1840 blev stykket opført 19 gange på 📌Det kgl. Teater.

I trykt udgave: Bind 9 side 38 linje 12

◄ ligegyldig : uinteresseret, ligeglad.

I trykt udgave: Bind 9 side 38 linje 13

◄ end mindre : endnu mindre, endsige.

I trykt udgave: Bind 9 side 38 linje 19

◄ kjælne : forkælede, forvænte.

I trykt udgave: Bind 9 side 38 linje 27

◄ i den skjønne Indbildnings Forstand : dvs. betragtet ud fra en æstetisk forestilling; æstetisk betragtet.

I trykt udgave: Bind 9 side 38 linje 30

◄ er ikke bevidst begrundet paa det Evige : har ikke bevidst det evige som grundlag.

I trykt udgave: Bind 9 side 38 linje 31

◄ det er sagt med Gysen: »Lykken er, naar den har været« : ordsprog, der findes optegnet som nr. 5841 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 1, s. 642, hvor der tilføjes: »thi saa længe man havde den, var en Forandring til det Værre muligt«.

I trykt udgave: Bind 9 side 38 linje 35

◄ »Man prise intet Menneske lykkelig, saa længe han lever« : hentyder til historien om den rige, lydiske kong 👤Krøsos, fortalt af 👤Herodot i hans Historier, 1. bog, kap. 32 og kap. 86. Krøsos havde indbudt den vise 👤Solon fra 📌Athen, forevist ham alle sine rigdomme, og ville da vide, hvordan Solon så på hans lykke. Solon svarede: »Du er, sådan som jeg ser det, vældig rig og herre over mange folk; men det, du spørger mig om, kan jeg ikke sige dig, da jeg endnu ikke har erfaret, at du har endt dit liv lykkeligt.« Senere, i 546 f.Kr., led Krøsos nederlag til den persiske kong 👤Kyros, som tog ham til fange og ville lade ham brænde; mens Krøsos stod ulykkelig på bålet, kom han i tanker om de ord, Solon havde sagt til ham, at »intet menneske kan være lykkeligt, så længe det endnu er i live«, og han råbte tre gange: Solon. Da Kyros hørte dette, lod han en tolk spørge, hvorfor han råbte det; og da han fik årsagen at vide, befalede han, at bålet skulle slukkes og Krøsos skånes. Jf. 📖 Die Geschichten des Herodotos, overs. af 👤F. Lange, bd. 1-2, 📌Berlin 1811, ktl. 1117; bd. 1, s. 18f. og s. 49f. Se også ►Sir 11,34: »Priis ingen lykkelig, før hans Endeligt kommer« (GT-1740); 👤Montaignes essay over sætningen i »Man soll sich nicht eher glückselig preisen als nach dem Tode« i 📖 Michael Montaigne's Gedanken und Meinungen über allerley Gegenstände. Ins Deutsche übersetzt bd. 1-7, Berlin 1793-99, ktl. 681-687; bd. 1, s. 112-118; samt talemåderne: »Hold Ingen for lyksalig, før han kommer i sin Grav«, »Ingen kan siges lyksalig eller ulyksalig før sin Død« og »Ingen kan sige sig lyksalig, før han kommer i sin Grav«, 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 1, s. 646.

I trykt udgave: Bind 9 side 39 linje 2

◄ Prøve-Sølv : betegnelse for en sølvlegering af en vis ægthed, dvs. som indeholder en rigelig mængde (karat) ægte sølv. Sølvet blev testet, og bestod det prøven ved at leve op til den foreskrevne standard, måtte de forarbejdede sølvvarer bære et stempel.

I trykt udgave: Bind 9 side 39 linje 32

◄ falde paa : få det indfald, finde på.

I trykt udgave: Bind 9 side 39 linje 32

◄ tilforladelig : pålidelig, solid.

I trykt udgave: Bind 9 side 40 linje 7

◄ eenfoldigt : troskyldigt, ligefremt.

I trykt udgave: Bind 9 side 40 linje 9

◄ jager al Angest ud og gjør Kjerlighed fuldkommen : hentydning til ►1 Joh 4,18, hvor der tales om Guds kærlighed og menneskers indbyrdes kærlighed: »Frygt er ikke i Kierligheden, men den fuldkomne Kierlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Pine; men hvo [den] som frygter, er ikke fuldkommet i Kierligheden« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 40 linje 13

◄ har undergaaet : været underkastet.

I trykt udgave: Bind 9 side 40 linje 22

◄ vistnok : ganske vist.

I trykt udgave: Bind 9 side 40 linje 25

◄ er dette vel saa : forholder dette sig sådan.

I trykt udgave: Bind 9 side 40 linje 31

◄ »mere end seirer« : citat fra ►Rom 8,37, hvor 👤Paulus om alle de lidelser og trængsler, som vil skille os fra Kristi kærlighed, siger: »Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som os elskede« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 41 linje 7

◄ den Alvorlige saa fortræffeligt siger, »Troen har beregnet alle Tilfælde« : ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 9 side 41 linje 23

◄ Som der er sagt om Tungen, at »det er ... og forbande« : hentyder til ►Jak 3,9-10, hvor det i talen om tungens magt hedder: »Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere giorte efter Guds Lignelse. Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at være« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 41 linje 35

◄ er vel: måske.

I trykt udgave: Bind 9 side 42 linje 11

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 42 linje 12

◄ Selvantændelse : det, at noget antændes, kommer i brand af sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 42 linje 19

◄ Iversyge : dels: som er 'syg' af iver efter noget, overdrevet optaget af noget; dels: skinsyge, misundelse, jalousi.

I trykt udgave: Bind 9 side 42 linje 19

◄ Hede : om uligevægtig, ukontrollabel tilstand: heftig elskovsfølelse, stærk iver, opflammet lidenskab.

I trykt udgave: Bind 9 side 42 linje 20

◄ Selvbeskæftigelsen : alm. om det at kunne beskæftige sig med noget på egen hånd, her særligt: det at beskæftige sig meget med sig selv, være selvoptaget.

I trykt udgave: Bind 9 side 43 linje 3

◄ give sig hen : hengive sig, overgive sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 43 linje 4

◄ uden for: bortset, undtagen.

I trykt udgave: Bind 9 side 43 linje 6

◄ med hundrede Øine vogter paa den : hentydning til 📌Argos, uhyret med de hundrede øjne, fra gr. mytologi (lat. 👤Argus), der optræder i forbindelse med 👤Zeus og 👤Ios elskovshistorie. Da Zeus' kone, 👤Hera, opdagede forholdet, satte hun Argos til at vogte Io, idet hun forvandlede hende til en ko, som Argos bandt til et træ og vågede over med alle sine øjne. Jf. 👤Ovids gendigtning i Metamorphoses (Forvandlinger) 1. sang, v. 625ff.

I trykt udgave: Bind 9 side 43 linje 11

◄ fortrinsviis : efter fortrin, særligt, også: noget frem for noget andet.

I trykt udgave: Bind 9 side 43 linje 18

◄ Fyrighed : ildfuldhed, lidenskabelighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 43 linje 22

◄ et for sin Lumskhed bekjendt Rovdyr ... Søvnen endnu lifligere : hentyder formentlig til vampyrflagermusen, som lever i 📌Sydamerika, men en kilde til SKs beskrivelse er ikke identificeret. I Almennyttigt Dansk Konversations-Lexikon, udg. af et Selskab, bd. 8, 1860, sp. 3166, tales der om: »en Slags insektædende og blodsugende Flaggermuse, som hører hiemme i Syd-📌Amerika. (...) Især berygtet er den blodsugende Vampyr (Phyllostoma Spectrum), der bliver ½ Fod lang og mellem Vingernes yderste Spidser maaler 1½ Fod og mangler aldeles Hale. Disse Dyr sætter sig paa sovende Mennesker og Pattedyr og udsuger Blodet og blive derved besværlige. Deres Bid medfører iøvrigt ingen onde Følger«.

I trykt udgave: Bind 9 side 43 linje 31

◄ kjøbe ny Olie : hentyder til 👤Jesu lignelse om de ti brudepiger, ►Matt 25,1-13. Ti brudepiger gik brudgommen i møde; de fem kloge medbragte både lamper og kander med olie, men de fem tåbelige tog kun lamper med og ikke olie. Da brudgommen lod vente på sig, faldt brudepigerne i søvn. Ved midnat lød råbet, at han var på vej, og brudepigerne vågnede og gjorde deres lamper i stand; men da de fem tåbelige ikke havde olie med, og de fem kloge kun havde nok til eget brug, måtte de tåbelige gå hen og købe olie hos købmanden. Mens de var borte, kom brudgommen, og de fem kloge gik med ham ind i brudesalen; men da de fem tåbelige kom tilbage, var døren lukket, og de blev ikke lukket ind, da de bankede på.

I trykt udgave: Bind 9 side 44 linje 7

◄ fortræden : utilfreds, gnaven, tvær.

I trykt udgave: Bind 9 side 44 linje 8

◄ Som der siges om det evige Liv, at der er ikke Suk og ikke Taarer : hentyder formentlig til ►Åb 21,4-5: »Han [Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: 'Se, jeg gør alting nyt!'«

I trykt udgave: Bind 9 side 44 linje 17

◄ og ikke: heller.

I trykt udgave: Bind 9 side 44 linje 17

◄ hiin mægtige Keiser i Østen en Slave, der minder Dig dagligt : Der sigtes til den persiske konge 👤Dareios I (521-485 f.Kr.), som førte flere krige mod grækerne, og som led et stort nederlag til athenerne ved 📌Marathon i 490 f.Kr. I 👤Herodots Historier, 5. bog, kap. 105, fortælles, hvordan Dareios befaler en tjener, hver gang Dareios satte sig til bords, at råbe til ham tre gange: »Herre, husk athenerne!« Jf. Die Geschichten des Herodotos ( 39,2) bd. 2, s. 58.

I trykt udgave: Bind 9 side 44 linje 23

◄ tidligt og sildigt : fast udtryk, egl. både morgen og aften, hele dagen igennem; altid, stedse.

I trykt udgave: Bind 9 side 44 linje 26

◄ det Øre, hvormed man hører og dog ikke hører : hentyder til ►Matt 13,13-15, hvor 👤Jesus i forbindelse med lignelsen om sædemanden siger til disciplene: »Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. På dem opfyldes den profeti af 👤Esajas, der siger: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå.«

I trykt udgave: Bind 9 side 44 linje 31

◄ anprise : prise, anbefale.

I trykt udgave: Bind 9 side 45 linje 9

◄ Tilhold : tilholdssted; holdepunkt.

I trykt udgave: Bind 9 side 45 linje 12

◄ »Den, der vanker hid og did, en bevæbnet Røver, der tager ind hvor det aftnes;« : sammentrukket citat fra Sir ( 20,17) 36,25-26, hvor der tales om valg af kone: »Hvor der ikke er Giærde, der bortrives Godset, og hvor der ikke er en Hustru, der maae han sukke og gaae, som den, der vanker hid og did. Thi hvo [hvem] kan troe en bevæbnet Røver, som farer fra en Stad til en anden? saaledes er det med et Menneske, som ikke haver Rede, og giæster ind hvor det aftenes« (GT-1740); i nyere oversættelser ►Sir 36,27-28. SK har selv tilføjet henvisningen i kladden (Pap. VIII 2 B 31,11).

I trykt udgave: Bind 9 side 45 linje 13

◄ i den foregaaende Tale : se s. 18f.

I trykt udgave: Bind 9 side 45 linje 15

◄ vistnok : helt sikkert.

I trykt udgave: Bind 9 side 45 linje 19

◄ Dersom En vilde sige »enten elske eller døe« : hentyder muligvis til den fr. dramatiker 👤A. E. Scribes i tiden kendte lystspil Enten elskes eller døe! (i Det Kongelige Theaters Repertoire, nr. 100, bd. 5), 📌Kbh. 1838, hvori den besatte 👤Ferdinand bestormer den gifte 👤Clotilde med kærlighedserklæringer, idet han forlanger, at hun gengælder hans kærlighed, og truer med ellers at tage livet af sig. Stykket blev opført 26 gange på 📌Det kgl. Teater i perioden fra maj 1838 til feb. 1846.

I trykt udgave: Bind 9 side 45 linje 22

◄ »Ikkun Loven kan give Friheden.« : Citatet, hvis det er et sådant, er ikke identifieret. – Ikkun: kun.

I trykt udgave: Bind 9 side 46 linje 5

◄ formener ingen Trang at føle til : antager (mener) ikke at føle nogen trang til.

I trykt udgave: Bind 9 side 46 linje 18

◄ vistnok : rigtigt nok, sandt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 46 linje 28

◄ Kjerligheden bliver : hentydning til kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,13 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 46 linje 36

◄ Tilsyneladelse : noget blot tilsyneladende; skin og bedrag.

I trykt udgave: Bind 9 side 47 linje 16

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 48 linje 14

◄ dog vel og: sandelig også.

I trykt udgave: Bind 9 side 48 linje 16

◄ og vel : vel også.

I trykt udgave: Bind 9 side 48 linje 21

◄ »har ophørt at sørge« : 15,5.

I trykt udgave: Bind 9 side 48 linje 22

◄ uden Evigheden: undtagen, bortset fra, andre end.

I trykt udgave: Bind 9 side 48 linje 25

◄ Lad det være Døden, der skiller de Tvende ad : jf. Balles Lærebog ( 12,12), kap. 6, »Om Troens Frugter i et helligt Levnet«, afsnit D: »Om Pligterne i enkelte Stænder«, pkt. 1: »Mand og Hustrue«, § 1: »Efter Guds Befaling skal een Mand være forbundet i Ægteskab med een Hustru (...) indtil Døden adskiller dem«, s. 87.

I trykt udgave: Bind 9 side 48 linje 31

◄ tilrede : beredt, parat.

I trykt udgave: Bind 9 side 49 linje 5

◄ Vidunderlige : forunderlige, underfulde.

I trykt udgave: Bind 9 side 49 linje 7

◄ ophidser : opildner.

I trykt udgave: Bind 9 side 49 linje 31

◄ Hidsigt : heftigt, lidenskabeligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 49 linje 33

◄ friste : egl. give en frist; forhale, udsætte (sorgen).

I trykt udgave: Bind 9 side 50 linje 5

◄ forhærde mig mod : gøre mig hård og uimodtagelig for.

I trykt udgave: Bind 9 side 50 linje 9

◄ aflade : aftage, ophøre.

I trykt udgave: Bind 9 side 50 linje 22

◄ raade Dig selv : følge dit eget hoved, træffe egne beslutninger.

I trykt udgave: Bind 9 side 50 linje 24

◄ raade for : drage omsorg for, sørge for.

I trykt udgave: Bind 9 side 50 linje 25

◄ Du skal elske Næsten : 25,3.

I trykt udgave: Bind 9 side 51 linje 2

◄ Ligelighed : ligestillethed.

I trykt udgave: Bind 9 side 51 linje 7

◄ dens Lære, at man ... som sig selv : dvs. læren om det dobbelte kærlighedsbud ( 27,30 og 25,3).

I trykt udgave: Bind 9 side 51 linje 11

◄ Fægten i Luften : fast udtryk (ofte: 'fægten i vejret'): forfejle sit angreb, idet man hverken kan se el. ramme sit mål; slå slag i luften. Udtrykket spiller på ►1 Kor 9,26 i 👤Luthers oversættelse, hvor 👤Paulus om sig selv skriver: »ich fechte also, nicht als der in die Luft streichet« (»jeg fægter altså, ikke som den, der slår i luften«), 📖 Die Bibel, oder die ganze Heilige Schrift des alten und neuen Testaments, nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers. Mit einer Vorrede vom Prälaten Dr. Hüffell, 📌Karlsruhe og 📌Leipzig 1836, ktl. 3 (forkortet Die Bibel nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers).

I trykt udgave: Bind 9 side 51 linje 14

◄ Elskov og Venskabs Priis tilhører Hedenskabet : Der sigtes i almindelighed til den gr. litteratur, og specielt til 👤Platons lovprisning af 👤Eros i Symposion og 👤Aristoteles' fremhævelse af venskabet i Den nikomacheiske Etik (Ethica Nicomachea, 8. og 9. bog). Platon har i øvrigt behandlet venskabet i dialogen Lysis, ligesom senere fx 👤Cicero skrev et betydeligt værk herom ( 60,22).

I trykt udgave: Bind 9 side 51 linje 22

◄ Overbevisningens visse Aand : Udtrykket spiller formentlig på ►Sl 51,12 i 👤Luthers oversættelse: »Schaffe in mir, Gott, ein reines Herz, und gieb mir einen neuen gewissen Geist« (»Skab i mig, Gud, et rent hjerte, og giv mig en ny, sikker ånd«), jf. Die Bibel nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers ( 51,14). GT-1740 oversætter: »en stadig Aand«, mens GT-1992 har »en fast ånd«.

I trykt udgave: Bind 9 side 51 linje 24

◄ give Christendommen hvad Christendommens er : spiller på ►Matt 22,21, hvor 👤Jesus befaler at give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.

I trykt udgave: Bind 9 side 51 linje 25

◄ skifte og dele : fast udtryk, især m.h.t. arv: foretage en retmæssig fordeling; give hver sit.

I trykt udgave: Bind 9 side 52 linje 2

◄ hævde : tillægge.

I trykt udgave: Bind 9 side 52 linje 6

◄ løber ud paa : går ud på, munder ud i.

I trykt udgave: Bind 9 side 52 linje 16

◄ anpriser : priser, anbefaler.

I trykt udgave: Bind 9 side 52 linje 17

◄ forraader : røber, afslører.

I trykt udgave: Bind 9 side 52 linje 18

◄ Betræffende : hvad angår.

I trykt udgave: Bind 9 side 52 linje 19

◄ tale daarligen : tale som en dåre, dvs. tåbeligt, uforstandigt. Jf. ►2 Kor 11,21, hvor 👤Paulus bruger udtrykket: »jeg taler i Daarlighed« (NT-1819), jf. også ►2 Kor 11,1.17.

I trykt udgave: Bind 9 side 52 linje 20

◄ Kræmmer : person, der forhandler kram, dvs. varer, som sælges en detail fra en butik (krambod).

I trykt udgave: Bind 9 side 52 linje 21

◄ næstendeels : næsten, så godt som.

I trykt udgave: Bind 9 side 52 linje 22

◄ nedstødt : nedstyrtet, styrtet.

I trykt udgave: Bind 9 side 52 linje 25

◄ »Høihed, der opløfter sig ... fangen i Lydighed,« : citat fra ►2 Kor 10,5, hvor 👤Paulus skriver om apostlens myndighed, jf. ►2 Kor 10,3-6: »Vist nok omgaaes vi i Kiødet, men vi stride ikke efter Kiødet; thi vore Striidsvaaben ere ikke kiødelige, men mægtige ved Gud til Befæstningers Forstyrrelse [nedbrydelse], i det vi forstyrre Anslag, og al Høihed, som opløfter sig imod Guds Kundskab, og tage al Tanke til Fange under Christi Lydighed, og ere rede til at straffe al Ulydelighed, naar Eders Lydighed er fuldkommet« (NT-1819). – opløfter sig: rejser sig. – Guds Kundskab: kundskaben om Gud.

I trykt udgave: Bind 9 side 52 linje 25

◄ Brøde : forseelse, skyld, synd.

I trykt udgave: Bind 9 side 53 linje 3

◄ kosteligt : kostbart.

I trykt udgave: Bind 9 side 53 linje 4

◄ forvender : fordrejer.

I trykt udgave: Bind 9 side 53 linje 4

◄ han skal ikke søge forgjeves, han skal finde : spiller på ►Matt 7,7-8, hvor 👤Jesus siger: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.«

I trykt udgave: Bind 9 side 53 linje 7

◄ tjenligt : som kan tjene, brugbart, nyttigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 53 linje 9

◄ gudelige Digtere: gudsfrygtige, fromme, religiøse.

I trykt udgave: Bind 9 side 53 linje 14

◄ Tro og Haab og Kjerlighed : se ►1 Kor 13,13 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 53 linje 15

◄ fuldkommes : fuldbyrdes, udøves.

I trykt udgave: Bind 9 side 53 linje 18

◄ de hellige Bøger : Den hellige Skrift, Bibelen.

I trykt udgave: Bind 9 side 53 linje 20

◄ gak hen og gjør derefter : sigter til ►Luk 10,37 ( 30,1).

I trykt udgave: Bind 9 side 53 linje 21

◄ dog vel: sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 53 linje 32

◄ Anfald : angreb.

I trykt udgave: Bind 9 side 53 linje 35

◄ optaget : indlemmet, givet plads til.

I trykt udgave: Bind 9 side 54 linje 1

◄ saa lidet som det fordres ... sædvanlig Føde : jf. især ►1 Kor 10,23-33, hvor 👤Paulus skriver: »Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre. Alt, hvad der sælges på kødtorvet, kan I spise med god samvittighed uden at undersøge, om det er offerkød. For jorden med alt, hvad den rummer, tilhører Herren. Hvis I bliver indbudt af ikke-troende, og I siger ja, kan I med god samvittighed spise alt, hvad der sættes på bordet, uden at undersøge, hvad det er. Men hvis nogen siger til jer: 'Det er offerkød,' må I ikke spise det, af hensyn til ham, der sagde det, og for samvittighedens skyld; jeg mener hans samvittighed, ikke jeres egen. For hvorfor skal den frihed, jeg har, dømmes af en andens samvittighed? Hvis jeg deltager med taknemlighed, hvorfor skal jeg så høre ilde for noget, jeg takker for? Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære. Væk ikke anstød, hverken hos jøder eller grækere eller i Guds menighed. Selv prøver jeg altid at være alle til behag og søger ikke mit eget bedste, men de andres, for at de kan frelses.«

I trykt udgave: Bind 9 side 54 linje 14

◄ gjøre Forskjel : skelne.

I trykt udgave: Bind 9 side 54 linje 18

◄ anden Spise end den ved Herrens Bord : dvs. brødet og vinen i nadveren.

I trykt udgave: Bind 9 side 54 linje 20

◄ forsøge : prøve.

I trykt udgave: Bind 9 side 54 linje 23

◄ ham tykkes : han synes, mener.

I trykt udgave: Bind 9 side 54 linje 25

◄ det Gudelige : hvad angår forholdet til Gud.

I trykt udgave: Bind 9 side 54 linje 31

◄ fortrøste vi os : stoler vi på, sætter vi vor lid til.

I trykt udgave: Bind 9 side 54 linje 31

◄ om vi end altid gjentage, at vor Tale er »uden Myndighed« : Der sigtes til, at talen ikke må forveksles med en prædiken, idet der ikke forudsættes præstens myndighed ( 7,3). Et sådant forbehold havde SK allerede gjort i forordet til To opbyggelige Taler (1843), hvor han bemærker, at han »ikke har Myndighed til at prædike«, SKS 5, 13,3. Dette gentages uforandret i forordet til de følgende samlinger (1843-44) og i varieret form i Tre Taler ved tænkte Leiligheder (1845) og i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847).

I trykt udgave: Bind 9 side 54 linje 34

◄ langtfra os være det paa den anden Side : på den anden side kunne det aldrig falde os ind.

I trykt udgave: Bind 9 side 55 linje 2

◄ er det vel: sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 55 linje 5

◄ agter paa : giver agt på, er opmærksom på, også: iagttager.

I trykt udgave: Bind 9 side 55 linje 6

◄ »Christenhed« : dvs. »det hele Samfund af Christne, alle af Christne beboede Lande«, 👤C. Molbech 📖 Dansk Ordbog bd. 1-2, 📌Kbh. 1833, ktl. 1032; bd. 1, s. 149, sp. 1.

I trykt udgave: Bind 9 side 55 linje 9

◄ Hvo : Hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 55 linje 25

◄ Luftsyns: ejendommelig tilsynekomst på himlen, især luftspejlinger; synsbedrag.

I trykt udgave: Bind 9 side 55 linje 26

◄ Lærlingen : disciplen.

I trykt udgave: Bind 9 side 55 linje 27

◄ Adspredelser : forlystelser, tidsfordriv, også: hvad der hindrer opmærksomhed og eftertanke, forstyrrelser.

I trykt udgave: Bind 9 side 55 linje 32

◄ det gudelige Foredrag : den gudsfrygtige tale; prædikenen.

I trykt udgave: Bind 9 side 56 linje 2

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 56 linje 7

◄ er begrundet paa : har som grundlag, bygger på.

I trykt udgave: Bind 9 side 56 linje 13

◄ forklaret : forvandlet, potenseret.

I trykt udgave: Bind 9 side 56 linje 13

◄ siger man jo ordsprogligt, at een Gang er ingen Gang : talemåden findes optegnet som nr. 451 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 17,2), s. 17.

I trykt udgave: Bind 9 side 56 linje 17

◄ at være eller ikke at være : allusion til 👤Hamlets monolog i 3. akt, 1. scene af 👤Shakespeares tragedie 📖 Hamlet (eng. o. 1600), hvor det hedder: »to be, or not to be«. Sml. 📖 William Shakespeare's Tragiske Værker, overs. af 👤P. Foersom og 👤P.F. Wulff, bd. 1-9 [bd. 8-9 har titlen 📖 Dramatiske Værker ], 📌Kbh. 1807-25, ktl. 1889-1896; bd. 1, s. 97: »At være, eller ei, det er Spørgsmaalet«, samt 📖 Shakspeare's dramatische Werke, overs. til ty. af 👤A.W. Schlegel og 👤L. Tieck, bd. 1-12, 📌Berlin 1839-41, ktl. 1883-1888; bd. 6, 1841, s. 63: »Seyn oder Nichtseyn, das ist hier die Frage«.

I trykt udgave: Bind 9 side 56 linje 20

◄ formeentligen : antageligt, tilsyneladende.

I trykt udgave: Bind 9 side 56 linje 23

◄ den udelukker det Tredie : hentyder til princippet om 'det udelukkede tredje' fra den klassiske logik, ifølge hvilket der ikke gives nogen tredje mulighed ml. kontradiktoriske modsætninger (A og ikke-A).

I trykt udgave: Bind 9 side 57 linje 6

◄ sædelig : moralsk, etisk.

I trykt udgave: Bind 9 side 57 linje 30

◄ vidtløftige : udførlige, omstændelige, langtrukne.

I trykt udgave: Bind 9 side 58 linje 6

◄ luk Din Dør og beed til Gud : hentydning til ►Matt 6,6, hvor 👤Jesus siger: »Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.«

I trykt udgave: Bind 9 side 58 linje 13

◄ forskylder aldrig : gør sig aldrig skyldig i, forvolder aldrig.

I trykt udgave: Bind 9 side 58 linje 17

◄ at faae sin tilkommende Skjebne at vide ... den og den Dag : hentyder til forskellige former for 'ritualer', hvormed man if. den folkelige overtro vil være i stand til at se ud i fremtiden, ofte for at få at vide, hvem man skal giftes med; det kan fx foregå ved, at man afsiger en remse, samtidig med at man plukker bladene af en blomst, el. ved at man på et bestemt tidspunkt, et bestemt sted, i en nøje rækkefølge, samler særlige genstande, ifører sig et eller andet foreskrevet, udfører en række handlinger, fremsiger et vers, en remse, el. lign. Eksempler findes optegnet i 👤J.M. Thiele 📖 Danske Folkesagn 1.-4. samling, bd. 1-2, 📌Kbh. 1819-23, ktl. 1591- 1592; 3. samling, bd. 2, 1820, s. 95-98; jf. også tilføjelserne i sammes Danmarks Folkesagn, 3. del (med titlen: Den danske Almues overtroiske Meninger), Kbh. 1860, s. 147-150.

I trykt udgave: Bind 9 side 58 linje 21

◄ ikke vil forstaae, hvo Næsten er : 30,1. – hvo: hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 58 linje 32

◄ formenende : i den formening.

I trykt udgave: Bind 9 side 58 linje 33

◄ derfor borger : for dette indestår.

I trykt udgave: Bind 9 side 59 linje 6

◄ Christendommen, der, som Aand, har sat Splid mellem Kjød og Aand : Det er en udbredt tanke i NT, at der er modstrid mellem kødet og ånden, hvilket specielt kommer til udtryk i talen om kødets lyst og Åndens frugt i ►Gal 5,13-26; jf. fx v. 16-17, hvor 👤Paulus skriver: »I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil«.

I trykt udgave: Bind 9 side 59 linje 12

◄ Aandighedens : åndelighedens.

I trykt udgave: Bind 9 side 59 linje 14

◄ ophidse : opildne.

I trykt udgave: Bind 9 side 59 linje 16

◄ siger ikke Paulus, at det er bedre at gifte sig end at lide Brynde : sigter til ►1 Kor 7,9, hvor 👤Paulus skriver om de ugifte og enkerne, at det er bedst, de forbliver som sådanne: »Men kunne de ikke afholde sig, da gifte de sig; thi det er bedre at gifte sig, end at lide Brynde« (NT-1819). – Paulus: jøden Paulus (død o. 63) fra 📌Tarsus, der var den første kristne missionær og forfatter af de første 13 breve i NT, ernærede sig som teltmager på sine missionsrejser. Han opfattede sig selv som apostel ( 69,35), og er i traditionen ofte benævnt sådan. – lide Brynde: brænde af begær.

I trykt udgave: Bind 9 side 59 linje 17

◄ ligefrem : umiddelbart, almindeligvis (mods. i overført forstand).

I trykt udgave: Bind 9 side 59 linje 20

◄ taget Forargelse af : taget anstød af, blevet forarget over.

I trykt udgave: Bind 9 side 59 linje 22

◄ Fordi Hedenskabet aldrig har anet ... er Kjerlighed : Et sandt venskab el. en sand kærlighed er if. bl.a. 👤Platon, 👤Aristoteles og 👤Cicero ( 51,22) en forbindelse ml. gode og jævnbyrdige mennesker. I Den nikomachæiske Etik, 9. bog, kap. 8 (1168a 28 - 1169b 2) skelner Aristoteles ml. den vulgære og den gode selvkærlighed, idet den første forkastes, mens den anden er betingelsen for den gode karakter og dermed det sande venskab. – deelte: skelnede.

I trykt udgave: Bind 9 side 59 linje 31

◄ »gjøre ikke ogsaa Hedningerne det Samme?« : 29,2.

I trykt udgave: Bind 9 side 60 linje 3

◄ de ærværdige Fædres Udsagn: »at Hedenskabets Dyder ere glimrende Laster« : Det citerede er et fast udtryk, der gengiver en lat. talemåde fra middelalderen ('Virtutes paganorum splendida vitia'), som ofte føres tilbage til kirkefaderen 👤Augustins De civitate dei (Om Guds stat, el. Om Guds stad), 19,25, hvor det hævdes, at kun den, der tager sit udgangspunkt i Gud, er i besiddelse af dyder; efterstræbes dyderne derimod for deres egen skyld og ikke af nogen anden grund, er der tværtimod tale om laster. Til tider føres sætningen tilbage til 👤Lactants Institutiones divinae (De guddommelige indretninger), 6, 9 og 5, 10, men det er kun efter meningen, ikke efter ordlyden, at sætningen findes hos Augustin og Lactant. Se endvidere Philosophiske Smuler (1844), i SKS 4, 256,23, samt journaloptegnelsen AA:18 (1835), i SKS 17, 35,6, og kommentarerne dertil. – glimrende: skinnende, strålende, også: blændende, brillerende.

I trykt udgave: Bind 9 side 60 linje 14

◄ Den elskede og Vennen ... det andet Jeg : betegnelsen 'alter idem' el. især 'alter ego' ((mit) andet jeg) som definition på en virkelig ven har været tillagt flere oldtidsskikkelser, fx 👤Pythagoras. 👤Aristoteles formulerer tanken i Den nikomachæiske Etik (9. bog, kap. 8; 1169 B 6), mens 👤Cicero i Laelius de amicitia (da. Om venskabet), 80, skriver den bevingede sentens: 'Amicus certus tamquam alter idem', lat. 'En ven er så at sige et andet jeg'.

I trykt udgave: Bind 9 side 60 linje 22

◄ Ligelighedens Trediemand : svarende til 'sammenligningens tredje' ( 182,29).

I trykt udgave: Bind 9 side 60 linje 24

◄ stikke i : findes i.

I trykt udgave: Bind 9 side 60 linje 26

◄ betræffende : angående.

I trykt udgave: Bind 9 side 60 linje 29

◄ Selvantændelse : det, at noget antændes, kommer i brand af sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 60 linje 30

◄ ved sig selv : i kraft af sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 60 linje 31

◄ Iversygen : 42,19.

I trykt udgave: Bind 9 side 60 linje 33

◄ vistnok : rigtigt nok, sandt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 61 linje 19

◄ i Naturbestemmelsens Magt : dvs. prisgivet naturens kausale love; i drifternes vold.

I trykt udgave: Bind 9 side 61 linje 33

◄ samtykker : samtykker i.

I trykt udgave: Bind 9 side 61 linje 35

◄ den kongelige Lov : 28,22.

I trykt udgave: Bind 9 side 62 linje 2

◄ ikkun : kun.

I trykt udgave: Bind 9 side 62 linje 8

◄ dømmende trænger ind (...) tveægget : spiller på ►Hebr 4,12: »For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.«

I trykt udgave: Bind 9 side 62 linje 13

◄ sætter den: stiller.

I trykt udgave: Bind 9 side 62 linje 27

◄ blive ædru : Flere steder i NT opfordres brevmodtagerne til at være el. blive ædru, jf. fx ►1 Thess 5,6.8; ►1 Pet 1,13; 4,7; 5,8.

I trykt udgave: Bind 9 side 62 linje 31

◄ slutter (...) sig (...) ud fra : udsondrer, afgrænser, isolerer sig i forhold til.

I trykt udgave: Bind 9 side 63 linje 1

◄ Sæder : vaner, skikke, moralsk adfærd.

I trykt udgave: Bind 9 side 63 linje 14

◄ Syssel : arbejde, beskæftigelse, virksomhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 63 linje 14

◄ hvad der blev sagt i Begyndelsen af denne Tale : se s. 28f.

I trykt udgave: Bind 9 side 63 linje 25

◄ som Selvkjerlighed i strengeste Forstand er bleven betegnet som Selvforgudelse : Det har ikke kunnet afgøres, hvem der sigtes til. Tanken findes udtrykt i den ty. luthersk-ortodokse teolog 👤Johann Gerhards 📖 Meditationes sacrae (📖 Hellige betragtninger), 📌Glogau, 📌Leipzig og 📌London 1842, ktl. 518, s. 121, som SK senere har nedfældet i journaloptegnelsen NB4:35 (1848), i SKS 20, 305 (se ►kommentaren hertil).

I trykt udgave: Bind 9 side 64 linje 12

◄ i sidste Grund : i sidste instans, til syvende og sidst.

I trykt udgave: Bind 9 side 64 linje 15

◄ naar den i Begyndelsen sagde : se s. 29.

I trykt udgave: Bind 9 side 64 linje 26

◄ Udvikling : udredning, redegørelse, fremstilling.

I trykt udgave: Bind 9 side 64 linje 31

◄ usømmeligt : upassende, utilbørligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 8

◄ Nyhedskræmmer : person, der ved en masse nyt og gerne vil fortælle det, el. person, der agiterer for nye ideer, reformer o.l.

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 12

◄ udbasuner : el. udbasunerer, højrøstet og overalt forkynder.

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 12

◄ den Verden, der fra Arilds Tid ... Trang til – at blive bedragen : Der spilles på det bevingede lat. ord 'mundus vult decipi' ('verden vil bedrages'), ofte efterfulgt af 'decipiatur ergo' ('så lad den da bedrages'). – fra Arilds Tid: fast udtryk: siden de ældste tider, fra begyndelsen. (Arild: af oldnordisk ár alda, 'aldrenes begyndelse', fordums tider; ordet er undertiden blevet misforstået som et personnavn.)

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 13

◄ vistnok : sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 15

◄ til Forargelse : til anstød.

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 17

◄ den strenge Dommer Johannes vilde klæde sig som en Modejunker : sigter til ►Matt 3,4, hvor det om 👤Johannes Døber, der trådte frem i 📌Judæas ørken og prædikede omvendelse, siges, at han »bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet«, samt til ►Matt 11,7-8, hvor 👤Jesus taler til folkeskaren om Johannes Døber: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer i vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene.« – Modejunker: laps.

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 21

◄ letløbende : flydende (men uden dybde).

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 23

◄ Salig Den, som ikke forarges paa det. : hentydning til ►Luk 7,23, hvor 👤Jesus svarer 👤Johannes Døbers disciple, der spørger ham, om han er den, som skal komme, ved at henvise til sine mirakler, idet han tilføjer: »Og salig er den, der ikke forarges på mig.«

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 28

◄ fuldkommer : opfylder, fuldbyrder.

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 32

◄ Kjød og Blod : fast udtryk i NT som betegnelse for menneske, jf. fx ►Matt 16,17; ►Gal 1,16; ►Ef 6,12.

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 33

◄ og Viisdommen en Daarskab : 369,30.

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 33

◄ m. T. : min tilhører.

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 34

◄ høiligen : i høj grad.

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 36

◄ her stikker just Vildfarelsen : her ligger netop vildfarelsen; spiller på faste udtryk som: 'her(i) stikker (just) vanskeligheden, knuden, hemmeligheden el. kunsten' ( 86,19).

I trykt udgave: Bind 9 side 65 linje 36

◄ Kragen ikke mere uafbrudt paa sit eget Navn : Talemåden: 'kragen råber altid (på) sit eget navn', som hentyder til kragens skrig 'kra, kra', benyttes som udtryk for indbildsk selvglæde o.l.; den findes optegnet som nr. 6863 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 2, s. 68.

I trykt udgave: Bind 9 side 66 linje 3

◄ optugter : opdrager.

I trykt udgave: Bind 9 side 66 linje 5

◄ lige overfor : i forhold til, imod.

I trykt udgave: Bind 9 side 66 linje 14

◄ staaer atter Forargelsens Mærker ude : dvs. forargelsen står udenfor, dens kendetegn er udeladt.

I trykt udgave: Bind 9 side 66 linje 18

◄ det Ligelige : det ligestillede, som ikke betoner forskelle.

I trykt udgave: Bind 9 side 66 linje 26

◄ »Du« skal elske Næsten : 25,3.

I trykt udgave: Bind 9 side 68 linje 12

◄ Saa gaae da hen og gjør det : hentyder til ►Luk 10,37 ( 30,1).

I trykt udgave: Bind 9 side 68 linje 3

◄ betrygget : sikret.

I trykt udgave: Bind 9 side 68 linje 23

◄ forjætte : bebude, love.

I trykt udgave: Bind 9 side 68 linje 23

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 68 linje 24

◄ Borgen : sikkerhed, garanti, forsikring.

I trykt udgave: Bind 9 side 68 linje 25

◄ borge for sig selv : indestå for sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 68 linje 25

◄ »kongelige Lov« : 28,22.

I trykt udgave: Bind 9 side 69 linje 1

◄ Mærker : kendemærker, kendetegn.

I trykt udgave: Bind 9 side 69 linje 7

◄ den Lærer, der ikke udslukkede nogen rygende Tande : hentyder til ►Matt 12,15-20, hvor 👤Jesus forbyder skaren at røbe, hvem han er, for at 👤Esajas' profeti (42,1-4) kan gå i opfyldelse: »Han skal ikke sønderbryde det knusede Rør, og ei udslukke den rygende Taande, indtil han udfører Retten til Seier«, v. 20 (NT-1819). – rygende Tande: den øverste del af en osende væge.

I trykt udgave: Bind 9 side 69 linje 8

◄ skrække : skræmme.

I trykt udgave: Bind 9 side 69 linje 16

◄ Døden afskaffer alle Forskjelligheder : Dette findes specielt udtrykt i den folkelige forestilling om døden, der byder mennesker af alle aldre og fra alle samfundslag op til dans og fører dem til graven, jf. fx [👤Niels Prahl] 📖 Det menneskelige Livs Flugt, eller Døde-Dands, hvorudi ved tydelige Forestillinger og Underviisningsvers vises, hvorledes Døden uden Personsanseelse dandser af med Enhver, endog ofte uformodentlig, fra Verden til Evigheden; afbildet ved lærerige Stykker, og Samtaler imellem Døden og Personerne, udg. af 👤T.L. Borup, 3. opl., 📌Kbh. 1814 [1762], ktl. 1466.

I trykt udgave: Bind 9 side 69 linje 29

◄ Læren om Menneskets Slægtskab ... Menneskets Lighed med Gud : sigter til den dogmatiske lære om menneskets gudbilledlighed, der har rod i skabelsesberetningen, ►1 Mos 1,26-27: »Gud sagde: 'Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.' Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.« Med »Menneskets Slægtskab« sigtes til ►ApG 17,29, hvor 👤Paulus taler på 📌Areopagos: »Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen ligner noget af guld eller sølv eller sten, formet ved menneskets kunst og snilde.«

I trykt udgave: Bind 9 side 69 linje 33

◄ Gud er Kjerlighed : jf. ►1 Joh 4,7-8 ( 12,3) og 4,16 ( 12,4).

I trykt udgave: Bind 9 side 69 linje 34

◄ efter en Apostels Ord, kunne være »Guds Medarbeidere i – Kjerlighed« : Udtrykket Guds medarbejder findes tre steder i NT. I ►1 Kor 3,9, hvor 👤Paulus bruger det om sig selv og 👤Apollos; i ►2 Kor 6,1, hvor Paulus anvender det om sig selv og 👤Timotheus; og endelig i ►1 Thess 3,2, hvor Paulus benytter det om Timotheus. I alle tre tilfælde drejer det sig om deres forkyndelse. Tanken om, at den kristne arbejder sammen med Gud, er antydet i ►Fil 2,12f.: »Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse (...) For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje«. – en Apostels: dvs. Paulus ( 59,17), der opfattede sig selv som apostel, jf. ►Rom 1,1-2, hvor han skriver: »Fra Paulus, Kristi 👤Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter«.

I trykt udgave: Bind 9 side 69 linje 35

◄ maaskee tog Gud af Din Side og gav Dig den Elskede : sigter til Guds skabelse af 👤Eva i ►1 Mos 2,21-22: »Da lod Gud Herren en tung søvn falde over 👤Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam«.

I trykt udgave: Bind 9 side 70 linje 9

◄ vistnok : ganske vist.

I trykt udgave: Bind 9 side 70 linje 21

◄ Nødens Dag : Udtrykket forekommer flere gange i Salmernes Bog i GT, jf. ►Sl 50,15; 59,17; 77,3; 86,7.

I trykt udgave: Bind 9 side 70 linje 29

◄ Himlen glæder sig ikke blot ... med den Sørgende : hentyder til ►Rom 12,15, hvor 👤Paulus skriver om livet efter Guds vilje: »Glæd jer med de glade, græd med de grædende.« – fremfor: bedre end.

I trykt udgave: Bind 9 side 70 linje 35

◄ sildigere : senere.

I trykt udgave: Bind 9 side 71 linje 5

◄ paa Spor efter : på sporet af.

I trykt udgave: Bind 9 side 71 linje 7

◄ i sidste Grund : i sidste instans, til syvende og sidst.

I trykt udgave: Bind 9 side 71 linje 16

◄ uden gjennem: undtagen.

I trykt udgave: Bind 9 side 71 linje 21

◄ et dunklende Glas : et farvet el. sværtet glas, også kaldet 'solglas', som blev benyttet i forbindelse med astronomiske observationer, typisk placeret ml. en kikkerts okular og glas. – dunklende: formørkende.

I trykt udgave: Bind 9 side 71 linje 21

◄ som viist blev : se s. 29f.

I trykt udgave: Bind 9 side 71 linje 27

◄ desto værre : desværre.

I trykt udgave: Bind 9 side 71 linje 33

◄ og vel : mon også.

I trykt udgave: Bind 9 side 72 linje 8

◄ Fortrinlige : som har fortrin for alt andet, foretrækkes frem for noget andet; overordentlige, usædvanlige.

I trykt udgave: Bind 9 side 72 linje 10

◄ Udmærkede : fortrinlige, fremragende, berømmede.

I trykt udgave: Bind 9 side 72 linje 10

◄ kjælne : forkælede, forvænte.

I trykt udgave: Bind 9 side 72 linje 23

◄ er saa: sådan.

I trykt udgave: Bind 9 side 72 linje 27

◄ derfor og: også.

I trykt udgave: Bind 9 side 73 linje 2

◄ betræffende : hvad angår.

I trykt udgave: Bind 9 side 73 linje 6

◄ Iversygen : 42,19.

I trykt udgave: Bind 9 side 73 linje 22

◄ Ligelighed : lighed for alle.

I trykt udgave: Bind 9 side 73 linje 26

◄ hvad der i den foregaaende Tale blev udviklet : se s. 18f. og s. 45f. – udviklet: udredt, gjort rede for, fremført.

I trykt udgave: Bind 9 side 73 linje 31

◄ derhos : desuden, tilmed.

I trykt udgave: Bind 9 side 73 linje 36

◄ Ørk : ørken.

I trykt udgave: Bind 9 side 74 linje 13

◄ eensomt Fængsel : dvs. isolationsfængsel; på SKs tid ville man efter amerikanske modeller indføre denne form for fængselsstraf i 📌Danmark, jf. journaloptegnelsen NB:152 (1847), i SKS 20, 102, og ►kommentaren hertil.

I trykt udgave: Bind 9 side 74 linje 14

◄ elsker (...) ogsaa sin Fjende : 112,21.

I trykt udgave: Bind 9 side 74 linje 23

◄ adspredes : forstyrres, distraheres.

I trykt udgave: Bind 9 side 74 linje 35

◄ er jo og i Sandhed saa : forholder sig jo i sandhed også således.

I trykt udgave: Bind 9 side 75 linje 6

◄ det Udviklede : se s. 51f., 59, 63f.

I trykt udgave: Bind 9 side 75 linje 6

◄ tidlig og sildig : fast udtryk, egl. både morgen og aften; altid, stedse.

I trykt udgave: Bind 9 side 75 linje 10

◄ for Alt : frem for alt.

I trykt udgave: Bind 9 side 75 linje 12

◄ Kjerlighed gjør blind : jf. talemåden »Kiærlighed er blind«, optegnet som nr. 1427 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 17,2), s. 54. Også optegnet som nr. 4659 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33); bd. 1, s. 519.

I trykt udgave: Bind 9 side 75 linje 16

◄ Naar saa er: det forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 9 side 75 linje 21

◄ vistnok : ganske vist, rigtignok.

I trykt udgave: Bind 9 side 75 linje 22

◄ nøieseende : skarpsynet.

I trykt udgave: Bind 9 side 75 linje 23

◄ hvorledes Kaste-Inddelingen ... »ikke født« : hentyder til det indiske kastevæsen (officielt afskaffet i 1950), som skelnede mellem fire hovedkaster, nemlig brahmana (præster), kshatria (krigere), vaishya (borgere og bønder) og sudra (tjenestefolk), hvoraf de tre første efter den hinduistiske reinkarnationslære var født to gange, mens den sidste var født én gang. Uden for disse kaster fandtes de 'ufødte', de såkaldte paria el. 'urørlige', som var udstødte, da kontakt med disse ville medføre en besmittelse af religiøs urenhed, hvorved man ville tabe sin kaste.

I trykt udgave: Bind 9 side 75 linje 36

◄ luk Din Dør og beed til Gud : spiller på ►Matt 6,6 ( 58,13).

I trykt udgave: Bind 9 side 76 linje 11

◄ og : også.

I trykt udgave: Bind 9 side 76 linje 14

◄ Jordens lave Egne : spiller på ►Ef 4,9 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 76 linje 16

◄ saa lidet som for Guds Forsyn ... ere lutter Enkelte : jf. fx Balles Lærebog ( 12,12), kap. 2, »Om Guds Gierninger«, afsnit 2, »Hvad Skriften lærer om Guds Forsyn og de skabte Tings Opholdelse«, § 2a: »Gud sørger for alle sine Skabninger, de mindste med de største, og skaffer dem alle det fornødne til deres Ophold, samt vogter og beskiermer dem«, s. 22. – de Utallige ere for ham talte: spiller på ►Matt 10,29-30, hvor 👤Jesus siger: »Sælges ikke to Spurve for een Penning? og ikke een af dem falder paa Jorden, uden Eders Faders Villie. Ja endog alle Eders Hovedhaar ere talte« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 76 linje 18

◄ tage Skade paa sin Sjel : 15,9.

I trykt udgave: Bind 9 side 76 linje 20

◄ saalidet som Christus ... Disciplene ud af Verden : hentyder til ►Joh 17,15, hvor det i 👤Jesu ypperstepræstelige bøn hedder: »Jeg beder ikke, at du skal borttage dem af Verden, men at du skal bevare dem fra det Onde« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 76 linje 23

◄ overklædt : iført klæder oven på andet tøj, klædt på, beklædt.

I trykt udgave: Bind 9 side 76 linje 26

◄ det rene Menneske : dvs. mennesket som en abstraktion, der er tømt for konkrete og dermed individualiserende træk (prædikater). Udtrykket er en parallel til 👤Hegel og hegelianernes kategori 'den rene væren': Væren er her, hvad der bliver tilbage, når man abstraherer fra alle fænomeners særlige kendetegn og egenskaber.

I trykt udgave: Bind 9 side 76 linje 29

◄ rene : jf. ►Joh 15,1-3, hvor 👤Jesus siger: »Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer.«

I trykt udgave: Bind 9 side 76 linje 29

◄ den saakaldte Christenhed : 55,9.

I trykt udgave: Bind 9 side 77 linje 5

◄ langt fra os være : det kunne aldrig falde os ind.

I trykt udgave: Bind 9 side 77 linje 9

◄ splidagtigt : som medfører splid, uenighed, trætte.

I trykt udgave: Bind 9 side 77 linje 15

◄ fremkogle : fremtrylle.

I trykt udgave: Bind 9 side 77 linje 18

◄ forsee sig paa : se på noget, således at man tager skade deraf; stirre sig blind på.

I trykt udgave: Bind 9 side 77 linje 19

◄ billigste : mest rimelige.

I trykt udgave: Bind 9 side 77 linje 25

◄ med hvilken Christendommen partisk vil holde : dvs. hvilken kristendommen partisk vil holde med.

I trykt udgave: Bind 9 side 77 linje 26

◄ himmelraabende : højst forkastelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 77 linje 28

◄ kan see skuffende ud : illusorisk kan se sådan ud.

I trykt udgave: Bind 9 side 78 linje 9

◄ ligne : udligne.

I trykt udgave: Bind 9 side 78 linje 10

◄ fromt Ønske : oversættelse af det lat. udtryk 'pium desiderium', dvs. et ønske, som ikke har udsigt til at gå i opfyldelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 78 linje 26

◄ gudeligt : gudfrygtigt, i Gud.

I trykt udgave: Bind 9 side 79 linje 32

◄ som et fortabt Faar blandt rivende Ulve : spiller dels på ►Matt 7,15, hvor 👤Jesus siger til disciplene: »vogter Eder for de falske Propheter, som komme til Eder i Faare-Klæder, men ere indvortes rivende Ulve« (NT-1819), dels på Jesu udsendelsestale i ►Matt 18,12-14, hvor han opfordrer til at besøge »de fortabte Faar«, og ►Matt 10,16, hvor han advarer: »See, jeg sender Eder som Faar midt iblandt Ulve« (NT-1819). – fortabt Faar: el. vildfarende får; bevinget ord med rod i ►Matt 10,6 og ►Sl 119,176, som bruges om én, der trænger til hjælp og vejledning. – rivende: (om rovdyr) egl. som river, kradser; glubske.

I trykt udgave: Bind 9 side 79 linje 35

◄ være en hvilken: hvilkensomhelst.

I trykt udgave: Bind 9 side 80 linje 4

◄ vistnok : sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 80 linje 10

◄ vistnok : rigtignok, sandt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 80 linje 18

◄ betyder : tilkendegiver.

I trykt udgave: Bind 9 side 80 linje 21

◄ bevare sig reen fra Verden : 21,15.

I trykt udgave: Bind 9 side 80 linje 30

◄ give Gud : Gud give, dvs. måtte Gud bevirke (dette).

I trykt udgave: Bind 9 side 80 linje 31

◄ i Hjertets Reenhed : se temaet til den første afdeling i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847), i SKS 8, 138, samt ►kommentaren hertil.

I trykt udgave: Bind 9 side 80 linje 33

◄ gudeligt : hvad angår forholdet til Gud; også: gudsfrygtigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 80 linje 35

◄ ligeligt : som ligestillet.

I trykt udgave: Bind 9 side 81 linje 31

◄ overilet : forhastet, ubesindigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 82 linje 1

◄ lystedes : glædede sig, fornøjede sig, morede sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 82 linje 3

◄ underfundigere : mere listige, snedige, lumske.

I trykt udgave: Bind 9 side 82 linje 8

◄ Splidagtighedens: det at sætte splid og splittelse ved at gøre forskelle gældende; splid.

I trykt udgave: Bind 9 side 82 linje 13

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 82 linje 14

◄ for Gud fortrøstede sig til : over for Gud satte sin lid til.

I trykt udgave: Bind 9 side 82 linje 15

◄ forhærde sit Hjerte : gøre sit hjerte hårdt, upåvirkeligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 82 linje 17

◄ skulde vel: sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 82 linje 17

◄ Synagoge : 'menighed'; kreds, forsamling.

I trykt udgave: Bind 9 side 82 linje 23

◄ mislig : ugunstig.

I trykt udgave: Bind 9 side 82 linje 30

◄ ærligt : til fulde, sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 82 linje 32

◄ Skræmsel : trussel, rædsel, uhyre.

I trykt udgave: Bind 9 side 82 linje 33

◄ »Spotternes Raad« : hentyder formentlig til ►Sl 1,1: »Salig er den Mand, som ikke vandrer i de Ugudeliges Raad, ei heller staaer paa Syndernes Vei, ei heller sidder i Spotteres Sæde« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 9 side 83 linje 1

◄ Mellemvæg : skillevæg. Udtrykket (og sammenhængen) hentyder formentlig til ►Ef 2,14-15, hvor 👤Paulus taler om, at Kristus forener hedninger og jøder: »Thi han er vor Fred, som giorde eet af Begge, og nedbrød Adskillelsens Mellem-Væg [NT-1992: den mur, som skilte os], da han i sit Kiød afskaffede Fiendskabet, Budenes Lov med dens Befalinger, paa det han ved sig selv kunde skabe de To til eet nyt Menneske, og giøre Fred« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 83 linje 7

◄ slaae (...) af Marken : drive på flugt, gøre det af med, sætte til vægs.

I trykt udgave: Bind 9 side 83 linje 17

◄ flygte : holde sig fra, undgå, sky.

I trykt udgave: Bind 9 side 83 linje 19

◄ »At gaae med Gud,« dette Udtryk bruge vi jo som en Lykønskning : Det faste udtryk blev på SKs tid benyttet som afskedsønske i betydningen: gid du må være i Guds varetægt, under Guds beskyttelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 83 linje 20

◄ Persons Anseelse : det at tage hensyn til, hvad en person er, det at gøre forskel på mennesker. Udtrykket er udpræget bibelsk, jf. ►Rom 2,11: »Thi der er ingen Persons Anseelse hos Gud« (NT-1819). Det forekommer flere gange både i GT (fx ►5 Mos 10,17; ►2 Krøn 19,7; ►Job 34,19 (GT-1740)) og i NT (fx ►ApG 10,34; ►Gal 2,6; ►Ef 6,9; ►1 Pet 1,17 (NT-1819)).

I trykt udgave: Bind 9 side 84 linje 5

◄ forstaaer Gud under : underforstår, indbefatter Gud.

I trykt udgave: Bind 9 side 84 linje 7

◄ kommer den anden paa Livet : kommer ind på livet af den anden.

I trykt udgave: Bind 9 side 84 linje 14

◄ i Luften : 51,14.

I trykt udgave: Bind 9 side 84 linje 16

◄ som Luther ... sagde: »jeg kan det ikke anderledes, Gud hjælpe mig, Amen.« : hentyder til Luthers svar, da han på Rigsdagen i 📌Worms 1521 blev bedt om med klare ord at erklære, om han ville tilbagekalde sin af kirken fordømte lære, hvilket han afslog med ordene: »Hier stehe ich; ich kann nicht anders, Gott helfe mir! Amen!« (»Her står jeg; jeg kan ikke andet, Gud hjælpe mig! Amen!«). Jf. 👤C.F.G. Stang 📖 Martin Luther. Sein Leben und Wirken, 📌Stuttgart 1838, ktl. 790, s. 123. – Luther: 👤Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk, professor i 📌Wittenberg, reformator.

I trykt udgave: Bind 9 side 84 linje 24

◄ en stille Times: et ofte af biskop 👤J.P. Mynster anvendt udtryk om andagt i såvel lønkammeret som i kirken. Se fx 📖 Betragtninger over de christelige Troeslærdomme, 2. opl., bd. 1-2, 📌Kbh. 1837 [1833], ktl. 254-255; bd. 1, s. 240; bd. 2, s. 298, s. 299, s. 301 og s. 306. Se endvidere 📖 Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage i Aaret, 3. oplag, bd. 1-2, Kbh. 1837 [1823], ktl. 229-230 og 2191; bd. 1, s. 8 og s. 38; og 📖 Prædikener holdte i Kirkeaaret 1846-47, Kbh. 1847, ktl. 231, s. 63.

I trykt udgave: Bind 9 side 84 linje 26

◄ den Kjedel, som Kobbersmedene hamre paa : En kobbersmed el. kedelsmed var en håndværker, der forarbejdede kobberkedler, herunder dampkedler. Der kan sigtes til kobbersmedens støjende arbejde i smedjen, el. der kan sigtes til det vedligeholdende arbejde, hvor smeden med sin kobberhammer kaldes ud for at udhamre dampkedlernes saltaflejringer (kedelsten).

I trykt udgave: Bind 9 side 84 linje 33

◄ høimodig : storsindet, tapper.

I trykt udgave: Bind 9 side 85 linje 7

◄ de vilde Oprør ... maaskee ogsaa forbi : Med »hiin Rædsel« sigtes formentlig til den store fr. revolution i 1789, der førte til rædselsperioden ('la Terreur', 1792-94), hvor jakobinerne, der var ved magten, gennem massehenrettelser indjog skræk i alle modstandere af friheden. Med »de vilde Oprør, Rædselen, som fulgte« sigtes formentlig til Napoleonskrigene og de mange revolutioner og oprør rundt om i 📌Europa, herunder måske også den fr. julirevolution i 1830 og dens virkninger i andre lande. Mellem Julirevolutionen og Februarrevolutionen i 📌Paris 1848, hvor ikke kun borgerstanden, men også arbejderklassen krævede frihed og lighed, fremkom i øvrigt, især i 📌Frankrig og 📌Tyskland, en omfattende litteratur, hvis emancipatoriske krav mere og mere blev gjort gældende for den 'ringeste' klasse, arbejderne, der opfordredes til klassekamp.

I trykt udgave: Bind 9 side 85 linje 35

◄ Hyldingen: offentlig hyldest, hvormed man – udtrykkende sin underdanighed – ærer og hædrer regenten.

I trykt udgave: Bind 9 side 86 linje 11

◄ underfundig : lumsk, svigefuld.

I trykt udgave: Bind 9 side 86 linje 11

◄ Trevenhed : uvillighed, tværhed, træghed.

I trykt udgave: Bind 9 side 86 linje 12

◄ piinagtig : kvalfuld, nagende.

I trykt udgave: Bind 9 side 86 linje 16

◄ Udmærkelse : det at være hædret, berømmet, anerkendt, begunstiget.

I trykt udgave: Bind 9 side 86 linje 17

◄ deri stikker just Kunsten og Hemmeligheden : to talemåder; derpå beror netop kunsten hhv. hemmeligheden ( 213,2).

I trykt udgave: Bind 9 side 86 linje 19

◄ ethvert Jordlivets Fortrin : ethvert af jordelivets fortrin.

I trykt udgave: Bind 9 side 86 linje 24

◄ Jævnlige : jævnbyrdige, ligemænd.

I trykt udgave: Bind 9 side 86 linje 26

◄ et Gjestebud og dertil indbød Halte, Blinde, Krøblinge, Tiggere : 87,26.

I trykt udgave: Bind 9 side 87 linje 5

◄ langt fra mig være : det kunne ikke falde mig ind.

I trykt udgave: Bind 9 side 87 linje 6

◄ Selskabets Udvalg : selskabets udvælgelse, altså sammensætningen af gæsterne.

I trykt udgave: Bind 9 side 87 linje 17

◄ som Fattigvæsenets havde været »kraftig og velsmagende« : udtrykket sigter i almindelighed til den kost, som fattigvæsenet gav i de forskellige arbejdshuse, evt. til den mad, der blev uddelt fra 📌Bespisningsanstalten (oprettet 1829) i 📌Gothergade el. den nyoprettede bespisningsforening på 📌Christianshavn (1846).

I trykt udgave: Bind 9 side 87 linje 20

◄ kostelig : fortræffelig, ypperlig.

I trykt udgave: Bind 9 side 87 linje 22

◄ læse vi ikke ... »naar Du gjør ... Halte, Blinde;« : citat med mindre ortografiske afvigelser fra 👤Jesu lignelse om pladserne ved bordet i ►Luk 14,12-13 (NT-1819); sml. NT-1992: »Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde.«

I trykt udgave: Bind 9 side 87 linje 26

◄ Ligelighed : sætten alle lige.

I trykt udgave: Bind 9 side 88 linje 7

◄ de loe ogsaa af Tobias ... »beloe hans Naboer ham« (Tobias 2, 8) : sigter til ►Tob 1,16-2,8, hvor 👤Tobit (GT-1740: 👤Tobias) fortæller, at han i skjul havde begravet de israelitter, som kong 👤Sankerib dræbte, og derfor måtte gå i landflygtighed. Efter et tronskrifte blev han taget til nåde. Da der en dag blev holdt en fin middag for ham, bad han sin søn (Tobias) om at finde en fattig, gudfrygtig landsmand, som kunne spise med. Sønnen kom tilbage og fortalte, at der på torvet lå slængt en landsmand, som netop var blevet myrdet: »jeg sprang op, før jeg aad noget, og bar ham i et Huus, indtil Solen gik ned. Og jeg vendte tilbage, og toede [vaskede] mig, og aad mit Brød med Bedrøvelse. Og jeg ihukom Amos Prophetie [►Am 8,10], som han sagde: Eders Høitider skal omvendes til Sorg, og alle Eders Glædskaber til Begrædelse; og jeg græd. Og der [da] Solen var nedgangen, gik jeg hen, og grov en Grav og begrov ham. Og Naboerne beloe mig, og sagde: denne frygter ikke endnu at ihielslaaes for slig Handel [gerning]; og han maatte undrømme [flygte], og see, han begraver de Døde igien« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 9 side 88 linje 13

◄ m. T. : min tilhører.

I trykt udgave: Bind 9 side 88 linje 19

◄ paa Trods : trodsigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 88 linje 22

◄ ligeligt : på lige fod.

I trykt udgave: Bind 9 side 88 linje 24

◄ som det er vanskeligt at see »Mennesket« : hentyder formentlig til den gr. filosof 👤Diogenes fra Sinope (412-323 f.Kr.), om hvem det fortælles: »Han gik en Gang ved lys Dag med tændt Lygte, og sagde: Jeg leder efter Mennesker«, 6. bog, kap. 2, 41, i 📖 Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn, i ti Bøger, overs. af 👤B. Riisbrigh, udg. af 👤B. Thorlacius, bd. 1-2, 📌Kbh. 1812, ktl. 1110-1111 (forkortet Diogen Laërtses filosofiske Historie); bd. 1, s. 247. SK benytter senere en lignende sentens ( 148,5).

I trykt udgave: Bind 9 side 89 linje 13

◄ forblivende i sin jordiske Forskjellighed, som den er En anviist : hentyder til 👤Martin Luthers lære om livet i kald og stand, som fx kommer til udtryk i Balles Lærebog ( 12,12), kap. 2, »Om Guds Gierninger«, afsnit 2, § 4: »Enhver bør ansee den Stand, hvori han er sat, som et Kald af Gud, til at stifte den meeste og bedste Nytte, der efter Omstændighederne kunde ved ham tilveiebringes«, s. 24. Her henvises til ►1 Kor 7,20, hvor 👤Paulus skriver: »Hver blive i den Stand, som han er kaldet udi« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 89 linje 16

◄ ligeligt : lige meget.

I trykt udgave: Bind 9 side 89 linje 17

◄ Du skal ikke begjere hvad Næstens er, ikke hans Hustrue, ikke hans Asen : hentyder til de to sidste af De ti Bud, ►2 Mos 20,17: »(IX.) Du skal ikke begiere din Næstes Huus; (X.) Du skal ikke begiere din Næstes Hustru, eller hans Svend, eller hans Pige, eller hans Oxe, eller hans Asen, eller Noget, som hør din Næste til« (GT-1740). Jf. også ►5 Mos 5,21. – Asen: æsel.

I trykt udgave: Bind 9 side 89 linje 26

◄ Vingestrækning : vingefang.

I trykt udgave: Bind 9 side 89 linje 34

◄ overflyver : flyver hen over, hæver sig op over.

I trykt udgave: Bind 9 side 89 linje 34

◄ Kjød og Blod : 65,33.

I trykt udgave: Bind 9 side 90 linje 5

◄ Styrelsen : dvs. Guds styrelse ( 28,6).

I trykt udgave: Bind 9 side 90 linje 12

◄ Persons-Anseelsens : 84,5.

I trykt udgave: Bind 9 side 91 linje 10

◄ Betryggethed : sikkerhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 91 linje 10

◄ møisommelige : besværlige.

I trykt udgave: Bind 9 side 91 linje 31

◄ lade ham have hans Løn borte : hentyder til ►Matt 6,2.5.16, hvor 👤Jesus siger om dem, der lader blæse i basun, når de giver almisse, for at prises for det, om dem, der beder i synagoger og på gadehjørner for at blive anset for det, og om dem, der ser bedrøvede ud, når de faster, for at man kan se det på dem: »de have deres Løn borte« (NT-1819), dvs. de har ingen løn i vente, da de har taget den på forskud.

I trykt udgave: Bind 9 side 91 linje 32

◄ ikkun : kun.

I trykt udgave: Bind 9 side 92 linje 6

◄ paa Skuepladsen : i teateret.

I trykt udgave: Bind 9 side 92 linje 7

◄ naar man taler om ... Evighedens Skueplads : talemåden har ikke kunnet lokaliseres.

I trykt udgave: Bind 9 side 92 linje 11

◄ løb surr : skete en kortslutning.

I trykt udgave: Bind 9 side 92 linje 17

◄ Forgjørelse : forhekselse, især det ved trolddom at blive omskabt til en anden skikkelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 92 linje 20

◄ Reisedragt : overtøj, som bruges på en rejse.

I trykt udgave: Bind 9 side 92 linje 25

◄ befæstet : fastgjort.

I trykt udgave: Bind 9 side 92 linje 27

◄ Kunstforstandighed : kunstforstand, evne til at vurdere kunst.

I trykt udgave: Bind 9 side 92 linje 29

◄ Lignende : udlignende.

I trykt udgave: Bind 9 side 93 linje 23

◄ Ligningen : den ligelige fordeling.

I trykt udgave: Bind 9 side 93 linje 23

◄ et fælles Mærke : nemlig papirets vandmærke.

I trykt udgave: Bind 9 side 94 linje 12

◄ M. T. : Min tilhører.

I trykt udgave: Bind 9 side 94 linje 15

◄ vistnok : ganske sikkert.

I trykt udgave: Bind 9 side 94 linje 15

◄ Opløftelse : det at hæve sig op i en højere (åndelig el. religiøs) sfære; opløftethed.

I trykt udgave: Bind 9 side 94 linje 17

◄ i Sandhed at ville Eet valgte at ville det Gode i Sandhed : Dette er temaet i SKs skriftemålstale, »En Leiligheds-Tale«, i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847), i SKS 8, 119-250, hvor der tages afsæt i ►Jak 4,8: »holder Eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til Eder! Renser Hænderne, I Syndere, og luttrer Hierterne, I Tvesindede!« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 94 linje 26

◄ man lider kun eengang, men man seirer evigt : Denne tanke, som SK har overvejet i journaloptegnelsen NB:145 (1847), i SKS 20, 98, blev siden udfoldet i den første tale, »Det Glædelige i: at man lider kun een Gang, men seirer evigt«, i »Stemninger i Lidelsers Strid. Christelige Taler«, anden afdeling i Christelige Taler (1848), SV2 10, s. 117-128.

I trykt udgave: Bind 9 side 94 linje 27

◄ Forklarelse : forvandling til en ny og herligere skikkelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 94 linje 30

◄ annamme : modtage, antage, lægge sig efter.

I trykt udgave: Bind 9 side 95 linje 1

◄ Barnlighedens Kjende: karakteristiske træk, kendetegn, kendemærke.

I trykt udgave: Bind 9 side 95 linje 12

◄ Rom. XIII, 10. Kjerlighed er Lovens Fylde : Passagen lyder i sin kontekst, ►Rom 13,8-10: »Bliver Ingen Noget skyldige uden dette, at elske hverandre; thi hvo [den] som elsker den Anden, haver opfyldt Loven. Thi det: du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke ihielslaae; du skal ikke stiele; du skal ikke bære falsk Vidnesbyrd; du skal ikke begiere; og om der er noget andet Bud, det befattes som i en Hovedsum i dette Ord: du skal elske din Næste som dig selv. Kierligheden giør Næsten ikke Ondt; derfor er Kierligheden Lovens Fylde« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 96 linje 2

◄ »At love er ærligt, men at holde er besværligt« siger Ordsproget : formen (dog uden 'men') findes optegnet som nr. 6091 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 1, s. 668; sml. nr. 2207 i 👤C. Molbech 📖 Danske Ordsprog, Tankesprog og Riimsprog, 📌Kbh. 1850, ktl. 1573, s. 143: »Loven er ærlig; Holden er besværlig«, som allerede findes i 👤Peder Syvs ordsprogssamling fra 1682 (I,273).

I trykt udgave: Bind 9 side 96 linje 3

◄ vistnok : helt sikkert, visselig.

I trykt udgave: Bind 9 side 96 linje 11

◄ ikke og: også.

I trykt udgave: Bind 9 side 96 linje 12

◄ Slægt : generation, en tidsalders mennesker.

I trykt udgave: Bind 9 side 96 linje 14

◄ »laante Penge, naar de – efter Løfte tilbagebetales, ere fundne Penge« : talemåden findes optegnet som nr. 7360 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 2, s. 120. – laante: udlånte.

I trykt udgave: Bind 9 side 96 linje 18

◄ i den hellige Skrift (Mth. 21, 28-32) en Parabel : hentyder til Jesu lignelse om de to sønner i vingården, som fortælles til ypperstepræsterne og folkets ældste. I det følgende citerer SK herfra (►Matt 21,28-32): »Men hvad tykkes Eder [mener I]? Et Menneske havde to Sønner; og han gik til den første, og sagde: Søn, gak [gå] hen, arbeid i Dag udi min Viingaard. Men han svarede, og sagde: jeg vil ikke; men derefter angrede det ham, og han gik hen. Og han gik til den anden, og sagde ligesaa. Men han svarede, og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen. Hvilken af de To giorde Faderens Villie? De sagde til ham: den første. 👤Jesus sagde til dem: sandelig siger jeg Eder, at Toldere og Skiøger gaae for [før] Eder i Guds Rige. Thi 👤Johannes kom til Eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skiøger troede ham; men enddog [skønt] I det saae, angrede det Eder alligevel ikke derefter, saa I troede ham« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 97 linje 3

◄ det gudelige Foredrag : den gudfrygtige tale, specielt prædikenen.

I trykt udgave: Bind 9 side 97 linje 4

◄ »et Menneske som havde to Sønner« : citat fra ►Matt 21,28 ( 97,3), hvor der dog ikke står »som«; sml. begyndelsen på lignelsen om den fortabte søn ( 97,6).

I trykt udgave: Bind 9 side 97 linje 5

◄ deri ligner han hiin den forlorne Søns Fader : hentyder til 👤Jesu lignelse om den fortabte søn, ►Luk 15,11-32. »En Mand havde to Sønner. Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader, giv mig den Deel af Eiendommen, som mig tilfalder. Og han skiftede [delte] Godset imellem dem. Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt Sit, og drog udenlands, til et Land langt borte, og ødte [bortødslede] der sit Gods i et overdaadigt Levnet. Men der [da] han havde fortæret alt det, han eiede, blev en svar [streng] Hunger i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel. Og han gik hen, og holdt sig til en af Borgerne der i Landet; og denne sendte ham paa sine Agre, at vogte Sviin. Og han begierede [ønskede kun] at fylde sin Bug med Mask [1992: bønner], som Svinene aade; og Ingen gav ham noget. Men han gik i sig selv, og sagde: hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød [har ikke brød i overflod]? men jeg omkommer af Hunger. Jeg vil staae op, og gaae til min Fader, og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig, og er ikke længer værd, at kaldes din Søn, giør mig, som een af dine Daglønnere. Og han stod op, og kom til sin Fader. Men der han var endnu langt borte, saae hans Fader ham, og ynkedes inderligen, og løb til, og faldt om hans Hals, og kyssede ham. Men Sønnen sagde til ham: Fader, jeg haver syndet imod Himmelen og for dig, og er ikke længere værd, at kaldes din Søn. Men Faderen sagde til sine Tienere: bærer frem det bedste Klædebon [tøj], ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand, og Skoe paa Fødderne; og henter den fede Kalv hid, og slagter den, og lader os æde, og være lystige. Thi denne min Søn var død, og er bleven levende igien, og var fortabt, og er funden. Og de begyndte at være lystige. Men hans ældste Søn var paa Marken; og da han kom, og var nær ved Huset, hørte han Musik og Dands. Og han kaldte een af Drengene til sig, og udspurgte, hvad det var? Men han sagde til ham: din Broder er kommen, og din Fader slagtede den fede Kalv, fordi han haver faaet ham karsk [i god behold] igien. Men han blev vred og vilde ikke gaae ind. Derfor gik hans Fader ud, og bad ham. Men han svarede og sagde til Faderen: see, saa mange Aar tiener jeg dig, og overtraadte end aldrig dit Bud, og du haver aldrig givet mig et Kid, at jeg kunde være lystig med mine Venner. Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Gods med Skiøger, slagtede du den fedte Kalv til ham. Men han sagde til ham: min Søn! du er altid hos mig, og alt det, som er mit, er dit. Men man burde at være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død, og er bleven levende igien, og var fortabt, og er funden« (NT-1819). – forlorne: fortabte.

I trykt udgave: Bind 9 side 97 linje 6

◄ »gik til den første ... Faderens Villie?« : citat fra ►Matt 21,28-31 ( 97,3).

I trykt udgave: Bind 9 side 97 linje 10

◄ hiin den forlorne Søn, der ødte ... med at gjenvindes : 97,6. – ødte sit Gods: v. 13. – med Skiøger: v. 30. – at vogte Sviin: v. 15.

I trykt udgave: Bind 9 side 97 linje 19

◄ mærkelig : særegen, påfaldende.

I trykt udgave: Bind 9 side 97 linje 22

◄ skjøndt han dog kaldte sig selv den Retfærdige eller den gode Søn : hentyder til ►Luk 15,29, hvor den ældste bror siger til sin far, at han aldrig har overtrådt et af dennes bud ( 97,6).

I trykt udgave: Bind 9 side 97 linje 24

◄ Jabroderen: person, som slutter sig til andres ord uden at udtrykke en selvstændig mening.

I trykt udgave: Bind 9 side 97 linje 26

◄ »Herre jeg vil« : citat fra ►Matt 21,30 ( 97,3).

I trykt udgave: Bind 9 side 97 linje 28

◄ være grundet i : have sin grund i, bero på, skyldes.

I trykt udgave: Bind 9 side 97 linje 31

◄ skrømtet : som ikke er, hvad det giver sig ud for; forstilt.

I trykt udgave: Bind 9 side 97 linje 31

◄ letteligen : let, nemt.

I trykt udgave: Bind 9 side 98 linje 15

◄ Fortjenstligt : fortjenstfuldt, prisværdigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 98 linje 17

◄ vidtløftigt : stort, omfattende.

I trykt udgave: Bind 9 side 98 linje 21

◄ mistænkelig mod : mistænksom el. mistroisk over for.

I trykt udgave: Bind 9 side 98 linje 36

◄ »at Veien til Fortabelse er brolagt med gode Forsætter« : spiller på ordsproget: 'Vejen til helvede er brolagt med gode forsætter', dvs. bestandig at nøjes med de gode forsætter uden at sætte dem i værk fører til fordærvelse. Ordsproget findes optegnet som nr. 3554 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 1, s. 402.

I trykt udgave: Bind 9 side 99 linje 8

◄ item : lat. fremdeles, ligeledes.

I trykt udgave: Bind 9 side 99 linje 10

◄ vel endog : måske tilmed.

I trykt udgave: Bind 9 side 99 linje 16

◄ forfængeliggjorte : som ikke virkeliggøres og derfor viser sig tomt.

I trykt udgave: Bind 9 side 99 linje 25

◄ hidsigere : mere ivrigt og ubesindigt; overilet.

I trykt udgave: Bind 9 side 99 linje 27

◄ anprise : priser, roser.

I trykt udgave: Bind 9 side 99 linje 30

◄ Skifting : forbyttet barn, troldunge; if. folketroen et barn, der af overnaturlige (især underjordiske) væsner er lagt i vuggen i stedet for et udøbt barn, og som antages at blive en vanskabning, ubegavet, umedgørlig o.l., men ofte med evne til at forhekse sine omgivelser.

I trykt udgave: Bind 9 side 99 linje 32

◄ stikke (...) til : føjer til.

I trykt udgave: Bind 9 side 99 linje 2

◄ forgjort : forhekset.

I trykt udgave: Bind 9 side 100 linje 4

◄ betræffende : med hensyn til.

I trykt udgave: Bind 9 side 100 linje 7

◄ Tilsyneladelsen : det blot tilsyneladende, skinnet.

I trykt udgave: Bind 9 side 100 linje 10

◄ vidtløftig : indviklet, kompliceret; krævende.

I trykt udgave: Bind 9 side 100 linje 21

◄ vistnok : helt sikkert.

I trykt udgave: Bind 9 side 100 linje 22

◄ Paulus : 59,17.

I trykt udgave: Bind 9 side 100 linje 27

◄ Hiin eenfoldige Vise i Oldtiden, der ... hver Svarende i Uvidenheden : Der sigtes til 👤Sokrates ( 362,21), hvis erkendelsestrang og spørgekunst findes udførligt behandlet i første del af SKs magisterafhandling Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 69-278.

I trykt udgave: Bind 9 side 101 linje 2

◄ Pharisæere : 28,32.

I trykt udgave: Bind 9 side 101 linje 7

◄ »hvad er Sandhed« : hentyder til beretningen om 👤Pilatus' forhør af 👤Jesus, ►Joh 18,33-38. Da Pilatus af Jesu svar havde sluttet sig til, at han var konge, svarede Jesus: »Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.« Hertil sagde Pilatus: »Hvad er sandhed?« v. 37-38.

I trykt udgave: Bind 9 side 101 linje 16

◄ Da Pharisæeren »for at gjøre sig retfærdig« spurgte »hvo er min Næste« : hentyder til ►Luk 10,29 ( 30,1). – hvo: hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 101 linje 19

◄ vistnok : helt sikkert.

I trykt udgave: Bind 9 side 101 linje 20

◄ Gud griber de Vise ... der indeholdt Opgaven : hentyder til ►1 Kor 3,19, hvor 👤Paulus skriver: »For denne verdens visdom er dårskab for Gud – der står jo skrevet: 'Han fanger de vise i deres snedighed'«, jf. ►Job 5,12-13.

I trykt udgave: Bind 9 side 101 linje 25

◄ ethvert Christi Svar : ethvert af Kristi svar.

I trykt udgave: Bind 9 side 101 linje 26

◄ føde Trætte : skaber strid og splid.

I trykt udgave: Bind 9 side 101 linje 28

◄ sætte Opgaven: stille.

I trykt udgave: Bind 9 side 101 linje 31

◄ mærkelige : særegne.

I trykt udgave: Bind 9 side 101 linje 34

◄ ligegyldigt ved : indifferent i forhold til, uanfægtet af.

I trykt udgave: Bind 9 side 102 linje 4

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 102 linje 4

◄ lege Blindebuk : selskabsleg, hvor en person med bind for øjnene skal fange de andre.

I trykt udgave: Bind 9 side 102 linje 16

◄ skuffende : til forveksling, illusorisk, bedragerisk.

I trykt udgave: Bind 9 side 102 linje 25

◄ ikke var saa : således.

I trykt udgave: Bind 9 side 102 linje 30

◄ dette er ikke saa : det forholder sig ikke sådan.

I trykt udgave: Bind 9 side 103 linje 6

◄ hver dens Yttring : hver af dens ytringer.

I trykt udgave: Bind 9 side 103 linje 17

◄ idel : lutter, udelukkende.

I trykt udgave: Bind 9 side 103 linje 18

◄ optager den Noget : tager den noget op, går den i gang med noget.

I trykt udgave: Bind 9 side 103 linje 19

◄ lønlige : dulgte, hemmelige.

I trykt udgave: Bind 9 side 103 linje 22

◄ kjælent : forkælet, forvænt, blødagtigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 103 linje 24

◄ medens dog enhver Christen ... maatte blive denne : 12,11.

I trykt udgave: Bind 9 side 103 linje 28

◄ Den samme Apostel siger ... »Christus var Lovens Ende« : jf. ►Rom 10,4, hvor 👤Paulus skriver om 📌Israel og evangeliet: »Thi Christus er Lovens Ende, til Retfærdighed for hver den, som troer« (NT-1819). Sml. ►Rom 13,10 ( 96,2). – Apostel: nemlig Paulus ( 59,17).

I trykt udgave: Bind 9 side 103 linje 30

◄ kun ved den lærte Synden at kjende : spiller på ►Rom 5,13, hvor 👤Paulus skriver: »vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov«.

I trykt udgave: Bind 9 side 103 linje 35

◄ Vederqvægelsens Lise : forfriskningens lindring (lettelse).

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 3

◄ fuldkommengjøre : gøre fuldkommen ved at opfylde og fuldbyrde.

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 4

◄ »Ingen kunde overbevise ham om nogen Synd« : hentyder til ►Joh 8,46, hvor 👤Jesus siger: »Hvo [Hvem] af Eder kan overbevise mig om nogen Synd?« – overbevise ham om: dvs. påvise (nogen synd) hos ham.

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 6

◄ »der var og ikke Sviig i hans Mund« : citat fra ►1 Pet 2,22, hvor det – med et udtryk fra ►Es 53,9 – om 👤Jesus siges: »Hvilken ikke haver giort Synd; der blev og ikke funden Sviig i hans Mund« (NT-1819), dvs. han var fuldt ud oprigtig og ærlig. – og ikke: heller ikke.

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 8

◄ han sagde ikke som ... anden Broder : 97,3.

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 11

◄ hans Spise var at gjøre Faderens Villie : hentyder til ►Joh 4,31-34, hvor 👤Jesus siger til disciplene, der tilbyder ham noget at spise: »Jeg har mad at spise, som I ikke kender til«. Og da disciplene tror, at andre har givet ham noget at spise, siger han til dem: »Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk«.

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 12

◄ saaledes var han Eet med Faderen : jf. ►Joh 10,30, hvor 👤Jesus siger: »Jeg og Faderen vi ere eet« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 12

◄ vidste Jerusalem end ikke ... han vidste det : sigter til beretningen i ►Luk 19,41-44 om 👤Jesus, der græder over 📌Jerusalem og siger: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender (...) skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.«

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 20

◄ vidste de ved Lazari Grav ... han vilde gjøre : sigter til beretningen om Jesu opvækkelse af 👤Lazarus, ►Joh 11,1-44, specielt til v. 32-44, hvor søstrene til Lazarus, 👤Maria og 👤Martha, samt nogle folk, som vil trøste dem, står fortvivlede ved graven, Lazarus i fire dage havde ligget i. 👤Jesus, der første brast i gråd (v. 36), befaler dem at fjerne stenen, hvorefter han kalder på Lazarus. Da Lazarus kommer ud viklet ind i ligklæder, befaler Jesus dem: løs ham og lad ham gå.

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 21

◄ ligelig : lige fuldt til stede.

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 25

◄ udaandede paa Korset : hentyder til ►Joh 19,30: »Og han [👤Jesus] bøjede hovedet og opgav ånden.«

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 26

◄ »Maria har valgt den bedre Deel« : citat fra beretningen om Jesu besøg hos søstrene 👤Martha og 👤Maria, hvor 👤Jesus siger til den travle Martha: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende«, ►Luk 10,41-42.

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 27

◄ med et Blik straffede – eller tilgav Petrus : sigter til ►Luk 22,61, hvor 👤Peter netop har fornægtet 👤Jesus for tredje gang, og Jesus »vendte sig om og så på Peter«, så Peter nu huskede, at dette var forudsagt.

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 28

◄ da han modtog Disciplene ... gjort Undergjerninger : hentyder til ►Luk 10,17, hvor de 72 (NT-1819: 70), som 👤Jesus havde sendt ud for at bekendtgøre, at Guds rige er kommet nær, og for at helbrede syge, vender tilbage: »Men de Halvfjerdesindstyve kom igien med Glæde, og sagde: Herre! ogsaa Diævlene ere os underdanige i dit Navn« (NT-1819). – Undergjerninger: mirakler.

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 29

◄ da han fandt dem sovende : sigter til beretningen om 👤Jesus i 📌Getsemane Have, ►Matt 26,36-46, hvor det fortælles, at disciplene faldt i søvn, mens Jesus tre gange efterlod dem for at bede.

I trykt udgave: Bind 9 side 104 linje 31

◄ ikke den ringeste : ikke den mindste.

I trykt udgave: Bind 9 side 105 linje 4

◄ ikke en Hviids: talemåde: intet, 'ikke en rød øre'. En hvid var i middelalderen en sølvmønt af ringe værdi: ⅓ da. skilling ( 176,4).

I trykt udgave: Bind 9 side 105 linje 4

◄ han pegede paa sine Disciple og sagde »disse er min Moder;« : sigter til ►Matt 12,49, hvor 👤Jesus under en tale til en folkemængde blev afbrud af en, som sagde, at hans mor og brødre stod udenfor og ville tale med ham, og Jesus spurgte, hvem hans mor og brødre var: »Og han pegede på sine disciple og sagde: 'Se, her er min mor og mine brødre'«. Og han tilføjede: »'For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor'«, v. 50.

I trykt udgave: Bind 9 side 105 linje 6

◄ han hvilede ikke før den Nat kom, da han ikke mere kunde arbeide : sigter til 👤Jesu ord i forbindelse med helbredelsen af den blindfødte i ►Joh 9,4: »De gerninger, som han, der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde.«

I trykt udgave: Bind 9 side 105 linje 14

◄ arbeidede han ikke, saa vaagede han i Bønnen : hentyder til de steder i NT, hvor det fortælles, at 👤Jesus trak sig tilbage for at bede, se ►Matt 14,23; 26,36.42.44; ►Mark 1,35; ►Luk 5,16; 6,12; 9,18.28; 11,1.

I trykt udgave: Bind 9 side 105 linje 16

◄ Saaledes var han Lovens Fylde : 96,2.

I trykt udgave: Bind 9 side 105 linje 17

◄ forske efter : efterforske.

I trykt udgave: Bind 9 side 105 linje 23

◄ befæster et evigt svælgende Dyb : spiller på ►Luk 16,26 ( 23,25).

I trykt udgave: Bind 9 side 105 linje 30

◄ Gud-Mennesket : dvs. Kristus, jf. Balles Lærebog ( 12,12), kap. 4, § 3: »Guds Søn, Jesus Christus, er som Menneske kommet til Verden ved Fødsel af Jomfrue Maria. Han foreenede sin guddommelige Natur med den menneskelige, som blev dannet i Moders Liv paa en for os ubegribelig Maade ved den Hellig Aands Kraft, saa at han er Gud og Menneske tillige, og virker stedse med begge sine Naturer«, s. 37f.

I trykt udgave: Bind 9 side 105 linje 30

◄ ikkun : kun.

I trykt udgave: Bind 9 side 105 linje 36

◄ Forklarelsen : dels opklaringen, dels transfigurationen, dvs. forvandlingen til en højere form.

I trykt udgave: Bind 9 side 106 linje 8

◄ elske Gud i Hjertets Oprigtighed : 27,30.

I trykt udgave: Bind 9 side 106 linje 13

◄ Gud har dog elsket ham først : hentyder til ►1 Joh 4,19: »Vi elsker, fordi han [Gud] elskede os først.«

I trykt udgave: Bind 9 side 106 linje 13

◄ tragte først efter Guds Rige og hans Retfærdighed : hentyder til ►Matt 6,33, jf. 👤Luthers oversættelse: »Trachtet am ersten nach dem Reich Gottes, und nach seiner Gerechtigkeit; so wird euch solches alles zufallen« (»Tragt først efter Guds rige, og efter hans retfærdighed; så vil alt sådant tilfalde jer«), Die Bibel nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers ( 51,14).

I trykt udgave: Bind 9 side 106 linje 20

◄ lærte ret: for alvor, i sandhed, virkelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 106 linje 21

◄ andrages : pådrages.

I trykt udgave: Bind 9 side 106 linje 28

◄ uden fordi: om ikke.

I trykt udgave: Bind 9 side 106 linje 29

◄ Nødhjælp : hjælp, hjælpemiddel, som man kun griber til i yderste nød.

I trykt udgave: Bind 9 side 107 linje 4

◄ ham, der har skabt Dig af Intet : Siden det 2. årh. har det været en stadig mere udbredt kristen opfattelse af skabelsesberetningen i ►1 Mos 1, at Gud skabte alt af intet, jf. fx § 65 i 📖 Hutterus redivivus oder Dogmatik der Evangelisch-Lutherischen Kirche. Ein dogmatisches Repertorium für Studierende, udg. af 👤K.A. Hase, 4. udg., 📌Leipzig 1839 [1829], ktl. 581, s. 146f. (»Creatio ex nihilo«, lat. 'Skabelse af intet'), og Balles Lærebog ( 12,12), kap. 2, »Om Guds Gierninger«, afsnit 1, § 1: »Gud haver fra Begyndelsen skabt Himmel og Jord af intet, ved sin egen almægtige Kraft allene, til Gavn og Glæde for alle sine levende Skabninger«, s. 17. Se i øvrigt ►2 Makk 7,28: »Jeg beder dig, mit Barn! at naar du seer op til Himmelen og Jorden, og seer alle de Ting, som ere udi dem, at du skal vide, at Gud haver giort dem af intet, og at den menneskelige Slægt blev saaledes til« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 9 side 107 linje 10

◄ Liigbærer : På SKs tid skulle lig transporteres på særlige ligvogne fra sørgehuset (den afdødes hjem) til kapellet el. kirken og videre til kirkegården; til at bære kisten og følge ligvognen til kirkegården udpegede det teologiske fakultet på 📌Københavns Universitet et antal studerende med bopæl på 📌Regensen, der siden pesten i 1711 havde haft monopol på dette hverv. Under særlige omstændigheder kunne afdødes venner el. laugsfæller bære liget, men de skulle da betale Regensen en kompensation for de tabte 'ligpenge'.

I trykt udgave: Bind 9 side 107 linje 16

◄ give Gud : Gud give, dvs. måtte Gud bevirke (dette).

I trykt udgave: Bind 9 side 107 linje 19

◄ Halvheds: noget halvhjertet, uden rigtig holdning, karakter, handlekraft.

I trykt udgave: Bind 9 side 107 linje 25

◄ Fly : undfly, flygt bort fra.

I trykt udgave: Bind 9 side 107 linje 33

◄ uden modbydelig: undtagen, bortset fra.

I trykt udgave: Bind 9 side 108 linje 2

◄ frygtagtigt : frygtsomt, bange.

I trykt udgave: Bind 9 side 108 linje 4

◄ vistnok : ganske sikkert.

I trykt udgave: Bind 9 side 108 linje 6

◄ Skyggerids : skyggebilleder, omrids.

I trykt udgave: Bind 9 side 108 linje 20

◄ Derfor kaldes ogsaa i den hellige Skrift »Loven en Skygge af det Tilkommende« : frit citat fra ►Hebr 10,1 (sml. 8,5), hvor 👤Paulus skriver: »Thi Loven, som haver ikkun en Skygge af de tilkommende Goder, og ikke Tingenes Billede selv, kan aldrig ved de samme aarlige Offere, hvilke de bestandigen frembære, fuldkommen forsone dem, som dermed fremkomme« (NT-1819). Se endvidere ►Kol 2,17, hvor loven kaldes »en Skygge af det, som skulde komme« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 108 linje 21

◄ optagen : dvs. genoptaget, indoptaget.

I trykt udgave: Bind 9 side 108 linje 23

◄ Derfor siger Paulus ... »Kjerlighed er Summen af Budet.« : 137,3. – Paulus: 59,17.

I trykt udgave: Bind 9 side 109 linje 3

◄ alle de enkelte Bud, Du skal ikke stjæle o. s. v. : dvs. De ti Bud, jf. ►2 Mos 20, samt Luthers lille Katekismus, hvor hvert bud forklares i den første afdeling om loven, dvs. De ti Bud. I sammenhængen her sigtes der til ►Rom 13,8-10 ( 96,2).

I trykt udgave: Bind 9 side 109 linje 6

◄ hidset (...) paa : jagtet på, pudset på.

I trykt udgave: Bind 9 side 109 linje 20

◄ jaget ham træt : ligesom ved en parforcejagt.

I trykt udgave: Bind 9 side 109 linje 21

◄ Under Loven sukker Mennesket : spiller måske på ►Rom 8,22-23, hvor 👤Paulus skriver: »Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.«

I trykt udgave: Bind 9 side 109 linje 31

◄ hungrer (...) ud : hungrer el. sulter en ud (som ved en belejring, hvor fjenden tvinges til at overgive sig, når fødevarerne er sluppet op).

I trykt udgave: Bind 9 side 109 linje 35

◄ Hungeren og Velsignelsen, som mætter den : spiller formentlig på ►Sl 145,16, hvor det siges om Gud: »Du oplader [åbner] din Haand, og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed« (GT-1740). De gange, SK gengiver stedet, skriver han altid »Velsignelse« i stedet for »Velbehagelighed«, jf. journalen EE:174 (1839), i SKS 18, 59,35-60,2, To opbyggelige Taler (1843), i SKS 5, 41,3f., og Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847), i SKS 8, 272,25f.

I trykt udgave: Bind 9 side 110 linje 16

◄ intet Aflad : ingen unddragelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 110 linje 19

◄ taler dem imellem : dvs. snart taler med den ene, snart med den anden.

I trykt udgave: Bind 9 side 110 linje 30

◄ vel endog : måske tilmed.

I trykt udgave: Bind 9 side 110 linje 30

◄ Vor Text er det apostoliske Ord : nemlig apostlen 👤Paulus' ord, ►Rom 13,10 ( 96,2).

I trykt udgave: Bind 9 side 110 linje 32

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 111 linje 5

◄ vistnok : ganske vist, rigtigt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 111 linje 14

◄ saa er : det forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 9 side 111 linje 26

◄ Ethvert Menneske er Guds Livegne : dvs. ethvert menneske er Guds ejendom og tilhører Gud på livstid. Udtrykket 'livegne' refererer til det såkaldte 'livegenskab', efter hvilket en person ubetinget tilhørte sin herre som en slags træl. Denne ordning kendtes fx fra 📌Tyskland, mens det danske 'vornedskab' og 'livshoveri', der blev afskaffet ved landboreformerne i slutningen af det 18. årh., dog gav de bundne personer langt flere rettigheder.

I trykt udgave: Bind 9 side 112 linje 2

◄ tage i Betænkning : betænke sig på, tøve med.

I trykt udgave: Bind 9 side 112 linje 16

◄ det Christelige: at elske sin Fjende : hentyder til 👤Jesu tale om fjendekærlighed i ►Matt 5,43-45: »I have hørt, at der er sagt: du skal elske din Næste, og hade din Fiende. Men jeg siger Eder: elsker Eders Fiender, velsigner dem, som Eder forbande, giører dem Godt, som Eder hade, og beder for dem, som giøre Eder Skade og forfølge Eder; paa det I skulle vorde Eders Faders Børn, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaae over Onde og Gode, og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 112 linje 21

◄ spænde Forholdet saa høit : dvs. drive det så vidt, gøre fordringen så stor.

I trykt udgave: Bind 9 side 112 linje 24

◄ Derfor lærer den, at den Christne ... den Elskede : hentyder til ►Luk 14,26, hvor 👤Jesus taler om prisen for efterfølgelse: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.«

I trykt udgave: Bind 9 side 112 linje 32

◄ de Medlevende : de samtidige.

I trykt udgave: Bind 9 side 113 linje 1

◄ desto værre : desværre.

I trykt udgave: Bind 9 side 113 linje 29

◄ letteligen : let, nemt.

I trykt udgave: Bind 9 side 113 linje 30

◄ hele Slægten: menneskeslægten, menneskeheden.

I trykt udgave: Bind 9 side 114 linje 1

◄ selv Disciplene forstode ham ikke : se fx ►Matt 16,9; ►Mark 9,32; ►Luk 9,45; 18,34; ►Joh 8,27.43; 10,6; 11,49; 12,16; 13,28; 16,18.

I trykt udgave: Bind 9 side 114 linje 5

◄ han endog til Petrus maatte sige »viig fra mig Satanas« : hentyder til ►Matt 16,23, hvor 👤Jesus forudsiger sin lidelse, død og opstandelse: »viig bag mig, 👤Satan! du er mig en Forargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er« (NT-1819). SK benytter det gr. ord for Satan.

I trykt udgave: Bind 9 side 114 linje 6

◄ hver dens Yttring : hver af dens ytringer.

I trykt udgave: Bind 9 side 114 linje 17

◄ kjende : iagttager, bemærker.

I trykt udgave: Bind 9 side 114 linje 17

◄ Intet mindre : alt andet, lige det modsatte.

I trykt udgave: Bind 9 side 114 linje 28

◄ han som havde havt det i sin Magt ... tydeligt nok kunde see! : se fx ►Joh 6,14-15, hvor det efter Jesu bespisning af de 5000 hedder: »Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: 'Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.' 👤Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.« Jf. også indtoget i 📌Jerusalem, hvor Jesus hyldes som den kommende konge, ►Luk 19,28-40. – Medlevende: samtidig.

I trykt udgave: Bind 9 side 114 linje 31

◄ Han stifter ikke noget Rige paa Jorden : hentyder til ►Joh 18,36 ( 137,16).

I trykt udgave: Bind 9 side 114 linje 36

◄ at samle nogle eenfoldige, ringe Mennesker om sig : hentyder til de disciple, 👤Jesus samlede omkring sig, som var af ringe stand ( 125,22).

I trykt udgave: Bind 9 side 115 linje 4

◄ under Spot og Haan ... nagles til Korset : hentyder til beretningen om dommen over 👤Jesus, ►Matt 27, hvor Jesus – efter at være blevet dødsdømt, spyttet på og slået med knytnæver og stokke af ypperstepræsterne (26,66-68) – stilles for statholderen 👤Pilatus. Denne lod det være op til folket, om Jesus skulle frigives, men folket råbte, at Jesus skulle korsfæstes (v. 22-23), hvorefter han blev pisket og udleveret til korsfæstelse (v. 26). Nu blev han hånet af vagtstyrken, der med soldaterkappe og tornekrone udklædte ham som en konge (v. 27-31). Da Jesus hang på korset, blev han spottet af de folk, der gik forbi (v. 39), og han blev hånet af ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste (v. 41-42) samt af en af de to røvere, der blev korsfæstet sammen med ham (v. 44).

I trykt udgave: Bind 9 side 115 linje 11

◄ lade dem forladte i en Verden, der for hans Skyld maatte hade dem : se ►Luk 6,22-23, hvor 👤Jesus siger til disciplene: »Salige ere I, naar Menneskene hade Eder, og naar de udstøde Eder, og bespotte Eder, og forskyde Eders Navn, som ondt, for Menneskens Søns Skyld. Glæder Eder paa den samme Dag, og jubler; thi see, Eders Løn er stor i Himmelen« (NT-1819). Se også ►Joh 17,14-15.

I trykt udgave: Bind 9 side 115 linje 13

◄ jage dem som vildfarende Faar ud blandt rivende Ulve : 79,35.

I trykt udgave: Bind 9 side 115 linje 14

◄ kalder han sit Forhold til dem Kjerlighed : se fx ►Joh 13,1: »Det var før påskefesten, og 👤Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste.«

I trykt udgave: Bind 9 side 115 linje 18

◄ fordriste sig til : drister sig til, vover.

I trykt udgave: Bind 9 side 115 linje 23

◄ det var Forsoningens Offer han bragte : jf. fx Balles Lærebog ( 12,12), kap. 4, § 7, c: »👤Jesus taalte sine Lidelser i alle Synderes Sted, og for os alle, paa det at han kunde giøre Forsoning for vore mange Overtrædelser, ved at lide den Straf, hvilken vi alle havde fortient; og herved blev det da mueligt, at Gud kunde tilgive vore Synder, uden at handle imod sin egen Retfærdighed, eller fornærme sin Lov, og svække sit Herredømme«, s. 44.

I trykt udgave: Bind 9 side 115 linje 30

◄ Den, der ganske tilhører et Guds Kald ... ville behage hende : hentyder til ►1 Kor 7,32-33, hvor 👤Paulus skriver: »Men jeg vilde, at I skulde være uden Bekymring. Den Ugifte haver omhyggelighed for de Ting, som hører Herren til, hvorledes han kan behage Herren; men den Gifte haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 116 linje 24

◄ tækkes : gøre et gunstigt indtryk, behage.

I trykt udgave: Bind 9 side 116 linje 27

◄ væsentligen : hvad angår (kærlighedens) væsen el. indre natur; i sit væsen.

I trykt udgave: Bind 9 side 117 linje 13

◄ holde (...) ved : blive ved, ikke høre op med.

I trykt udgave: Bind 9 side 117 linje 16

◄ falde paa : komme på.

I trykt udgave: Bind 9 side 117 linje 31

◄ derhos : desuden, samtidig.

I trykt udgave: Bind 9 side 118 linje 14

◄ sindrigt : snedigt, udspekuleret.

I trykt udgave: Bind 9 side 118 linje 14

◄ et Sinkerie : det at sinke noget (i kontrast til travlhed), forsinkelse; spiller formentlig også på 'en sinke', altså noget svagt begavet; en tåbelighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 118 linje 16

◄ hver Livets Yttring : enhver af livets ytringer.

I trykt udgave: Bind 9 side 118 linje 21

◄ »er uden Gud i Verden« : hentyder til ►Ef 2,12, hvor 👤Paulus skriver til dem, der var født som hedninger, og som af jøderne blev kaldt uomskårne: »husk, at I dengang var adskilt fra Kristus, udelukket fra borgerret i 📌Israel og fremmede for forjættelsens pagter, uden håb og uden Gud i verden.«

I trykt udgave: Bind 9 side 118 linje 24

◄ Livegenskabets afskyelige Tid er forbi : 112,2.

I trykt udgave: Bind 9 side 118 linje 24

◄ Gud, hvem ethvert Menneske ... tilhører som Livegen : 112,2 og 107,10.

I trykt udgave: Bind 9 side 118 linje 26

◄ Tanker og Følelser ere frie : spiller formentlig på talemåden 'tanker er toldfri', som bl.a. findes optegnet som nr. 2656 i i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 17,2), s. 101.

I trykt udgave: Bind 9 side 118 linje 29

◄ lønligste: som ikke kommer til udtryk, dulgte; inderste.

I trykt udgave: Bind 9 side 118 linje 31

◄ er (...) betænkt paa : er indstillet på, har i sinde.

I trykt udgave: Bind 9 side 118 linje 32

◄ i Menneskets Rettigheder : hentyder formentlig til de politiske bestræbelser, som opstod med den fr. nationalforsamlings 'erklæring om menneskerettighederne' fra 1789, og som siden hen gjorde sig gældende i de europæiske lande med stadig krav om frihed og lighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 118 linje 34

◄ forvandle hele Tilværelsen til Tvivl : formuleringen spiller på det filosofiske løsen i traditionen fra 👤Descartes til 👤Hegel og hegelianerne om at gøre enhver grundsætning til genstand for tvivl ('tvivle om alt'), hvilket SK ofte tidligere har fremdraget, jf. fx Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), i SKS 7, 56,11 og ►kommentaren hertil.

I trykt udgave: Bind 9 side 119 linje 1

◄ en Hvirvel : Udtrykket belyses ved et brev, SK i 1848 sendte til 👤J.L.A. Kolderup-Rosenvinge, hvori det i anledning af de politiske revolter hedder: »De vil vist give mig ret i at betragte den hele europæiske Udvikling som en uhyre Skepsis ell. Hvirvel. Hvad søger en Hvirvel? et fast Punkt, hvorpaa den kan standse (see derfor, in parenthesi sagt søger jeg 'hiin Enkelte'). At der maa Standsning til, synes vi saaledes alle at være enige om. Men den, der, idet han vil standse, ikke finder et fast Punkt – Den der altsaa vil standse ved Hjælp af det Bevægede eller det Bevægende, han forøger jo blot Hvirvlen«, B&A bd. 1, nr. 186, s. 206.

I trykt udgave: Bind 9 side 119 linje 1

◄ overladt mit Vilkaar: min frie beslutning; min vilkårlighed, forgodtbefindende.

I trykt udgave: Bind 9 side 119 linje 5

◄ geraade : kommer, ender.

I trykt udgave: Bind 9 side 119 linje 20

◄ et Træf : et slumpetræf, en tilfældighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 119 linje 22

◄ er dette maaskee det store, mageløse fælles Foretagende, Slægtens Stordaad : sprogbrugen alluderer til 👤Grundtvig. – Slægtens Stordåd: menneskehedens el. vor tids fremragende bedrift.

I trykt udgave: Bind 9 side 119 linje 28

◄ blind Allarm : talemåde, der betegner et stort postyr for ingenting, bl.a. brugt i 👤Holbergs komedie Hexerie eller Blind Allarm (1731).

I trykt udgave: Bind 9 side 119 linje 30

◄ vidtløftige : vanskelige, besværlige, anstrengende.

I trykt udgave: Bind 9 side 119 linje 31

◄ fra Slægt: generation.

I trykt udgave: Bind 9 side 119 linje 33

◄ naar : hvornår.

I trykt udgave: Bind 9 side 119 linje 35

◄ fremkoglet : fremtryllet.

I trykt udgave: Bind 9 side 120 linje 11

◄ Luftsyn : egl. ejendommelig tilsynekomst på himlen, især luftspejlinger; synsbedrag, fantasteri, illusion.

I trykt udgave: Bind 9 side 120 linje 11

◄ vistnok : sandt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 120 linje 23

◄ det Sædelige : den moralske (etiske) adfærd, skik og brug.

I trykt udgave: Bind 9 side 120 linje 31

◄ i sidste Grund : i sidste instans, til syvende og sidst.

I trykt udgave: Bind 9 side 120 linje 34

◄ forskylder : gør sig skyldig i.

I trykt udgave: Bind 9 side 121 linje 1

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 121 linje 2

◄ Ligelighedens: ligestilletheden, det at alle er lige for loven.

I trykt udgave: Bind 9 side 121 linje 18

◄ saa er : det forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 9 side 121 linje 19

◄ hvis fornødent gjøres : om nødvendigt, hvis omstændigheden kræver det.

I trykt udgave: Bind 9 side 121 linje 30

◄ agte paa : give agt på, være opmærksom på.

I trykt udgave: Bind 9 side 121 linje 36

◄ samtykke : samtykke i.

I trykt udgave: Bind 9 side 123 linje 12

◄ høimodig : storsindet, ædelmodig.

I trykt udgave: Bind 9 side 123 linje 18

◄ mislig : tvivlsom, betænkelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 123 linje 21

◄ Christenhed : 55,9.

I trykt udgave: Bind 9 side 123 linje 24

◄ Klokkerens og Politie-Assistentens Lister : Det var klokkerens (svarende til vor tids kordegn) opgave at udfærdige dåbsattester og føre kirkebogen, dvs. en fortegnelse over sognets borgere, ligesom enhver gård- el. husejer if. plakat af 6. feb. 1810 havde pligt til at indberette, hvem der boede på adressen, hvilket skete til den lokale politiassistent.

I trykt udgave: Bind 9 side 123 linje 26

◄ Arne : hus og hjem, hjemsted.

I trykt udgave: Bind 9 side 123 linje 28

◄ da vel: så vist, sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 123 linje 28

◄ for ham er det Intet, hvoraf han skabte det : 107,10.

I trykt udgave: Bind 9 side 123 linje 32

◄ Den, der strider den gode Strid : hentyder til ►2 Tim 4,7, hvor 👤Paulus skriver: »Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen.« Jf. også ►1 Tim 6,12, hvor Paulus skriver formanende til 👤Timotheus: »Strid troens gode strid (...).«

I trykt udgave: Bind 9 side 123 linje 33

◄ tiltraadte : påbegyndte.

I trykt udgave: Bind 9 side 124 linje 20

◄ Halvhed : noget halvhjertet, uden rigtig holdning, karakter, handlekraft.

I trykt udgave: Bind 9 side 125 linje 4

◄ Mon og : mon også el. og mon.

I trykt udgave: Bind 9 side 125 linje 6

◄ vistnok : sandelig, rigtignok.

I trykt udgave: Bind 9 side 125 linje 13

◄ udelukket af Synagogen : hentyder til ►Joh 9,22, hvor det fortælles, at jøderne havde besluttet, »at den, der bekendte 👤Jesus som Kristus, skulle udelukkes af synagogen.« Dette findes også udtrykt i ►Joh 12,42: »Ikke desto mindre kom mange, endog af Rådets medlemmer, til tro på ham. Men på grund af farisæerne bekendte de det ikke, for ikke at blive udelukket af synagogen.« Se endelig ►Joh 16,2 ( 198,13).

I trykt udgave: Bind 9 side 125 linje 18

◄ Christus valgte saadanne ringe Mennesker til Apostler : If. evangelierne var flere af de tolv apostle el. disciple fiskere, jf. ►Matt 4,18-22, mens fx 👤Matthæus var tolder, jf. ►Matt 9,9.

I trykt udgave: Bind 9 side 125 linje 22

◄ vistnok : ganske givet, visselig.

I trykt udgave: Bind 9 side 125 linje 23

◄ en Forening af Elleve ... korsfæste, halshugge : hentyder til 👤Jesu disciple, hvor 👤Judas allerede inden Jesu korsfæstelse begik selvmord eller i hvert fald kom ynkeligt af dage p.g.a. sit forræderi (►Matt 27,3-10, ►ApG 1,15-20). Efter Jesu død drog disciplene (apostlene) rundt og forkyndte evangeliet, idet de ofte blev forfulgt, spottet, fængslet, pisket, og flere af dem led martyrdøden, fx 👤Jakob, der blev halshugget med et sværd (►ApG 12,2), mens 👤Peter og flere andre if. traditionen blev korsfæstet. – hudflette: prygle, piske.

I trykt udgave: Bind 9 side 125 linje 27

◄ derhos : desuden.

I trykt udgave: Bind 9 side 125 linje 33

◄ i disse Tider, da der dannes saa mange Selskaber : Det var et karakteristisk træk ved tiden, at foreningstanken blomstede som aldrig før. Ikke blot var tiden underlagt grupperende bestræbelser på at virke el. få indflydelse gennem politiske, filosofiske el. kirkelige sammenslutninger, men der bredte sig en skov af selskaber, foreninger el. klubber, der samlede sig om de mest forskellige interesser ( 291,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 125 linje 34

◄ en Slump : en vis mængde.

I trykt udgave: Bind 9 side 125 linje 36

◄ halvt om Arbeidet : fælles om arbejdet.

I trykt udgave: Bind 9 side 126 linje 2

◄ hine Herlige, der, forskudte af Slægten, bleve Slægtens Hæder : Det faste udtryk 'de el. hine Herlige' betegner de martyrer, der i kristendommens første århundrede blev henrettet pga. af deres kristne bekendelse. – forskudte af Slægten: udstødte af sin tids mennesker.

I trykt udgave: Bind 9 side 126 linje 7

◄ »træt af at sukke« (Psalm. 6, 7) : citat fra ►Sl 6,7 i Det Gamle Testamentes poetiske og prophetiske Skrifter ( 17,2) bd. 1, s. 105: »Jeg er træt af at sukke; jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gjennenbløder mit Leie med mine Taarer.« – træt af: udmattet af.

I trykt udgave: Bind 9 side 126 linje 10

◄ som vi i den hellige Skrift læse ... »saare bedrøvet vilde hænge sig« : sigter til 👤Tobits beretning i ►Tob 3 om 👤Raguels datter 👤Sara i 📌Ekbatana, der var blevet gift bort til syv mænd, som alle døde, før de blev forenet. Da Sara for dette hånes af sin tjenestepige, som beskylder hende for selv at have dræbt sine mænd, fortvivler hun: »Der hun dette hørde, blev hun saare bedrøvet, at hun vilde hængt sig« (v. 12, GT-1740; sml. overs af 1998: v. 10). For ikke at kaste skam over faderen besinder hun sig, beder til Gud, som hører hendes bøn, og lader hende ægte Tobits søn, 👤Tobias ( 88,13).

I trykt udgave: Bind 9 side 126 linje 11

◄ om han vandt hele Verdens Goder : 15,9.

I trykt udgave: Bind 9 side 126 linje 14

◄ det mørke Veierligt : det tæt skyet, evt. blæsende og regnfulde vejrlig.

I trykt udgave: Bind 9 side 126 linje 17

◄ mærkede Braaden: brodden, dvs. (mærkede) hvor det stak.

I trykt udgave: Bind 9 side 126 linje 27

◄ med en Gradestok prøver en Vædskes Vægtfylde : En væskes vægtfylde måles med en flydevægt (et aræometer), som er et instrument, der består af et rør med gradetal, som sænkes ned i væsken, ofte i den udformning, at jo dybere røret synker, jo mindre vægtfylde. Flydevægten benyttes bl.a. til at teste brændevin med. – Gradestok: målestok med gradetal.

I trykt udgave: Bind 9 side 127 linje 5

◄ hidsigt : ivrigt, ubesindigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 127 linje 8

◄ ubedærvet : ufordærvet, uspoleret.

I trykt udgave: Bind 9 side 127 linje 8

◄ hiint apostoliske Ord : nemlig apostlen 👤Paulus' ord, ►Rom 13,10 ( 96,2).

I trykt udgave: Bind 9 side 127 linje 14

◄ vistnok : visselig, sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 127 linje 15

◄ flye : undfly, flygt bort fra.

I trykt udgave: Bind 9 side 127 linje 24

◄ forsaavidt han er en Tænkende ... i en Vildfarelse : 233,28.

I trykt udgave: Bind 9 side 127 linje 27

◄ falde paa : få det indfald, finde på.

I trykt udgave: Bind 9 side 127 linje 33

◄ Ligelighed : det at sætte alle lige.

I trykt udgave: Bind 9 side 128 linje 21

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 128 linje 22

◄ henkaste og bortkaste sig selv : opgive sin selvstændighed, underkaste sig hhv. give afkald på el. opgive sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 128 linje 27

◄ nedrige : forkastelige, gemene, usle.

I trykt udgave: Bind 9 side 129 linje 3

◄ huldsalige : nådige, venlige.

I trykt udgave: Bind 9 side 129 linje 6

◄ Udmærkede : fortrinlige, berømmede, begunstigede.

I trykt udgave: Bind 9 side 129 linje 8

◄ Hidsigheder : ubesindigheder, ivrige lidenskaber.

I trykt udgave: Bind 9 side 129 linje 13

◄ tage Skade paa deres Sjele : 15,9.

I trykt udgave: Bind 9 side 129 linje 26

◄ de Medlevende : de samtidige.

I trykt udgave: Bind 9 side 129 linje 34

◄ Indskydelser : tilskyndelser, opfordringer.

I trykt udgave: Bind 9 side 130 linje 4

◄ mærker vel: godt, udmærket.

I trykt udgave: Bind 9 side 130 linje 10

◄ destoværre : desværre.

I trykt udgave: Bind 9 side 130 linje 14

◄ vistnok : visselig, sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 130 linje 17

◄ til Vederlag : som erstatning, til gengæld.

I trykt udgave: Bind 9 side 130 linje 28

◄ De, som i Kjerlighed til Gud elskede Menneskene, bleve hadede i Verden : hentyder til ►Luk 6,22-23 ( 115,13).

I trykt udgave: Bind 9 side 130 linje 32

◄ byde : byde på, tilbyde.

I trykt udgave: Bind 9 side 130 linje 34

◄ som et Udskud : spiller på ►1 Kor 4,13, hvor 👤Paulus skriver: »vi ere blevne som Udskud i Verden, Alles Skovisk [dvs. foragtet af alle] indtil nu« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 130 linje 35

◄ Den Udvei er gammel ... have Fordeel deraf : hentyder formentlig til ►Joh 11,47-53, hvor ypperstepræsterne og farisæerne er samlet for at drøfte, hvad de skal stille op med 👤Jesus, og hvor 👤Kajfas, en af ypperstepræsterne, siger: »I forstår ikke noget som helst. I tænker heller ikke på, at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde«, v. 49-50. De besluttede herefter at slå Jesus ihjel.

I trykt udgave: Bind 9 side 131 linje 6

◄ stadse med : bære til skue for at blive beundret, smykke sig med.

I trykt udgave: Bind 9 side 131 linje 19

◄ blødagtigt : forfinet, forvænt, mageligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 131 linje 20

◄ det høieste Forbillede : dvs. Kristus.

I trykt udgave: Bind 9 side 131 linje 22

◄ hvorfor mon hiin Oldtidens eenfoldige Vise ... en guddommelig Gave : Der sigtes til processen mod 👤Sokrates ( 362,21), som den findes fremstillet i 👤Platons Sokrates' Forsvarstale, hvor Sokrates (30d-31b) siger til dommerne: »Min Forsvarstale gælder (...) ikke paa nogen Maade mig selv, som man maaske kunde tro; den gælder jer. Min Stræben gaar ud paa at faa jer fra at forgribe jer paa det, Gud har skænket jer, ved at dømme mig fra Livet. For hvis I gør det, vil I ikke nemt kunne finde en anden af samme Slags som mig, en der – hvis jeg maa bruge et Udtryk, der maaske klinger lidt pudsigt – er blevet sat af Gud paa jeres By ligesom en Bremse paa en stor, ædel Hest, der paa Grund af sin store Krop er noget tung i det og maa holdes i Aande med Stik eller Slag. Det tror jeg virkelig har været Guds Tanke med mig: jeg bruger jo hele min Dag til at holde jer i Aande, til at drive jer frem, til at irritere hver enkelt af jer, ligesom en Bremse, der flyver fra det ene Sted af Kroppen til det andet. / Saadan en Bremse vil I ikke nemt faa igen, og derfor raader jeg jer til ikke at tage mit Liv. Men det kunde maaske nok ske, at I er saa ærgerlige over mig, at I, uden at tænke videre over det, følger Anytos' Raad og slaar mig ihjel, saadan som Folk gør med en Bremse, der vækker dem, hvergang de er ved at falde i Søvn; saa vil Følgen blot blive, at I vil fortsætte jeres søde Slummer hele Resten af Livet, med mindre Gud af Omsorg for jer sender en anden een af samme Slags. / At jeg virkelig er en saadan Gave fra Gud til jeres Stat, vil I kunne indse, hvis I gør jer klart, at mit Liv ikke synes at have været et almindeligt Menneskeliv: jeg har gennem alle de mange Aar ikke interesseret mig det mindste for mine egne Anliggender, og jeg har roligt set paa, at mine personlige Interesser blev helt forsømte; i Stedet for har jeg altid tænkt paa jeres Vel: jeg har som en Fader eller ældre Broder indladt mig med hver enkelt af jer, ganske privat, og prøvet at faa ham til at arbejde paa at blive en god Mand. Og hvis jeg saa havde haft noget Fordel af det og havde taget mod Penge til Tak for mine gode Raad, kunde det jo være meget forstaaeligt. Men I kan jo selv konstatere, at selv Anklagerne, der saavist heller ikke har været bange for at komme frem med frække og usande Beskyldninger mod mig, dog ikke har haft den Dristighed at føre Vidner paa, at jeg nogensinde har faaet eller krævet Penge for min Virksomhed. Jeg har jo ogsaa et godt Bevis paa, at det er sandt, hvad jeg her siger: min Fattigdom« (Platons Skrifter, udg. af 👤Carsten Høeg og 👤Hans Ræder, bd. 1-10, 📌Kbh. 1992 [1932-41], bd. 1, s. 281f.).

I trykt udgave: Bind 9 side 131 linje 24

◄ hvorfor mon han elskede Ynglinge saa høit? : 👤Sokrates' kærlighed til unge mænd, som er skildret flere steder i 👤Platons dialoger, har SK behandlet i Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 91, noten.

I trykt udgave: Bind 9 side 131 linje 28

◄ i Handel og Vandel : fast udtryk: i al almindelighed, også: i sin levevis, livsførelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 131 linje 36

◄ »noget Guddommeligt« : hentyder til 👤Sokrates' ( 362,21) 'Daimon' el. indre stemme, som han bl.a. omtaler i 👤Platons Sokrates' Forsvarstale (31c): »Man kunde maaske synes, at det er en sær Idé, at jeg privat har saa travlt med at gaa rundt og give andre Mennesker gode Raad, men aldrig indlader mig paa at træde offentligt frem og give gode Raad om Statens Styrelse. Grunden hertil er noget, som I ved mange forskellige Lejligheder har hørt mig tale om: det er denne guddommelige og dæmoniske Stemme, ja netop den, som 👤Meletos jo ogsaa har vrænget ad i sit Anklageskrift« (Platons Skrifter ( 131,24) bd. 1, s. 282). SK har flere steder i Om Begrebet Ironi diskuteret Sokrates' Daimon, jf. især SKS 1, 207-215.

I trykt udgave: Bind 9 side 132 linje 3

◄ fuldkomme : fuldbyrde, opfylde; efterleve.

I trykt udgave: Bind 9 side 132 linje 8

◄ tag Dig iagt for Menneskene! : 35,2.

I trykt udgave: Bind 9 side 132 linje 9

◄ Fred og ingen Fare : spiller på ►1 Thess 5,3, hvor 👤Paulus skriver: »Thi naar de [folk] sige: Det er Fred, der er ingen Fare, da skal Fordervelsen hasteligen falde over dem, ligesom Pinen [over] en frugtsommelig Qvinde, og de skulle ikke undflye«, Biblia, det er: den gandske Hellige Skrifts Bøger, efter den Aaret 1699 udgangne Huus- og Reyse-Bibel, 📌Kbh. 1802. 👤Luther gengiver tilsvarende med: »Denn, wenn sie werden sagen: Es ist Friede, es hat keine Gefahr (...)«, Die Bibel nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers ( 51,14).

I trykt udgave: Bind 9 side 132 linje 27

◄ som udviklet blev : se s. 27f., 64, 123f. – udviklet: udredt, fremført.

I trykt udgave: Bind 9 side 132 linje 36

◄ fyldestgjøre : tilfredsstille, opfylde.

I trykt udgave: Bind 9 side 133 linje 12

◄ tilsyneladende : som blot synes (sådan); foregivende.

I trykt udgave: Bind 9 side 134 linje 7

◄ nedsætte : nedvurdere, undervurdere; forringe.

I trykt udgave: Bind 9 side 134 linje 8

◄ anklaget, foragtet, hadet, bespottet : udtrykkene hentyder til 👤Jesu lidelseshistorie fra tilfangetagelsen til døden på korset (►Matt 26,47-27,56) og de lidelser, som apostlene senere måtte døje.

I trykt udgave: Bind 9 side 134 linje 15

◄ Tilhold : holdepunkt.

I trykt udgave: Bind 9 side 134 linje 22

◄ det er saa : det forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 9 side 134 linje 30

◄ i Tidens Længde : efter en (lang) tids forløb, i årenes løb, gennem tiden.

I trykt udgave: Bind 9 side 134 linje 33

◄ iilsomt : hurtigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 135 linje 18

◄ ligge paa sit Yderste : være døden nær, ligge for døden.

I trykt udgave: Bind 9 side 135 linje 19

◄ Møie : besvær.

I trykt udgave: Bind 9 side 135 linje 29

◄ vidunderligt : forunderligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 135 linje 31

◄ bestikkende : lokkende, forførende.

I trykt udgave: Bind 9 side 136 linje 19

◄ forskyldes : forårsages, forvoldes.

I trykt udgave: Bind 9 side 136 linje 31

◄ 1 Tim. 1, 5. Men Summen af Budet ... af en Uskrømtet Tro : ordret citat fra NT-1819; 👤Paulus erindrer her 👤Timotheus om, at han bad denne om at påbyde visse folk ikke at føre vranglære. – Summen af Budet: sigtet med påbudet.

I trykt udgave: Bind 9 side 137 linje 3

◄ den Seier, Christendommen har vundet over Verden : spiller på ►1 Joh 5,4: »Thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og vor Tro er den Seier, som haver overvundet Verden« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 137 linje 5

◄ den Seier, hvorved den har mere end overvundet Verden : spiller på ►Rom 8,37, hvor 👤Paulus med henblik på Kristus siger: »Men i alt dette mere end seire vi ved ham, som os elskede« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 137 linje 6

◄ hvorved i Sandhed ... Alt nyt : spiller på ►2 Kor 5,17 ( 32,36).

I trykt udgave: Bind 9 side 137 linje 9

◄ Nyheds-Kram : (nedsættende) nye ting el. forhold, reformer, innovationer o.l.

I trykt udgave: Bind 9 side 137 linje 11

◄ den Verden, af hvilken den ikke er : hentyder til ►Joh 18,36, hvor 👤Jesus siger: »mit Rige er ikke af denne Verden« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 137 linje 16

◄ hiin guddommelige Vædske, om hvilken Hedenskabet drømte : hentyder til gudernes blod (ἰχωϱ, gr. ichēr), som omtales i 5. bog, v. 340, af 👤Homers Iliaden, hvor 👤Diomedes jager sit spyd i gudinden 👤Afrodite (kaldet Kypris): »da randt det hellige Blod af Gudinden, / Vædsken, som flyder saa reen de salige Guder i Aarer; / Ei er Brød deres Spise, ei blussende Viin deres Drikke, / Derfor de har ikke Blod, og udødelig kalder man Slægten«, v. 339-342 (overs. af 👤Chr. Wilster, 1836, s. 79).

I trykt udgave: Bind 9 side 137 linje 23

◄ indaande : indblæse, indgive, indgyde.

I trykt udgave: Bind 9 side 137 linje 24

◄ de Christne var et Folk af Præster : hentyder til ►1 Pet 2,9: »Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys«. Se også næste kommentar.

I trykt udgave: Bind 9 side 138 linje 2

◄ et Folk af Konger : hentyder til ►Åb 1,6, hvor det hedder, at 👤Jesus »har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder.«

I trykt udgave: Bind 9 side 138 linje 3

◄ Tjeneste-Menneske : person i en tjenende stilling, især tyende.

I trykt udgave: Bind 9 side 138 linje 4

◄ indstændigt : indtrængende, inderligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 138 linje 7

◄ verdsligt er der kun eet Menneske ... det er Kongen : 📌Danmark var siden 1660 et monarki med en enevældig konge på tronen, jf. Kongeloven (1665, først offentliggjort i 1709), § 2: »Danmarks (...) Enevolds Arve-Konge skal være herefter og alle Undersaatterne holdes og agtes for det ypperste og høieste Hoved her paa Jorden, over alle menneskelige Love, og der ingen anden Hoved og Dommere kiender over sig, enten i geistlige eller verdslige Sager, uden Gud alene.« Se også Chr. V's Danske Lov (1683), 1. bog, kap. 1, art. 1, hvor denne passus gentages i en lidt varieret form.

I trykt udgave: Bind 9 side 138 linje 12

◄ at forlange Yttrings-Frihed i denne Henseende : hentyder til de politiske bestræbelser i tiden, som krævede frihed til at udtrykke sig i tale og skrift, ofte i forbindelse med den konstante debat om trykkefriheden i den oppositionelle presse. If. trykkefrihedsforordningen af 27. sept. 1799 var der ikke generel censur i 📌Danmark, men forordningen indeholdt en række strafferetlige bestemmelser mod skribenter, der kritiserede forfatningen, regeringen, kongen, religionen mv. Den, der én gang havde fået dom for at overtræde forordningens grænser, var resten af sit liv forpligtet til at lade sine skrifter censurere af politimesteren. Trykke- og ytringsfriheden blev først indført i Danmark ved lov af 3. jan. 1851.

I trykt udgave: Bind 9 side 138 linje 18

◄ Madamme : titel, som tilkom hustruer (uden for almuestanden) til ikke-rangerende ægtemænd. If. rangforordningen af 12. aug. 1808 blev embedsmænd og titelindehavere placeret i ni rangklasser, som igen var opdelt i rangnumre. Rangforordningen blev (og bliver stadig) publiceret i den regelmæssigt udgivne Kongelig Dansk Hof- og Stats-Calender, hvori alle rangspersoner var (og er) anført.

I trykt udgave: Bind 9 side 138 linje 28

◄ et Punkt udenfor Verden ... bevæge Himmel og Jord : hentyder til den gr. matematiker, fysiker og opfinder 👤Arkimedes (287-212 f.Kr.) fra 📌Syrakus på 📌Sicilien, som tillægges bemærkningen: »Giv mig et fast punkt, hvor jeg kan stå, så skal jeg bevæge Jorden.« Jf. Marcellus-biografien 14, 7, i 👤Plutarks Vitae parallelae (De parallelle liv), hvor det om Arkimedes' faste overbevisning om de geometriske loves mekaniske anvendelighed fortælles, at han sågar hævdede, »at man med en given Kraft var i Stand til at kunne bevæge enhversomhelst given Byrde, ja skal endog, i overdreven Tillid til sit Bevises Styrke, have paastaaet at kunne bevæge selve vor Jord, saafremt han imidlertid kunne have en anden Jord at træde over paa«, 📖 Plutark's Levnetsbeskrivelser, overs. af 👤S. Tetens, bd. 1-4, 📌Kbh. 1800-11, ktl. 1197-1200; bd. 3, 1804, s. 272.

I trykt udgave: Bind 9 side 138 linje 29

◄ det endnu Vidunderligere : det endnu mere underfulde, mirakuløse.

I trykt udgave: Bind 9 side 138 linje 30

◄ Undergjerning : enestående, mirakuløse handling.

I trykt udgave: Bind 9 side 138 linje 33

◄ forvandle Vand til Viin : sigter til beretningen om brylluppet i 📌Kana i ►Joh 2,1-11, hvor det fortælles, at da vinen slap op under festen, forvandlede 👤Jesus vand til vin.

I trykt udgave: Bind 9 side 138 linje 34

◄ gjør Allarm : laver støj og spetakel.

I trykt udgave: Bind 9 side 139 linje 7

◄ sætter Himmel og Jord i Bevægelse : fast talemåde: anvender alle midler for at få en sag gennemført.

I trykt udgave: Bind 9 side 139 linje 7

◄ som Bjerget, der føder en Muus : hentydning til 👤Horats' Arts poetica, v. 139: »Parturient montes, nascetur ridiculus mus« (»Bjerge barsler, og føder en latterlig lille mus«), 📖 Q. Horatii Flacci opera, stereotyp udg., 📌Leipzig 1828, ktl. 1248, s. 278.

I trykt udgave: Bind 9 side 139 linje 8

◄ er og: også.

I trykt udgave: Bind 9 side 139 linje 11

◄ de forelæste apostoliske Ord : dvs. 1 Tim 1,5 ( 137,3); se s. 137. – forelæste: oplæste (i andres påhør).

I trykt udgave: Bind 9 side 139 linje 17

◄ først »Summen af Budet er Kjerlighed« : 137,3.

I trykt udgave: Bind 9 side 139 linje 18

◄ i den foregaaende Overveielse : altså i III.A.

I trykt udgave: Bind 9 side 139 linje 18

◄ udviklet : udredt, gjort rede for, fremført.

I trykt udgave: Bind 9 side 139 linje 19

◄ Førend Kirkens Tjener forener ... og med Deres Samvittighed : hentyder til ritual for brudevielse, hvor præsten tilspørger bruden hhv. brudgommen: »Saa tilspørger jeg Eder N.N. 1.) Om I har beraadt Eder med Gud i Himmelen, dernæst med Eders eget Hiertelag, siden ogsaa med Eders Slægt og Venner, at I vil have denne ærlige Pige/Unge Karl som hos Eder staaer [titular og navn] til Eders Ægte-Hustru/Ægte-Hosbonde?« 📖 Forordnet Alter-Bog for Danmark, 📌Kbh. 1830 [1688], ktl. 381, s. 256f. – Kirkens Tjener: dvs. præsten. – beraadført: rådført.

I trykt udgave: Bind 9 side 139 linje 28

◄ jo og: også.

I trykt udgave: Bind 9 side 139 linje 32

◄ et Hjertes-Anliggende : en hjertesag.

I trykt udgave: Bind 9 side 139 linje 34

◄ den stille Aands uforkrænkelige Væsen : 36,1.

I trykt udgave: Bind 9 side 140 linje 12

◄ Hvilke Afskyeligheder har Verden ikke seet ... som af en anden Art : Der kunne bl.a. sigtes til 👤Platons fremstilling af kvinden i Timaios (41b-42c), hvor hun optræder blandt de tre dødelige væsener, som Gud skaber, idet den mand, der ikke kan betvinge sit verdslige begær, genfødes som et ringere væsen, nemlig en kvinde, og lykkes den gode livsførelse heller ikke hende, vil hun genfødes som et dyr. Og hos 👤Aristoteles i De generatione animalium (Om dyrenes formering) opfattes kvinden som noget mislykket (774a 15-16). Jf. journaloptegnelsen JJ:208 og 208.a (1844), i SKS 18, 206, og Stadier paa Livets Vei (1845), i SKS 6, 57,16.

I trykt udgave: Bind 9 side 140 linje 13

◄ hvorledes er der ikke blevet kæmpet ... lige Ret med Manden : Siden den fr. revolution 1789 havde der sporadisk været rejst krav om kvindens ligeberettigelse, således fx af 👤Olympe des Gouges i 📌Frankrig og 👤Mary Wollstonecraft i 📌England. Under den fr. restaurationsperiode kæmpede forfatterinden 👤George Sand kvindernes sag, ligesom den socialistiske greve 👤Saint-Simon atter satte kvindernes ligestilling på programmet. SK henviser til Saint-Simonisternes programpunkt i sin anonyme artikel »Ogsaa et Forsvar for Qvindens høie Anlæg« i Kjøbenhavns flyvende Post, udg. af 👤J.L. Heiberg, Interimsblad, nr. 34, 17. dec. 1834, sp. 4-6. Kvindens emancipation blev i 1830'erne også et slagord for 'det unge 📌Tyskland' (fx. 👤Heinrich Heine, 👤Ludwig Börne og 👤Karl Gutzkow). I 📌Danmark tog kvindefrigørelsen først for alvor fat o. 1848, og som dens første programskrift regnes 👤Mathilde Fibigers pseudonyme værk: 📖 Clara Raphael. Tolv Breve, udg. af J.L. Heiberg, 📌Kbh. 1851, ktl. 1531.

I trykt udgave: Bind 9 side 140 linje 16

◄ Manden skal være Qvindens Herre, hun ham underdanig : således if. ritual for brudevielse, efter hvilket præsten skal læse: »(...) I Qvinder, værer Eders egne Mænd underdanige som Herren; thi Manden er Qvindens Hoved (...) saaledes skulle og [også] Qvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting« (jf. ►Ef 5,22-24), og videre til kvinden: »din Villie skal være din Mand undergiven, og han skal være din Herre« (jf. ►1 Mos 3,16), Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 259f.

I trykt udgave: Bind 9 side 140 linje 19

◄ Hvad Christus sagde om sit Rige, at det ikke er af denne Verden : 137,16.

I trykt udgave: Bind 9 side 140 linje 25

◄ en høiere Tingenes Orden : spiller formentlig på det udtryk 'en ny tingenes orden', som var alm. anvendt i tidens teologiske litteratur om tiden efter Kristus.

I trykt udgave: Bind 9 side 140 linje 26

◄ hvert deres Fjed : ethvert af deres skridt.

I trykt udgave: Bind 9 side 140 linje 28

◄ Taabelige Mennesker have taabeligen ... lige Rettigheder med Manden : Hvad der tænkes på, har ikke kunnet identificeres.

I trykt udgave: Bind 9 side 140 linje 31

◄ vinder hun kun et maadeligt Vederlag : får hun kun en ringe erstatning.

I trykt udgave: Bind 9 side 140 linje 35

◄ tiltrodse sig : skaffe sig gennem trodsig adfærd.

I trykt udgave: Bind 9 side 141 linje 2

◄ betræffende : hvad angår.

I trykt udgave: Bind 9 side 141 linje 6

◄ da vel: så vist, sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 141 linje 11

◄ er grundet i : har sin grund i, beror på, skyldes.

I trykt udgave: Bind 9 side 141 linje 11

◄ Guds Allestedsnærværelse : 12,12.

I trykt udgave: Bind 9 side 141 linje 32

◄ væsentlige : if. sit væsen, i sin væsengrund.

I trykt udgave: Bind 9 side 142 linje 12

◄ er nidkjer paa sig selv : våger strengt over sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 142 linje 15

◄ ligeligt : i samme udstrækning.

I trykt udgave: Bind 9 side 142 linje 18

◄ afdanket : afskediget el. udtjent.

I trykt udgave: Bind 9 side 142 linje 28

◄ det Sidste og det Høieste : dvs. det vigtigste, det altafgørende.

I trykt udgave: Bind 9 side 142 linje 29

◄ vistnok : sikkert nok, sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 142 linje 33

◄ hidsigt : heftigt, lidenskabeligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 143 linje 15

◄ vistnok : rigtigt nok, sandt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 143 linje 15

◄ forsee sig paa : forgabe sig i, stirre sig blind på.

I trykt udgave: Bind 9 side 143 linje 21

◄ Splidagtighedens: det at sætte splid (ved at gøre en forskel gældende).

I trykt udgave: Bind 9 side 144 linje 4

◄ fortrinsviis : frem for andre, særligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 144 linje 5

◄ ved sig selv : i kraft af sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 144 linje 10

◄ hæle : begå hæleri, være hæler.

I trykt udgave: Bind 9 side 144 linje 15

◄ Trediemand : en tredje person, som er sagen og forholdet mellem de to uvedkommende.

I trykt udgave: Bind 9 side 144 linje 36

◄ i Retning af : i forhold til.

I trykt udgave: Bind 9 side 145 linje 16

◄ Vidunderligt : forunderligt, underfuldt.

I trykt udgave: Bind 9 side 145 linje 34

◄ Underligt : som vækker undren.

I trykt udgave: Bind 9 side 145 linje 34

◄ ligegyldig ved : upåvirket af, indifferent over for.

I trykt udgave: Bind 9 side 145 linje 35

◄ det skjulte Menneskes Inderlighed : 36,1.

I trykt udgave: Bind 9 side 146 linje 6

◄ »bevarer Troens Hemmelighed« (1 Tim. 3, 9) : 35,19.

I trykt udgave: Bind 9 side 146 linje 7

◄ Indsidder : beboer.

I trykt udgave: Bind 9 side 146 linje 12

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 146 linje 13

◄ forraade : afsløre, røbe.

I trykt udgave: Bind 9 side 146 linje 16

◄ være fornem af : hovmode sig i kraft af, gøre sig til af.

I trykt udgave: Bind 9 side 146 linje 25

◄ gjøre Alt nyt, medens dog Alt er gammelt : spiller på ►2 Kor 5,17 ( 32,36).

I trykt udgave: Bind 9 side 146 linje 29

◄ faae Syn for Sagen : dvs. ved selvsyn at få bekræftet rigtigheden af noget; talemåden, som er en omdannelse af 'få syn for sagn', findes optegnet i sine varianter som nr. 9911 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 2, s. 391.

I trykt udgave: Bind 9 side 146 linje 34

◄ han seer i Løndom : hentyder til ►Matt 6,6 ( 58,13); jf. også ►Matt 6,4.18.

I trykt udgave: Bind 9 side 146 linje 35

◄ langt fra : langfra tilfældet.

I trykt udgave: Bind 9 side 146 linje 36

◄ de tolv Legioner Engle : Udtrykket hentyder til ►Matt 26,53, hvor 👤Jesus under tilfangetagelsen i 📌Getsemane have siger til en af sine disciple, der ville forsvare ham med et sværd: »Eller mener du, at jeg nu ikke kunde bede min Fader, at han skulde tilskikke mig mere end tolv Legioner Engle?« (NT-1819). – Legioner: rom. hærafdelinger af 4500-6000 soldater; store, ubestemte skarer.

I trykt udgave: Bind 9 side 147 linje 3

◄ han irettesatte derimod Apostlene ... Afgjørelse i det Udvortes : hentyder til beretningen om de ugæstfrie samaritanere, ►Luk 9,51-56, hvor 👤Jesus er på vej til 📌Jerusalem. Disciplene 👤Jakob og 👤Johannes, som er sendt i forvejen, vender tilbage og fortæller Jesus, at man i en landsby ikke vil modtage ham. De spørger da Jesus, om de skal true indbyggerne med en fortærerende ild: »Men han vendte sig og straffede dem [NT-1992: satte dem irette], og sagde: I vide ikke, af hvad Aand I ere«, v. 55 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 147 linje 4

◄ til Forargelse : til anstød.

I trykt udgave: Bind 9 side 147 linje 8

◄ Sacramentets Tegn : I Confessio Augustana, art. 13 (»Om Sacramenternes Brug), hedder det: »Om Sacramenternes Brug lære de [reformatorerne], at Sacramenterne ere indstiftede ikke derfor alene, at de skulle være udvortes Tegn, hvorpaa man kan kjende de Christne iblandt andre, men meget mere, at de skulle være Tegn og Vidnesbyrd om Guds gode Villie imod os, fremsatte til at opvække og bestyrke Troen i dem, som bruge dem. Altsaa skulle de bruges saaledes, at Troen kommer til, som holder fast ved de Forjættelser, der ved Sacramenterne vises og meddeles os«, 📖 Den rette uforandrede Augsburgske Troesbekjendelse med sammes, af Ph. Melanchton forfattede, Apologie, overs. af 👤A.G. Rudelbach, 📌Kbh. 1825, ktl. 386 (forkortet Den Augsburgske Troesbekjendelse), s. 55.

I trykt udgave: Bind 9 side 147 linje 8

◄ trænger (...) paa : presser el. maser på, insisterer på.

I trykt udgave: Bind 9 side 147 linje 11

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 147 linje 19

◄ istedenfor at paatage sig ... et andet Menneske : hentyder til ►Fil 2,6-7, hvor 👤Paulus siger om 👤Jesus Kristus: »hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud liig; men han forringede sig selv, i det han tog en Tieners Skikkelse paa, og blev Mennesker liig« (NT-1819). – paatage sig: tage på, antage.

I trykt udgave: Bind 9 side 147 linje 19

◄ forsøges : sættes på prøve.

I trykt udgave: Bind 9 side 147 linje 22

◄ Christendommen gjør et vilkaarligt udvortes Tegn ... som Vandet i Daaben : I Dr. Morten Luthers liden Catechismus, 📌Kbh. 1846, udlægges vandets betydning i dåbssakramentet som følger: »Hvorledes kan Vand giøre saadanne store Ting? Svar: Vand giør det vistnok ikke; Men Guds Ord, som er med og ved Vandet, og Troen, som forlader sig paa dette Guds Ord i Vandet. Thi uden Guds Ord er Vandet blot Vand, og ingen Daab; men med Guds Ord er det en Daab, det er, et naaderigt Livets Vand og et Igienfødelsens Bad i den hellige Aand, som St. 👤Paulus siger til 👤Titus i det tredie Capitel: Han har frelst os ved Igienfødelsens og Fornyelsens Bad i den hellige Aand, hvilken han har udgydt rigeligen over os formedelst 👤Jesus Christus, vor Frelser, paa det vi ved hans Naade skulle være retfærdige og Arvinger til det evige Liv i Haabet; det er visseligen fuld sandt«, s. 20.

I trykt udgave: Bind 9 side 147 linje 28

◄ »alle disse forskjellige Mennesker seer jeg, men jeg seer ikke Mennesket« : spiller formentlig dels på det tidligere anførte udsagn af kynikeren 👤Diogenes ( 89,13), dels på en anden anekdote om Diogenes, hvor det fortælles: »Da 👤Platon disputerede om Ideer, og brugde de Ord Bordhed og Begerhed, sagde Diogen: Jeg seer, o Platon, Bord og Beger, men slet ikke Bordhed og Begerhed; Platon svarede: Rimeligt nok; Øjne, hvormed Bord og Beger sees, har Du, men Forstand, hvormed Bordhed og Begerhed begribes, har Du ikke«, 6. bog, kap. 2, 53, i Diogen Laërtses filosofiske Historie bd. 1, s. 252.

I trykt udgave: Bind 9 side 148 linje 5

◄ for at samle gloende Kul paa hans Hoved : Talemåden bygger på ►Rom 12,20, hvor 👤Paulus skriver om livet efter Guds vilje: »Dersom da din Fiende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du det giør, samler du gloende Kul paa hans Hoved« (NT-1819). Jf. også ►Ordsp 25,21-22.

I trykt udgave: Bind 9 side 148 linje 13

◄ tilforladelige : ubetingede, pålidelige.

I trykt udgave: Bind 9 side 148 linje 18

◄ Tilsyneladelser : fremtrædelser, ydre fremtoninger.

I trykt udgave: Bind 9 side 148 linje 23

◄ giver sig hen : hengiver sig, overgiver sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 149 linje 14

◄ friste : forlede.

I trykt udgave: Bind 9 side 149 linje 24

◄ ingen Konge, der bandt sig ved den haardeste Haandfæstning : hentyder til den indskrænkede magt, som valgkongerne i en periode var underlagt i form af en håndfæstning, dvs. et skriftligt løfte om overholdelse af visse nærmere angivne retsregler og privilegier for de enkelte stænder. Den første da. konge, der blev bundet af en håndfæstning, var 👤Christoffer II (1360), men først med den oldenborgske slægts tronbestigelse i 1448 skulle enhver tiltrædende konge således forpligte sig, indtil institutionen forsvandt med enevældens indførelse i 1660.

I trykt udgave: Bind 9 side 149 linje 35

◄ Dagleier : person, især landarbejder, der har indgået kontrakt med arbejdsgiver om mod dagløn at yde fysisk arbejde i én el. flere dage (modsat fast tjeneste). Daglejeren kunne da ikke udeblive uden at betale erstatning, ligesom også arbejdsgiveren var økonomisk forpligtet af aftalen.

I trykt udgave: Bind 9 side 150 linje 1

◄ i Handel og Vandel : fast udtryk: i al almindelighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 150 linje 15

◄ »Prioritet« : (af lat. prioritas, til prior, den første (af to), den bedste) fortrin, forrang, også første ret, fortrinsret (se følgende).

I trykt udgave: Bind 9 side 150 linje 15

◄ Videnskaben : dvs. den spekulative, systematiske filosofi, som 👤Hegel og hans tilhængere betegnede: videnskaben.

I trykt udgave: Bind 9 side 150 linje 17

◄ Forretningsmændene tale om Prioriteter : nemlig i den juridisk-handelsmæssige betydning: fordring (krav) om økonomisk tilgodehavende (forud for andre kreditorer), især i forbindelse med panteret i en ejendom, også om lån i ejendom mod panteret.

I trykt udgave: Bind 9 side 150 linje 17

◄ det Første og det Sidste : dvs. det mest grundlæggende, allervigtigste.

I trykt udgave: Bind 9 side 151 linje 2

◄ Skilsmisse : adskillelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 151 linje 3

◄ uden : bortset fra.

I trykt udgave: Bind 9 side 151 linje 3

◄ da Du blev til af Intet : 107,10.

I trykt udgave: Bind 9 side 151 linje 14

◄ den levende Gud : Udtrykket forekommer flere steder i NT, fx ►Matt 16,16, ►ApG 14,15 og ►Rom 9,26.

I trykt udgave: Bind 9 side 151 linje 25

◄ fortrinlig : særlig, udpræget.

I trykt udgave: Bind 9 side 151 linje 35

◄ de Medlevende : de samtidige.

I trykt udgave: Bind 9 side 152 linje 1

◄ vistnok : ganske vist, rigtignok.

I trykt udgave: Bind 9 side 152 linje 2

◄ og vel : vel også.

I trykt udgave: Bind 9 side 152 linje 6

◄ fortroe sig : betro sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 152 linje 34

◄ langtfra ikke : aldeles ikke.

I trykt udgave: Bind 9 side 153 linje 5

◄ han er Kjerlighed : hentyder til ►1 Joh 4,7-8 ( 12,3) og 4,16 ( 12,4).

I trykt udgave: Bind 9 side 153 linje 18

◄ Tro : troskab.

I trykt udgave: Bind 9 side 153 linje 20

◄ sat Skilsmisse: skel, (en) adskillelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 153 linje 32

◄ uden ved : ved andet end.

I trykt udgave: Bind 9 side 154 linje 1

◄ 1 Joh. IV, 20. Dersom Nogen ... ikke haver seet? : ordret citat fra talen om Guds kærlighed og menneskers indbyrdes kærlighed i ►1 Joh 4,20 (NT-1819). I forlængelse heraf hedder det, ►1 Joh 4,21: »Og dette Bud have vi af ham, at den, som elsker Gud, skal og [også] elske sin Broder« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 155 linje 3

◄ grundet i : grundlagt i, funderet i, begrundet i.

I trykt udgave: Bind 9 side 155 linje 7

◄ »Gud sagde, det er ikke godt for Mennesket at være ene.« : frit citat fra ►1 Mos 2,18: »Og Gud HERREN sagde: det er ikke godt, at Mennesket er for sig alene, jeg vil giøre ham en Hielp, som skal være hos ham« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 9 side 155 linje 11

◄ Saa blev Qvinden tagen af Mandens Side og givet ham til Selskab : 70,9.

I trykt udgave: Bind 9 side 155 linje 12

◄ trættet i : gjort træt af, blevet led og ked af.

I trykt udgave: Bind 9 side 155 linje 18

◄ for meget og for lidet : sml. ordsproget 'For meget og for lidt fordærver alting', der findes optegnet som nr. 666 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 17,2), s. 25.

I trykt udgave: Bind 9 side 155 linje 22

◄ fra Slægt: generation.

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 5

◄ Han, der var Eet med Faderen : hentyder til ►Joh 10,30, hvor 👤Jesus siger: »Jeg og Faderen er ét.«

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 8

◄ Samfund : fællesskab.

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 9

◄ Aanden : Helligånden.

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 9

◄ Slægten : dvs. alle mennesker.

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 10

◄ Gud-Mennesket : 105,30.

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 12

◄ forsøgt i alt Menneskeligt : hentyder til ►Hebr 4,15, hvor det om 👤Jesus som ypperstepræst hedder: »Thi vi have ikke en Ypperste-Præst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er forsøgt i alle Ting i lige Maade, dog uden Synd« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 13

◄ væsentligen : i sit væsen.

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 15

◄ have Deeltagelse med alt Menneskeligt : 156,13.

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 16

◄ vinkede : lokkede.

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 17

◄ han kunde ynkes over Mængden, som manglede Føde : hentyder til bespisningen af de fire tusind, ►Mark 8,1-10, hvor 👤Jesus siger: »Mig ynkes inderligen over Folket; thi de have nu tøvet hos mig i tre Dage, og have Intet at æde«, v. 2 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 19

◄ han, som selv havde hungret i Ørkenen : hentyder til 👤Jesu fristelse i ørkenen, ►Luk 4,1-13, hvor det hedder: »han blev fristet fyrretive Dage af Diævelen. Og han aad Intet i de Dage; og der de havde Ende, hungrede ham omsider«, v. 2 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 20

◄ Vi læse dette beskrevet hos Evangelisten Johannes (21, 15 o. ff.) : I det følgende knyttes an til ►Joh 21,15-17: »Efterat de da havde giort Maaltid, siger 👤Jesus til 👤Simon Peder: Simon, 👤Jonas Søn, elsker du mig mere end disse? Han siger til ham: ja, Herre, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: vogt mine Lam. Han siger atter anden Gang til ham: Simon, Jonas Søn, elsker du mig? Han siger til ham: ja, Herre, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: vær Hyrde for min Faar. Han siger tredie Gang til ham: Simon, Jonas Søn, elsker du mig? Peder blev bedrøvet, fordi han sagde den tredie gang til ham: elsker du mig? og han sagde til ham: Herre, du veed alle Ting, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: vogt mine Faar« (NT-1819). – Evangelisten Johannes: 19,28.

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 22

◄ »Jesus siger til Simon Peder ... Du veed, at jeg elsker Dig.« : citat fra ►Joh 21,15 ( 156,22). – Simon Peder: 325,14.

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 23

◄ Misforholdet, liig hiint, da Christus skulde døbes af Johannes : jf. ►Matt 3,13-17.

I trykt udgave: Bind 9 side 156 linje 28

◄ og Andet: også.

I trykt udgave: Bind 9 side 157 linje 2

◄ fyrig : lidenskabelig, ildfuld.

I trykt udgave: Bind 9 side 157 linje 29

◄ han, der jo ogsaa fornegtede tre Gange : hentyder til beretningen om 👤Peter, der under processen mod 👤Jesus fornægtede ham tre gange, jf. fx ►Joh 18,15-18.25-27, ►Mark 14,66-72.

I trykt udgave: Bind 9 side 157 linje 30

◄ Han, der til Ypperstepræsterne ... ikke har eet Ord at svare : hentyder dels til ►Matt 26,62-63, hvor 👤Jesus stilles for Rådet: »Så stod Ypperstepræsten frem og spurgte ham: 'Har du ikke noget at svare på det, de vidner imod dig?' Men Jesus tav«, dels til ►Matt 27,13-14, hvor Jesus stilles for statholderen 👤Pilatus: »Da sagde Pilatus til ham: 'Hører du ikke alt det, de vidner imod dig?' Men han svarede ham ikke på et eneste spørgsmål, så statholderen undrede sig meget.«

I trykt udgave: Bind 9 side 157 linje 35

◄ udfinde : finder på, udtænker.

I trykt udgave: Bind 9 side 158 linje 5

◄ slaae sig for sit Bryst : fast udtryk: viser tegn på sønderknuselse; også som tegn på, at man bevidner sin ærlighed. Der hentydes formentlig her til ►Luk 18,9-14, hvor 👤Jesus fortæller lignelsen om farisæeren og tolderen, der gik op til templet for at bede. Farisæeren fremførte sine fortræffeligheder i en bøn, som han indledte med ordene: »Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker«, mens tolderen »stod afsides«, »slog sig for brystet og sagde: 'Gud, vær mig synder nådig!'«

I trykt udgave: Bind 9 side 158 linje 9

◄ »sukker mod« : hentyder til ►Jak 5,9: »Sukker ikke mod hverandre, Brødre, at I ikke skulle fordømmes; See, Dommeren staaer for Døren« (NT-1819). – sukker mod: vær vrantne mod.

I trykt udgave: Bind 9 side 158 linje 11

◄ Fortrinlighed : fortræffelighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 158 linje 15

◄ angive sig selv aldeles at mangle : røbe el. tilkendegive at man selv totalt mangler.

I trykt udgave: Bind 9 side 158 linje 21

◄ kosteligst : mest fortræffeligt, ypperligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 158 linje 32

◄ tarveligere : mere simple, mere beskedne.

I trykt udgave: Bind 9 side 158 linje 34

◄ blødagtige : magelige.

I trykt udgave: Bind 9 side 159 linje 32

◄ antager det for : anser det for, betragter det som.

I trykt udgave: Bind 9 side 159 linje 34

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 160 linje 1

◄ hvilken tidligere er udviklet : nemlig i den anden overvejelse (II.A, II.B, II.C). – udviklet: udredt, gjort rede for, fremført.

I trykt udgave: Bind 9 side 160 linje 18

◄ forelæste : oplæste (i andres påhør).

I trykt udgave: Bind 9 side 160 linje 26

◄ vistnok : ganske vist, rigtigt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 161 linje 3

◄ særligen : særskilt.

I trykt udgave: Bind 9 side 161 linje 3

◄ naar saa er : når det forholder sig sådan.

I trykt udgave: Bind 9 side 161 linje 18

◄ falde paa : komme på, finde på.

I trykt udgave: Bind 9 side 161 linje 20

◄ misundelig paa sig selv : det skinsygt at våge over sig selv (sin ejendom) og ikke unde andre noget.

I trykt udgave: Bind 9 side 161 linje 21

◄ den salige Gud er miskundelig : hentyder bl.a. til 👤Jesu ord om Gud i ►Luk 6,35: »han er miskundelig mod de Utaknemmelige og Onde« (NT-1819), ►Tit 3,4, hvor der tales om »Guds vor Frelsers Miskundhed og Kierlighed til Menneskene« (NT-1819) samt ►Jak 5,11: »Herren er saare miskundelig og forbarmende« (NT-1819). – miskundelig: barmhjertig, nådig.

I trykt udgave: Bind 9 side 161 linje 21

◄ hvad Du gjør mod dem, gjør Du mod mig : hentyder til ►Matt 25,40, hvor 👤Jesus siger: »Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.«

I trykt udgave: Bind 9 side 161 linje 23

◄ ligefrem : direkte, umiddelbart.

I trykt udgave: Bind 9 side 161 linje 24

◄ Naar Nogen om den Gave ... ikke Gud velbehageligt : hentyder til ►Mark 7,11, hvor 👤Jesus siger: »Men I sige: naar Nogen siger til Fader eller Moder: Det, hvormed jeg kunde hiulpet dig, er Corban (det er, en Gave til Templet) da tilstede [tillader] I ham ikke ydermere at yde sin Fader eller Moder nogen Hielp« (NT-1819). – det er: det vil sige

I trykt udgave: Bind 9 side 161 linje 26

◄ giv den hen : bring den (til vedkommende).

I trykt udgave: Bind 9 side 161 linje 29

◄ sin Deel for sig: for sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 161 linje 32

◄ Paategning paa : anvisning på.

I trykt udgave: Bind 9 side 161 linje 33

◄ vorde ædru : 62,31.

I trykt udgave: Bind 9 side 162 linje 4

◄ overflyver : hæver sig op over, flyver hen over.

I trykt udgave: Bind 9 side 162 linje 8

◄ frister : forlokker, forleder.

I trykt udgave: Bind 9 side 162 linje 9

◄ vistnok : ganske vist.

I trykt udgave: Bind 9 side 162 linje 10

◄ de den vel: sikkert.

I trykt udgave: Bind 9 side 162 linje 19

◄ en Verdens Forskjel : en verden til forskel.

I trykt udgave: Bind 9 side 162 linje 30

◄ saaledes fortælles der jo i Sagnet ... kunde finde Veien tilbage : sigter til sagnet om 📌Venusbjerget, hvori den skønne fru 👤Venus holdt hof med alskens syndighed samlet omkring sig. De unge mænd, der fortryllet af sanselighed blev lokket ind i bjerget, mistede sjælen; de fleste kom aldrig ud igen, og de få, der gjorde, var blevet underlige (bjergtagne). Sagnet blev især kendt gennem Tannhäuserballaden, der er bevaret fra begyndelsen af det 16. årh., og blev et yndet stof i den romantiske litteratur. Jf. digtet »Der Tannhäuser« i 📖 Des Knaben Wunderhorn. Alte deutsche Lieder, udg. af 👤L. Achim von Arnim og 👤Clemens Brentano, bd. 1, 2. udg., 📌Heidelberg 1819 [1806] (sml. ktl. 1494-1496), s. 86-88, samt 👤Ludwig Tiecks version af sagnet (se fx journaloptegnelserne BB:11 (1836), i SKS 17, 91, og DD:69 (1837), i SKS 17, 244, samt kommentarerne hertil).

I trykt udgave: Bind 9 side 162 linje 35

◄ langt fra ham være : det kunne aldrig falde ham ind.

I trykt udgave: Bind 9 side 163 linje 14

◄ Luftsyn : luftspejling, fatamorgana; synsbedrag, illusion.

I trykt udgave: Bind 9 side 163 linje 18

◄ tale ringe: nedsættende.

I trykt udgave: Bind 9 side 163 linje 23

◄ Dunst : egl. luft, damp, tåge; om noget luftigt noget, som intet rigtigt indeholder, og som let forsvinder igen.

I trykt udgave: Bind 9 side 163 linje 25

◄ Intet mindre : alt andet (end dunst), lige det modsatte (af dunst).

I trykt udgave: Bind 9 side 163 linje 27

◄ grebet Skyen : Udtrykket spiller formentlig på det klassiske sagn om 👤Ixion, der ville forgribe sig på gudinden 👤Hera; hendes ægtemand 👤Zeus skabte imidlertid en sky, som lignede Hera, og med den fuldbyrdede Ixion sit forehavende. Jf. 👤P.F.A. Nitsch 📖 Neues mythologisches Wörterbuch, 2. udg. ved 👤F.G. Klopfer, bd. 1-2, 📌Leipzig og 📌Sorau 1821 [1793], ktl. 1944-1945; bd. 2, s. 122f.

I trykt udgave: Bind 9 side 163 linje 29

◄ Man advarer ellers fromt mod at spilde Guds Gaver : således fx i talemåden 'Spild ikke Guds gaver!' (gaver her oftest forstået om mad og drikke), optegnet som nr. 2527 i 👤N.F.S. Grundtvigs Danske Ordsprog og Mundheld ( 17,2), s. 96.

I trykt udgave: Bind 9 side 163 linje 31

◄ daarligt : tåbeligt, uforstandigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 163 linje 34

◄ finde Virkelighedens Fodfæste : finde fodfæste i virkeligheden.

I trykt udgave: Bind 9 side 164 linje 15

◄ aandig : åndelig, åndeagtig.

I trykt udgave: Bind 9 side 164 linje 17

◄ overfare : fare hen over; berejse.

I trykt udgave: Bind 9 side 164 linje 21

◄ hidsigt : ivrigt, ubesindigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 164 linje 22

◄ fuldkomme : fuldbyrde, opfylde.

I trykt udgave: Bind 9 side 164 linje 25

◄ underskyder : indsætter som skjult grundlag.

I trykt udgave: Bind 9 side 164 linje 27

◄ samtykke : samtykke i.

I trykt udgave: Bind 9 side 165 linje 6

◄ usømmeligt : upassende, utilbørligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 165 linje 9

◄ støder an mod : tager anstød af.

I trykt udgave: Bind 9 side 165 linje 14

◄ underfundigt : svigefuldt, unddragende.

I trykt udgave: Bind 9 side 165 linje 15

◄ fastnet sig : fastgjort sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 165 linje 17

◄ naar i Hedenskabet, vanvittigt ... i Guddommens Enighed : Der kunne fx sigtes til den indiske religion (hinduismen), hvor 👤Brahma (skaberguden), 👤Vishnu (livets opretholder) og 👤Shiva (livets ødelægger) tilsammen danner en treenig person. Se SKs referat af 👤Schellings Berlin-forelæsninger i Notesbog 11, i SKS 19, 362. 👤G.W.F. Hegel opfatter Shiva som det tredje moment, der overhovedet betegner 'tilblivelse' el. 'opståen og forsvinden': »Det siges: Forandringen overhovedet er det Tredje; således er Shivas grundbestemmelse på den ene side den uhyre livskraft, på den anden side det fordærvende, ødelæggende, den vilde naturlivskraft overhovedet«, jf. 📖 Vorlesungen über die Philosophie der Religion, udg. af 👤Ph. Marheineke, bd. 1-2, 📌Berlin 1832 (jf. ktl. 564-565); bd. 1, i Hegel's Werke ( 29,6) bd. 11, s. 359f. (Jub. bd. 15, s. 375f.). – Enighed: enhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 166 linje 13

◄ sin Tro: troskab.

I trykt udgave: Bind 9 side 166 linje 24

◄ anprise : anbefale.

I trykt udgave: Bind 9 side 167 linje 8

◄ kjælen : blødsøden.

I trykt udgave: Bind 9 side 167 linje 10

◄ formentlige : efter egen mening; indbildte.

I trykt udgave: Bind 9 side 167 linje 32

◄ stadse med : fremvise for at blive beundret, smykke sig med.

I trykt udgave: Bind 9 side 167 linje 34

◄ Fuldkommenhedernes fuldstændige Indbegreb : det fuldstændige indbegreb af alle fuldkommenheder.

I trykt udgave: Bind 9 side 168 linje 4

◄ dygtige : kraftige, også: duelige, egnede.

I trykt udgave: Bind 9 side 168 linje 6

◄ hvad der i Indledningen : se s. 156-158.

I trykt udgave: Bind 9 side 168 linje 11

◄ overilet : forhastet, ubesindig.

I trykt udgave: Bind 9 side 168 linje 23

◄ slaaer : rammer, straffer, hjemsøger.

I trykt udgave: Bind 9 side 168 linje 28

◄ behager sig selv i : finder behag i.

I trykt udgave: Bind 9 side 168 linje 31

◄ høit og dyrt : fast udtryk: højt og helligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 168 linje 36

◄ tilsvoer : svor, forsikrede.

I trykt udgave: Bind 9 side 168 linje 36

◄ Eftersætningen : I logikken det led i en hypotetisk dom ('hvis-så'), der indeholder følgen (slutningen); konsekvensen.

I trykt udgave: Bind 9 side 169 linje 8

◄ forhærdet sig mod : gjort sig hårde og kolde over for.

I trykt udgave: Bind 9 side 169 linje 12

◄ Dit Blod skulde komme over dem og deres Børn : hentyder til ►Matt 27,25, hvor 👤Pilatus, idet han erklærer sig uskyldig, giver efter for kravet om at korsfæste 👤Jesus: »Hele folket svarede: 'Lad hans blod komme over os og vore børn'!«

I trykt udgave: Bind 9 side 169 linje 15

◄ høimodige : ædle, tapre.

I trykt udgave: Bind 9 side 169 linje 21

◄ hidse : opildne.

I trykt udgave: Bind 9 side 169 linje 32

◄ Vildhed : vildskab.

I trykt udgave: Bind 9 side 169 linje 32

◄ skumle : skulende på en fjendtlig, uhyggelig måde.

I trykt udgave: Bind 9 side 169 linje 35

◄ Ondes Brand: dvs. stærke, vilde lidenskab.

I trykt udgave: Bind 9 side 169 linje 36

◄ Din Ven, men han fornegtede Dig : hentyder til 👤Peters fornægtelse af 👤Jesus ( 157,30).

I trykt udgave: Bind 9 side 170 linje 14

◄ skjøtte sig selv : passe sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 170 linje 12

◄ han »saae paa ham« : 104,28.

I trykt udgave: Bind 9 side 170 linje 12

◄ frastødende : som støder nogen bort, viser uvenlighed; afvisende.

I trykt udgave: Bind 9 side 170 linje 15

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 170 linje 19

◄ han, der kaldes Verdens Frelser : Den alm. betegnelse om 👤Jesus som 'verdens frelser' anvendes i ►Joh 4,42, og i ►1 Joh 4,14: »Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser.«

I trykt udgave: Bind 9 side 170 linje 21

◄ saae ikke feil : så ikke forkert, tog ikke fejl.

I trykt udgave: Bind 9 side 170 linje 23

◄ forsøges : prøves.

I trykt udgave: Bind 9 side 170 linje 29

◄ paa Liv og Død : fast udtryk: som gjaldt det livet.

I trykt udgave: Bind 9 side 170 linje 30

◄ saa yderligt : så meget, i så høj grad.

I trykt udgave: Bind 9 side 170 linje 31

◄ Frygtagtighed : frygtsomhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 170 linje 32

◄ Tilhold : tilholdssted; holdepunkt, støtte.

I trykt udgave: Bind 9 side 170 linje 35

◄ Overskuelse : overblik.

I trykt udgave: Bind 9 side 170 linje 36

◄ lad os vel: omhyggeligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 171 linje 5

◄ søgte han sit Selskab med Syndere og Toldere : I de tre første evangelier findes adskillige beretninger om, at 👤Jesus omgikkes toldere og syndere, der var foragtede som uretfærdige og urene, jf. fx ►Matt 11,19, hvor Jesus siger om sig selv: »Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!«

I trykt udgave: Bind 9 side 171 linje 19

◄ sine Tilhængere blandt den ringeste Deel af Folket : som fx apostlene ( 125,22).

I trykt udgave: Bind 9 side 171 linje 20

◄ Synagoge : egl. jødernes gudstjenestehus; 'menighed', forening, klub.

I trykt udgave: Bind 9 side 171 linje 21

◄ faaer han Løn som forskyldt : spiller på ►Luk 23,41, hvor den ene røver på korset formaner den anden, som spotter 👤Jesus, at de to har fået dommen med rette: »vi får kun løn som forskyldt, men han [Jesus] har intet ondt gjort«.

I trykt udgave: Bind 9 side 171 linje 22

◄ hvad man kan: i hvilken grad, hvor meget.

I trykt udgave: Bind 9 side 171 linje 22

◄ indtil det Sidste : hentyder til ►Joh 13,1 ( 115,18).

I trykt udgave: Bind 9 side 171 linje 24

◄ en saa lumpen Troløshed : hentyder til 👤Judas' forræderi (►Matt 26,14-16), til at alle disciplene flygtede og lod 👤Jesus i stikken, da han blev taget til fange (►Matt 26,56) og ikke mindst til 👤Peters fornægtelse af ham (►Matt 26,69-75).

I trykt udgave: Bind 9 side 171 linje 24

◄ meente sig selv : anså sig selv for.

I trykt udgave: Bind 9 side 171 linje 26

◄ det, at Ypperstepræsterne have ladet ham gribe : hentyder til, at ypperstepræsterne besluttede at gribe 👤Jesus med list for at slå ham ihjel (►Matt 26,1-5), at de sender folk hen for at fange Jesus (►Matt 26,47-56), og at de stiller ham for Rådet for at dømme ham til døden (►Matt 26,57-68).

I trykt udgave: Bind 9 side 171 linje 26

◄ det, at han, sværmerisk som han var, nu seer Alt tabt : hentyder til 👤Jesus i 📌Getsemane Have, hvor han efter at have forudset, hvad som skal ske, siger til disciplene: »Nu er timen kommet, da Menneskesønnen overgives i synderes hænder. Rejs jer, lad os gå!«, ►Matt 26,45-46.

I trykt udgave: Bind 9 side 171 linje 27

◄ ganske er sjunken sammen i en qvindagtig kraftesløs Mathed : hentyder til ►Luk 22,41-44, hvor 👤Jesus i 📌Getsemane Have falder på knæ og beder: »'Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.' Da viste en engel fra himlen sig for ham og styrkede ham. I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev til bloddråber, der faldt på jorden.«

I trykt udgave: Bind 9 side 171 linje 29

◄ som hans: ligesom (også).

I trykt udgave: Bind 9 side 171 linje 33

◄ fuldkommede : opfyldte, fuldbyrdede.

I trykt udgave: Bind 9 side 172 linje 1

◄ Trediemand : en tredje person, som er sagen og forholdet mellem de to uvedkommende.

I trykt udgave: Bind 9 side 172 linje 17

◄ vistnok : visselig, sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 172 linje 33

◄ den viseste og sindrigste blot menneskelige ... noget svævende : hentyder formentlig til den gr. opfattelse af 👤Eros som en Daimon, der svæver ml. det menneskelige og det guddommelige ( 175,13).

I trykt udgave: Bind 9 side 173 linje 13

◄ Ingen stiger op til Himlen uden Den, som stiger ned fra Himlen : frit citat fra ►Joh 3,13, hvor 👤Jesus siger: »Ingen farer op til Himmelen uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen« (NT-1819); sml. NT-1992: »Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen.« – uden: undtagen, andre end.

I trykt udgave: Bind 9 side 174 linje 7

◄ naar han forraader og fornegter Dig : ligesom 👤Judas (►Matt 26,14-16) hhv. 👤Peter ( 157,30).

I trykt udgave: Bind 9 side 174 linje 18

◄ Rom. XIII, 8. Bliver Ingen Noget skyldige uden dette at elske hverandre : citat fra ►Rom 13,8 (NT-1819), hvor 👤Paulus taler om kærligheden som lovens fylde; sml. NT-1992: »Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven« . – uden: undtagen; i andet end.

I trykt udgave: Bind 9 side 175 linje 3

◄ Hiin eenfoldige Vise ... »Kjerlighed er en Søn af Rigdom og Armod« : Der sigtes til 👤Sokrates' ( 362,21) gengivelse af 👤Diotimas mytiske fortælling om 👤Eros' dobbeltnatur i 👤Platons 📖 Symposion (203b-204c). I anledning af 👤Afrodites fødsel holdt guderne gilde, og 👤Penia (den fattige, som savner og trænger) mødte op for at tigge. Da hun så den berusede 👤Poros (den rige, vise og skønne) sove i haven, lagde hun sig ind til ham og blev svanger med Eros. Derfor er Eros ikke en gud, der hviler i sin egen fuldkommenhed, men en 'Daimon', der overvinder sin mangel ved en bestandig stræben efter det fuldkomne. Jf. 📖 Udvalgte Dialoger af Platon bd. 1-8, overs. af 👤C.J. Heise, 📌Kbh. 1830-56, (bd. 1-3, 1830-38, ktl. 1164-1167); bd. 2, 1831, s. 91 (Platons Skrifter ( 131,24) bd. 3, s. 125f.).

I trykt udgave: Bind 9 side 175 linje 13

◄ Hvo : Hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 175 linje 14

◄ bøiet opsanker Smuler : nedbøjet samler rester op.

I trykt udgave: Bind 9 side 175 linje 16

◄ Penning : betegnelse (især i ældre da. bibeloversættelser) for mønter af mindre værd; NT-1992 skriver: småmønt.

I trykt udgave: Bind 9 side 175 linje 17

◄ Skilling : møntenhed, især i tidsrummet 1813-73, hvor der gik 16 skilling på en mark og 6 mark på en rigsbankdaler. Ved møntreformen i 1873 blev rigsbankdaleren afløst af kronen og skillingen af ører (1 daler = 2 kroner og 1 skilling = 2 ører). En fuldmægtig ved toldinspektionen i 📌København havde i 1844 en årsløn på 600 rigsdaler, og man regnede 400 rigsdaler for nok til at forsørge en familie. En pige i huset fik højst 30 rigsdaler om året foruden kost og logi. Samtidig kostede et par sko 3 rigsdaler, et pund rugbrød ml. 2-4 skilling. Kjerlighedens Gjerninger kostede 2 rigsbankdaler og 88 skilling.

I trykt udgave: Bind 9 side 176 linje 4

◄ En ædel Mand ... »den tager Alt og den giver Alt.« : Kilden er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 9 side 176 linje 9

◄ formentlige : som antages af ham selv el. andre, tilsyneladende, indbildske.

I trykt udgave: Bind 9 side 176 linje 14

◄ Indelukke : skjulte sted, hemmelige rum.

I trykt udgave: Bind 9 side 176 linje 16

◄ ligesom der er Skatte ... ikke formaae at stjæle : hentyder til ►Matt 6,19-21, hvor 👤Jesus i bjergprædikenen taler om skatten i himlen: »Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.«

I trykt udgave: Bind 9 side 176 linje 19

◄ andraget : pådraget.

I trykt udgave: Bind 9 side 176 linje 34

◄ Vidunderligt : forunderligt, underfuldt.

I trykt udgave: Bind 9 side 177 linje 2

◄ hellig Undseelse: blufærdighed, ærbødighed, ærefrygt, med bitydningen: beskedenhed ( 313,34).

I trykt udgave: Bind 9 side 177 linje 12

◄ fortjenstligt : fortjenstfuldt.

I trykt udgave: Bind 9 side 177 linje 13

◄ sætte Opgaven: stille.

I trykt udgave: Bind 9 side 177 linje 20

◄ forelæste : oplæste (i andres påhør).

I trykt udgave: Bind 9 side 177 linje 21

◄ vidtløftig : vanskelig, besværlig, anstrengende.

I trykt udgave: Bind 9 side 177 linje 32

◄ Høimodigt : ædelt, storsindet, tappert.

I trykt udgave: Bind 9 side 178 linje 9

◄ den venstre Haand aldrig faaer at vide, hvad den høire gjør : hentyder til ►Matt 6,3-4 ( 21,29).

I trykt udgave: Bind 9 side 178 linje 26

◄ tidligt og sildigt : fast udtryk, egl. både morgen og aften, hele dagen igennem; altid, stedse.

I trykt udgave: Bind 9 side 179 linje 4

◄ christelige Foredrag : specielt prædikener ( 312,15).

I trykt udgave: Bind 9 side 179 linje 14

◄ lyder paa : angiver, udtrykker.

I trykt udgave: Bind 9 side 179 linje 28

◄ er saa : forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 9 side 179 linje 30

◄ Digt og Tant : fast udtryk: tom snak, fantasteri, pjat.

I trykt udgave: Bind 9 side 179 linje 32

◄ bestandigt ... sig til Syndere og Toldere : 171,19.

I trykt udgave: Bind 9 side 179 linje 34

◄ de Retfærdige, der ikke have Omvendelse behov : hentyder til ►Luk 15,7, hvor 👤Jesus i lignelsen om det mistede får siger: »Jeg siger Eder: saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstive Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov« (NT-1819). – Omvendelse behov: brug for omvendelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 180 linje 1

◄ anmeldt sig : bekendtgjort sig, præsenteret sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 180 linje 5

◄ befattet sig med : givet sig af med.

I trykt udgave: Bind 9 side 180 linje 6

◄ Christus, som er Veien : spiller på ►Joh 14,6, hvor 👤Jesus siger: »Jeg er vejen og sandheden og livet«.

I trykt udgave: Bind 9 side 180 linje 11

◄ Lygtemænd : lysfænomener, der undertiden skulle kunne vise sig om natten ved moser, enge o.l.; de blev i folketroen opfattet som overnaturlige væsener (ofte genfærd), der med deres lygter lokker mennesker efter sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 180 linje 20

◄ gøgle : øve blændværk.

I trykt udgave: Bind 9 side 180 linje 20

◄ er og: også.

I trykt udgave: Bind 9 side 180 linje 35

◄ Tjeneste-Menneske : person i en tjenende stilling, især tyende.

I trykt udgave: Bind 9 side 180 linje 36

◄ saa vilde det : ville det således.

I trykt udgave: Bind 9 side 181 linje 13

◄ udgrundet : udtænkt.

I trykt udgave: Bind 9 side 181 linje 19

◄ her er de Vises Steen : hentyder til talemåden 'Hvem har fundet de Vises Steen?«, som findes optegnet som nr. 2564 i 👤N.F.S. Grundtvigs Danske Ordsprog og Mundheld ( 17,2), s. 98; sml. 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 2, s. 357.

I trykt udgave: Bind 9 side 181 linje 35

◄ deri er heller ei Fare : deri ligger heller ingen fare.

I trykt udgave: Bind 9 side 182 linje 9

◄ med Pilens Fart : fast udtryk: med høj hastighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 182 linje 20

◄ der er i den uendelige Sammenligning intet Tredie : el. med en fast betegnelse: der er intet 'tertium comparationis', sammenligningens tredje, dvs. den fælles egenskab el. dimension, hvorpå sammenligningen ml. to forskellige emner beror.

I trykt udgave: Bind 9 side 182 linje 29

◄ Sideblik : (en) skelen.

I trykt udgave: Bind 9 side 183 linje 2

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 183 linje 7

◄ at tabe Øieblikket er at blive øieblikkelig : Udsagnet og den omgivende passage underforstår SKs særlige betydning af begrebet 'øjeblik' som en åndsbestemmelse, der betegner det punkt, hvor tiden og evigheden berører hinanden, og hvor evigheden gennemtrænger tiden som tidens fylde (jf. ►Gal 4,4). I denne forståelse er 'øjeblikket' ikke 'tidens atom', dvs. det umiddelbart momentane som i det »at blive øieblikkelig«, men det er 'evighedens atom', jf. Begrebet Angest (1844), i SKS 4, 384-396, samt Philosophiske Smuler (1844), i SKS 4, 222-226.

I trykt udgave: Bind 9 side 183 linje 18

◄ forstyrret : ødelagt.

I trykt udgave: Bind 9 side 183 linje 20

◄ var saa: sådan.

I trykt udgave: Bind 9 side 183 linje 29

◄ usømmeligt : upassende, utilbørligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 183 linje 30

◄ den første : dvs. den bedste.

I trykt udgave: Bind 9 side 183 linje 33

◄ Fyrsten : egl. 'den første', dvs. den højeste, mest fornemme.

I trykt udgave: Bind 9 side 183 linje 36

◄ Sammenligningens slette Selskab med det Endelige : Ved siden af betydningen 'dårlige selskab' spiller udtrykket formentlig på den hegelianske jargons 'slette uendelighed', der betegner en tankeudvikling, som munder ud i en endeløs række af ensartede led, og som ikke defineres af en bestemt modsætning, så den kan indgå i den dialektiske proces, ved at modsigelsen, som i den sande uendelighed, hæves i et tredje.

I trykt udgave: Bind 9 side 184 linje 6

◄ Nedværdigelsen : tabet af værdighed, vanæren.

I trykt udgave: Bind 9 side 184 linje 7

◄ forskyldt : fortjent.

I trykt udgave: Bind 9 side 184 linje 7

◄ saa og: også, end.

I trykt udgave: Bind 9 side 184 linje 8

◄ Fuldkommenhedens Baand : hentyder til ►Kol 3,14, hvor 👤Paulus skriver: »Men fremfor alt dette ifører Eder Kierligheden, thi denne er Fuldkommenhedens Baand« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 184 linje 11

◄ paa denne Spidse : i dette toppunkt, denne kulmination.

I trykt udgave: Bind 9 side 184 linje 18

◄ seer feil : ser forkert, tager fejl.

I trykt udgave: Bind 9 side 184 linje 19

◄ Udmærkelse : fortrinlighed, berømmelse (pga. store bedrifter).

I trykt udgave: Bind 9 side 184 linje 22

◄ Fristeren : I beretningen om 👤Jesu fristelse i ørkenen kaldes 👤Djævelen også »Fristeren«, jf. ►Matt 4,3.

I trykt udgave: Bind 9 side 184 linje 23

◄ træder til : træder hen til.

I trykt udgave: Bind 9 side 184 linje 23

◄ det Næste : det nærmeste, det som ligger lige for.

I trykt udgave: Bind 9 side 185 linje 2

◄ uden som : som andet end.

I trykt udgave: Bind 9 side 185 linje 2

◄ den Begeistrede siger til Fristeren »viig bort og tag Sammenligningen med Dig.« : spiller på ►Matt 4,10, hvor 👤Djævelen forsøger at friste 👤Jesus i ørkenen, men Jesus siger: »viig bort, 👤Satan! thi der er skrevet: du skal tilbede Herren din Gud, og tiene ham alene« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 185 linje 3

◄ et Barneværk : en ubetydelighed, en bagatel.

I trykt udgave: Bind 9 side 185 linje 9

◄ er betænkt paa : er indstillet på, har i sinde.

I trykt udgave: Bind 9 side 185 linje 17

◄ muddrede : forplumrede.

I trykt udgave: Bind 9 side 185 linje 18

◄ »hils Ingen paa Veien« (Luc. 10, 4.) : citat fra ►Luk 10,4, hvor 👤Jesus i forbindelse med udsendelsen af de tooghalvfjerds formaner: »Bærer ikke Pung, ei heller Taske, ei heller Skoe; og hilser Ingen paa Veien« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 185 linje 19

◄ narre (...) fra : franarre.

I trykt udgave: Bind 9 side 185 linje 20

◄ sildigt : sent.

I trykt udgave: Bind 9 side 185 linje 27

◄ derhos : samtidig, yderligere.

I trykt udgave: Bind 9 side 185 linje 32

◄ det farligste Bekjendtskab : hentyder formentligt til titlen på 👤Clodelos de Laclos' berygtede brevroman: De farlige Bekjendtskaber [i dag: Farlige Forbindelser], overs. af 👤Hans Fr. Hellesen, 📌Kbh. 1832.

I trykt udgave: Bind 9 side 186 linje 7

◄ vinker : lokker, indbyder.

I trykt udgave: Bind 9 side 186 linje 10

◄ »Sammenligningen forførte mig« : spiller formentlig på ►1 Mos 3,13; se 👤S.B. Hersleb 📖 Lærebog i Bibelhistorien. Udarbeidet især med Hensyn paa de høiere Religionsklasser i de lærde Skoler, 3. opl., 📌Kbh. 1826 [1812], ktl. 186 og 187 (forkortet Lærebog i Bibelhistorien), hvor kvinden »sagde, at Slangen forførte hende dertil«, s. 4.

I trykt udgave: Bind 9 side 186 linje 11

◄ Tærings: betegnelse for forskellige langvarige sygdomme, som bevirker, at kroppen lidt efter lidt afmagres og svinder ind, el. at enkelte organer lidt efter lidt ødelægges og tæres op.

I trykt udgave: Bind 9 side 186 linje 22

◄ Orm, der ikke døer : hentyder til ►Mark 9,44.46.48, hvor der om dem, der bringer til fald, ønskes, at de farer til 📌Helvede, »hvor deres Orm ikke døer« (NT-1819). Jf. også ►Es 66,24.

I trykt udgave: Bind 9 side 186 linje 23

◄ slaaet ind : tørret el. trængt ind i kroppen og angriber de indre organer.

I trykt udgave: Bind 9 side 186 linje 24

◄ underfundigt : forunderlig, også: lumsk, skælmsk.

I trykt udgave: Bind 9 side 186 linje 29

◄ Naturkraft : særegen, stærk og primitiv åndskraft, som ligger i en persons natur.

I trykt udgave: Bind 9 side 186 linje 31

◄ Paapasseren : opsynsmanden, vogteren.

I trykt udgave: Bind 9 side 187 linje 1

◄ overvættes : som udtrykker et overmål af noget, (mest) fuldendte, overdådige.

I trykt udgave: Bind 9 side 187 linje 9

◄ som Krandsen ved Festlighed : Blomsterkransen fungerede dels som et festtegn, dels som alm. prydelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 187 linje 10

◄ kosteligste : mest fortræffelige, herligste.

I trykt udgave: Bind 9 side 187 linje 11

◄ Krandsen, som fuldender! : sigter til brudekransen (af myrteblade), som bruden bar på hovedet.

I trykt udgave: Bind 9 side 187 linje 13

◄ gjør slet ingen Ophævelser derover : gør slet ingen postyr af det, gør det uden al ståhej og store fagter.

I trykt udgave: Bind 9 side 187 linje 34

◄ fuldkommet : fuldbyrdet, fuldbragt.

I trykt udgave: Bind 9 side 188 linje 8

◄ fæstet : fastgjort, fastholdt.

I trykt udgave: Bind 9 side 188 linje 12

◄ tvinge Fyrigheden: betvinge, tøjle, tæmme.

I trykt udgave: Bind 9 side 188 linje 34

◄ holde ud med : være udholdende sammen med.

I trykt udgave: Bind 9 side 188 linje 36

◄ som viist blev : se s. 182f.

I trykt udgave: Bind 9 side 189 linje 3

◄ fundet sin Mester : som fast udtryk: fundet sin overmand, el. blot: fundet sin læremester. I NT betegnes 👤Jesus ofte som Mester.

I trykt udgave: Bind 9 side 189 linje 12

◄ stadselig : prægtig, flot.

I trykt udgave: Bind 9 side 189 linje 12

◄ Skueplads : teater.

I trykt udgave: Bind 9 side 189 linje 14

◄ eftersom det er oplært : sådan som det har lært (er opdraget til).

I trykt udgave: Bind 9 side 189 linje 20

◄ fører sig bedre op : opfører sig bedre.

I trykt udgave: Bind 9 side 189 linje 21

◄ bliver overhørt: udspurgt, eksamineret.

I trykt udgave: Bind 9 side 189 linje 33

◄ har Magt over sig : dvs. har en højere magt, nemlig pligten el. Gud, over sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 190 linje 9

◄ Tvang paa sig : (er) underlagt tvang, nemlig pligtens el. Guds.

I trykt udgave: Bind 9 side 190 linje 10

◄ Gud er Kjerlighed : jf. ►1 Joh 4,7-8 ( 12,3) og 4,16 ( 12,4).

I trykt udgave: Bind 9 side 190 linje 14

◄ »Bliver derfor Ingen Noget skyldige, uden det at elske hverandre« : 175,3.

I trykt udgave: Bind 9 side 190 linje 26

◄ »betaler Alle Alt, hvad I ere dem skyldige ... Den, som Ære, Ære.« : citat fra ►Rom 13,7 (NT-1819), hvor 👤Paulus skriver om forholdet til myndighederne.

I trykt udgave: Bind 9 side 190 linje 27

◄ Forekommenhed : elskværdig imødekommenhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 190 linje 32

◄ »husk itide paa ... gaae Dig ilde i Verden.« : spiller på ►Joh 15,18-21 ( 198,13).

I trykt udgave: Bind 9 side 191 linje 4

◄ denne lille Bogs Slutning : 7,6.

I trykt udgave: Bind 9 side 191 linje 7

◄ henrivende : henrykkende, betagende, gribende.

I trykt udgave: Bind 9 side 191 linje 8

◄ det Gode har sin Løn : Dette findes udtrykt i ►Gal 6,9, hvor 👤Paulus skriver: »Men naar vi giøre det Gode, lader os ikke blive trætte; thi vi skulle og [også] høste i sin Tiid, saafremt vi ikke forsage [giver op]« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 191 linje 19

◄ anprises : lovprises.

I trykt udgave: Bind 9 side 191 linje 21

◄ hvad Apostelen Johannes taler om ... »lad dette ikke forundre Eder.« : frit citat fra ►1 Joh 3,13, hvor der tales om indbyrdes kærlighed: »Forundrer Eder ikke, mine Brødre, dersom Verden hader Eder« (NT-1819); sml. NT-1992: »I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer.« – Apostelen Johannes: 19,28.

I trykt udgave: Bind 9 side 191 linje 30

◄ vistnok : rigtigt nok, sandt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 192 linje 2

◄ slaae sig selv paa sin (...) Mund : dvs. kalde det sagte tilbage, tage sine ord i sig igen. Talemåden findes optegnet i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 2, s. 43.

I trykt udgave: Bind 9 side 192 linje 4

◄ gaae hen og gjøre derefter : hentyder til ►Luk 10,37 ( 30,1).

I trykt udgave: Bind 9 side 192 linje 7

◄ hvis saa er : hvis det forholder sådan.

I trykt udgave: Bind 9 side 192 linje 11

◄ skrækker (...) bort : skræmmer væk.

I trykt udgave: Bind 9 side 192 linje 19

◄ skatteret : højt værdsat, velanset.

I trykt udgave: Bind 9 side 192 linje 20

◄ at han har Lønnen borte : hentydning til ►Matt 6,2 ( 91,32).

I trykt udgave: Bind 9 side 192 linje 22

◄ for det Første : straks, i første omgang.

I trykt udgave: Bind 9 side 192 linje 30

◄ fortrøste os til : forlader os på.

I trykt udgave: Bind 9 side 192 linje 35

◄ anprise : anbefale.

I trykt udgave: Bind 9 side 192 linje 36

◄ Utak i Verden : spiller på talemåden 'utak(nemlighed) er verdens løn', optegnet som nr. 11,101 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 2, s. 512.

I trykt udgave: Bind 9 side 193 linje 1

◄ nogen dets (...) Vanskelighed : nogen af dets vanskeligheder.

I trykt udgave: Bind 9 side 193 linje 3

◄ Forsøgte : hårdt prøvede.

I trykt udgave: Bind 9 side 193 linje 5

◄ vinde Menneskene : spiller på ►2 Kor 5,11 ( 360,25).

I trykt udgave: Bind 9 side 193 linje 8

◄ den Sviig : den svigagtighed, unddragelse, det bedrag.

I trykt udgave: Bind 9 side 193 linje 10

◄ Om en Hedning kan have Ret i at prise sig lykkelig i sin Død : 39,2.

I trykt udgave: Bind 9 side 193 linje 16

◄ saaledes som den vil være afskaffet ... at være stridende : spiller på udtrykket 'ecclesia militans' (lat. 'den stridende kirke'), som i den ældre teologi betegnede den modstrid med sine omgivelser, som kirken ville være underlagt indtil Kristi genkomst; først ved denne ville kirken triumfere, 'ecclesia triumphans' (lat. 'den triumferende kirke').

I trykt udgave: Bind 9 side 194 linje 1

◄ Attraaer : stærke lyster, ønsker el. tilbøjeligheder.

I trykt udgave: Bind 9 side 194 linje 4

◄ Tilhold : tilholdssted; holdepunkt.

I trykt udgave: Bind 9 side 194 linje 18

◄ falske Sedler : falske pengesedler el. pengesedler, der ikke svarer til deres pålydende værdi.

I trykt udgave: Bind 9 side 194 linje 27

◄ Krydsen : gåen på kryds og tværs af hinanden, sammenblanding.

I trykt udgave: Bind 9 side 194 linje 28

◄ forviklet : indviklet, forvirret.

I trykt udgave: Bind 9 side 194 linje 29

◄ de gamle Kirkelærere ... glimrende Laster : 60,14.

I trykt udgave: Bind 9 side 195 linje 12

◄ vinker : tillokker, frister.

I trykt udgave: Bind 9 side 195 linje 15

◄ de Medlevendes : de samtidiges.

I trykt udgave: Bind 9 side 195 linje 15

◄ et christeligt Vidne : en sandt troende, martyr ( 126,7).

I trykt udgave: Bind 9 side 195 linje 34

◄ ikke har nærmest at stride : ikke først og fremmest (primært) har at stride.

I trykt udgave: Bind 9 side 196 linje 1

◄ vogt Dig : tag dig i agt for.

I trykt udgave: Bind 9 side 196 linje 13

◄ skikket til : egnet til.

I trykt udgave: Bind 9 side 196 linje 26

◄ anprise : anbefale.

I trykt udgave: Bind 9 side 196 linje 27

◄ som det er gjort i Hedenskabet : sigter formentlig til 👤Sokrates ( 362,21).

I trykt udgave: Bind 9 side 196 linje 29

◄ og kun: også.

I trykt udgave: Bind 9 side 196 linje 30

◄ forskjertser : egl. mister ved letsindighed, spøg; forspilder.

I trykt udgave: Bind 9 side 196 linje 36

◄ Blomsterkost : buket blomster.

I trykt udgave: Bind 9 side 197 linje 5

◄ vistnok : rigtigt nok, sandt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 197 linje 7

◄ med fuld Stemme : med fuldtonende stemme.

I trykt udgave: Bind 9 side 197 linje 7

◄ Hvis fornødent gjordes : hvis det blev nødvendigt, hvis omstændighederne krævede det.

I trykt udgave: Bind 9 side 197 linje 8

◄ tage i Betænkning : betænke os på, tøve med.

I trykt udgave: Bind 9 side 197 linje 9

◄ hvor Ulykken (...) stikker : hvorpå ulykken beror, hvori den består.

I trykt udgave: Bind 9 side 197 linje 11

◄ gjækkelig : tåbelig; falsk, bedragerisk.

I trykt udgave: Bind 9 side 197 linje 12

◄ den er Forargelse og Daarskab : 369,30.

I trykt udgave: Bind 9 side 197 linje 29

◄ ligefremt : umiddelbart, direkte.

I trykt udgave: Bind 9 side 198 linje 2

◄ gjøres aabenbar : gøres synlig, tydelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 198 linje 6

◄ skrækker (...) op : opskræmmer.

I trykt udgave: Bind 9 side 198 linje 12

◄ Christus anbefalede sig til Apostlene ... at gjøre Gud en Tjeneste : hentyder til 👤Jesu tale om verdens had i ►Joh 15,18-21: »Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. Men alt det skal de gøre mod jer på grund af mit navn, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig«, og videre i 16,2: »De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud [NT-1819: viser Gud en Dyrkelse].«

I trykt udgave: Bind 9 side 198 linje 13

◄ tog Forargelsen : tog anstød, blev forargede.

I trykt udgave: Bind 9 side 198 linje 18

◄ for Alt : frem for alt.

I trykt udgave: Bind 9 side 198 linje 19

◄ uden deraf: om ikke.

I trykt udgave: Bind 9 side 198 linje 22

◄ behag at bemærke : dvs. bemærk venligst; fast udtryk, der især benyttes i aviserne som rubrik med diverse praktiske oplysninger.

I trykt udgave: Bind 9 side 198 linje 23

◄ vidtløftig : letsindig.

I trykt udgave: Bind 9 side 198 linje 29

◄ hine faldne Engle, der giftede sig med jordiske Qvinder : I en kladde (Pap. VIII 2 B 41,5) har SK tilføjet en parentes: »i Genesis«; jf. ►1 Mos 6,1-2: »Og det skede, der Menneskene havde begyndt at formeres paa Jorden, og dem føddes Døttre. Da saae Guds Sønner Menneskenes Døttre, at de vare skiønne; og toge sig Hustruer af alle, som de udvalgte« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 9 side 198 linje 30

◄ ere blevne Du og Du : er blevet dus med hinanden, er kommet til gensidig fortrolighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 198 linje 32

◄ Eventyret om det i hundrede Aar fortryllede Slot : hentyder formentlig til eventyret om den skønne prinsesse 👤Tornerose, der sammen med kongen, dronningen, hele hoffet og alt, hvad der var på slottet, blev forhekset til at sove i hundrede år, mens en stor tjørnehæk voksede op og omsluttede slottet. Alt kommer først til sig selv igen, da det lykkes en tapper kongesøn fra det fjerne at komme ind på slottet og kysse prinsessen. Jf. »Dornröschen« (nr. 50) i 📖 Kinder- und Haus-Märchen, udg. af 👤J.L.K. og W.K. Grimm, bd. 1-3, 2. udg., 📌Berlin 1819-22 [1812], ktl. 1425-1427; bd. 1, s. 249-253.

I trykt udgave: Bind 9 side 198 linje 34

◄ Apologetikens : I begyndelsen af det 19. årh. fornyes den kristelige 'apologetik', der modsat den såkaldte 'polemik' metodisk tilrettelægger det relevante stof til forsvaret af den kristne religions specifikke væsen, jf. 👤Fr. Schleiermachers fremstilling i Kurze Darstellung des theologischen Studiums (1. udg., 📌Berlin 1811, 2. udg. Berlin 1830) og 👤K.H. Sacks i 📖 Christliche Apologetik (📌Hamborg 1829, ktl. 755).

I trykt udgave: Bind 9 side 199 linje 1

◄ Slumre-Drik : (mild) sovedrik.

I trykt udgave: Bind 9 side 199 linje 2

◄ vee Den, ved hvem Forargelsen kommer : sigter til 👤Jesu advarsel mod at bringe til fald i ►Matt 18,7: »Vee Verden for Forargelser! Vel er det fornødent, at Forargelser skulle komme; dog vee det Menneske, ved hvilket Forargelse kommer« (NT-1819). – Forargelsen: det at bringe til fald (til vildfarelse, synd e.l.).

I trykt udgave: Bind 9 side 199 linje 4

◄ fortrøste vi os til : stoler vi på, forlader vi os på.

I trykt udgave: Bind 9 side 199 linje 5

◄ leflende : indsmigrende, slesk.

I trykt udgave: Bind 9 side 199 linje 7

◄ Troens Hemmelighed : spiller på ►1 Tim 3,9 ( 35,19).

I trykt udgave: Bind 9 side 199 linje 10

◄ vee ham, at han meente dermed at gjøre Gud og Christendommen en Dyrkelse : hentyder til ►Joh 16,2 ( 198,13).

I trykt udgave: Bind 9 side 199 linje 14

◄ disse utroe Husholdere, som satte sig ned ... og sig selv Venner : hentyder til Jesu lignelse om den uærlige godsforvalter (NT-1819: 'den utroe Huusfoged/Huusholder') i ►Luk 16,1-9: »👤Jesus sagde også til disciplene: 'Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!' Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. 'Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger'«.

I trykt udgave: Bind 9 side 199 linje 15

◄ Halvmand : dels kastrat, dels (især) blødagtig, fej person.

I trykt udgave: Bind 9 side 199 linje 24

◄ godhedsfuldt : venligt, elskværdigt; udtrykket benyttedes overvejende i den formelle brev- og forretningsstil.

I trykt udgave: Bind 9 side 199 linje 25

◄ see til : tage sig iagt for, sørge for.

I trykt udgave: Bind 9 side 199 linje 27

◄ byder dem: tilbyder.

I trykt udgave: Bind 9 side 199 linje 28

◄ borttag fra Syndernes Forladelse ... denne Lære er at henføre) : jf. fx 👤Luthers forklaring over evangeliet til første søndag i advent, i 📖 En christelig Postille, sammendragen af Dr. Morten Luthers Kirke- og Huuspostiller, overs. af 👤Jørgen Thisted, 1.-2. del, 📌Kbh. 1828, ktl. 283; 1. del, s. 15-30, især s. 18, s. 20f., og s. 27f. Se endvidere artiklen »Gewissen« i 📖 Geist aus Luther's Schriften oder Concordanz, udg. af 👤F.W. Lomler, 👤G.F. Lucius, 👤J. Rust, 👤L. Sackreuter og 👤E. Zimmermann, bd. 1-4, 📌Darmstadt 1828-31, ktl. 317-320; bd. 2, 1829, s. 327-346. Se journaloptegnelsen NB:79 (1846), i SKS 20, 69. – Luthers: 84,24

I trykt udgave: Bind 9 side 199 linje 31

◄ luk saa jo før jo hellere Kirkerne eller gjør dem til Forlystelsessteder : I journaloptegnelse NB:79 (1846) skriver SK »Tag den ængstende Samvittighed bort, saa kan Du ogsaa lukke Kirkerne og gjøre dem til Dandsepladse«, SKS 20, 69. Hvis der er tale om en allusion, er kilden ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 9 side 199 linje 33

◄ ordentligviis : sædvanligvis.

I trykt udgave: Bind 9 side 200 linje 12

◄ Hjertets-Haardhed : el. hårdhjertethed.

I trykt udgave: Bind 9 side 200 linje 36

◄ paatale sin Ret: hævde, påberåbe sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 201 linje 1

◄ uden som : som andet end.

I trykt udgave: Bind 9 side 201 linje 8

◄ skjender igjen : dvs. besvarer vanvære, krænkelse, besudling, udskældning o.l. ved at gøre det samme.

I trykt udgave: Bind 9 side 201 linje 12

◄ flaut : flovt, skamfuldt, pinligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 201 linje 12

◄ tilgiver sin Fjende : 112,21.

I trykt udgave: Bind 9 side 201 linje 12

◄ kommer an : ankommer.

I trykt udgave: Bind 9 side 201 linje 14

◄ høimodig : ædel, storsindet, tapper.

I trykt udgave: Bind 9 side 201 linje 15

◄ her og hisset : fast udtryk: på jorden og i himlen (evigheden).

I trykt udgave: Bind 9 side 201 linje 18

◄ uden i det høieste : anden end i bedste fald.

I trykt udgave: Bind 9 side 201 linje 18

◄ Gud kan kun være usynlig og uhørlig tilstede : se fx Balles Lærebog ( 12,12), kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, § 1: »Gud er en Aand, eller et usynligt Væsen, som haver Forstand og frie Villie, men intet Legeme, og bestaaer ikke af Dele. Derfor kan han ikke sees med legemlige Øine, ei heller betegnes ved noget Billede«, s. 12. Lærebogen har dog intet om Guds 'uhørlighed'.

I trykt udgave: Bind 9 side 201 linje 32

◄ et simpelt Billede, som jeg oftere har brugt om end paa en forskjelliggjort Maade : se s. 188 og 189; sml. i andet følge s. 236f., 252f., 300 og 370.

I trykt udgave: Bind 9 side 201 linje 34

◄ ligefrem : direkte, umiddelbart.

I trykt udgave: Bind 9 side 202 linje 18

◄ tage Deel med dem : deltage sammen med dem.

I trykt udgave: Bind 9 side 202 linje 22

◄ tvinge : undertrykke, fortrænge.

I trykt udgave: Bind 9 side 202 linje 28

◄ tilladelige : forsvarlige.

I trykt udgave: Bind 9 side 202 linje 28

◄ priselig : prisværdig, rosværdig.

I trykt udgave: Bind 9 side 202 linje 30

◄ Kjendet : kendetegnet.

I trykt udgave: Bind 9 side 202 linje 32

◄ geraade : komme.

I trykt udgave: Bind 9 side 203 linje 2

◄ Anden Følge : 7,6.

I trykt udgave: Bind 9 side 207 linje 6

◄ Forord : Dette forord er identisk med forordet til første følge, s. 11; se kommentarerne til dette.

I trykt udgave: Bind 9 side 211 linje 1

◄ 1 Cor. VIII, 1. Men Kjerligheden opbygger : citat fra ►1 Kor 8,1, hvor der tales om kød fra offermåltider: »Hvad Afguds-Offer angaaer, da vide vi, thi vi have alle Kundskab (Kundskaben opblæser, men Kierligheden opbygger)« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 212 linje 3

◄ væsentligen : if. sit væsen.

I trykt udgave: Bind 9 side 212 linje 5

◄ overført Tale: (modsat bogstavelig) billedlig el. metaforisk.

I trykt udgave: Bind 9 side 212 linje 5

◄ forkynder sig : viser sig, giver sig til kende.

I trykt udgave: Bind 9 side 212 linje 10

◄ en Verdens Forskjel : en verden til forskel.

I trykt udgave: Bind 9 side 212 linje 17

◄ Hemmeligheden stikker just deri : dvs. den egl. grund er netop; talemåden findes optegnet i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 1, s. 404.

I trykt udgave: Bind 9 side 213 linje 2

◄ Aandighed : åndrighed, åndfuldhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 213 linje 8

◄ prunke : overdrive, prale, skilte.

I trykt udgave: Bind 9 side 213 linje 8

◄ for Den, som har Øren at høre med : hentydning til en vending, som 👤Jesus ofte afslutter sine lignelser med, fx ►Matt 11,15: »Hvo [Den] som haver Øren at høre med, han høre!« (NT-1819). Jf. også ►Matt 13,9; ►Matt 13,43; ►Mark 4,9; ►Luk 8,8 og ►Luk 14,35.

I trykt udgave: Bind 9 side 213 linje 10

◄ Et af de overførte Udtryk ... at opbygge : Udtrykket optræder en snes gange i NT, dog aldrig i evangelierne, men især i 👤Paulus' breve, jf. fx ►Rom 14,19; 15,2; ►1 Kor 8,1 ( 212,3), 14,3; 14,12; 14,26 ( 215,34); ►2 Kor 10,8; 12,19 ( 217,36); 13,10; ►Ef 4,29; ►Kol 2,7; ►1 Thess 5,11; ►1 Pet 2,5; ►Jud 20.

I trykt udgave: Bind 9 side 213 linje 11

◄ ikke trættes ved : ikke blive træt af.

I trykt udgave: Bind 9 side 213 linje 14

◄ aandrigt : (i modsætning til åndfuldt) overfladisk, forhastet, søgt.

I trykt udgave: Bind 9 side 213 linje 15

◄ er fast: næsten, omtrent.

I trykt udgave: Bind 9 side 213 linje 18

◄ hiint Bespisningens Mirakel ... og efterlod Overflod : hentyder til Jesu bespisning af de fem tusind i ørkenen, ►Matt 14,13-21. En stor skare fulgte 👤Jesus til et øde sted; da det blev aften, bad disciplene Jesus om at sende de mange mennesker bort, så de kunne gå ind til landsbyerne og købe mad. Men Jesus bød disciplene at give dem noget at spise. Da det viste sig, at de kun havde fem brød og to fisk, bad Jesus om at få dem bragt. Han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav dem til disciplene, som delte dem ud til skarerne. Da de alle havde spist og var blevet mætte, samlede disciplene levningerne sammen, i alt tolv fyldte kurve. Se også ►Mark 8,1-10. – Overflod: en stor mængde, en overflødighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 213 linje 19

◄ Skriftordet : Bibelens ord.

I trykt udgave: Bind 9 side 213 linje 23

◄ ved taknemligt og inderligt at tilegne sig ... med det – gamle Bekjendte : hentydning til slutningen af »En første og sidste Forklaring« i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), hvor SK karakteriserer sit forehavende som det: »at ville solo læse de individuelle, humane Existents-Forholds Urskrift, det Gamle, Bekjendte og fra Fædrene Overleverede, igjennem endnu engang om muligt paa en inderligere Maade«, SKS 8, 573.

I trykt udgave: Bind 9 side 213 linje 23

◄ leget Fremmed : el. 'komme fremmede', børneleg, hvor en af deltagerne skal forestille (forklæde sig som) en person og de andre skal gætte, hvem det er.

I trykt udgave: Bind 9 side 213 linje 25

◄ Tillægsordet: her: ord, der føjes til hovedordet ved dannelse af en sammensætning.

I trykt udgave: Bind 9 side 213 linje 31

◄ tredive Alen : Måleenheden 'alen', der svarer til 0,6277 m, var officielt gældende indtil 1916; 30 alen svarer altså til knap 19 m.

I trykt udgave: Bind 9 side 214 linje 1

◄ mærkelig : mærkbart, påfaldende.

I trykt udgave: Bind 9 side 214 linje 3

◄ vistnok : sandt nok, rigtigt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 214 linje 7

◄ Vel kalde vi : godtnok kalder vi.

I trykt udgave: Bind 9 side 214 linje 14

◄ Hvor underligt: forunderligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 214 linje 20

◄ Derfor siger Skriften ogsaa ... at Stormen ikke kunde rokke det : Der hentydes til og citeres fra 👤Jesu lignelse om huset på klippen og huset på sand, ►Luk 6,46-49: »Men hvi [hvorfor] kalde I mig Herre, Herre, og giøre ikke, hvad jeg siger? Hver som kommer til mig, og hører mine Ord, og giør dem, den vil jeg vise Eder, hvem han er liig; han er liig et Menneske, der byggede et Huus, og grov dybt, og lagde Grundvolden paa en Klippe; Men der et Vandløb kom, stødte Strømmen paa samme Huus, og kunde ikke rokke det; thi det var grundfæstet paa Klippen. Men hvo [den] som hører og ikke giør derefter, er ligesom et Menneske, der byggede et Huus paa Jorden, uden Grundvold; og Strømmen stødte derpaa, og det faldt strax, og samme Huses Fald blev stort« (NT-1819). – Grundvold: fundament, sokkel. – et Vandløb: en flodbølge, oversvømmelse. – stødte an paa: ramte.

I trykt udgave: Bind 9 side 214 linje 23

◄ priseligt : rosværdigt, fortjener påskønnelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 214 linje 31

◄ »hvor høit han kan opføre Taarnet« : hentyder til 👤Jesu tale om prisen for efterfølgelse, hvor det i ►Luk 14,28-30 hedder: »Thi hvo [hvem] iblandt Eder, som vil bygge et Taarn, sidder ikke først, og beregner Bekostningen, om han haver hvad der hører til at fuldføre det med; at ikke, naar han faaer lagt Grundvold, og ei kan fuldende det, alle, som see det, skulle begynde at spotte ham, og sige: Dette Menneske begyndte at bygge, og kunde ikke fuldende det« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 214 linje 32

◄ om Taarnet end, hvis det var muligt, hævede sig til Skyerne : hentydning til 📌Babelstårnet, ►1 Mos 11,1-9.

I trykt udgave: Bind 9 side 214 linje 33

◄ bygge Luftcasteller : egl. opfører bygninger (slotte, fæstninger), der rager høj op i luften; som talemåde i betydningen: udkaste urealistiske ideer el. planer, nære uopfyldelige forhåbninger.

I trykt udgave: Bind 9 side 215 linje 1

◄ »aldrig søger sit Eget« (1 Cor. 13, 5.) : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,5 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 215 linje 22

◄ trodser paa : påberåber sig, hævder.

I trykt udgave: Bind 9 side 215 linje 27

◄ Forsigværen : efter den hegelske term 'für sich-Sein' betegnelse for en 'egen-væren' i modsætning til en 'væren for andre' ( 29,6); senere i talen definerer SK selv sin brug af termen, jf. s. 225f.

I trykt udgave: Bind 9 side 215 linje 28

◄ i Række med : på linje med.

I trykt udgave: Bind 9 side 215 linje 28

◄ giver sig hen : hengiver sig, overgiver sig, ofrer sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 215 linje 28

◄ som jo kan : som ikke kan.

I trykt udgave: Bind 9 side 215 linje 30

◄ »gjører Alt til Opbyggelse« : hentyder til ►1 Kor 14,26, hvor 👤Paulus skriver: »Hvad bør da skee, Brødre? Naar I komme sammen, da haver Hver af Eder en Psalme, han haver en Lærdom, han haver et fremmed Tungemaal, han haver en Aabenbarelse, han haver en Udlæggelse; Alt skee til Opbyggelse!« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 215 linje 34

◄ som jo: ikke.

I trykt udgave: Bind 9 side 216 linje 5

◄ splidagtig : som medfører splid (ved at gøre en forskel gældende).

I trykt udgave: Bind 9 side 216 linje 7

◄ Vandel : levevis, livsførelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 216 linje 10

◄ de Jævnlige : de jævnbyrdige, ligemænd.

I trykt udgave: Bind 9 side 216 linje 11

◄ ret var i ham: for alvor, i sandhed, virkelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 216 linje 12

◄ gjøre os selv Rede for : redegør for os selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 216 linje 14

◄ uden hvor: undtagen, bortset fra.

I trykt udgave: Bind 9 side 216 linje 17

◄ priisværdig : som fortjener ros el. påskønnelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 216 linje 20

◄ Tarvelighed : beskedenhed, nøjsomhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 216 linje 20

◄ komme ud af det : komme til rette, klare sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 216 linje 21

◄ at lægge Velsignelse i det Lidet, saa der dog bliver nok til Alle : spiller på 👤Jesu bespisning af de fem tusind i ørkenen ( 213,19).

I trykt udgave: Bind 9 side 216 linje 25

◄ hungrer i Overflod : dvs. som på trods af sin store velstand sulter pga. kræsenhed e.l.

I trykt udgave: Bind 9 side 216 linje 30

◄ Yppighed : overdådighed, vellevned.

I trykt udgave: Bind 9 side 216 linje 31

◄ bestemmer os : får os til at bestemme os, afgør det for os.

I trykt udgave: Bind 9 side 216 linje 34

◄ bliver Rum, hvor der er Hjerterum : spiller på talemåden: 'Der er rum nok, hvor der er hjerterum' el. 'Hvor der er hjerterum, er også husrum eller sengerum'; den findes optegnet som nr. 3779 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 1, s. 423.

I trykt udgave: Bind 9 side 217 linje 3

◄ omsvæve : egl. svæve omkring; omgive, omslutte.

I trykt udgave: Bind 9 side 217 linje 20

◄ Derfor siger Paulus ... en klingende Bjelde : hentyder til kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,1 ( 222,20). – Paulus: 59,17. – lydende Malm: NT-1992: et rungende malm.

I trykt udgave: Bind 9 side 217 linje 26

◄ Derfor opblæser Kundskab : hentyder til ►1 Kor 8,1 ( 212,3). – opblæser: gør indbildsk.

I trykt udgave: Bind 9 side 217 linje 32

◄ gjør ikke Paulus det stundom : hentyder til ►2 Kor 11,29-30, hvor 👤Paulus skriver: »Hvo [Hvem] er skrøbelig, og jeg ikke ogsaa? Hvo blive forarget, og det brænder ikke i mig? Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed« (NT-1819). Sml. ►2 Kor 12,5.

I trykt udgave: Bind 9 side 217 linje 35

◄ som han selv siger: »til Opbyggelse : 👤Paulus taler flere steder om opbyggelse ( 213,11) og om at gøre alt 'til opbyggelse' ( 215,34); her hentydes formentlig til ►2 Kor 12,19, hvor han skriver: »Mene I atter, at vi forsvare os for Eder? Vi tale for Guds Aasyn, i Christo; men alt dette, I Elskelige, til Eders Opbyggelse« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 217 linje 36

◄ jo og: også.

I trykt udgave: Bind 9 side 218 linje 6

◄ hvad der blev udviklet i Indledningen : se s. 212-215. – udviklet: udredt, gjort rede for, fremført.

I trykt udgave: Bind 9 side 218 linje 14

◄ dette er : dette vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 218 linje 25

◄ eiendommeligste : mest særegne.

I trykt udgave: Bind 9 side 218 linje 32

◄ tilgavns : grundigt, ordentligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 219 linje 2

◄ han, der selv er Kjerlighed : se ►1 Joh 4,7-8 ( 12,3) og 4,16 ( 12,4).

I trykt udgave: Bind 9 side 219 linje 19

◄ tvinger sig selv: betvinge, tøjle, beherske.

I trykt udgave: Bind 9 side 219 linje 33

◄ tænker ringe om : opfatter (noget) som ubetydeligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 220 linje 1

◄ Tugtemester : forstander for el. betjent ved et tugthus; i bred betydning: person, der opdrager (disciplinerer) nogen ved at tugte dem.

I trykt udgave: Bind 9 side 220 linje 3

◄ vise paa : pege på.

I trykt udgave: Bind 9 side 220 linje 15

◄ vanskeligere er det at beherske sit Sind end at indtage en Stad : spiller på Ordspr 16,32 i Det Gamle Testamentes poetiske og prophetiske Skrifter ( 17,2) bd. 1, s. 373: »En Langmodig [tålmodig] er bedre end en Helt; og den, som hersker over sit Sind, bedre end den, der indtager en Stad.«

I trykt udgave: Bind 9 side 220 linje 30

◄ Skal det ellers være vanskeligt at begynde uden Forudsætning : 25,13.

I trykt udgave: Bind 9 side 220 linje 35

◄ Medens Mennesket sover, sove Naturens Kræfter hverken Nat eller Dag : hentyder til 👤Jesu lignelse om det voksende korn, ►Mark 4,26-29: »Og han sagde: med Guds Rige haver det sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden, og sover, og staaer op Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, han veed ei selv hvorledes. Thi Jorden bærer Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldt Korn i Axet. Men naar Frugten er fuldkommen, skikker han strax Seglen hen; thi Høsten er forhaanden« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 221 linje 6

◄ aarle og silde : tidligt og sent; fast udtryk: hele tiden, altid.

I trykt udgave: Bind 9 side 221 linje 11

◄ see Gud med sandselige Øine : se Balles Lærebog ( 12,12), kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, § 1: »Gud er en Aand, eller et usynligt Væsen, som haver Forstand og frie Villie, men intet Legeme, og bestaaer ikke af Dele. Derfor kan han ikke sees med legemlige Øine, ei heller betegnes ved noget Billede«, s. 12.

I trykt udgave: Bind 9 side 221 linje 15

◄ som det hedder, tage det bort, tage Splinten bort : hentyder til ►Matt 7,4 ( 234,32); i NT-1819 hedder det: »hvorledes siger du til din Broder: lad mig drage Skiæven [splinten] ud af dit Øie; og see, der er en Bielke i dit Øie!«

I trykt udgave: Bind 9 side 221 linje 24

◄ Den, der elsker meget, ham tilgives meget : hentyder til beretningen om kvinden, der væder Jesu fødder med sine tårer, kysser og salver dem, hvorfor 👤Jesus – henvendt til farisæeren 👤Simon – siger: »Derfor, siger jeg dig, ere hendes mange Synder hende forladte [tilgivet]; thi hun elskede meget; men hvem Lidet forlades, elsker lidet«, ►Luk 7,47 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 221 linje 26

◄ det, der kommer ud : udkommet, resultatet.

I trykt udgave: Bind 9 side 221 linje 29

◄ hiint priste Sted hos Apostelen Paulus (1 Cor. 13) : Kærlighedens højsang, ►1 Kor 13, som SK ofte henviser til, lyder i NT-1819: »[1] Talede jeg med Menneskers og Engles Tungemaal, men havde ikke Kierlighed, da var jeg en lydende Malm, eller en klingende Bjelde. [2] Og havde jeg prophetisk Gave, og vidste alle Hemmeligheder, og al Kundskab, og havde jeg al Tro, saa at jeg kunde flytte Bjerge; men havde ikke Kierlighed, da var jeg Intet. [3] Og uddeelte jeg alt mit Gods til de Fattige, og gav jeg mit Legeme hen for at brændes, men havde ikke Kierlighed, da gavnede det mig Intet. [4] Kierligheden er langmodig, er velvillig; Kierligheden bærer ikke Nid; Kierligheden bruger ikke Fremfusenhed, opblæses ikke; [5] den gjør intet Usømmeligt, søger ikke sit Eget, forbittres ikke, bærer ikke Nag; [6] glæder sig ikke over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed; [7] fordrager Alt, troer Alt, haaber Alt, taaler Alt. [8] Kierligheden affalder aldrig; men enten det er prophetiske Gaver, de skulle afskaffes, eller Tungemaal, de skulle ophøre, eller Kundskab, den skal afskaffes. [9] Thi vi forstaae i stykkeviis, og prophetere i stykkeviis; [10] men naar det Fuldkomne kommer, da skal det, som er i stykkeviis, afskaffes. [11] Da jeg var et Barn, talede jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; men da jeg blev Mand, aflagde jeg det Barnagtige. [12] Thi nu see vi ved et Speil, i en mørk Tale, men da skulle vi see Ansigt til Ansigt; nu kjender jeg i stykkeviis, men da skal jeg erkiende, ligesom jeg og er kiendt. [13] Saa bliver da Tro, Haab, Kierlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kierligheden.« – Apostlen Paulus: 69,35.

I trykt udgave: Bind 9 side 222 linje 20

◄ »Kjerlighed er langmodig« : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,4 ( 222,20). – langmodig: tålmodig.

I trykt udgave: Bind 9 side 222 linje 23

◄ selv om dette skete langsomt : spiller formentligt på ►Jak 1,19: »Derfor, mine elskelige Brødre, være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 222 linje 25

◄ »bærer den ikke Nid« : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,4 ( 222,20). – bærer (...) ikke Nid: hader el. misunder ikke.

I trykt udgave: Bind 9 side 222 linje 28

◄ eiheller »Nag« : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,5 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 222 linje 28

◄ hvor skulde: hvordan.

I trykt udgave: Bind 9 side 222 linje 32

◄ han bærer igjen ikke det andet Menneskes Byrder : hentyder til talen om Kristi lov i ►Gal 6,2-5: »Bærer hverandres Byrde, og opfylder saaledes Christi Lov. Thi dersom nogen tykkes sig at være Noget, og er dog Intet, han bedrager sig selv. Men Hver prøve sin egen Gierning, og da skal han have Roes for sig selv alene, og ikke for Andre; thi Hver skal bære sin egen Byrde« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 222 linje 34

◄ som en from Mand har sagt: ogsaa den Nidske er en Martyr – men Djævelens : Der sigtes til 👤Ulrich Megerle (1642-1709), østr. gejstlig og forfatter, kendt under sit munkenavn Abraham a Sancta Clara. Udsagnet »Der Neidige ist ein Martyrer, aber des Teufels«, som SK her oversætter, har han nedfældet i journaloptegnelsen JJ:449 (1846), i SKS 18, 290; den stammer fra 📖 Abraham a St. Clara's Sämmtliche Werke bd. 1-22, 📌Passau 1835-54, ktl. 294-311; bd. 10, 1836, s. 392. – Nidske: misundelige.

I trykt udgave: Bind 9 side 223 linje 1

◄ »Kjerlighed søger ikke sit Eget« : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,5 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 223 linje 2

◄ »Den glæder sig ikke over Uretfærdighed« : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,6 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 223 linje 6

◄ »Kjerlighed fordrager Alt« : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,7 ( 222,20). – fordrager: udstår, tåler, udholder.

I trykt udgave: Bind 9 side 223 linje 11

◄ »Kjerlighed troer Alt« : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,7 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 223 linje 20

◄ »Kjerlighed haaber Alt« : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,7 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 223 linje 25

◄ skjøndt det ikke sees : spiller på ►Hebr 11,1 ( 293,19).

I trykt udgave: Bind 9 side 223 linje 25

◄ den forlorne Søns Fader ... Faderens Kjerlighed haabede Alt : 97,6. – forlorne: fortabte.

I trykt udgave: Bind 9 side 223 linje 28

◄ ret levende: ganske, særdeles.

I trykt udgave: Bind 9 side 223 linje 36

◄ havde holdt ud med ham : havde været udholdende sammen med el. i forhold til ham, havde ikke opgivet ham.

I trykt udgave: Bind 9 side 224 linje 1

◄ »Kjerlighed taaler Alt.« : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,7 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 224 linje 2

◄ og om: også.

I trykt udgave: Bind 9 side 224 linje 8

◄ Taalmod taaler Alt : spiller på ordsproget: 'Tålmodighed overvinder alt', optegnet som nr. 2639 i 👤N.F.S. Grundtvigs Danske Ordsprog og Mundheld ( 17,2), s. 100.

I trykt udgave: Bind 9 side 224 linje 8

◄ Den opblæses ikke : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,4 ( 222,20). – opblæses ikke: bliver ikke indbildsk.

I trykt udgave: Bind 9 side 224 linje 14

◄ den bruger ikke Fremfusenhed : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,4 ( 222,20). – Fremfusenhed: det at opføre sig ubehersket, fare voldsomt frem.

I trykt udgave: Bind 9 side 224 linje 14

◄ den forbittres ikke.« : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,5 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 224 linje 15

◄ retteligen : på rette måde.

I trykt udgave: Bind 9 side 224 linje 22

◄ ønske aldrig at være født og jo før jo hellere at forstumme i Døden : spiller på en kendt sentens i antikkens gr. litteratur: den største lykke er den ikke at blive født, den næststørste er, når man er født, at dø hurtigst muligt. Jf. fx 👤Sofokles' tragedie 📖 Ødipus i Kolonos, v. 1225-1228; i 👤J.J. Donners ty. oversættelse 📖 Sophokles Tragoedien, 📌Heidelberg 1839, ktl. 1202, findes sentensen i v. 1217-1220: »Nie geboren zu sein, besiegt / Alle Wünsch'; und, wofern du lebst, / Ist das Zweite, mit möglichster / Eile zu fliehen, woher du kamest« (»Aldrig at være født besejrer alle ønsker, og for så vidt du lever, er det næstbedste med størst mulig hast at fly tilbage til, hvorfra du kom«).

I trykt udgave: Bind 9 side 224 linje 33

◄ m. T. : min tilhører.

I trykt udgave: Bind 9 side 225 linje 5

◄ ret følte: i særdeleshed, virkelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 225 linje 6

◄ Gave : evne, færdighed, talent.

I trykt udgave: Bind 9 side 225 linje 10

◄ tilforladelig : som er til af forlade sig på, stole på.

I trykt udgave: Bind 9 side 225 linje 12

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 225 linje 12

◄ Erfarenhed : det at have erfaring med mange ting, være erfaren.

I trykt udgave: Bind 9 side 226 linje 2

◄ var saa : forholdt sig således.

I trykt udgave: Bind 9 side 226 linje 11

◄ betydede : tilkendegav.

I trykt udgave: Bind 9 side 226 linje 12

◄ mistvivler over : nærer mistro til.

I trykt udgave: Bind 9 side 226 linje 20

◄ 1 Cor. XIII, 7. Kjerlighed troer Alt : jf. kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,7 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 227 linje 3

◄ Saa bliver da Tro, Haab, Kjerlighed ... er Kjerligheden : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,13 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 227 linje 4

◄ Forretning : arbejde, gøremål.

I trykt udgave: Bind 9 side 227 linje 10

◄ eenstydig med : som betyder det samme som, ensbetydende med.

I trykt udgave: Bind 9 side 228 linje 5

◄ til Forargelse : til anstød.

I trykt udgave: Bind 9 side 228 linje 12

◄ vistnok : sandt nok, rigtigt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 228 linje 21

◄ anprise : lovprise.

I trykt udgave: Bind 9 side 228 linje 25

◄ splidagtig : som beror på splid, uoverensstemmelse, uenighed el. som medfører splid.

I trykt udgave: Bind 9 side 228 linje 26

◄ Underfundighedens: snedighed, listighed, udspekulerethed.

I trykt udgave: Bind 9 side 228 linje 30

◄ Snildhedens: forstandighed, klogskab, snedighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 228 linje 30

◄ vel endog : sandelig tilmed.

I trykt udgave: Bind 9 side 228 linje 31

◄ friste : lokke, forlede.

I trykt udgave: Bind 9 side 228 linje 31

◄ ergo : lat. altså. I en syllogisme, dvs. en logisk følgeslutning, betegner ordet overgangen fra de to præmisser til den deraf dragne konklusion. Med 'sit ergo' menes altså her: sin slutning.

I trykt udgave: Bind 9 side 229 linje 3

◄ Kjende : kendetegn, kendelighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 229 linje 18

◄ skuffende : illusorisk nøjagtigt, bedragerisk.

I trykt udgave: Bind 9 side 229 linje 22

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 229 linje 29

◄ blive aabenbart, hvad der boer i Dig : spiller på ►2 Kor 5,10, hvor det hedder: »Thi os bør alle at aabenbares for Christi Domstol« (NT-1819), og på ►Rom 2,16, hvor der tales om den dag, da Gud skal dømme det, som skjuler sig i menneskene.

I trykt udgave: Bind 9 side 229 linje 29

◄ Tilforladelighed : pålidelighed, sikkerhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 229 linje 36

◄ gjør (...) aabenbar : gør åbenlys.

I trykt udgave: Bind 9 side 230 linje 6

◄ nedrigste : mest forkastelige.

I trykt udgave: Bind 9 side 230 linje 9

◄ plumret : forplumret, uklart, forvirret.

I trykt udgave: Bind 9 side 230 linje 12

◄ Tilsyneladelse : noget blot tilsyneladende.

I trykt udgave: Bind 9 side 230 linje 19

◄ Ligegyldige : indifferente (interesseløse).

I trykt udgave: Bind 9 side 230 linje 22

◄ trods Nogen : så godt som nogen, mere end nogen anden.

I trykt udgave: Bind 9 side 230 linje 27

◄ Utvivlsomme : ubetvivlelige.

I trykt udgave: Bind 9 side 231 linje 2

◄ det og: også.

I trykt udgave: Bind 9 side 231 linje 8

◄ fortrinligt : i højeste grad, særligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 231 linje 9

◄ frisk væk : rask væk; uden betænkning.

I trykt udgave: Bind 9 side 231 linje 18

◄ tvivlsomt : uvist.

I trykt udgave: Bind 9 side 231 linje 21

◄ nedværdiget : forringet, vanæret.

I trykt udgave: Bind 9 side 231 linje 32

◄ Menneskets Fortrin for Dyret er ikke blot ... det Almene-Menneskelige : Her kunne bl.a. hentydes til 👤Aristoteles' kendte bestemmelse i 📖 Statslæren (📖 Politica), 1. bog, kap. 2 (1253a), hvor han siger, at mennesket af natur er et »πολιτιϰόν ζῷον« (gr. (politikón zēon) »et politisk, statsligt dyr; et selskabeligt dyr«), jf. 📖 Aristoteles graece, udg. af 👤I. Bekker, bd. 1-2, 📌Berlin 1831, ktl. 1074-1075; bd. 2, s. 1253. Jf. også fx Balles Lærebog ( 12,12) kap. 2, »Om Guds Gierninger«, afsnit 1, § 4: »Iblandt de synlige Guds Skabninger paa Jorden, er Mennesket den ypperste, begavet med en fornuftig Siæl i et Legeme, som passer til samme, og af Gud beskikket, til at herske over alle andre Dyr.« I en anmærkning hertil hedder det: »Menneskene have det store Fortrin for Dyrene, at de kunne tænke, tale og handle efter fornuftigt Overlæg og Valg; men desto omhyggeligere bør vi da ogsaa vogte os for at misbruge dette Fortrin, imod Guds Villie, til Skade for os selv og andre.«

I trykt udgave: Bind 9 side 231 linje 32

◄ Slægten : menneskeslægten, arten (menneske).

I trykt udgave: Bind 9 side 231 linje 35

◄ fuldendende sig hedensk i Stats- eller Samfunds-Livet : således hos fx 👤Platon og 👤Aristoteles, men der hentydes formentlig også til 👤Hegel.

I trykt udgave: Bind 9 side 232 linje 8

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 232 linje 14

◄ umenneskeligt : ikke-menneskeligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 232 linje 17

◄ en Medlyden : som et medlydende bogstav, konsonant.

I trykt udgave: Bind 9 side 232 linje 17

◄ Beaandelse : det at beånde, aspirere (et bogstav).

I trykt udgave: Bind 9 side 232 linje 19

◄ Personligheds-Bestemmetheden : det i en afgørelse, der er individuelt bestemt af den enkeltes personlighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 232 linje 25

◄ Bestemtheden : den fasthed el. beslutsomhed, der danner grundlag for enhver afgørelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 232 linje 26

◄ Viden er Tvetydens uendelige Kunst : her og i det følgende hentydes til den hegelianske, spekulative dialektik, hvor begrebsudviklingen systematisk drives frem gennem modsætninger. – Tvetydens: det dobbeltsidige, dialektiske, også: ubestemte, indifferente.

I trykt udgave: Bind 9 side 232 linje 26

◄ ligelig : forskelsløs, indifferent.

I trykt udgave: Bind 9 side 232 linje 34

◄ halv befarne : egl. om matros, som har sejlet i 18 måneder og i den tid gjort to længere rejser, mods. 'helbefaren' ( 356,25); 'halv-berejst', dvs. som er uden tilstrækkelig erfaring og øvelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 233 linje 7

◄ grunde i : have sin grund i.

I trykt udgave: Bind 9 side 233 linje 12

◄ hiin ædle eenfoldige Vise i Oldtiden : dvs. 👤Sokrates ( 362,21).

I trykt udgave: Bind 9 side 233 linje 22

◄ hverken stor Pengemand : hentyder til, at 👤Sokrates ikke tog penge for sin undervisning ( 131,24).

I trykt udgave: Bind 9 side 233 linje 23

◄ høitstaaende Statstjener : hentyder til Sokrates' Forsvarstale (32a-b), hvor 👤Sokrates forklarer, hvorfor han ikke har indtrådt i nogen offentlig stilling, bortset fra en enkelt gang, hvor han var ved at miste livet (jf. Platons Skrifter ( 131,24) bd. 1, s. 282).

I trykt udgave: Bind 9 side 233 linje 24

◄ i denne den bedste Verden : hentyder til den ty. filosof 👤G.W. Leibniz' sætning i Essais de Théodicée (1710), 1. del, § 8, om, at Gud ikke ville have skabt nogen verden, hvis den ikke var den bedst tænkelige. Denne påstand blev stærkt parodieret i 👤F.-M.A. de Voltaires roman Candide (1759), hvorfra det ironiske, bevingede ord stammer: 'Alt er godt i den bedste af mulige verdner'.

I trykt udgave: Bind 9 side 233 linje 24

◄ noget nær den Eneste ... og hvad han ikke forstod : 👤Sokrates tillægges en sådan skelnen i mottoet til Begrebet Angest (1844), hvor 👤Vigilius Haufniensis skriver: »dog bliver Socrates hvad han var, den eenfoldige Vise, ved sin besynderlige Distinction, hvilken han selv udtalte og fuldkommede, hvilken først den sære Hamann to Aartusinder senere beundrende gjentog: 'thi Socrates var stor derved', ' 'at han distinguerede mellem hvad han forstod og hvad han ikke forstod' '«, SKS 4, 310. Udtalelsen af den ty. filosof og forfatter 👤J.G. Hamann er hentet fra den anden fortale til hans 📖 Sokratische Denkwürdigkeiten (1759), jf. 📖 Hamann's Schriften, udg. af 👤Fr. Roth og 👤G.A. Wiener, bd. 1-7, 📌Berlin og 📌Leipzig 1821-25, og bd. 8,1-2 (registerbind), Berlin 1842-43, ktl. 536-544; bd. 2, 1821, s. 12 (se i øvrigt ►kommentarerne i SKS K4, 344). Hamann har formentlig haft følgende anekdote i tankerne: »👤Euripid havde leveret ham 👤Heraklits Skrift, og spurgde, hvad han syntes derom? Da, siger man, han svarede: det jeg har forstaaet deraf, er retskaffen godt; jeg mener, at det, jeg ikke har forstaaet, er det ligeledes«, 2. bog, kap. 5, 22 i Diogen Laërtses filosofiske Historie ( 89,13) bd. 1, s. 66.

I trykt udgave: Bind 9 side 233 linje 26

◄ fordi han »meest af Alt frygtede for at være i en Vildfarelse« : Der hentydes til 👤Platons dialog Kratylos (428d), hvor 👤Sokrates siger: »Kæreste 👤Kratylos, jeg har selv længe undret mig over min Visdom. Jeg kan ikke tro paa den. Jeg tror, jeg maa begynde forfra og undersøge, hvad det egentlig er jeg siger. Selvbedrag er nemlig det værste af alt. Den bedragende følger jo med overalt, kan ikke fjerne sig et Skridt; er det ikke en frygtelig Tanke?« (Platons Skrifter ( 131,24) bd. 3, s. 64). Se journaloptegnelsen JJ:131 (1843), i SKS 18, 182, hvor SK henviser til denne replik.

I trykt udgave: Bind 9 side 233 linje 28

◄ Underfundige : listige, snedige, svigefulde.

I trykt udgave: Bind 9 side 234 linje 2

◄ Veddestrid : væddekamp, konkurrence, rivalisering.

I trykt udgave: Bind 9 side 234 linje 3

◄ baader : gavner, hjælper.

I trykt udgave: Bind 9 side 234 linje 5

◄ Foredrag : tale.

I trykt udgave: Bind 9 side 234 linje 6

◄ »saa flaut« : talesprog: så flovt, dvs. skamfuldt, pinligt. 'Flovt' kan dog også i forskellige sammenhænge betyde dels: svagt, sløjt, fadt o.l., dels: banalt, kedeligt, dumt, plat.

I trykt udgave: Bind 9 side 234 linje 7

◄ frister : lokker, forleder, forfører.

I trykt udgave: Bind 9 side 234 linje 18

◄ Retfærdighedens Tjener : embedsmand, der tjener den ved loven givne ret, fx en politibetjent el. dommer.

I trykt udgave: Bind 9 side 234 linje 26

◄ Skriften advarer mod at dømme, og tilføier, »at I ikke igjen skulle dømmes« : hentyder til ►Matt 7,1-5, hvor 👤Jesus siger: »Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.« Det frie citat fra ►Matt 7,1 lyder i NT-1819: »Dømmer ikke, at I skulle ikke dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes« (NT-1819). Jf. også ►Rom 2,1-3, hvor 👤Paulus skriver: »Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme – tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom?«

I trykt udgave: Bind 9 side 234 linje 32

◄ i sidste Grund : i sidste instans, til syvende og sidst.

I trykt udgave: Bind 9 side 235 linje 1

◄ lige Grændsen: akkurat, netop.

I trykt udgave: Bind 9 side 235 linje 19

◄ høimodigste : ædleste, mest storsindede.

I trykt udgave: Bind 9 side 235 linje 32

◄ Man har sagt, at vi vist engang i Evigheden ... havde ventet at finde der : en kilde er ikke identificeret. – vist: sikkert.

I trykt udgave: Bind 9 side 235 linje 32

◄ dog vel: så vist, sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 236 linje 5

◄ betrygge sig : sikre sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 236 linje 16

◄ kaste sig hen : opgive sig selv, underkaste el. prisgive sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 236 linje 23

◄ Skuffelse : bedrag, illusion.

I trykt udgave: Bind 9 side 236 linje 36

◄ daarligt : dels: knapt nok, dels: som en tåbe.

I trykt udgave: Bind 9 side 237 linje 5

◄ daarlig Forstand: dåragtig, tåbelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 237 linje 10

◄ er det saa : forholder det sig således.

I trykt udgave: Bind 9 side 237 linje 10

◄ grundet i : beroende på.

I trykt udgave: Bind 9 side 237 linje 15

◄ usømmeligt : utilbørligt, upassende.

I trykt udgave: Bind 9 side 237 linje 17

◄ vistnok : sandelig, visselig.

I trykt udgave: Bind 9 side 237 linje 31

◄ uendeligt behøver man ikke at frygte dem, som kunne slaae Legemet ihjel : hentyder til 👤Jesu udsendelsestale til de tolv disciple, ►Matt 10,28, hvor det hedder: »Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihiel, men kunne ikke slaae Sielen ihiel; men frygter heller for den, som kan fordærve baade Siel og Legeme i helvede« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 238 linje 4

◄ fuldkomme : fuldbringe, fuldføre.

I trykt udgave: Bind 9 side 238 linje 8

◄ paanøde sig : trænge sig på.

I trykt udgave: Bind 9 side 238 linje 12

◄ spille Mesteren : fast udtryk: optræde som herren.

I trykt udgave: Bind 9 side 238 linje 19

◄ gjør Kjerlighedens Omsætning : gør kærligheden til noget, der omsættes, handles med, byttes med.

I trykt udgave: Bind 9 side 238 linje 22

◄ giver (...) hen : bringer, leverer.

I trykt udgave: Bind 9 side 238 linje 22

◄ som tidligere er blevet viist : se s. 26f. og 60-64.

I trykt udgave: Bind 9 side 238 linje 33

◄ angiver : røber.

I trykt udgave: Bind 9 side 239 linje 5

◄ vel paa: godt, omhyggeligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 239 linje 14

◄ sukker mod den anden over : beklager sig til den anden over.

I trykt udgave: Bind 9 side 239 linje 21

◄ brouter : brovter, praler.

I trykt udgave: Bind 9 side 239 linje 22

◄ Daarekiste : institution, hvor man indespærrede (men ikke behandlede) psykisk syge.

I trykt udgave: Bind 9 side 239 linje 23

◄ Sindssvage : sindssyge.

I trykt udgave: Bind 9 side 239 linje 23

◄ en stille Time : 84,26.

I trykt udgave: Bind 9 side 239 linje 29

◄ forfængelig af : indbildsk, hovmodig over.

I trykt udgave: Bind 9 side 240 linje 7

◄ næst dette: næst herefter.

I trykt udgave: Bind 9 side 240 linje 28

◄ der tales meget om Forførere og Forførelser : SK havde selv bidraget til dette med »Forførerens Dagbog« i første del af Enten – Eller (1843), i SKS 2, 291-432.

I trykt udgave: Bind 9 side 241 linje 12

◄ Ophævelser : store foranstaltninger, forberedelser; postyr.

I trykt udgave: Bind 9 side 241 linje 19

◄ overflødige : som findes i overflod, overdådige.

I trykt udgave: Bind 9 side 241 linje 20

◄ undgaaer ham : bemærkes ikke af ham, unddrager sig hans opmærksomhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 242 linje 3

◄ hvor skulde: hvordan.

I trykt udgave: Bind 9 side 242 linje 4

◄ falde paa : få det indfald.

I trykt udgave: Bind 9 side 242 linje 4

◄ formeentligen : antageligt, tilsyneladende, indbildsk.

I trykt udgave: Bind 9 side 242 linje 9

◄ Nedværdigelse : forringelse, vanære.

I trykt udgave: Bind 9 side 242 linje 11

◄ taler (...) i Taaget : fast talemåde: taler hen i vejret, vrøvler.

I trykt udgave: Bind 9 side 242 linje 13

◄ hiin Mand, der laae i Grøften, og dog meente, at han reed : Hvis der findes en kilde, er den ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 9 side 242 linje 14

◄ stikke (...) til : give el. forære hemmeligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 242 linje 17

◄ giver sin Kjerlighed ud : uddeler sin kærlighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 242 linje 18

◄ paa fjerneste Maade : i ringeste grad.

I trykt udgave: Bind 9 side 242 linje 30

◄ dog vel : sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 242 linje 31

◄ Bøininger : stillinger, bevægelser.

I trykt udgave: Bind 9 side 242 linje 34

◄ klodderagtigt : kejtet, klodset.

I trykt udgave: Bind 9 side 242 linje 34

◄ slaaer til : er tilstrækkeligt, fyldestgørende.

I trykt udgave: Bind 9 side 243 linje 9

◄ bedrage (...) fra : franarre.

I trykt udgave: Bind 9 side 243 linje 19

◄ affaldt fra : frafaldt, opgav.

I trykt udgave: Bind 9 side 243 linje 24

◄ mener sig : anser sig for at være.

I trykt udgave: Bind 9 side 243 linje 32

◄ m. T. : min tilhører

I trykt udgave: Bind 9 side 244 linje 4

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 244 linje 8

◄ ligefrem : umiddelbart, direkte.

I trykt udgave: Bind 9 side 244 linje 10

◄ daarlig : tåbelig, uforstandig.

I trykt udgave: Bind 9 side 244 linje 14

◄ hine Planter, hvis Forplantelse er i det Skjulte : sigter til de såkaldte 'kryptogamer', der betegner alle blomsterløse planter, fx bregner, hvis forplantning tidligere var ukendt; de formerer sig ved sporer og kaldes følgelig sporeplanter.

I trykt udgave: Bind 9 side 244 linje 26

◄ aander i Gud : har sit liv i Gud.

I trykt udgave: Bind 9 side 244 linje 26

◄ drager Næring for : henter næring til.

I trykt udgave: Bind 9 side 244 linje 27

◄ thi den overvinder Verden : 137,5.

I trykt udgave: Bind 9 side 244 linje 33

◄ hvor skulde: hvordan.

I trykt udgave: Bind 9 side 245 linje 7

◄ destoværre : desværre.

I trykt udgave: Bind 9 side 245 linje 11

◄ kommer (...) paa : kommer over, angriber, overmander.

I trykt udgave: Bind 9 side 245 linje 14

◄ Kraftprøver : 34,35.

I trykt udgave: Bind 9 side 245 linje 22

◄ regnende paa : kalkulerende med, regnende med.

I trykt udgave: Bind 9 side 245 linje 26

◄ og bliver dog aldrig til Skamme : 261,23.

I trykt udgave: Bind 9 side 246 linje 2

◄ 1 Cor. XIII, 7. Kjærlighed haaber Alt : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,7 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 246 linje 3

◄ gjøres vel fornødent : er sandelig nødvendigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 246 linje 7

◄ indespærrede : indelukkede, beklumrede, ufriske.

I trykt udgave: Bind 9 side 246 linje 9

◄ underfundigt : listigt, svigefuldt.

I trykt udgave: Bind 9 side 246 linje 11

◄ et Affald fra : et frafald fra, en opgivelse af.

I trykt udgave: Bind 9 side 246 linje 15

◄ Dunster : dampe, tåger.

I trykt udgave: Bind 9 side 246 linje 18

◄ belemrende : bebyrdende, tyngende.

I trykt udgave: Bind 9 side 246 linje 21

◄ de Travle sanke Laderne fulde ... paa deres Fortjenester : hentyder formentlig til Jesu lignelse om den rige bonde, ►Luk 12,16-21: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.« Sml. ►Matt 6,26, hvor 👤Jesus siger: »Seer til Himmelens Fugle; de saae ikke, og høste ikke, og sanke ikke i Lader, og Eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget Mere end de?« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 247 linje 5

◄ fægter i Luften : 51,14.

I trykt udgave: Bind 9 side 247 linje 9

◄ sin billedlige Tale om, at dette jordiske Liv er Sædens Tid, Evigheden Høstens : sml. ►Gal 6,7-10, hvor 👤Paulus skriver: »Hvad et mennesker sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op.« Sml. også ►1 Kor 15,42-44, hvor Paulus skriver: »Således er det også med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft. Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme.« – Sædens Tid: den tid, hvor der sås, og afgrøden vokser på marken.

I trykt udgave: Bind 9 side 247 linje 10

◄ sin billedlige Tale om, at dette Liv er Trængselens, er Stridens, Evigheden Seirens : sml. ►Rom 8,37, hvor 👤Paulus om alle disse lidelser og trængsler siger: »Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.« Sml. også ►ApG 14,22; ►Rom 5,3-5; ►2 Kor 4,17.

I trykt udgave: Bind 9 side 247 linje 16

◄ forfængeliggjøres : gøres forfængeligt, tomt, intetsigende.

I trykt udgave: Bind 9 side 247 linje 20

◄ hiint Evighedens ... blev til Skamme : spiller på ►1 Kor 9,24-25, hvor 👤Paulus skriver til korintherne: »Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner.« Sml. ►1 Pet 5,4, hvor lærerne formanes til at optræde som forbilleder: »og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I erholde Ærens uforvisnelige Krands« (NT-1819). – hvo: hvem. – blev til Skamme: skuffes i sin forventning, beskæmmes.

I trykt udgave: Bind 9 side 247 linje 23

◄ hvad Høitidelighed: hvor megen.

I trykt udgave: Bind 9 side 247 linje 28

◄ udskammet : beskæmmet, spottet.

I trykt udgave: Bind 9 side 247 linje 29

◄ udmærket : anerkendt, hædret, berømmet.

I trykt udgave: Bind 9 side 247 linje 30

◄ Ingen eller saa godt som Ingen var indbuden ... endog var tvetydigt : spiller formentlig på lignelsen om det store festmåltid i ►Luk 14,15-24. Sml. lignelsen om kongesønnens bryllup i ►Matt 22,1-14. – løse Mennesker: mennesker uden arbejde el. mennesker uden respekt for samfundsorden og moralregler, løsagtige mennesker, fx vagabonder og prostituerede kvinder. – tvetydigt: dvs. som angiver, at vedkommende er moralsk suspekte.

I trykt udgave: Bind 9 side 247 linje 32

◄ Guds-Huus : fast udtryk for kirken, jf. ►1 Tim 3,15, hvor der tales om at »færdes i Guds hus – det er den levende Guds kirke«.

I trykt udgave: Bind 9 side 248 linje 1

◄ uden : undtagen; andre end.

I trykt udgave: Bind 9 side 248 linje 5

◄ staae til Skamme : stå som beskæmmet.

I trykt udgave: Bind 9 side 248 linje 10

◄ Christus er Veien : hentyder til ►Joh 14,6, hvor 👤Jesus siger om sig selv: »Jeg er vejen og sandheden og livet«.

I trykt udgave: Bind 9 side 248 linje 18

◄ da han foer til Himmels : jf. ►Luk 24,50-53; ►ApG 1,3-14.

I trykt udgave: Bind 9 side 248 linje 19

◄ Kjerligheden, som er større end Tro og Haab : hentyder til kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,13 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 248 linje 21

◄ Vel synes: sandt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 248 linje 31

◄ er dog ikke saa : forholder sig dog ikke således.

I trykt udgave: Bind 9 side 249 linje 1

◄ idet det Evige berører det Timelige : formuleringen her og den omgivende udredning knytter an til SKs særlige opfattelse af 'øjeblikket' ( 183,18).

I trykt udgave: Bind 9 side 249 linje 11

◄ ligeligt til: uden at gøre forskel, på samme måde.

I trykt udgave: Bind 9 side 249 linje 23

◄ eftersom : således som, i forhold til hvad.

I trykt udgave: Bind 9 side 249 linje 28

◄ ligegyldigt : indifferent (interesseløst).

I trykt udgave: Bind 9 side 250 linje 1

◄ vistnok : ganske vist, rigtignok.

I trykt udgave: Bind 9 side 250 linje 17

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 250 linje 21

◄ Trevenhed : dorskhed, træghed, tværhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 250 linje 24

◄ for Alt : frem for alt.

I trykt udgave: Bind 9 side 250 linje 25

◄ skaffe : gøre.

I trykt udgave: Bind 9 side 250 linje 26

◄ fortredent : utilfreds, gnavent, tvært.

I trykt udgave: Bind 9 side 250 linje 26

◄ kostelige : herlige, fortræffelige.

I trykt udgave: Bind 9 side 250 linje 28

◄ Myrrha, der drypper ned af Arabiens Træer : Myrra, en stærkt og dejlig duftende harpiks af forskellige træer, som vokser i 📌Arabien og 📌Østafrika, brugtes i oldtiden som både lægemiddel, som røgelse, som skønhedsmiddel og til parfumering.

I trykt udgave: Bind 9 side 250 linje 28

◄ skrækker (...) op : opskræmmer.

I trykt udgave: Bind 9 side 250 linje 32

◄ kom det tilsammen : rør det sammen, bland det.

I trykt udgave: Bind 9 side 250 linje 36

◄ Allehaande : alt muligt, hvadsomhelst.

I trykt udgave: Bind 9 side 251 linje 2

◄ seig Sliim : sej, tyk masse, slam.

I trykt udgave: Bind 9 side 251 linje 2

◄ Leve-Klogskab : spiller på udtrykket 'livsklogskab', dvs. livsvisdom, og altså en sådan, som bygger på 'klogskabsregler' ( 363,35).

I trykt udgave: Bind 9 side 251 linje 3

◄ Vidunderlige : forunderlige, underfulde.

I trykt udgave: Bind 9 side 251 linje 4

◄ Liin : hør; fint, tyndt stof.

I trykt udgave: Bind 9 side 251 linje 6

◄ Guds Anlæg: hensigt, plan.

I trykt udgave: Bind 9 side 251 linje 22

◄ Udviklingen, Forviklingen (...) Opløsningen : dramaturgiske begreber: udviklingen, dvs. handlingen, forviklingen, dvs. intrigen, og opløsningen, dvs. løsningen el. opklaringen af forviklingen; i bibelsk el. højtideligt sprog bruges 'opløsningen' også om døden.

I trykt udgave: Bind 9 side 251 linje 23

◄ strammer (...) Knuden : dramaturgisk, tilspidser forviklingen el. intrigen.

I trykt udgave: Bind 9 side 251 linje 25

◄ formeentlige : efter egen mening, tilsyneladende, indbildske.

I trykt udgave: Bind 9 side 251 linje 31

◄ slutter (...) af : afslutter, standser; opgiver.

I trykt udgave: Bind 9 side 251 linje 36

◄ Tilsigen : diktat.

I trykt udgave: Bind 9 side 252 linje 2

◄ Meningen er ude : meningen er tilendebragt el. sætningen er færdig.

I trykt udgave: Bind 9 side 252 linje 4

◄ sætter (...) for : giver for.

I trykt udgave: Bind 9 side 252 linje 7

◄ fromme Sviig : efter det klassiske udtryk 'pia fraus', lat. 'et fromt bedrag', der forekommer første gang i 👤Ovids Metamorphoses (Forvandlinger), 9. sang, v. 711. Med udtrykket menes et velment, uskyldigt bedrageri, som kan vise sig at være gavnligt for den, der bedrages.

I trykt udgave: Bind 9 side 252 linje 12

◄ sat : stillet.

I trykt udgave: Bind 9 side 252 linje 15

◄ forknyttes : føle sig hårdt kuet.

I trykt udgave: Bind 9 side 252 linje 26

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 252 linje 27

◄ bliver : forbliver.

I trykt udgave: Bind 9 side 253 linje 2

◄ gjøres fornøden : vise sig at være påkrævet.

I trykt udgave: Bind 9 side 253 linje 4

◄ fordrister sig frækt til : drister sig frækt til, vover frækt.

I trykt udgave: Bind 9 side 253 linje 22

◄ gaaer (...) ud : forsvinder, ophører.

I trykt udgave: Bind 9 side 253 linje 25

◄ Meenederske : kvinde, som sværger falsk ed el. bryder et edsvorent løfte.

I trykt udgave: Bind 9 side 253 linje 36

◄ den meest forlorne Søn : spiller på 👤Jesu lignelse om den fortabte (forlorne) søn ( 97,6).

I trykt udgave: Bind 9 side 254 linje 4

◄ Pirrings-Middel : fast betegnelse: hvad der frembringer en pirring, virker æggende, opstemmende.

I trykt udgave: Bind 9 side 254 linje 14

◄ forlystes ved : fornøje, glæde sig over.

I trykt udgave: Bind 9 side 254 linje 15

◄ forfængelige : indbildske, tomme.

I trykt udgave: Bind 9 side 254 linje 15

◄ mærkeligt : bemærkelsesværdigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 254 linje 16

◄ grundet i : grundlagt i, funderet i.

I trykt udgave: Bind 9 side 254 linje 17

◄ gantes : fjase, flirte.

I trykt udgave: Bind 9 side 254 linje 18

◄ lefle med : omgås letsindigt el. overfladisk med.

I trykt udgave: Bind 9 side 254 linje 18

◄ Indbildningskraften : forestillingsevnen, fantasien.

I trykt udgave: Bind 9 side 254 linje 19

◄ gøgle : opføre et (bedragerisk) gøglespil.

I trykt udgave: Bind 9 side 254 linje 22

◄ ligegyldigt : uanset om det er.

I trykt udgave: Bind 9 side 254 linje 23

◄ Selvhersker : enevældig hersker.

I trykt udgave: Bind 9 side 255 linje 13

◄ Penge-Forandring : her: omfordeling af penge; det faste udtryk betegnede almindeligvis en bestemt begivenhed, nemlig den forandring af det da. pengevæsen (indførelse af ny mønt, kursfald m.v.), som indtrådte med statsbankerotten og rigsbankens oprettelse i 1813.

I trykt udgave: Bind 9 side 255 linje 22

◄ desto værre : desværre.

I trykt udgave: Bind 9 side 255 linje 35

◄ selvbehageligen : som nyder sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 256 linje 1

◄ Forknyttelse : forknythed, modløshed.

I trykt udgave: Bind 9 side 256 linje 20

◄ hvor skulde: hvordan.

I trykt udgave: Bind 9 side 256 linje 27

◄ ondt Øie : ondskabsfuldt, vredt, hadsk, misundeligt blik.

I trykt udgave: Bind 9 side 256 linje 34

◄ frygtagtig : frygtsom, bange.

I trykt udgave: Bind 9 side 257 linje 5

◄ tage sin Død for Skam og Blussel : dø af skam og blusel (skamfølelse).

I trykt udgave: Bind 9 side 257 linje 8

◄ daarligt : tåbeligt, uklogt, uforstandigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 257 linje 20

◄ Kjerligheden bliver og han i den : 222,20 og 12,11. – bliver: forbliver

I trykt udgave: Bind 9 side 258 linje 3

◄ »yderste Dag« : dvs. (den) sidste dag; den kristne betegnelse for opstandelsen el. dommedag.

I trykt udgave: Bind 9 side 258 linje 10

◄ Sygdommen er til Døden : spiller på ►Joh 11,4, hvor 👤Jesus i anledning af 👤Lazarus' død siger: »denne Sygdom er ikke til Døden« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 258 linje 17

◄ Da alle Ulykker kom over Slægten, blev dog Haabet tilbage : I gr. myt. er 👤Pandora den første kvinde, skabt af 👤Hefaistos på 👤Zeus' befaling. Ved sit bryllup får hun i medgift af guderne et stort lerkar, ofte fremstillet som en æske, men hun må ikke løfte på låget. Da hun alligevel gør det, spredes myriader af ulykker ud over menneskeheden. Hun når dog lige at lægge låget på, så håbet bliver tilbage. Jf. 👤Hesiod (o. 700 f.Kr.) i Værker og dage, v. 47-105.

I trykt udgave: Bind 9 side 258 linje 25

◄ bringe Brevet bort : udbringe brevet.

I trykt udgave: Bind 9 side 258 linje 33

◄ Paulus siger ikke, at Haabet haaber Alt ... Kjerlighed er større end Haab : hentyder til kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,7.13 ( 222,20). – Paulus: 59,17.

I trykt udgave: Bind 9 side 259 linje 6

◄ anprise : prise, rose.

I trykt udgave: Bind 9 side 259 linje 11

◄ bliver aabenbart : bliver tydeligt, åbenlyst.

I trykt udgave: Bind 9 side 259 linje 34

◄ gjøres fornødent : er nødvendigt el. påkrævet.

I trykt udgave: Bind 9 side 260 linje 7

◄ at stjæle, at sige falsk Vidnesbyrd : dvs. det syvende og ottende af De ti Bud, jf. ►2 Mos 20.

I trykt udgave: Bind 9 side 260 linje 11

◄ Halvhed : noget halvhjertet, uden rigtig holdning, karakter, handlekraft.

I trykt udgave: Bind 9 side 260 linje 15

◄ bevare sig reen fra Verdens Besmittelse : 21,5.

I trykt udgave: Bind 9 side 260 linje 20

◄ anpriseligt : prisværdigt, anbefalelsesværdigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 260 linje 21

◄ ligegyldigt enten : uanset om.

I trykt udgave: Bind 9 side 260 linje 33

◄ gjøre Gud til sin Medarbeider : i negativ modsætning til at være 'Guds medarbejder' ( 69,35).

I trykt udgave: Bind 9 side 261 linje 19

◄ Skriften taler om et Haab, som ikke skal beskæmmes : sigter til ►Rom 5,5, hvor 👤Paulus skriver: »men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kierlighed er udøst i vore Hierter ved den Hellig Aand, som er given os« (NT-1819), dvs. håbet skuffer ikke den, der sætter sin lid til det. Sml. ►Fil 1,20.

I trykt udgave: Bind 9 side 261 linje 23

◄ nærmest : først og fremmest, især.

I trykt udgave: Bind 9 side 261 linje 25

◄ allehaande : al slags, alskens.

I trykt udgave: Bind 9 side 261 linje 32

◄ Dersom den forlorne Søn var død ... stod han da til Skamme? : hentyder til 👤Jesu lignelse om den fortabte søn ( 97,6). – stod hos: stod ved siden af for at hjælpe, bistod. – stod han da til Skamme: blev han da beskæmmet.

I trykt udgave: Bind 9 side 262 linje 6

◄ med samt : sammen med.

I trykt udgave: Bind 9 side 262 linje 28

◄ i Evigheden kun høres salige Røster : se fx Balles Lærebog ( 12,12), kap. 8, »Om Menneskets sidste Tilstand«, § 6: »Det evige Liv er en herlig og salig Tilstand, i hvilken de Gudfrygtige stedse leve i det glædeligste Samfund med Christo 👤Jesu, saavelsom med de gode Engle og med alle Hellige, uden at foruroliges mere af nogen Synd eller Sorg, og nyde en ubeskrivelig Vederqvægelse, Trøst og Fryd, ved at beskue Guds Herlighed, som viser sig for dem i hans mangfoldige Gierninger, da de tillige tage Deel med hverandre i at love og prise Gud, samt i at udøve Kierlighed og Dyd, efter Guds Villie«, s. 114.

I trykt udgave: Bind 9 side 262 linje 32

◄ Ærens Krands : hentyder til ►1 Pet 5,4 ( 247,23).

I trykt udgave: Bind 9 side 262 linje 33

◄ 1 Cor. XIII, 5. Kjerlighed søger ikke sit Eget : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,5 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 263 linje 3

◄ Selvsyge : (efter ty. Selbstsucht) egenkærlighed, egoisme, også det at være sygelig optaget af sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 263 linje 5

◄ er Gud ikke Kjerlighed? : spiller på ►1 Joh 4,7-8 ( 12,3) og 4,16 ( 12,4).

I trykt udgave: Bind 9 side 263 linje 6

◄ han, som skabte Mennesket i sit Billede, at han maatte ligne ham : sigter til ►1 Mos 1,26-27: »Gud sagde: 'Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! (...) .' Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.«

I trykt udgave: Bind 9 side 263 linje 6

◄ vorde fuldkommen, som han er fuldkommen : sigter til ►Matt 5,48, hvor 👤Jesus siger: »Værer da fuldkomne, ligesom Eders Fader i Himlene er fuldkommen« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 263 linje 7

◄ som er Gud egen : som er særegen for Gud.

I trykt udgave: Bind 9 side 263 linje 9

◄ Gud er god : jf. fx Balles Lærebog ( 12,12), kap. 1, afsnit 3, § 7: »Gud er god, og beviser saa mange Velgierninger imod alle sine Skabninger, som enhver af dem kan tage imod, efter sin Natur, eller sit Forhold, eller sin udvortes Tilstand«, s. 15.

I trykt udgave: Bind 9 side 263 linje 11

◄ der er kun Een, der er god, Gud : hentyder til ►Mark 10,18, hvor en rig mand har spurgt 👤Jesus om, hvad godt han skal gøre for at få evigt liv, og Jesus svarer: »Men Jesus sagde til ham: hvi [hvorfor] kalder du mig god? Ingen er god, uden [undtagen] een, som er Gud« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 263 linje 11

◄ han kom jo til Verden for at vorde Forbilledet : hentyder til ►Joh 13,15, hvor 👤Jesus siger til disciplene: »Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.«

I trykt udgave: Bind 9 side 263 linje 12

◄ for at drage Menneskene til sig : hentyder til ►Joh 12,32, hvor 👤Jesus siger til folkeskaren: »når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.«

I trykt udgave: Bind 9 side 263 linje 13

◄ at de maatte ligne ham, maatte i Sandhed vorde hans Egne : 263,12. Jf. også 👤Jesu sidste bøn, ►Joh 17,6-10: »Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig. Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem.«

I trykt udgave: Bind 9 side 263 linje 13

◄ vitterlig : bevidst, med overlæg, også: uomtvisteligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 264 linje 3

◄ falskelig : på en falsk måde, usandt.

I trykt udgave: Bind 9 side 264 linje 3

◄ skifter og deler : fast udtryk, især m.h.t. arv: foretager en retmæssig fordeling; giver hver sit.

I trykt udgave: Bind 9 side 264 linje 17

◄ En retligen tilkommende : som med rette tilkommer en.

I trykt udgave: Bind 9 side 264 linje 19

◄ fravendes : fratages, berøves, fralistes.

I trykt udgave: Bind 9 side 264 linje 23

◄ betrygger : sikrer, garanterer.

I trykt udgave: Bind 9 side 264 linje 25

◄ derhos : desuden, yderligere.

I trykt udgave: Bind 9 side 265 linje 1

◄ mærkeligste : mest bemærkelsesværdige.

I trykt udgave: Bind 9 side 265 linje 1

◄ i fortrinlig Forstand : i særlig, eminent forstand ( 319,5).

I trykt udgave: Bind 9 side 265 linje 2

◄ Eiendoms-Stedord : grammatisk udtryk: ejestedord (possessive pronomener), dvs. stedord der udtrykker et ejendomsforhold.

I trykt udgave: Bind 9 side 265 linje 18

◄ reven hen : revet med, henrykket.

I trykt udgave: Bind 9 side 265 linje 22

◄ gaaer (...) ud : forsvinder, ophører.

I trykt udgave: Bind 9 side 266 linje 19

◄ hærder sig : gør sig hård, trodsig.

I trykt udgave: Bind 9 side 266 linje 25

◄ Paulus siger »Alt er Eders« : sigter til ►1 Kor 3,21 -23, hvor 👤Paulus skriver: »Derfor rose Ingen sig af Mennesker, thi alle Ting ere Eders. Være sig Paulus, eller 👤Apollos, eller 👤Kephas, eller Verden, eller Liv, eller Død, eller det Nærværende, eller det Tilkommende; alle Ting ere Eders. Men I ere Christi, men Christus Guds« (NT-1819). – Paulus: 59,17.

I trykt udgave: Bind 9 side 266 linje 36

◄ Thi Den, der taber sin Sjel, skal vinde den : spiller på ►Luk 17,33, hvor 👤Jesus siger: »Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det«. 👤Luther oversætter her med: »Seele«, sjæl, Die Bibel nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers ( 51,14).

I trykt udgave: Bind 9 side 267 linje 22

◄ hvad de Ældre forstode ... glimrende Laster : 60,14.

I trykt udgave: Bind 9 side 267 linje 26

◄ den sande Kjerlige søger ikke sit Eget : 223,2.

I trykt udgave: Bind 9 side 267 linje 28

◄ Billighedens : retsindighedens.

I trykt udgave: Bind 9 side 267 linje 29

◄ gives Lige for Lige, at Venskabet kan holdes : hentydning til ordsproget 'Lige for lige, om venskab skal holdes'; det findes optegnet som nr. 5611 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 1, s. 619.

I trykt udgave: Bind 9 side 267 linje 34

◄ give Alt hen : bringe alt, ofre alt.

I trykt udgave: Bind 9 side 267 linje 36

◄ hverken det Nærværende eller det Tilkommende : hentyder til ►Rom 8,38-39, hvor 👤Paulus skriver: »Thi jeg er vis paa, at hverken Død, ei heller Liv, ei heller Engle, ei heller Fyrstendømmer, ei heller Magter, ei heller det Nærværende, ei heller det Tilkommende, ei heller det Høie, ei heller det Dybe, ei heller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kierlighed i Christo 👤Jesu vor Herre« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 268 linje 7

◄ tidligere eller sildigere : spiller på det faste udtryk 'tidlig(t) eller sildig(t)'; før eller senere.

I trykt udgave: Bind 9 side 268 linje 8

◄ gjøre det aabenbart : gøre det åbenlyst, afsløre.

I trykt udgave: Bind 9 side 268 linje 9

◄ Egne : særegne.

I trykt udgave: Bind 9 side 268 linje 15

◄ Tilvær : eksistens.

I trykt udgave: Bind 9 side 268 linje 19

◄ uden Du seer nøie til : med mindre du ser godt efter.

I trykt udgave: Bind 9 side 268 linje 23

◄ Vidunderlige : forunderlige, underfulde.

I trykt udgave: Bind 9 side 268 linje 30

◄ studses til : dannes, tilskæres.

I trykt udgave: Bind 9 side 269 linje 4

◄ saa siger: således.

I trykt udgave: Bind 9 side 269 linje 7

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 269 linje 7

◄ fuldkomme : fuldbyrde, opfylde.

I trykt udgave: Bind 9 side 269 linje 9

◄ gaae ud af sig selv : dvs. se ud over sig selv, sætte sig i en andens sted.

I trykt udgave: Bind 9 side 269 linje 18

◄ den største Tyran, der har levet ... at tyrannisere Fluer : Der sigtes til den rom. kejser 👤Titus Flavius Domitian(us) (51-96), der regerede år 81-96, og hvis herskesyge og mistænksomhed drev ham til stadig grusommere metoder. Den rom. historiker 👤Sveton fortæller i sin biografi »Titus Flavius Domitianus« i 8. bog, 3. kap., følgende: »I Begyndelsen af sin Regiering pleiede han at tage sig nogle Timer til at være ene og for sig selv, men tog sig intet videre fore end fangede Fluer og stikke dem ihiel med en meget skarp Naal. 👤Vibius Crispus svarede derfor meget passende, da En spurgte ham: 'om der var nogen inde hos Keiseren'? – 'Nei, ikke en Flue'«, 📖 C. Suetonii Tranquilli Tolv første romerske Keiseres Levnetsbeskrivelse, overs. af 👤J. Baden, bd. 1-2, 📌Kbh. 1802-03, ktl. 1281; bd. 2, s. 231.

I trykt udgave: Bind 9 side 269 linje 20

◄ feigt-frygtagtige: frygtsomme, bange.

I trykt udgave: Bind 9 side 269 linje 24

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 269 linje 25

◄ vanskaber : misdanner, forvrænger.

I trykt udgave: Bind 9 side 269 linje 29

◄ han, den Almægtige : jf. fx. Balles Lærebog ( 12,12), kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, »Hvad Skriften lærer om Guds Væsen og Egenskaber«, § 3: »Gud er almægtig, og kan giøre alt, hvad han vil, uden Møie. Men han giør ikkun [kun] det, som er viist og godt, fordi han ikke vil andet, end det allene«, s. 13. I anmærkningen hertil hedder det videre: »Vi kunne tryggeligen sætte vor Tillid til den almægtige Guds Hielp og Forsvar paa alle vore lovlige Veie, fordi ham ikke fattes Kraft og Vælde til at beskærme os«, s. 13.

I trykt udgave: Bind 9 side 270 linje 13

◄ Han, der skaber af Intet : 107,10.

I trykt udgave: Bind 9 side 270 linje 14

◄ lige overfor : i forhold til, også: for.

I trykt udgave: Bind 9 side 270 linje 15

◄ fordærveligt : skadeligt, ødelæggende.

I trykt udgave: Bind 9 side 270 linje 23

◄ en Negl groer i Kjødet : dvs. en nedgroet negl.

I trykt udgave: Bind 9 side 270 linje 23

◄ anprises : lovprises.

I trykt udgave: Bind 9 side 270 linje 24

◄ Filteriet : det at noget er filtret sammen, roderiet.

I trykt udgave: Bind 9 side 270 linje 29

◄ formeentligen : efter egen mening, tilsyneladende, indbildsk.

I trykt udgave: Bind 9 side 270 linje 30

◄ befindes : viser sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 270 linje 35

◄ sneverhjertet : på indskrænket, ufølsom og uforstående vis.

I trykt udgave: Bind 9 side 271 linje 3

◄ ond Samvittighed : dårlig samvittighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 271 linje 4

◄ Medbeviis : dvs. et understøttende bevis (mere); udtrykket skyldes formentlig SK selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 271 linje 6

◄ Gud er en nidkjer Gud : hentyder til ►2 Mos 20,5: »jeg, HERREN din Gud, er en nidkier Gud, som hiemsøger Fædres Misgierning paa Børn, paa dem i tredie, og paa dem i fierde Led; paa dem, som hade mig« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 9 side 271 linje 13

◄ saa er : det forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 9 side 271 linje 17

◄ Trangbrystethed : som lider af vejrtrækningsbesvær; overført: snæversynethed.

I trykt udgave: Bind 9 side 271 linje 21

◄ rovbegjerligt : grådig efter bytte, rovgrisk.

I trykt udgave: Bind 9 side 271 linje 25

◄ har Seiren : går af med sejren.

I trykt udgave: Bind 9 side 271 linje 26

◄ forstyrre : ødelægge, spolere.

I trykt udgave: Bind 9 side 272 linje 6

◄ Naar vi i de borgerlige Forhold ... som ere afhængige : hentyder til den erhvervsmæssige skelnen ml. de selvstændig næringsdrivende og dem, der stod i et afhængighedsforhold til disse el. beklædte underordnede stillinger, fx svende og tyende.

I trykt udgave: Bind 9 side 272 linje 14

◄ klodderagtig : kejtet, klodset, forkludrende.

I trykt udgave: Bind 9 side 273 linje 32

◄ underfundig : snedig, lumsk, skælmsk.

I trykt udgave: Bind 9 side 274 linje 4

◄ Den er velbekjendt; hvis jeg vilde nævne det fremmede Ord ... kjendte den – af Navn : der sigtes til 'ironien', en retorisk, æstetisk og livsfilosofisk term og et dagligsprogligt udtryk, som siden o. 1800 havde vundet stor udbredelse. Medvirkende hertil var SK selv med magisterafhandlingen Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 61-357.

I trykt udgave: Bind 9 side 274 linje 4

◄ Den og dens Navn maa ofte høre ilde i Verden : således fx af den hegelske filosofi, som betragtede ironien som den højeste form af det onde, jf. Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 270f.

I trykt udgave: Bind 9 side 274 linje 8

◄ Taalmod : tålmodighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 274 linje 10

◄ Hiin ædle Eenfoldige i Oldtiden, han var Mesteren i denne Viisdom : sigter til 👤Sokrates ( 362,21), hvis berømte ironi var emnet for første del af SKs magisterafhandling.

I trykt udgave: Bind 9 side 274 linje 11

◄ skalkagtigt : skælmsk, gavtyveagtigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 274 linje 13

◄ han var en Slags Tænker ... at kunne forklare : sigter til den hegelske filosofi: 👤Hegel havde betonet, at der hos 👤Sokrates ( 362,21) ikke så meget var tale om (spekulativ) filosofi som om individuelt liv; en sætning, som SK bl.a. fremfører i Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 215 og 263, noten. I Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846) er Sokrates modellen for den 'eksisterende tænker' i modsætning til den spekulative filosof.

I trykt udgave: Bind 9 side 274 linje 14

◄ thi han drev det aldrig til at kunne forklare mere end hvad han forstod : 👤Sokrates ( 362,21) skelnede mellem, hvad han forstod, og hvad han ikke forstod ( 233,26), mellem hvad han vidste, og hvad han ikke vidste, jf. fx 👤Platon Sokrates' Forsvarstale, 21d, hvor Sokrates efter at have talt med en tilsyneladende vis mand siger: »Det turde være sandsynligt, at ingen af os virkelig har nogen værdifuld Viden; men han tror, han har det, jeg har det heller ikke, men det er jeg klar over. Fremfor denne Mand har jeg vel da det lille Forspring i Visdom, at jeg ikke bilder mig ind at besidde en Visdom, som jeg i Virkeligheden ikke har« (Platons Skrifter ( 131,24) bd. 1, s. 270).

I trykt udgave: Bind 9 side 274 linje 16

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 274 linje 21

◄ høimodigt : opofrende, ædelt, storsindet.

I trykt udgave: Bind 9 side 274 linje 22

◄ Han var, hvad han selv kaldte sig, aandeligt forstaaet, en Fødselshjælper : 👤Sokrates ( 362,21) skildrer sin særlige jordemoderkunst (majeutik) for den unge 👤Theaitetos i 👤Platons dialog Theaitetos, 148e-151d, hvor det bl.a. (149a) hedder: »Sokrates: Kære, dumme Theaitetos, har du da ikke hørt, at jeg er Søn af en meget agtet og respektindgydende Jordemoder, Fainarete? Theaitetos: Jo, saa meget har jeg nok hørt. Sokrates: Men aabenbart ikke, at ogsaa jeg udøver den samme Kunst?« (Platons Skrifter ( 131,24) bd. 6, s. 102).

I trykt udgave: Bind 9 side 274 linje 23

◄ hvor megen Misforstaaelse ... ham det Sande : sigter til 👤Sokrates' ( 362,21) skildring af sin jordemoderkunst i Theaitetos, 150b-c, hvor det hedder: »Hvad nu min Jordemoderkunst angaar, saa omfatter den det samme som den almindelige, men adskiller sig fra den derved, at den forløser Mænd og ikke Kvinder, og ved at det er de barslende Sjæle og ikke Legemer, den tager Sigte paa. Men det allerbetydningsfuldeste ved min Kunst, det er det, at den paa enhver Maade kan gennemprøve, om det Tankefoster, den unges Sind sætter i Verden, er et Gøglebillede og et Øjenbedrag, eller et fuldbaarent og virkeligt Foster. Og det er gaaet mig paa samme Maade som Jordemødrene: selv er jeg ufrugtbar paa Visdom, og naar Folk bebrejder mig, som saa mange gør det, at jeg altid udspørger andre, men aldrig selv giver Svar paa noget, fordi jeg ingen Visdom besidder, saa har Vedkommende fuldstændig Ret. Og Grunden dertil er den, at det er paalagt mig af Guden at forløse andre, men selv at føde har han nægtet mig« (Platons Skrifter ( 131,24) bd. 6, s. 104).

I trykt udgave: Bind 9 side 274 linje 36

◄ hiin Ædle siger selv, »at Menneskene kunde ... fratog dem en Dumhed« : Efter at 👤Sokrates ( 362,21) i Theaitetos har skildret sin jordemoderkunst for 👤Theaitetos, tilbyder han at forløse ham som følger (151c): »Og hvis jeg ved en Undersøgelse af, hvad du siger, skulde finde, at noget af det er et Gøglebillede og ikke et virkeligt Afkom, og jeg saa bringer det af Vejen og kaster det bort, maa du ikke blive hidsig, saadan som førstegangsfødende bliver, naar det gælder deres Børn. For jeg har ofte været ude for, at Mennesker er blevet saa vrede paa mig, at de var lige ved at bide mig, naar jeg vilde skaffe et vrøvlet Tankebarn af Vejen; de forstaar slet ikke, at jeg mener det godt med dem, naar jeg gør det« (Platons Skrifter ( 131,24) bd. 6, s. 105f.).

I trykt udgave: Bind 9 side 275 linje 3

◄ naar da Arbeidet var færdigt ... nu staaer dette Menneske ene : Dette er SKs tildigtning; sml. fremstillingen af 👤Sokrates ( 362,21) i Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 225, hvor det hedder: »Han anbragte derfor Individerne under sin dialectiske Luftpompe, berøvede dem den atmosphæriske Luft, de vare vante til at aande i, og lod dem staae. For dem var nu Alt tabt, uden forsaavidt de skulde være istand til at aande i en ætherisk Luft. Socrates derimod havde nu ikke videre med dem at gjøre, men ilede til nye Experimenter.«

I trykt udgave: Bind 9 side 275 linje 7

◄ Smilet paa den Ædles og dog saa Skalkagtiges Læber : Det hemmelighedsfulde smil er et af 👤Sokrates' ( 362,21) særkender.

I trykt udgave: Bind 9 side 275 linje 9

◄ Sindrighedens: snedighed, udspekulerethed.

I trykt udgave: Bind 9 side 275 linje 16

◄ Nattevaagen : det at være el. holde sig vågen om natten pga. arbejde, søvnløshed o.l.

I trykt udgave: Bind 9 side 275 linje 28

◄ Frygt og Bæven : 23,14.

I trykt udgave: Bind 9 side 275 linje 29

◄ Selvtilfredsstillelse : sammentrækning af to udtryk: tilfredsstillelse og selvtilfreds(hed).

I trykt udgave: Bind 9 side 275 linje 36

◄ trods Nogen : så godt som nogen, mere end nogen anden.

I trykt udgave: Bind 9 side 276 linje 34

◄ aarle og silde : tidligt og sent; fast udtryk: hele tiden, altid.

I trykt udgave: Bind 9 side 276 linje 34

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 277 linje 3

◄ hilst : hyldet.

I trykt udgave: Bind 9 side 277 linje 7

◄ Kjerlighed skjuler Syndernes Mangfoldighed : hentyder til ►1 Pet 4,7-8: »Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen. Men haver for alle Ting en inderlig Kierlighed til hverandre; thi Kierligheden skal skiule Synders Mangfoldighed« (NT-1819). Jf. også ►Jak 5,20: »hvo [den] som omvender en Synder fra hans Veis Vildfarelse, han frelser en Siel fra Døden, og skiuler Synders Mangfoldighed« (NT-1819). SK behandler samme tema i to af talerne i Tre opbyggelige Taler (1843), i SKS 5, 65-86.

I trykt udgave: Bind 9 side 278 linje 2

◄ Det Timelige har tre Tider : altså: fortid, nutid og fremtid.

I trykt udgave: Bind 9 side 278 linje 3

◄ Fordoblelse i sig selv har en timelig Gjenstand aldrig : se s. 182f.

I trykt udgave: Bind 9 side 278 linje 7

◄ »Kjerlighed giver Frimodighed« : 279,6.

I trykt udgave: Bind 9 side 278 linje 22

◄ han udjager Frygt : 40,13.

I trykt udgave: Bind 9 side 278 linje 25

◄ skrækker (...) fra : skræmmer bort.

I trykt udgave: Bind 9 side 279 linje 1

◄ Underfundige : snedige, lumske, skælmske.

I trykt udgave: Bind 9 side 279 linje 1

◄ piinlig : pinefuld.

I trykt udgave: Bind 9 side 279 linje 2

◄ dumpe : fugtige og tunge, lumre.

I trykt udgave: Bind 9 side 279 linje 3

◄ »Kjerlighed giver Frimodighed paa Dommens Dag« : citat fra talen om Guds kærlighed og menneskers indbyrdes kærlighed i ►1 Joh 4,17: »Derudi fuldkommes Kierligheden hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag, fordi, ligesom han er, saa [således] ere og [også] vi i denne Verden« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 279 linje 6

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 279 linje 7

◄ »Kjerlighed frelser fra Døden« : kilde ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 9 side 279 linje 8

◄ Gud er Kjerlighed : jf. ►1 Joh 4,7-8 ( 12,3) og 4,16 ( 12,4).

I trykt udgave: Bind 9 side 279 linje 22

◄ hvor skulde: hvordan.

I trykt udgave: Bind 9 side 279 linje 23

◄ »at Spise kom fra den Spisende« : frit citat fra ►Dom 14,14, hvor det er en del af den gåde, 👤Samson stillede filistrene, efter at han i kadaveret af en løve havde fundet et bibo med honning, som han kunne spise. SKs ordlyd stammer formentlig fra 👤S.B. Hersleb Lærebog i Bibelhistorien ( 186,11), s. 69, hvor gåden lyder: »Fra den Spisende Spise kom, / Sødme kom fra den Stærke«.

I trykt udgave: Bind 9 side 279 linje 32

◄ I Skriften læse vi jo ... Den, der elskede meget : 221,26.

I trykt udgave: Bind 9 side 280 linje 7

◄ I dette lille Skrift : 7,6.

I trykt udgave: Bind 9 side 280 linje 10

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 280 linje 19

◄ derhos : desuden, tilmed.

I trykt udgave: Bind 9 side 280 linje 20

◄ med bevæbnet Øie : modsat med det blotte øje, dvs. med briller, kikkert, forstørrende instrumenter e.l.

I trykt udgave: Bind 9 side 280 linje 25

◄ fjernsynet : som er i stand til at se på lang afstand.

I trykt udgave: Bind 9 side 280 linje 25

◄ nærsynet : som betragter noget tæt på og ganske nøje.

I trykt udgave: Bind 9 side 280 linje 26

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 281 linje 1

◄ betræffende : med hensyn til, hvad angår.

I trykt udgave: Bind 9 side 281 linje 7

◄ Priseligt : som fortjener påskønnelse el. berømmelse, rosværdigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 281 linje 11

◄ den Hund, som opdagede Purpuret : hentyder til legenden om 👤Herakles, hvis hund under en tur ved kysten fik fat i en havsnegl (af Murex-arten), så dens snude fik den rødviolette farve. Beretningen om den betydningsfulde opdagelse findes i 👤Julius Pollux' (2. årh.) leksikon Onomasticon, I, 45ff.; i 👤I. Bekkers udgave af den gr. tekst, 📌Berlin 1846, s. 12.

I trykt udgave: Bind 9 side 281 linje 15

◄ »han har saa vist ikke opfundet Krudtet« : dvs. han er så naiv, at det nærmer sig det indskrænkede; talemåden findes optegnet i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 1, s. 569.

I trykt udgave: Bind 9 side 281 linje 21

◄ gjøres fornødent : er nødvendigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 281 linje 22

◄ dog vel : sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 281 linje 23

◄ misligere : mere betænkeligt, forkert, skammeligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 281 linje 23

◄ snilde : kloge, snedige.

I trykt udgave: Bind 9 side 281 linje 30

◄ forraade : røbe, afsløre.

I trykt udgave: Bind 9 side 281 linje 34

◄ en lille Gaas : fast udtryk om en pjanket, åndsløs ung pige.

I trykt udgave: Bind 9 side 281 linje 36

◄ en Landsbyskjønhed : fast (spøgende) udtryk om en ung og køn landsbypige med bibetydningen: naiv, provinsiel.

I trykt udgave: Bind 9 side 281 linje 36

◄ forfængelig af : indbildsk, hovmodig over.

I trykt udgave: Bind 9 side 282 linje 1

◄ i Retning af : i henseende til.

I trykt udgave: Bind 9 side 282 linje 2

◄ saa flaut : 234,7.

I trykt udgave: Bind 9 side 282 linje 16

◄ Verdens Dom : dvs. hvad andre mennesker mener om dem.

I trykt udgave: Bind 9 side 282 linje 22

◄ særdeles : høj grad af, indgående.

I trykt udgave: Bind 9 side 282 linje 24

◄ den apostoliske Forskrift, at være Barn i Ondskab : hentyder til ►1 Kor 14,20, hvor 👤Paulus skriver: »Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod værer fuldvoxne« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 283 linje 19

◄ Røverhule : hule, hvor røvere bor, tilholdssted for røvere.

I trykt udgave: Bind 9 side 283 linje 23

◄ falde paa det : få det indfald.

I trykt udgave: Bind 9 side 283 linje 30

◄ lystes ved : glædes ved, have fornøjelse af.

I trykt udgave: Bind 9 side 284 linje 7

◄ Underfundighedens: snedig, lumsk, skælmsk.

I trykt udgave: Bind 9 side 284 linje 10

◄ man vogte sig vel : man skal tage sig rigtigt i agt, passe godt på.

I trykt udgave: Bind 9 side 284 linje 13

◄ giver man det Onde nysgjerrigt den lille Finger tager det snart hele Haanden : spiller på talemåden 'Giver du 👤Fanden en finger, da tager han hele hånden', optegnet som nr. 617 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 17,2), s. 23.

I trykt udgave: Bind 9 side 284 linje 13

◄ have Oplag af : have et lager af, samle på.

I trykt udgave: Bind 9 side 284 linje 15

◄ den Gulsottige seer alt gult : Den, der har el. lider af gulsot, dvs. en sygdomstilstand, hvor huden ser gul ud, hvilket man antog kunne indtræffe som følge af stærk sindsbevægelse, især ærgrelse og misundelse. Der underforstås formentlig her, at gul er misundelsens farve.

I trykt udgave: Bind 9 side 284 linje 20

◄ Hans Øie (...) bevæbnes : 280,25.

I trykt udgave: Bind 9 side 284 linje 22

◄ hildes : forblindes, besnæres, forudindtages.

I trykt udgave: Bind 9 side 284 linje 24

◄ for os: foran.

I trykt udgave: Bind 9 side 285 linje 2

◄ Det er bekjendt nok, at Østerlænderne ære en Sindssvag : Der kunne sigtes til den indiske åndetro, hvor man særligt lyttede til den, der var besat af dæmoner, men også til lignende religiøse kulturer, hvor galskaben havde en hellig status, og hvor den gale, gennem hvilken ånderne talte, blev genstand for kultens dyrkelse. I disse kulturer er der ofte et tæt forhold mellem galskab og religiøs ekstase, profeteren o.l. – Østerlænderne: østerlændingene, orientalerne. – Sindssvag: sindssyg.

I trykt udgave: Bind 9 side 285 linje 5

◄ Det er bekjendt nok, at Oldtiden gjorde ... den guddommelige Afsindighed : hentydning til 👤Platons dialog Faidros (244a-245b, 256 og 265b), hvor 👤Sokrates ( 362,21) redegør for den 'guddommelige afsindighed' og dens forskellige skikkelser: profetisk begejstring, religiøs ekstase, poetisk inspiration og erotisk vanvid (jf. Platons Skrifter ( 131,24) bd. 6, s. 35-37, s. 51, og s. 63f.).

I trykt udgave: Bind 9 side 285 linje 7

◄ lige for: foran.

I trykt udgave: Bind 9 side 285 linje 13

◄ gjordes vel fornødent : var visselig nødvendigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 285 linje 13

◄ destoværre : desværre.

I trykt udgave: Bind 9 side 285 linje 16

◄ Christus i det Øieblik, da han var stillet for Raadet : hentyder til ►Matt 26,57-68, hvor ypperstepræsterne og hele Rådet forgæves forsøger at få nogen til at give falske vidnesudsagn mod 👤Jesus, så de kan dømme ham til døden. De forsøger at provokere ham, men han forbliver tavs ( 157,35), og en ypperstepræst spørger ham, om han er Kristus, Guds søn, hvilket han bekræfter: »Da sønderrev den Ypperste-Præst sine Klæder, og sagde: han har bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? see, nu have I hørt hans Bespottelse. Hvad tykkes Eder? Men de svarede, og sagde: han er skyldig til Døden. Da spyttede de udi hans Ansigt, og sloge ham paa Munden; men de Andre sloge ham med Kieppe. Og de sagde: spaae os, Christe, hvor er den, der dig slog?« (v. 65-68). – Raadet: el. Det store Råd (►Matt 5,22), betegner synedriet i 📌Jerusalem, som på Jesu tid var jødernes højeste styrende og dømmende myndighed i de anliggender, hvori romerne overlod dem selvstyre. Forsamlingen talte 71 medlemmer med den fungerende ypperstepræst som formand.

I trykt udgave: Bind 9 side 285 linje 19

◄ for Alt : frem for alt.

I trykt udgave: Bind 9 side 285 linje 28

◄ forsømt sig : holdt sig tilbage, været tøvende, nølende.

I trykt udgave: Bind 9 side 285 linje 29

◄ den offentlige Menings: Udtrykket, der især har fået sin politiske betydning ved den fr. revolution, var i 1840'erne et modeord i 📌Danmark, især blandt den liberale oppositions tilhængere af en fri forfatning, ved hvilken kongen skulle binde sig til et repræsentativt organ for den offentlige mening.

I trykt udgave: Bind 9 side 285 linje 31

◄ »forladt, forhadt, med Korset paa« : citat fra 👤Th. Kingos salme »Gak under Jesu Kors at staae«, 7. strofe: »Naar jeg, o 👤Jesus! og skal staae / Forladt, forhadt, med Korset paa, / Ja venne-løs blandt Rov og Ran, / Send et Guds Barn, som ta'er mig an!« 📖 Psalmer og aandelige Sange af Thomas Kingo, udg. af 👤P.A. Fenger, 📌Kbh. 1827, ktl. 203, nr. 62, s. 178-181; s. 179. Salmen udkom med overskriften »Effter Prædiken. / Om de syv Ord JEsus talede / paa Korset« i Danmarks og Norges Kirkers Forordnede Psalme-Bog. Vinter-Parten, ved Th. Kingo (1689). DDS nr. 191.

I trykt udgave: Bind 9 side 286 linje 1

◄ vidunderligt : forunderligt, underfuldt.

I trykt udgave: Bind 9 side 286 linje 3

◄ da de tre Mænd gik uskadte i den gloende Ovn : hentyder til beretningen i ►Dan 3 om profeten 👤Daniels tre venner (👤Shadrak, 👤Meshak og 👤Abed-Nego), der bundne og fuldt påklædte blev kastet i en »gloende brændende Ovn« (GT-1740), der var ophedet syv gange mere end sædvanlig, fordi de ikke ville tilbede det gudebillede, den babylonske konge 👤Nebukadnesar havde ladet fremstille. Da kongen så, at de gik frit rundt i ilden sammen med en engel uden at have lidt nogen skade, kaldte han dem ud, og da de kom ud af ilden, viste det sig, at de var helt uskadte.

I trykt udgave: Bind 9 side 286 linje 3

◄ med Bitterhed i Sjelen : Udtrykket hentyder formentlig til ►Job 7,11, hvor 👤Job siger: »Derfor vil jeg ogsaa [heller] ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest; jeg vil klage i min Siels Bitterhed« (GT-1740); jf. også ►Job 10,1.

I trykt udgave: Bind 9 side 286 linje 12

◄ overiledes : blev indhentet, overfaldet, overrumplet.

I trykt udgave: Bind 9 side 286 linje 35

◄ det er saa : forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 9 side 287 linje 5

◄ vistnok : ganske vist, sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 287 linje 20

◄ desto værre : desværre.

I trykt udgave: Bind 9 side 287 linje 27

◄ vel og: heller.

I trykt udgave: Bind 9 side 287 linje 36

◄ Vraa : afkrog.

I trykt udgave: Bind 9 side 288 linje 5

◄ Vi bede i Herrens Bøn, at Gud ikke vil føre os i Fristelse : hentyder til sjette bøn i Fadervor, ►Matt 6,13: »Og leed os ikke ind i Fristelse!« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 288 linje 14

◄ ret anseer: i sandhed, virkelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 288 linje 17

◄ andrage : pådrage sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 288 linje 18

◄ himmelraabende Skyld : spiller på det faste udtryk 'himmelråbende synd' (med udspring i ►1 Mos 4,10).

I trykt udgave: Bind 9 side 288 linje 18

◄ Fortjenstligt : fortjenstfuldt, prisværdigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 288 linje 23

◄ Indbildningskraft : forestillingsevne, fantasi.

I trykt udgave: Bind 9 side 288 linje 32

◄ Man gjør dog i Henseende til Ildspaasættelse ... eller at det er ubeboet : If. forordning af 26. marts 1841 om straffen for brandstiftelse, § 1, hedder det: »Den, som sætter Ild paa Huus, hvad enten det er hans eget eller en Andens, skal straffes paa Livet, naar Forbrydelsen enten er udøvet i det Forsæt, at Nogen derved skulde indebrænde, i hvilket Tilfælde den Skyldige, naar Nogen virkelig ved Ildebranden omkommer, endog bliver at straffe som for Mord, eller den har været forbunden med saadanne Omstændigheder, der klarligen vise, at den Skyldige har maattet indsee, at han ved sin Gierning udsatte Andres Liv for aabenbar Fare. Det vil i denne Henseende især være en mod Gierningsmanden talende Omstændighed, naar Forbrydelsen er begaaet til en Tid, da Husets Beboere, efter hvad de sædvanlige Forhold medføre, eller efter hvad der var Gierningsmanden særlig bekiendt, vare gaaet til Sengs.«

I trykt udgave: Bind 9 side 289 linje 1

◄ Man spærrer dog af mod Pesten ... værre end Østens : dvs. man sætter det pestramte område i karantæne for at smitten ikke skal brede sig, el. man indfører bestemte sikkerhedsforanstaltninger ved landets grænse for at smitten ikke skal komme ind. I 1847 raser nogle voldsomme epidemier i 📌Asien, men 📌Danmark havde ikke været ramt af en epidemi siden 1711-12, hvor pesten især hærgede i 📌København, jf. 👤F. Thaarup Nogle Optegnelser om Pest og Qvarantainvæsen; og om de pestartede Sygdomme der vides at have hjemsøgt Danmark, samt Oplysning om Sammenhængen med et i Kjøbenhavn i Sept. 1820 i 4 Dage qvarantainmessigen spærret Huus, 📌Kbh. 1820. SK har tidligere på tilsvarende vis benyttet koleraen som eksempel, jf. fx Stadier paa Livets Vei (1845), i SKS 6, 41 (og ►kommentaren hertil).

I trykt udgave: Bind 9 side 289 linje 5

◄ Klæderne gjøre Manden : ordsprog, der findes optegnet som nr. 4837 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 1, s. 539.

I trykt udgave: Bind 9 side 289 linje 18

◄ at jo: ikke.

I trykt udgave: Bind 9 side 289 linje 21

◄ overilet : forhastet, ubetænksomt.

I trykt udgave: Bind 9 side 289 linje 26

◄ udfinde : finde på, udtænke.

I trykt udgave: Bind 9 side 289 linje 33

◄ har Mærker ude : formentlig: har anbragt mærker og tegn her og der.

I trykt udgave: Bind 9 side 290 linje 9

◄ snildere : snedigere, fiksere.

I trykt udgave: Bind 9 side 290 linje 10

◄ Retfærdighedens Tjener : 234,26.

I trykt udgave: Bind 9 side 290 linje 13

◄ Skyld og Brøde : fast udtryk: synd, forbrydelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 290 linje 14

◄ besværge : få magt over.

I trykt udgave: Bind 9 side 290 linje 19

◄ Opfatning : opfattelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 290 linje 21

◄ vi beundre det, naar det lykkes en saadan ... gjøre Skylden aabenbar : Beskrivelsen erindrer om det såkaldte 'skarpe forhør', som indtil 1842 blev forestået af inkvisitionskommissionen under Hof- og Stadsretten, som var den første instans i det alm. retssystem. Under disse forhør, hvor den forhørte på myndig og streng vis blev underkastet nærgående spørgsmål, kunne der indtil 1837 benyttes tortur og andre tvangsmidler, hvilket dog hos SK er afløst af en skarp psykologisk indsigt. – holde ud med: være udholdende med, ikke opgive, slippe. – ret: i sandhed, virkelig. – forhærdet: hård, ubøjelig, uforbederlig. – gjøre (...) aabenbar: gøre åbenlys, afsløre.

I trykt udgave: Bind 9 side 290 linje 21

◄ nedrig : forkastelig, gemen, ussel.

I trykt udgave: Bind 9 side 290 linje 26

◄ derhos : desuden.

I trykt udgave: Bind 9 side 291 linje 3

◄ forviklet : som er vanskelig at udrede, indviklet.

I trykt udgave: Bind 9 side 291 linje 5

◄ forener man sig om ... at frelse Faldne : Der sigtes til tidens mange velgørenhedsforeninger, der sørgede for mad til de fattigste ( 87,20), pleje for de syge som Plejeforeningen af besøgende Damer ('Dameforeningen') af 1842, el. uddelte forskellige fornødenheder til de trængende som fx Det forenede Understøttelsesselskab af 1788, Det kvindelige Velgørenhedsselskab af 1815, Det forenede Velgørenhedsselskab af 1832 og selskabet Hygæa af 1835. De forældreløse børns tarv blev bl.a. varetaget af 📌Asylselskabet af 1835 og af Foreningen af 1837 til forsømte Børns Frelse. – priseligt: prisværdigt, rosværdigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 291 linje 20

◄ vitterlige : virkelige, uomtvistelige.

I trykt udgave: Bind 9 side 291 linje 33

◄ mærkeligste : mest bemærkelsesværdige, mærkbare.

I trykt udgave: Bind 9 side 292 linje 2

◄ Vi mindede ... »Skabningens Mangfoldighed« : se s. 280f.

I trykt udgave: Bind 9 side 292 linje 3

◄ ligefuldt : ikke des mindre, alligevel.

I trykt udgave: Bind 9 side 292 linje 8

◄ vidunderlig : forunderlig, underfuld.

I trykt udgave: Bind 9 side 292 linje 12

◄ Tro forholder sig altid til Det, som ikke sees : hentyder til ►Hebr 11,1 ( 293,19). Se også ►2 Kor 4,16-18.

I trykt udgave: Bind 9 side 292 linje 12

◄ et Forhold af : en overensstemmelse med.

I trykt udgave: Bind 9 side 292 linje 16

◄ bære Nid eller Nag : hentyder til kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,4-5 ( 222,20)

I trykt udgave: Bind 9 side 292 linje 30

◄ tynger paa : bebyrder, besværer.

I trykt udgave: Bind 9 side 293 linje 6

◄ treven : langsom, uvillig, træg.

I trykt udgave: Bind 9 side 293 linje 7

◄ som Skriften siger om hvad Gud tilgiver, det er skjult bag hans Ryg : hentyder til den helbredte 👤Hizkijas lovsang til Herren i ►Es 38,17: »See, udi Fred kom paa mig en Bitterhed, ja en Bitterhed; men du, du haver kierligen annammet min Siel fra Fordervelses Hule, thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 9 side 293 linje 12

◄ Tilvær : væren, eksistens.

I trykt udgave: Bind 9 side 293 linje 17

◄ Skriften lærer, at Tro forholder sig til det Usynlige : 292,12.

I trykt udgave: Bind 9 side 293 linje 18

◄ den siger tillige, at Troen er en Bestandighed i Det, som haabes : sigter til ►Hebr 11,1, hvor det om troens væsen hedder: »Men Troen er en Bestandighed i det, som haabes, en fast Overbeviisning om det, som ikke sees« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 293 linje 19

◄ bringes i Anslag : tages i betragtning, medregnes.

I trykt udgave: Bind 9 side 294 linje 8

◄ en Øienforblindelse : et synsbedrag.

I trykt udgave: Bind 9 side 294 linje 13

◄ Skriften siger, at Synden af Budet eller Forbudet tager Anledning : hentyder til ►Rom 7,7-11, hvor 👤Paulus skriver: »Hvad skulle vi da sige? Er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kiendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begierligheden kiendte jeg ikke, dersom Loven ei havde sagt: Du skal ikke begiere. Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begierlighed i mig; thi uden Lov er Synden Død. Jeg levede nogen Tid uden Lov, men der Budet kom, blev Synden levende igien; og jeg døde, og det Bud, som var givet til Liv, det fandtes at geraade mig til Død; thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig ved samme« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 294 linje 33

◄ bydes : påbydes.

I trykt udgave: Bind 9 side 294 linje 34

◄ tvinge det Onde: beherske, fortrænge.

I trykt udgave: Bind 9 side 295 linje 4

◄ Idelighed : vedholdenhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 295 linje 19

◄ fastner sig : fæstner sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 295 linje 23

◄ sat paa den knappe Levemaade : dvs. sat på en af en læge foreskrevet (afholdende) diæt.

I trykt udgave: Bind 9 side 295 linje 33

◄ gaaer fra Kræfterne : mister kræfterne, bliver svag.

I trykt udgave: Bind 9 side 295 linje 34

◄ ophidse sig : opildnes.

I trykt udgave: Bind 9 side 295 linje 35

◄ Vel sandt : sandt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 295 linje 35

◄ hvad kan ikke: i hvor stor en grad, hvor meget.

I trykt udgave: Bind 9 side 295 linje 36

◄ forvende sig selv : vildlede sig selv, føre sig selv på afveje.

I trykt udgave: Bind 9 side 295 linje 36

◄ holde ud med : udholde, holde ud så længe som.

I trykt udgave: Bind 9 side 296 linje 2

◄ lige fuldt : trods dette, alligevel.

I trykt udgave: Bind 9 side 296 linje 10

◄ Øvrigheden maa ofte udtænke ... en Forbryder fangen : Det er usikkert, hvilke midler der konkret sigtes til. Forbrydere blev indespærret i fængsler, evt. i isolerede celler, og de kunne fx iføres halsjern, lægges i lænker og frem til 1840 brændemærkes i panden. – sindrige: snedige, udspekulerede.

I trykt udgave: Bind 9 side 296 linje 12

◄ Lægen ofte anvende stor Opfindsomhed ... tvinge en Afsindig : Det er usikkert, hvilke tvangsmidler der konkret sigtes til. Siden 1830'erne havde 'dåresagen', dvs. spørgmålet om, hvor man skulle anbringe de sindssyge og hvordan man skulle behandle dem, været på den politiske dagsorden. I 1816 havde 📌Danmark fået et egl. psykiatrisk hospital, nemlig 📌Skt. Hans Hospital på 📌Bistrupgaard (nordvest for 📌Roskilde), hvis hårdhændede behandling af patienterne (såsom fysisk afstraffelse med ris, ørefigen, pinefulde styrtebade, spændestol, tvangstrøje, lædermaske, sult, tørst, kvalmemikstur o.l.) i 1830 blev påtalt af en kongelig kommission. En mere human behandlingsform, der tenderede mod en art sjælelig opdragelse gennem et fuldstændig regelmæssigt dagsprogram og dertil hørende samtaler og irettesættelser, vandt først rigtigt frem i kølvandet på lægen 👤Harald Selmers ihærdige virksomhed. Jf. H. Selmers bidende kritik af behandlingsformerne i Om Psychiatriens Tilstand i Danmark med særligt Hensyn til Sct. Hans Hospital paa Bidstrupgaard, 📌Kbh. 1841, hans oversættelse af den første psykiatriske lærebog på dansk, 👤J.C. Prichard Om Sindssygdommene og andre sygelige Sjelstilstande, Kbh. 1842 [eng. 1835], og hans sidenhen klassiske prisskrift fra 1845, Almindelige Grundsætninger for Daarevæsnets Indretning som fast Resultat af Videnskab og Erfaring fremstillet for det større Publicum af H. Selmer, Kbh. 1846. – udgrunde: udtænke. – tvinge: styre, magte, tøjle. – Afsindig: person, der lider af sindssyge.

I trykt udgave: Bind 9 side 296 linje 13

◄ stillede (...) af : stilnede af.

I trykt udgave: Bind 9 side 296 linje 22

◄ meente sig : anså sig for at være.

I trykt udgave: Bind 9 side 296 linje 28

◄ Vee det Menneske ... Forargelsen kommer : 199,4.

I trykt udgave: Bind 9 side 297 linje 5

◄ Kjerlighed bliver: forbliver, vedbliver; der spilles i talen også på betydningen: bliver til.

I trykt udgave: Bind 9 side 298 linje 2

◄ 1 Cor. XIII, 13. Saa bliver da ... Kjerlighed : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,13 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 298 linje 3

◄ for det Gode, som Du vil : spiller formentlig på ►Rom 7,18-19, hvor 👤Paulus skriver: »Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.«

I trykt udgave: Bind 9 side 298 linje 6

◄ ligegyldige : uinteresserede, ligeglade.

I trykt udgave: Bind 9 side 298 linje 7

◄ i nogen Din Stræben, i nogen Din Gjerning, i noget Dit Ord : i nogen af dine bestræbelser, i nogen af dine gerninger, i nogen af dine ord.

I trykt udgave: Bind 9 side 298 linje 10

◄ saligere end om Aander have været ham underdanige : hentyder til ►Luk 10,20, hvor de tooghalvfjerds vender tilbage og fortæller 👤Jesus, at dæmonerne adlyder dem i Jesu navn. Hertil siger Jesus: »Dog glæder Eder ikke derover, at Aanderne ere Eder underdanige; men glæder Eder mere, at Eders Navne ere skrevne i Himlene« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 298 linje 14

◄ hverken det Nærværende ... eller Djævle : hentyder til ►Rom 8,38 ( 268,7)

I trykt udgave: Bind 9 side 298 linje 16

◄ allehaande : alle slags, alskens.

I trykt udgave: Bind 9 side 299 linje 3

◄ afsjele : berøve.

I trykt udgave: Bind 9 side 299 linje 7

◄ forsmægtende : vansmægtende, nødlidende, afmægtig.

I trykt udgave: Bind 9 side 299 linje 19

◄ hvis Kjerlighed (...) ikke var evigt til : se kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,8 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 299 linje 19

◄ i dette lille Skrift : 7,6.

I trykt udgave: Bind 9 side 299 linje 27

◄ »Kjerlighed affalder aldrig« : citat fra kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,8 ( 222,20). – affalder: ophører.

I trykt udgave: Bind 9 side 300 linje 10

◄ det længst mulige : så længe som muligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 300 linje 13

◄ bie : vent.

I trykt udgave: Bind 9 side 300 linje 14

◄ Jævnlige : jævnaldrende.

I trykt udgave: Bind 9 side 300 linje 15

◄ ret kan blive aabenbart : i sandhed kan blive tydeligt, for alvor kan blive synligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 300 linje 28

◄ nidkjert paa sig selv : strengt vogtende over sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 301 linje 26

◄ ikkun : kun.

I trykt udgave: Bind 9 side 302 linje 1

◄ som viist er blevet : se fx s. 123f. og 299f.

I trykt udgave: Bind 9 side 302 linje 2

◄ jo disse: ikke.

I trykt udgave: Bind 9 side 302 linje 8

◄ anbringes : bringes, sættes, anvendes.

I trykt udgave: Bind 9 side 302 linje 10

◄ affalde fra : frafalde, opgive, forlade.

I trykt udgave: Bind 9 side 302 linje 21

◄ holde Tugt og Orden : holde orden gennem streng (tugtende) opdragelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 302 linje 27

◄ Nedrig : forkastelig, gemen, ussel.

I trykt udgave: Bind 9 side 302 linje 31

◄ overmægtig : overlegen i magt.

I trykt udgave: Bind 9 side 302 linje 32

◄ for godt Kjøb : alt for billigt, alt for let.

I trykt udgave: Bind 9 side 303 linje 1

◄ Overmagten : herredømmet.

I trykt udgave: Bind 9 side 303 linje 13

◄ Tilkommelse : noget kommende, fremtidigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 303 linje 24

◄ Bindetegnet : bindestregen.

I trykt udgave: Bind 9 side 303 linje 31

◄ som naturligt : if. sin natur.

I trykt udgave: Bind 9 side 303 linje 33

◄ ligefrem : direkte, umiddelbart.

I trykt udgave: Bind 9 side 304 linje 1

◄ mellem os er det ude : dvs. vores forhold er færdigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 304 linje 9

◄ Sætningen, der ikke er ude : sætningen, der ikke er færdig, meningen ikke tilendebragt.

I trykt udgave: Bind 9 side 304 linje 11

◄ betræffende : hvad angår, om.

I trykt udgave: Bind 9 side 305 linje 1

◄ Naar den Troløse forlod Pigen ... sidder hver Aften ved Vinduet og venter : Der sigtes til tableauet »En gammel Mand med en Perspektivkasse« i 👤Adam Oehlenschlägers »Sanct Hansaften-Spil«, trykt i Digte, 📌Kbh. 1803, hvor det hedder: »Her seer I nu en Klippetop, / hvoraf en Vandrer stiger op. / Paa Klippen staaer en rød Ruin, / paa Porten skrevet staaer Latin, / langt borte, Skrivten er kun fin. / Det er en gammel Ridderborg. / Saa taus den synker hen i Sorg / og skuer underlig og blid / tilbage i den svundne Tid, / da Riddere med Brynier blaae / og skiønne Møer den om sig saae. / Et Hul i Taarnet hist I seer. / Nu er der intet Vindve meer. / Der sad engang en Pige blid, / I Aftenrødens dunkle Tid, / og stirred taus ad Veien hen, / og vented længselfuld sin Ven. / Ak Tiden kommer, Tiden gaaer. / En Kirke i det Fierne staaer. / Ved Altret er en Marmelsteen, / den ruger paa de Elsktes Been. / Seer kun hvor langsomt, sørgelig, / den trætte Vandrer nærmer sig, / mens Solen bag den røde Muur / gaaer ned i hellige Natur«, s. 279f.

I trykt udgave: Bind 9 side 305 linje 5

◄ Naar saa er : Når det forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 9 side 305 linje 17

◄ paa Tidens Længde : når en længere tid er forløbet, på tidens afstand.

I trykt udgave: Bind 9 side 305 linje 18

◄ svælgende Dyb os imellem : spiller på ►Luk 16,26 ( 23,25).

I trykt udgave: Bind 9 side 305 linje 23

◄ vidunderlig : forunderlig, underfuldt.

I trykt udgave: Bind 9 side 306 linje 1

◄ Guds Skaber-Ord: »bliv« : sigter til skabelsesberetningen i ►1 Mos 1, hvor Gud på hver af skabelsens seks dage sagde: »Der skal være« (GT-1740: »Vorde«), fx på den første dag: »Der skal være lys!« ►1 Mos 1,3.

I trykt udgave: Bind 9 side 306 linje 2

◄ Guds Ven : Udtrykket bruges om 👤Abraham i ►Jak 2,23.

I trykt udgave: Bind 9 side 306 linje 4

◄ seire endnu herligere end hiin Romer ved sin Nølen : hentyder til den rom. diktator 👤Quintus Fabius Maximus Verrucosus (275-203 f.Kr.), der i 217 f.Kr. sejrede over Hannibals tropper ved en henholdende strategi, hvilket gav ham tilnavnet 👤Cunctator, dvs. Nøleren.

I trykt udgave: Bind 9 side 306 linje 7

◄ tidligere eller sildigere : spiller på det faste udtryk 'tidlig(t) eller sildig(t)'; før eller siden.

I trykt udgave: Bind 9 side 306 linje 9

◄ den bliver aldrig affældig : dvs. den falder aldrig fra, ophører el. overgiver sig aldrig, svækkes aldrig af alder. Der hentydes til kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,8 ( 222,20).

I trykt udgave: Bind 9 side 306 linje 9

◄ i Tidens Længde : i tidens løb, efterhånden.

I trykt udgave: Bind 9 side 306 linje 22

◄ paa Længden : i længden, i det lange løb.

I trykt udgave: Bind 9 side 306 linje 23

◄ altfor vist: sikkert, sandt.

I trykt udgave: Bind 9 side 306 linje 24

◄ gjøre Opbud : overgive sig, erklære sig fallit.

I trykt udgave: Bind 9 side 306 linje 25

◄ et Huus gaaer: går fallit.

I trykt udgave: Bind 9 side 306 linje 26

◄ trækkes for stor en Fordring paa det : dvs. dets udestående, tilgodehavende bliver for stort el. der kræves et for stort afdrag på det.

I trykt udgave: Bind 9 side 306 linje 26

◄ Fabelagtiges: mytologiske, sagnagtige.

I trykt udgave: Bind 9 side 306 linje 34

◄ en Liden : noget passivt, noget, der sker med (den).

I trykt udgave: Bind 9 side 307 linje 1

◄ Affældighed : skrøbelig helbred, (stærkt) alderssvækket.

I trykt udgave: Bind 9 side 307 linje 5

◄ hiin Pige, der, efter Digterens Ord ... og venter den Elskede : 305,6.

I trykt udgave: Bind 9 side 307 linje 8

◄ »Tiden kommer og Tiden gaaer« : 305,6.

I trykt udgave: Bind 9 side 307 linje 10

◄ længst : forlængst.

I trykt udgave: Bind 9 side 307 linje 10

◄ saa siger Digteren, »i den længst forsvundne Tid« : blot: »i den svundne Tid« ( 305,6).

I trykt udgave: Bind 9 side 307 linje 11

◄ inddyssende : dyssende, dvs. som luller én hen.

I trykt udgave: Bind 9 side 307 linje 28

◄ dersom Du vil lægge Dig til Hvile ... dette Springvands Pladsken! : spiller på anekdoten om 👤Mæcenas, der lå søvnløs på grund af sin utro hustru og som et middel til at falde i søvn brugte lyden af et springvand. Jf. Stadier paa Livets Vei (1845), i SKS 6, 31,3 samt journaloptegnelsen JJ:127 (1843), i SKS 18, 182.

I trykt udgave: Bind 9 side 307 linje 32

◄ Slægten : menneskeslægten, samtidens mennesker.

I trykt udgave: Bind 9 side 308 linje 11

◄ at jo: ikke.

I trykt udgave: Bind 9 side 308 linje 18

◄ ordentligviis : almindeligvis, for det meste.

I trykt udgave: Bind 9 side 308 linje 20

◄ Thi i Aands-Kjerligheden ... til et evigt Liv : hentyder til ►Joh 4,14 ( 18,12).

I trykt udgave: Bind 9 side 308 linje 31

◄ desto værre : desværre.

I trykt udgave: Bind 9 side 309 linje 2

◄ og : også.

I trykt udgave: Bind 9 side 309 linje 3

◄ sildigt : sent.

I trykt udgave: Bind 9 side 309 linje 20

◄ afkræftet : svækket, afmattet.

I trykt udgave: Bind 9 side 309 linje 21

◄ tærer ikke: nedbrydes, fortæres.

I trykt udgave: Bind 9 side 309 linje 24

◄ i Evigheden er der Tid nok : spiller formentlig på talemåden: 'Vorherre har tid nok', som findes optegnet som nr. 10232 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 2, s. 424.

I trykt udgave: Bind 9 side 309 linje 29

◄ Uroen : pendulet.

I trykt udgave: Bind 9 side 310 linje 1

◄ Tæring : betegnelse for forskellige langvarige sygdomme, som bevirker, at kroppen lidt efter lidt afmagres og svinder ind, eller at enkelte organer lidt efter lidt ødelægges og tæres op.

I trykt udgave: Bind 9 side 310 linje 10

◄ Ligeligheden : ligevægten, balancen, proportionen.

I trykt udgave: Bind 9 side 310 linje 12

◄ nedsætte : forringe, nedvurdere.

I trykt udgave: Bind 9 side 310 linje 16

◄ Krydsen : gåen på kryds og tværs af hinanden, sammenblanding, omvending.

I trykt udgave: Bind 9 side 310 linje 20

◄ Tid og Time : udtrykket bruges af 👤Paulus i ►1 Thess 5,1.

I trykt udgave: Bind 9 side 310 linje 28

◄ Udsoningens: det at gøre noget godt igen, sone noget; forsoningen.

I trykt udgave: Bind 9 side 311 linje 2

◄ hvad i det Foregaaende er udviklet : se s. 303-305. – udviklet: udredt, gjort rede for, fremført.

I trykt udgave: Bind 9 side 311 linje 6

◄ Skilsmissen : adskillelsen.

I trykt udgave: Bind 9 side 311 linje 9

◄ hvad der er blødere end det Blødeste : spiller på 👤Agathons lovprisning af 👤Eros i 👤Platons Symposion (195d-e), hvor han beviser Eros' blidhed: »Thi han vandrer ikke paa Jorden eller paa Hjerneskaller, som just ikke ere meget bløde, nei, han vandrer og boer i det Blødeste af alt; thi i Guders og Menneskers Hjerter og Sjæle opslaaer han sin Bolig, og dog ikke i alle Sjæle uden Forskjel; thi hvor han finder et haardt Gemyt, gaaer han forbi, og tager blot ind, hvor han finder et blødt. Da han nu med Fødderne og paa enhver Maade stedse kun berører det Blødeste af det Blødeste, maa han nødvendig være den Blideste«, Udvalgte Dialoger af Platon ( 175,13) bd. 2, 1831, s. 49. Jf. Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 105,25f., hvor SK henviser til stedet. Sml. den første tale, »Kjerlighed skal skjule Synders Mangfoldighed«, i Tre opbyggelige Taler (1843), i SKS 5, 65,8f.

I trykt udgave: Bind 9 side 311 linje 18

◄ ikke en Splints: fast udtryk: ikke den mindste smule.

I trykt udgave: Bind 9 side 311 linje 32

◄ selv om : selv hvis, selv når.

I trykt udgave: Bind 9 side 312 linje 2

◄ »Glemmer ikke at gjøre vel og at meddele« : citat fra ►Hebr 13,16, hvor der tales om livet til Guds velbehag: »Men glemmer ikke at giøre vel og at meddele, thi saadanne Offere behage Gud vel« (NT-1819). – Glemmer: glem. – gjøre vel: handle godt, være godgørende. – meddele: dele med andre, være gavmilde.

I trykt udgave: Bind 9 side 312 linje 4

◄ Avisskrivere : journalister el. blot folk, der skriver meget i avisen.

I trykt udgave: Bind 9 side 312 linje 7

◄ Rodemestere: kommunal embedsmand, der i et bestemt bydistrikt havde forskellige opsynshverv, bl.a. skatteopkrævning.

I trykt udgave: Bind 9 side 312 linje 7

◄ Stodderkonger: el. stodderfoged, dvs. en kommunal betjent, der holder opsyn med stoddere (tiggere); også overført om en indbildt og ubehagelig person, der selvbestaltet gør sig til talsmand for nogens sag (som en 'konge uden land').

I trykt udgave: Bind 9 side 312 linje 7

◄ forskylde : være skyld i, forvolde.

I trykt udgave: Bind 9 side 312 linje 10

◄ Prædikeforedraget : dvs. den i kirken holdte prædiken.

I trykt udgave: Bind 9 side 312 linje 15

◄ i bibelsk Forstand »sukke mod« : 158,11.

I trykt udgave: Bind 9 side 312 linje 19

◄ Vee Den, som opæder Enkers : hentyder til 👤Jesu veråb over de skriftkloge og farisæerne i ►Matt 23,14: »Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke [øjentjenere, hyklere]! at I opæde Enkers Huse« (NT-1819). Sml. ►Jak 1,27 ( 21,5). – opæder: ødsler bort.

I trykt udgave: Bind 9 side 312 linje 21

◄ Prædiker : prædikant.

I trykt udgave: Bind 9 side 312 linje 22

◄ der vel: egentlig.

I trykt udgave: Bind 9 side 312 linje 23

◄ tilgavns : grundigt, ordentligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 312 linje 24

◄ »forhindre vore Bønner« (1 Pet. 3, 7) : frit citat fra formaningen til hustruer og ægtemænd i ►1 Pet 3,7: »Desligste [ligeså], I Mænd, lever med Eders Hustruer, som med den svagere Deel, med Forstand, og beviser dem Ære, da de ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave; paa det [for at] Eders Bønner ikke skulle [skal] forhindres« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 313 linje 9

◄ himmelraabende : højst forkasteligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 313 linje 9

◄ forfordeelte : behandlede nogen ugunstigere end andre, forurettede.

I trykt udgave: Bind 9 side 313 linje 10

◄ Hjerte i sin Barm : ordspil på 'barmhjertighed', der dog etymologisk ikke betyder at have 'hjerte i sit bryst', men derimod kommer af ty. 'be-armhertich', egl. 'med hjerte for de arme el. ulykkelige'.

I trykt udgave: Bind 9 side 313 linje 16

◄ lægge det (...) nær : gøre det oplagt, få det til næsten at give sig selv.

I trykt udgave: Bind 9 side 313 linje 28

◄ helligt rødmende i Undseelse, som det sømmer sig en Christen : hentyder formentlig til ►Hebr 12,28: »Efterdi vi da have bekommet [modtaget] et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunne tiene Gud velbehageligen, med Undseelse og Ærefrygt« (NT-1819). – Undseelse: ærbødighed, ærefrygt (for Gud).

I trykt udgave: Bind 9 side 313 linje 34

◄ saaledes uvillig til at gjøre den Tilstaaelse ... at han har Ære deraf : hentyder til ►Matt 6,1-2, hvor 👤Jesus taler om det at give almisse: »Vogter Eder, at I ikke giøre Eders Almisse for Menneskene, for at ansees af dem, ellers have I ikke Løn hos Eders Fader, som er i Himlene. Derfor, naar du giør Almisse, skal du ikke lade blæse i Basune for dig, som Øienskalke [øjentjenere, hyklere] giøre i Synagoger og paa Gader, paa det de kunne æres af Mennesker; sandelig siger jeg Eder: de have deres Løn borte« (NT-1819). – Aasyn: ansigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 314 linje 1

◄ Den er det, hvis Venstre ... hvad den Høire gjør : hentyder til ►Matt 6,3-4 ( 21,29).

I trykt udgave: Bind 9 side 314 linje 4

◄ den barmhjertige Samaritan : hentyder til 👤Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner, ►Luk 10,25-37 ( 30,1).

I trykt udgave: Bind 9 side 314 linje 11

◄ fra Jericho til Jerusalem : omvendt i lignelsen, ►Luk 10,30 ( 30,1).

I trykt udgave: Bind 9 side 314 linje 13

◄ ikke eiede en Hviid : 105,4.

I trykt udgave: Bind 9 side 314 linje 18

◄ ikke ude : ikke fortalt færdig, ikke forbi.

I trykt udgave: Bind 9 side 314 linje 20

◄ forføiet sig bort : begivet sig bort.

I trykt udgave: Bind 9 side 314 linje 22

◄ Fortællingen om hiin Qvinde, der lagde de to Penninge i Tempelkisten : hentyder til beretningen om den fattige enke i ►Luk 21,1-4: »Men i det han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste. Men han saae og [også] en fattig Enke, som lagde to Skierve deri. Og han sagde: sandelig, siger jeg Eder: denne fattige Enke haver lagt Mere, end alle. Thi alle disse have lagt af deres Overflod, som Gaver for Gud; men denne haver af sin Armod lagt al sin Eiendom« (NT-1819). – Penninge: småmønter ( 175,17). – Tempelkisten: el. tempelblokken, dvs. en bøsse, hvori man kunne lægge gaver til templet.

I trykt udgave: Bind 9 side 314 linje 28

◄ mærket : bemærket, observeret.

I trykt udgave: Bind 9 side 314 linje 33

◄ »at hun gav mere end alle de Rige«! : hentyder til ►Luk 21,3 ( 314,28).

I trykt udgave: Bind 9 side 315 linje 2

◄ Skilling (...) hundrede Rigsbankdaler : 176,4.

I trykt udgave: Bind 9 side 315 linje 8

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 315 linje 9

◄ fordunkler : overskygger.

I trykt udgave: Bind 9 side 315 linje 10

◄ den lille Skjerv : det ubetydelige beløb ( 314,28).

I trykt udgave: Bind 9 side 315 linje 14

◄ mærkeligt Udtryk: bemærkelsesværdigt, påfaldende.

I trykt udgave: Bind 9 side 315 linje 23

◄ »hun gav af sin Armod« : hentyder til ►Luk 21,4 ( 314,28).

I trykt udgave: Bind 9 side 315 linje 24

◄ de glimrende Dyder : 60,14.

I trykt udgave: Bind 9 side 315 linje 33

◄ efter Ordet : bogstavelig talt.

I trykt udgave: Bind 9 side 316 linje 3

◄ forglemt : ganske glemt.

I trykt udgave: Bind 9 side 316 linje 6

◄ Hiin fremmede Fyrste ... »her ligger en By, som er tilfals, og blot venter paa en Kjøber« : hentyder til en replik af 👤Jugurtha (d. 104 f.Kr.), konge over 📌Numidien i 📌Nordafrika, der ved at bestikke senatorer havde opnået store fordele i 📌Rom, hvorfor han ved sin afrejse skulle havde sagt som anført, jf. 📖 Sallust Bellum Jugurthinum, 35, i 📖 C. Sallusti Crispi opera quae supersunt bd. 1-2, udg. af 👤F. Kritzius, 📌Leipzig 1828-34, ktl. 1269-1270; bd. 2, s. 211. I Sallusts Jugurthinske Krig, overs. af 👤R. Møller, 📌Kbh. 1812, lyder replikken: »See der en By, som er tilfals, og som snart vil gaae til Grunde, naar den finder en Kiøber«, s. 48.

I trykt udgave: Bind 9 side 316 linje 22

◄ hiin ædle eenfoldige Vise ... for sin Underviisning : hentyder til 👤Sokrates ( 362,21), der flere steder i 👤Platons Sokrates' Forsvarstale betoner, at han ikke som sofisterne har taget penge for sin undervisning, jf. fx det tidligere anførte citat ( 131,24).

I trykt udgave: Bind 9 side 316 linje 34

◄ Apostelen Paulus arbeidede hellere ... ved at tage Penge derfor : 👤Paulus giver flere steder afkald på sin ret som apostel til at blive økonomisk understøttet af menighederne, idet han for evangeliets skyld hellere selv vil tjene til sit ophold. Dette redegør han for i ►1 Kor 9,1-18; sml. ►1 Kor 4,11-12. I ►ApG 20,33-34 siger han til de ældste i 📌Efesos: »Sølv eller guld eller tøj har jeg ikke forlangt af nogen. I ved selv, at disse hænder har tjent til alt, hvad jeg og mine medarbejdere havde brug for.« Se også ►1 Thess 2,1-9 ( 361,2). – nedværdige: nedsætte i værdighed, vanære. – Paulus: 59,17.

I trykt udgave: Bind 9 side 316 linje 35

◄ Den dømmer, at det er Særhed : I Philosophiske Smuler (1844), i SKS 4, 219f., siges det om 👤Sokrates ( 362,21), at han »forekom Menneskene en Særling«, og i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), i SKS 7, 83,26-28, hedder det: »ifølge Plato og Alcibiades skal det have været en almindeligere Mening idetmindste at ansee ham for sær, ατοποσυδ«. Jf. også Om Begrebet Ironi (1841), SKS 1, 181. Det 'underlige', 'sære', 'påfaldende' (gr. ατοπος) ved Sokrates fremhæves flere steder i 👤Platons dialoger, fx i Alkibiades I, 106a, og Symposion, 215a. I Theaitetos, 149a, siger han, at man kalder ham en stor særling, der sætter folk i forlegenhed (jf. Platons Skrifter ( 131,24), hhv. bd. 10, s. 239, bd. 3, s. 138 og bd. 6, s. 102).

I trykt udgave: Bind 9 side 317 linje 6

◄ tugtede : opdragede, disciplinerede.

I trykt udgave: Bind 9 side 317 linje 14

◄ udgaaet den Befaling : spiller på ►Luk 2,1: »Men det begav sig [skete] i de Dage, at en Befaling udgik fra Keiser 👤Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 317 linje 19

◄ tage paa : puste sig op, skælde ud.

I trykt udgave: Bind 9 side 317 linje 30

◄ Tavlepengene: penge til kirkens funktionærer el. til sognets fattige, som under gudstjenesten blev indsamlet i en skuffeformet træplade (en 'tavle') på et skaft. Pengene kunne dog også lægges i kirkeblokken og blev da undertiden kaldt 'blokpenge'.

I trykt udgave: Bind 9 side 317 linje 32

◄ Brøde : alvorlig forseelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 317 linje 33

◄ En hedensk Keiser ... lugte til Penge : hentyder unøjagtigt til en anekdote om den rom. kejser 👤Titus Flavius Vespasianus (kejser 69-79 e.Kr.), som findes i 👤Svetons biografi over denne, kap. 23, i De vita Caesarum (8. bog). Her hedder det: »Da hans Søn Titus lastede ham, at han havde fundet paa at lægge Skat ogsaa paa Urinen [nemlig på nødtørftsanstalterne], holdt han ham nogle Penge for Næsen, som vare indkomne af det første Qvartal, og spurgte: 'om Lugten var ham imod'? Da han sagde nei, svarer han: 'men det er af Urinen'«, Caji Svetonii Tranqvilli Tolv første Romerske Keiseres Levnetsbeskrivelse, ( 269,20) bd. 2, s. 213.

I trykt udgave: Bind 9 side 318 linje 11

◄ Læbernes Offer og Gud velbehageligt : hentyder til ►Hebr 13,15-16: »Ved ham lader os da altid frembære Gud Lov-Offer, det er [det vil sige], en Frugt af Læber, som bekiende hans Navn. Men glemmer ikke at giøre vel og at meddele, thi saadanne Offere behage Gud vel« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 318 linje 18

◄ som Skriften siger, en sød Lugt i Guds Næse : hentyder til ►3 Mos 1,9, hvor brændofferet på alteret kaldes: »en sød Lugt for Herren« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 9 side 318 linje 20

◄ M. T. : min tilhører.

I trykt udgave: Bind 9 side 318 linje 22

◄ i udmærket og fortrinlig Forstand : svarende til det gr. udtryk ϰατ' εξοχην (kat' exochēn) og det lat. 'sensu eminenti(ori). – fortrinlig: særlig, eminent.

I trykt udgave: Bind 9 side 319 linje 5

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 319 linje 7

◄ falsk Undseelse : uægte el. misforstået undseelse; falsk beskedenhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 319 linje 14

◄ den sande den kommer først : dvs. den sande undseelse ( 313,34).

I trykt udgave: Bind 9 side 319 linje 15

◄ vide det vel : ved det godt, rigtignok.

I trykt udgave: Bind 9 side 319 linje 21

◄ henveirede Suk: bortblæste, bortvejrede.

I trykt udgave: Bind 9 side 319 linje 22

◄ blæser Sligt bort : ser bort fra alt dette, blæser på det.

I trykt udgave: Bind 9 side 319 linje 24

◄ knap og kneben : sparsommelig, påholdende, karrig.

I trykt udgave: Bind 9 side 319 linje 26

◄ frastødende : afvisende.

I trykt udgave: Bind 9 side 319 linje 28

◄ Mærkelige : bemærkelsesværdige, særegne.

I trykt udgave: Bind 9 side 320 linje 2

◄ Evangeliet om den rige og den fattige Mand ... og slikkede hans Saar : sigter til 👤Jesu lignelse om den rige mand og 👤Lazarus, ►Luk 16,19-31: »Der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur, og kosteligt [kostbart] Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde. Der var og [også] en Fattig, ved Navn Lazarus, som var lagt for hans Dør, fuld af Saar. Og han begierede [ønskede] at mættes af de Smuler, som faldt af den Riges Bord; men og [også] Hundene kom, og slikkede hans Saar. Men det begav sig, at den Fattige døde, og han blev henbaaren af Englene i 👤Abrahams Skiød; men den Rige døde ogsaa, og blev begraven. Og der han opløftede sine Øine i 📌Helvede, der han var i Pine, saa han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skiød. Og han raabte, og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand, og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen [svært] i denne Lue. Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gods i din Levetid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines. Og foruden alt dette er imellem os og Eder et stort Svælg [dyb afgrund] befæstet, at de, som ville fare herfra ned til Eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os. Men han sagde: saa beder jeg dig, Fader, at du sender ham til min Faders Huus. Thi jeg haver fem Brødre: paa det han kan vidne for dem, at ikke ogsaa de komme i denne Pines Sted. Abraham sagde til ham: de have 👤Moses og Propheterne, lad dem høre dem. Men han sagde: ak nei, Fader Abraham! men dersom Nogen fra de Døde gik til dem, da omvendte de sig. men han sagde til ham: høre de ikke Moses og Propheterne, da troe de ikke heller, om Nogen opstod fra de Døde« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 320 linje 4

◄ Fortællingen om den barmhjertige Samaritan ... Leviten og Præsten : 30,1.

I trykt udgave: Bind 9 side 320 linje 12

◄ Lædskedrik : læskende tår vand; sml. den rige mands ønske ( 320,5).

I trykt udgave: Bind 9 side 321 linje 1

◄ Cither : et strengeinstrument, der hyppigt forekommer i GT.

I trykt udgave: Bind 9 side 321 linje 4

◄ den halve Skilling : dvs. så lidt som ingenting ( 176,4).

I trykt udgave: Bind 9 side 321 linje 14

◄ Man har et Stykke, der forestiller ... paa den anden Side en Lodsbaad : sigter til et litografi af P.N. Sølling efter tegning af 👤Christian Hornemann, udført af 👤G.L. Fehr og med et vers af den da.-no. digter 👤C.H. Pram (se SKS K20, s. 170, illustration 21

16. Litografi af kommandør P.N. Sølling efter tegning af Chr. Hornemann, »Armod og voldsom Død« til venstre, »Velstand og naturlig Død« til højre. SMK Foto, Statens Museum for Kunst
). Litografiet, der første gang blev trykt i Gravlilier til Peder Norden Søllings Minde, 📌Kbh. 1827, blev siden optrykt flere gange. Den da.-no. søofficer, fra 1812 kommandør, 👤Peter Norden Sølling (1758-1827) konstruerede o. 1800 en ny type lods- el. redningsbåde, »Søllingske Lodsbaade«, som viste sig at være så sødygtige, at de blev indført mange steder langs den no. kyst.

I trykt udgave: Bind 9 side 321 linje 22

◄ skjendede : straffede med hårde ord, udskældte.

I trykt udgave: Bind 9 side 321 linje 29

◄ vistnok : helt sikkert, sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 321 linje 33

◄ uden som : som andet end.

I trykt udgave: Bind 9 side 321 linje 34

◄ tusinde Rigsbankdaler : 176,4.

I trykt udgave: Bind 9 side 322 linje 9

◄ den kjerlige Styrelse : dvs. Gud ( 28,6).

I trykt udgave: Bind 9 side 322 linje 20

◄ Hospitalerne : forskellige slags forsørgelsesanstalter, hvor fattige, uarbejdsdygtige, syge, og gamle kunne få gratis ophold og pleje.

I trykt udgave: Bind 9 side 323 linje 7

◄ men vel: rigtignok, sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 323 linje 9

◄ Der staaer ogsaa, mærkeligt nok, under hiint Stykke ... Velstand – og naturlig Død : 321,22. – mærkeligt: bemærkelsesværdigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 323 linje 10

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 323 linje 36

◄ Betydelighed : betydning.

I trykt udgave: Bind 9 side 324 linje 6

◄ naar saa er : når det forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 9 side 324 linje 13

◄ glimrende : blændende, brillerende.

I trykt udgave: Bind 9 side 324 linje 14

◄ Kredse : ringe.

I trykt udgave: Bind 9 side 324 linje 19

◄ udstyret med Stjerner og Baand : dvs. dekoreret med ridderkorsets ordenstegn og ordensbånd, som fx højtstående gejstlige blev det, jf. journaloptegnelse NB5:48 (1848), i SKS 20, 392,30f.

I trykt udgave: Bind 9 side 324 linje 31

◄ Der fortælles om Apostelen Petrus ... sprang op, stod, gik omkring : sigter til ►ApG 3,1-8: »Men Petrus og 👤Johannes gik tilsammen op i Templet ved Bedestunden, som var den niende Time. Og en Mand, som var halt fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de dagligen ved den Tempel-Dør, som kaldtes den skiønne, at tigge Almisse af dem, som gik ind i Templet. Der han saae Petrus og Johannes, i det de vilde gaae ind i Templet, bad han om Almisse. Da saae Petrus tilligemed Johannes stivt paa ham, og sagde: see paa os! Og han gav Agt paa dem, efterdi han forventede at faae Noget af dem. Men Petrus sagde: Sølv og Guld haver jeg ikke; men det, som jeg haver, det giver jeg dig: i 👤Jesu Christi Nazaræi Navn staae op, og gak [gå]. Og han greb ham ved den høire Haand, og reiste ham op. Men straks bleve hans Been og Ankler stærke, og han sprang op, stod, gik omkring, og fulgte med dem i Templet, gik omkring, og sprang, og lovede [lovpriste] Gud« (NT-1819). – Apostlen Petrus: Petrus (i genitiv Petri) er lat. form for 👤Peter, opr. et gr. tilnavn, som senere blev et egennavn (hans opr. navn var Simeon el. Simon), fisker, en af Jesu tolv apostle, efter Jesu død og opstandelse leder af den kristne menighed i 📌Jerusalem.

I trykt udgave: Bind 9 side 325 linje 14

◄ drager (...) paa sig : pådrager sig.

I trykt udgave: Bind 9 side 325 linje 21

◄ fire Skilling : fast udtryk for et meget lille beløb ( 176,4).

I trykt udgave: Bind 9 side 325 linje 31

◄ adspredes : forstyrres, distraheres, bliver ukoncentreret.

I trykt udgave: Bind 9 side 325 linje 32

◄ naar er: hvornår.

I trykt udgave: Bind 9 side 326 linje 6

◄ »At bestaae efter at have overvundet Alt« (Eph. 6. 13.) : citat fra ►Ef 6,13, hvor 👤Paulus skriver om Guds fulde rustning: »Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at I kunne giøre Modstand paa den onde Dag, og bestaae, efter at have overvundet Alt« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 327 linje 4

◄ rive En om : vælte en omkuld.

I trykt udgave: Bind 9 side 327 linje 7

◄ den forsøgte Apostel : dvs. den hårdt prøvede 👤Paulus ( 59,17), jf. fx ►2 Kor 11,23-26.30-33, hvor Paulus stolt skriver: »Jeg har slidt og slæbt, tit været i fængsel, fået slag i massevis, jeg har været i livsfare mange gange. Af jøderne har jeg fem gange fået fyrre slag minus ét, jeg har fået pisk tre gange, er blevet stenet én gang, har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav et helt døgn. Ofte på rejse, i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare fra mit eget folk, i fare fra hedninger, i fare i byer, i fare i ørkener, i fare på havet, i fare blandt falske brødre. (...) / Hvis jeg skal være stolt, vil jeg være stolt af min magtesløshed. Gud, Herren 👤Jesu fader, som skal prises til evig tid, han ved, at jeg ikke lyver. I 📌Damaskus holdt kong Aretas' statholder damaskenernes by bevogtet for at gribe mig, men jeg blev firet ned i en kurv gennem en åbning i muren og slap ud af hans hænder.«

I trykt udgave: Bind 9 side 327 linje 9

◄ frygtagtigt : frygtsomt, bange.

I trykt udgave: Bind 9 side 327 linje 10

◄ aldrig gaaer i Fare : spiller på 👤H.A. Brorsons salme »Jeg gaaer i Fare, hvor jeg gaaer« (1734), jf. 📖 Troens rare Klenodie, i nogle aandelige Sange fremstillet af Hans Adolph Brorson, udg. af 👤L.C. Hagen, 📌Kbh. 1834 [1734], ktl. 199. DDS, nr. 45.

I trykt udgave: Bind 9 side 327 linje 10

◄ staaer imod : gør el. yder modstand, sætte sig imod; her også som et ordspil på 'mod-stand'.

I trykt udgave: Bind 9 side 327 linje 25

◄ ligger under : bukker under.

I trykt udgave: Bind 9 side 328 linje 4

◄ falder han gjerne, som man siger, over sine egne Been : dvs. falder el. snubler uden at støde på nogen egl. hindring, som udtryk for ubehændighed; talemåden findes optegnet i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 1, s. 192.

I trykt udgave: Bind 9 side 328 linje 5

◄ Paulus siger et andetsteds, at vi i Troen mere end seire : sigter til ►Rom 8,37 ( 41,7). – Paulus: 59,17.

I trykt udgave: Bind 9 side 328 linje 9

◄ som hiin Hærfører behøvede ... nok til hans Undergang : hentyder til beretningen om feltherren Pyrrhos (319-272 f.Kr.), fra 296 f.Kr. konge af 📌Epeiros, som findes fortalt i 👤Plutarks biografi »Pyrrhus«, kap. 21, i Vitae parallelae (De parallelle liv). Efter at have fortalt om, hvorledes Pyrrhos havde besejret romerne i et blodigt slag ved 📌Asculum i 📌Apulien 279 f.Kr., beretter Plutark: »Begge Armeerne trak sig tilbage, og man fortæller, at 👤Pyrrhus skal have svaret En, som lykønskede ham til det vundne Slag: 'Vinde vi endnu en Sejer over Romerne, saa er det aldeles ude med os.' Virkelig havde han og [også] tabt en betydelig Del af den Armee, han havde bragt over med sig til 📌Italien, og sine Fortrolige og sine Generaler havde han, paa meget Faa nær, mistet Alle. Det lod sig ej heller gjøre for ham at faae andre og nye Tropper bragte herover, og hvad hans italienske Bundsforvante [forbundsfæller] angik, hos dem fandt han altfor megen Træthed og Dorskhed. Den romerske Armee derimod, der havde i 📌Rom saa at sige en bestandig vældende Kilde, kunde meget hurtig og let faae dens Afgang erstattet og blive fuldstændig igjen; og det var saa langt fra at Romerne ved deres lidte Nederlag tabte Modet, at de meget meer derved bleve opbragte, og saaledes af Ærgjerrighed fremskyndede til at drage kjække i Krigen«, Plutark's Levnetsbeskrivelser ( 138,29) bd. 4, s. 182f.

I trykt udgave: Bind 9 side 328 linje 13

◄ mattes : blive svækket, træt.

I trykt udgave: Bind 9 side 328 linje 16

◄ fordrage : tåle, udholde, modstå.

I trykt udgave: Bind 9 side 328 linje 18

◄ toges (...) forfængeligt : misbrugtes, vanhelligedes.

I trykt udgave: Bind 9 side 328 linje 20

◄ vistnok : sandelig, visselig.

I trykt udgave: Bind 9 side 328 linje 27

◄ intet Menneske skal prise sig lykkeligt førend han er død : 39,2.

I trykt udgave: Bind 9 side 328 linje 29

◄ tilgavns : fuldt ud, ordentligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 328 linje 33

◄ den gudelige Betragtning : den gudfrygtige, opbyggelige tanke el. betragtningsmåde.

I trykt udgave: Bind 9 side 329 linje 4

◄ I den første Strid ... Seiren, som vindes : sml. ►1 Joh 5,4: »vor Tro er den Seier, som haver overvundet Verden« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 329 linje 13

◄ gjøre ham kold : gøre ham udeltagende, ufølsom, afvisende.

I trykt udgave: Bind 9 side 330 linje 4

◄ ligegyldig mod : uinteresseret i, ligeglad med.

I trykt udgave: Bind 9 side 330 linje 4

◄ Rigdoms Dyb af Godhed : en dyb rigdom af godhed; udtrykket spiller formentlig på ►Rom 11,33, hvor 👤Paulus skriver: »O Riigdoms Dyb, baade paa Guds Viisdom og Kundskab!« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 330 linje 5

◄ i Tidens Længde : efter en (lang) tids forløb, i årenes løb, gennem tiden.

I trykt udgave: Bind 9 side 330 linje 6

◄ ret aabenbart : helt åbenlyst.

I trykt udgave: Bind 9 side 330 linje 11

◄ priseligt : prisværdigt, rosværdigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 330 linje 32

◄ »naar Du offrer ... kommer der ihu« (...) »... og Du kommer ... offre Din Gave.« : citat fra 👤Jesu tale om vrede i bjergprædikenen, ►Matt 5,23-24 (NT-1819); de parentetiske indskud er SKs. Sml. NB2:8 (1847), i SKS 20, 140f. – kommer der ihu: dér husker på, erindrer. – gak: gå.

I trykt udgave: Bind 9 side 331 linje 12

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 331 linje 19

◄ Vistnok : rigtigt nok, sandt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 331 linje 21

◄ bag Øret : dvs. i tankerne, i erindringen.

I trykt udgave: Bind 9 side 331 linje 24

◄ er (...) betænkt paa : er indstillet på, har i sinde.

I trykt udgave: Bind 9 side 331 linje 28

◄ »vær snart velvillig mod Din Modstander« : citat fra 👤Jesu bjergprædiken, ►Matt 5,25, som fortsætter: » medens du er med ham paa Veien, at Modstanderen ikke skal overantvorde [overdrage] Dommeren dig, og Dommeren skal overantvorde Tieneren dig, og du skal kastes i Fængsel« (NT-1819). – vær snart: være straks, skynd dig at være.

I trykt udgave: Bind 9 side 331 linje 28

◄ »snarere« : hurtigere.

I trykt udgave: Bind 9 side 331 linje 30

◄ pas vel paa : vær helt opmærksom på, giv stor agt på.

I trykt udgave: Bind 9 side 331 linje 33

◄ Det er jo Gud i Himlene ... »lader Eder forlige« : hentyder til ►2 Kor 5,18-20, hvor 👤Paulus skriver om forligelsens tjeneste: »Men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv ved Jesum Christum, og gav os Forligelsens Tienste. Efterdi Gud i Christo forligte Verden med sig selv, i det han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os. Derfor ere vi Sendebud i Christi Sted, som om Gud formanede formedelst os; vi bede i Christi Sted: lader Eder forlige med Gud« (NT-1819). – Apostlen: dvs. Paulus ( 59,17).

I trykt udgave: Bind 9 side 332 linje 4

◄ Gud elskede os først : 106,13.

I trykt udgave: Bind 9 side 332 linje 6

◄ Saa kæmper: formentlig: således.

I trykt udgave: Bind 9 side 332 linje 12

◄ vinde En, at vinde En for sig : i betydningen: indtage el. overbevise én, stemme én gunstigt, knytte én (fast, varigt) til sig. Sml. udtrykket 'at vinde mennesker' ( 360,25).

I trykt udgave: Bind 9 side 332 linje 16

◄ Hvor skulde: hvordan.

I trykt udgave: Bind 9 side 332 linje 17

◄ i Stigen : stigende i styrke og accentuering.

I trykt udgave: Bind 9 side 332 linje 23

◄ at overvinde Ondt med Godt : hentydning til ►Rom 12,21, hvor 👤Paulus skriver om livet efter Guds vilje: »Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.«

I trykt udgave: Bind 9 side 332 linje 33

◄ den forlorne Søns Broder : hentyder til 👤Jesu lignelse om den fortabte søn ( 97,6).

I trykt udgave: Bind 9 side 333 linje 10

◄ fromt bedrog : 252,12.

I trykt udgave: Bind 9 side 333 linje 23

◄ tilladeligt : forsvarligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 333 linje 25

◄ ret indlysende: helt, ganske.

I trykt udgave: Bind 9 side 333 linje 31

◄ frastødt fra : stødt bort fra.

I trykt udgave: Bind 9 side 334 linje 2

◄ Vidunder : under.

I trykt udgave: Bind 9 side 334 linje 7

◄ lige mod : lige modsat.

I trykt udgave: Bind 9 side 334 linje 7

◄ Ordsproget: at man ikke kan gjøre to Ting paa een Gang : ordsproget el. talemåden findes optegnet i E.👤Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 1, s. 171.

I trykt udgave: Bind 9 side 334 linje 8

◄ hidset : opildnet, ansporet.

I trykt udgave: Bind 9 side 334 linje 14

◄ hidsigt : heftigt, lidenskabeligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 334 linje 27

◄ mestre : beherske, betvinge, underkue.

I trykt udgave: Bind 9 side 334 linje 33

◄ Tusindkunstner : taskenspiller, tryllekunstner.

I trykt udgave: Bind 9 side 335 linje 4

◄ Undseelse : respekt, beskedenhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 335 linje 9

◄ den anden Natur : dvs. en indgroet vane (ligeså stærk som den medfødte natur); jf. den kendte talemåde 'vanen er den anden natur', som kan føres tilbage til 👤Cicero De finibus bonorum et malorum (Om det højeste må for godt og ondt), 5, 25 (74), og tidligt blev benyttet af 👤Augustin i Adversus Julianum (Mod Julian), 5, 59.

I trykt udgave: Bind 9 side 335 linje 17

◄ Kunstopgaver: opgave, der stilles en kunstner, til udførelse af et kunstværk.

I trykt udgave: Bind 9 side 335 linje 19

◄ Lovens strenge Bud : sigter til ►Matt 5,23-24 ( 331,12).

I trykt udgave: Bind 9 side 335 linje 22

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 336 linje 9

◄ betyder : lader forstå, tilkendegiver.

I trykt udgave: Bind 9 side 336 linje 9

◄ hellig Undseelse : 313,34.

I trykt udgave: Bind 9 side 336 linje 20

◄ himmelraabende : iøjefaldende, betydelige.

I trykt udgave: Bind 9 side 337 linje 1

◄ understaae sig : understå sig i, vove, driste sig til.

I trykt udgave: Bind 9 side 337 linje 2

◄ lokkende : på uselvisk vis udøvende en dragende virkning (på en person) gennem mildhed, kærlighed, venlighed (for at overvinde vedkommendes umiddelbare forbehold).

I trykt udgave: Bind 9 side 337 linje 18

◄ vinkende : kaldende, indbydende.

I trykt udgave: Bind 9 side 337 linje 18

◄ derhos : desuden.

I trykt udgave: Bind 9 side 337 linje 23

◄ anholder om : anmoder om, beder om; spiller på udtrykket: 'anholde om ens hånd', dvs. bejle el. fri til en.

I trykt udgave: Bind 9 side 337 linje 32

◄ dog vel : sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 337 linje 36

◄ frie En fra det Onde : hentyder til syvende bøn i Fadervor, ►Matt 6,13: »Men frie os fra det Onde!« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 338 linje 4

◄ at man altid faaer Svar som man spørger : ordsprog el. talemåde, der egl. angiver, at man ikke kan vente en venligere tone, end man selv har anslået, altså at man får 'svar på tiltale'.

I trykt udgave: Bind 9 side 338 linje 11

◄ »elsker Du mig nu virkeligen?« : frit citat fra ►Joh 21,15-17 ( 156,22).

I trykt udgave: Bind 9 side 338 linje 15

◄ Vidunderlige : forunderlige, mærkværdige.

I trykt udgave: Bind 9 side 338 linje 19

◄ den Ene spørger jo i Øster, og den Anden svarer i Vester : dvs. man svarer ikke på det stillede spørgsmål el. giver et meningsløst svar; ordsproget findes optegnet 👤C. Molbech Danske Ordsprog, Tankesprog og Riimsprog ( 96,3), s. 355; sml. nr. 9545 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 2, s. 351.

I trykt udgave: Bind 9 side 338 linje 20

◄ holde ud med : holde ud så længe som.

I trykt udgave: Bind 9 side 338 linje 26

◄ IX Den Kjerlighedens Gjerning at erindre en Afdød : Talen er muligvis inspireret el. foranlediget af 👤C.H. Visbys prædiken på første påskedag, »Kjærligheden til de Afdøde«, hvori det bl.a. hedder: »Og naar man underkaster det Spørgsmaal en nøiere Afgjørelse: 'hvorfor Menneskene elske En eller Anden?' fremtræder ofte deres Kjærlighed i en saadan Skikkelse for os, at vi i den ikke kunne finde noget Beviis for deres himmelske Herkomst. / Kjærligheden til de Afdøde er derimod aldeles reen og ublandet. Ved denne Kjærlighed kan Tanken ikke være om noget Jordisk eller Ureent. Den er tillige fri for enhver Egennytte. De Døde kunne Intet gjøre for os. Vi vente Intet af dem og elske dem kun for deres egen Skyld. Ogsaa er denne Kjærlighed allerede prøvet og har bestaaet sin Prøve. Den har overlevet Skilsmissen: den er ikke bleven udslukket ved Frastanden. Den har viist, at den kan vedblive, skjøndt man ikke længere seer dem, som man har kjære. Den trænger ikke til, dagligen paany at oplives og styrkes ved fortsatte Beviser paa Kjærlighed og Ømhed. Det er Kjærligheden i sin aandigste og reeneste Skikkelse, og den eneste Følelse, med hvilken vi paa en oplysende Maade kunne sammenligne Kjærligheden til Gud«, 📖 For huuslig Andagt. Et Ugeskrivt, udg. af C.H. Visby, bd. 2-3, 📌Kbh. 1839-40, ktl. 370-371; bd. 2, s. 228.

I trykt udgave: Bind 9 side 339 linje 1

◄ holde Oversigten : bevare overblikket.

I trykt udgave: Bind 9 side 339 linje 4

◄ vidtløftigt : som har stor udstrækning, omfattende, komplekst.

I trykt udgave: Bind 9 side 339 linje 4

◄ kort Indbegreb : sammenfatning af et større system til en sammensat helhed. Anvendtes ofte i titlen på småskrifter om filosofiske, religiøse og litterære emner.

I trykt udgave: Bind 9 side 339 linje 5

◄ Overskuelsens : overblikkets.

I trykt udgave: Bind 9 side 339 linje 6

◄ Livet ført tilbage til sin korteste Skikkelse : sml. s. 110.

I trykt udgave: Bind 9 side 339 linje 7

◄ gjøre Prøve paa : underkaste (noget) en prøve, teste.

I trykt udgave: Bind 9 side 339 linje 9

◄ ud til de Døde : dvs. ud på kirkegården, her rimeligvis 📌Assistens Kirkegård på 📌Nørrebro, o. 1½ km uden for 📌Nørreport. Kirkegården blev anlagt 1760 for at aflaste de overfyldte sognekirkegårde inden for voldene. Endnu i 1840'erne havde hvert enkelt sogn sin afgrænsede kirkegård, dels på »Gamle Kirkegaard« (i dag benævnt afsnit A), dels på »Ny Assistens Kirkegaard« (i dag benævnt afsnit B-G), som blev anlagt ved udvidelsen i 1805.

I trykt udgave: Bind 9 side 339 linje 14

◄ »der samles alle Veie« : omtrentligt citat fra 👤N.F.S. Grundtvigs salme »Her mødes alle Veie« (1824), hvor første strofe lyder: »Her mødes alle Veie, / Paa Gravens bratte Rand; / Her er vort sidste Leie / i Skyggers mørke Land; / Her synke alle Hænder, / Her visner Glædens Krands, / Her samles Muldets Frænder, / Her jordes Støvets Glands.« Salmen blev optaget som nr. 612 i 📖 Evangelisk-kristelig Psalmebog, til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt, 📌Kbh. 1845, ktl. 197; nærmere bestemt i det deri indeholdte Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog. Ved Kongelig Resolution af 20de Febr. 1845 autoriseret til Brug i de Menigheder, som maatte ønske at afbenytte det, Kbh. 1845, hvori Grundtvig havde fået optaget fire salmer.

I trykt udgave: Bind 9 side 339 linje 14

◄ »Muldets Frænder« : dvs. muldets slægtninge, menneskene, der er skabt af jord og bliver til jord ( 339,20). Udtrykket er et citat fra 👤Grundtvigs ovenfor anførte salme ( 339,14).

I trykt udgave: Bind 9 side 339 linje 17

◄ Blodsforvandte : blodbeslægtede, kødelige slægtninge.

I trykt udgave: Bind 9 side 339 linje 19

◄ de ere af eet Muld : dvs. af samme jord. Der hentydes til begravelsesritualet: »Af Jord est du kommen. / Til Jord skal du blive. / Af Jorden skal du igien opstaa«, Dannemarkes og Norges Kirke-Ritual, 📌Kbh. 1762, s. 328. I slutordene i den forbandelse, Gud udtalte over 👤Adam efter syndefaldet, hedder det: »du er Støv, og skal blive til Støv igien«, ►1 Mos 3,19 (GT-1740); nyere oversættelse skriver 'jord' for 'støv'.

I trykt udgave: Bind 9 side 339 linje 20

◄ tage Sigte paa : om indstilling af våben: sigte på.

I trykt udgave: Bind 9 side 339 linje 22

◄ »mætter med Uro,« : hentyder til ►Job 7,4, hvor 👤Job siger: »Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: naar skal jeg staae op? og naar faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 9 side 340 linje 2

◄ opgiver : stiller.

I trykt udgave: Bind 9 side 340 linje 3

◄ Vederqvægelse : forfriskning.

I trykt udgave: Bind 9 side 340 linje 14

◄ Alens: 214,1.

I trykt udgave: Bind 9 side 340 linje 19

◄ Indsidder : beboer, også: person, der altid er hjemme.

I trykt udgave: Bind 9 side 340 linje 20

◄ gjækkende : spillende et puds, drillende.

I trykt udgave: Bind 9 side 340 linje 22

◄ tilforladeligt : pålideligt, til at stole på.

I trykt udgave: Bind 9 side 340 linje 28

◄ Vidtløftighed : forvirring.

I trykt udgave: Bind 9 side 340 linje 35

◄ føre en egen Regning for : holde et eget regnskab med.

I trykt udgave: Bind 9 side 341 linje 13

◄ indflyder paa : har indflydelse på, indvirker el. influerer på.

I trykt udgave: Bind 9 side 341 linje 14

◄ den Kunst, i Samtale med En at gjøre Dig til »Ingen« : hentyder formentlig til 19. sang, v. 364-413 af 👤Homers Odysséen, hvor 👤Odysseus og hans mænd er fanget i kyklopen 👤Polyfems hule, og hvor Odysseus siger, at hans navn er »Ingen«. Da den blindede kæmpe senere råber om hjælp og de tililende kykloper spørger, om nogen vil gør ham fortræd, svarer han: Ingen! Og så går de igen. Jf. Homers Odyssee, overs. af 👤Chr. Wilster, bd. 1-2; 📌Kbh. 1837; bd. 1, s. 125f. Der hentydes formentlig også til 👤Sokrates' ( 362,21) samtalekunst.

I trykt udgave: Bind 9 side 341 linje 20

◄ Mislighed : tvivl, betænkelighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 341 linje 26

◄ bliver (...) aabenbar : giver sig til kende, bliver synlig.

I trykt udgave: Bind 9 side 341 linje 26

◄ underfundig : listig, snedig.

I trykt udgave: Bind 9 side 341 linje 27

◄ »Græd saa sagteligen ... til Rolighed«, siger Sirach (22, 12) : citat fra Sir ( 20,17) 22,12: »Græd saa sagteligen over en Død, for han er kommen til Roelighed, men en Daares Levnet er værre end Døden« (GT-1740); i nyere bibeloversættelser svarende til ►Sir 22,11.

I trykt udgave: Bind 9 side 342 linje 3

◄ tager (...) paa : tager til.

I trykt udgave: Bind 9 side 342 linje 5

◄ i Øieblikket : i et øjeblik, en kort stund.

I trykt udgave: Bind 9 side 342 linje 6

◄ aflader : holder op, ophører.

I trykt udgave: Bind 9 side 342 linje 6

◄ nogle Ord af Davids Psalme ... min ypperste Glæde« : citat fra ►Sl 137,5-6 i Det Gamle Testamentes poetiske og prophetiske Skrifter ( 17,2) bd. 1, s. 314; SK skriver »Dig« for »Jerusalem« og »ihukommer Dig« for »kommer dig ihu«. – Davids Psalme: Der er en lang jødisk og kristen tradition for at opfatte den israelitiske kong 👤David (o. 1000-960 f.Kr.) som forfatter af de 150 salmer i Salmernes Bog i GT, skønt hans navn kun optræder i overskriften til 73 af dem. Betegnelsen 'Davids Salmer' for Salmernes Bog blev indført af 👤Luther i hans bibeloversættelse; herfra blev den overtaget af reformationstidens da. bibler, blev videreført af de hus- og rejsebibler, der udkom fra 1699 til 1802, og vandt således indpas i den kirkelige og folkelige tradition.

I trykt udgave: Bind 9 side 342 linje 10

◄ Sømmeligheds : anstændighed, tilbørlighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 342 linje 17

◄ uoptugtede : som ikke er tøjlet, udisciplinerede.

I trykt udgave: Bind 9 side 342 linje 25

◄ aabenbart : synligt, åbenlyst.

I trykt udgave: Bind 9 side 342 linje 29

◄ have ligefrem : direkte have.

I trykt udgave: Bind 9 side 343 linje 8

◄ Skjønsomhedens : påskønnelsens.

I trykt udgave: Bind 9 side 343 linje 15

◄ indviet til Erindring : helliget erindringen, i erindringens tjeneste.

I trykt udgave: Bind 9 side 344 linje 5

◄ i den Forstand som Landmanden siger det, saa nedslaaende : hentyder til udtrykket 'nedslået' i betydningen: slået til jorden, omstyrtet, der specielt brugtes om afgrøder, der var ødelagt af stærk nedbør, fx »Hagel kunde nedslaae Landmandens Afgrøder«, Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 83,18f.

I trykt udgave: Bind 9 side 344 linje 9

◄ uden Opløsningens: undtagen, bortset fra.

I trykt udgave: Bind 9 side 344 linje 18

◄ Vel sandt : sandt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 344 linje 19

◄ vistnok : helt sikkert, ganske givet.

I trykt udgave: Bind 9 side 344 linje 30

◄ ordentligviis : almindeligvis, for det meste.

I trykt udgave: Bind 9 side 345 linje 4

◄ afnøde : få en til at gøre noget, aftvinge, affordre.

I trykt udgave: Bind 9 side 345 linje 10

◄ Enken bestormer : 346,2.

I trykt udgave: Bind 9 side 345 linje 15

◄ nøder : tvinger, nødsager, afkræver.

I trykt udgave: Bind 9 side 345 linje 15

◄ bringe (...) i Anslag : regner med, tager i betragtning.

I trykt udgave: Bind 9 side 345 linje 19

◄ betræffende : med hensyn til, angående.

I trykt udgave: Bind 9 side 345 linje 19

◄ ligger i sin Grav med tre Alen Jord over sig : if. reglement for 📌Assistens Kirkegård af 15. feb. 1805, § 6, skulle gravene være mindst 3 alen dybe. – Alen: 214,1.

I trykt udgave: Bind 9 side 345 linje 26

◄ Nøden : (gøren) opfordring.

I trykt udgave: Bind 9 side 345 linje 34

◄ ved Hensynet: med, i kraft af.

I trykt udgave: Bind 9 side 346 linje 1

◄ han bestormer Dig ikke som Enken Dommeren : hentyder til ►Luk 18,2-5, hvor 👤Jesus fortæller lignelsen om enken og den uretfærdige dommer: »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selvom jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.«

I trykt udgave: Bind 9 side 346 linje 2

◄ Forsigtighedsmidler : el. forsigtighedsregler, dvs. foranstaltninger, der træffes for at forebygge et el. andet; sml. klogskabsregler ( 363,35).

I trykt udgave: Bind 9 side 346 linje 10

◄ er (...) til Sinds : har i sinde.

I trykt udgave: Bind 9 side 346 linje 12

◄ græde lidt i Avisen paa Begravelsesdagen : hentyder til dødsannoncerne i Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger, også kaldet: Adresseavisen.

I trykt udgave: Bind 9 side 346 linje 17

◄ passer paa : giver agt på, sørger for.

I trykt udgave: Bind 9 side 346 linje 18

◄ saa vist : så sandt, visseligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 346 linje 24

◄ agt (...) paa : læg mærke til, iagttag, betænk.

I trykt udgave: Bind 9 side 346 linje 26

◄ i Tidens Længde : efter en vis tids forløb, i årenes løb, gennem tiden.

I trykt udgave: Bind 9 side 346 linje 26

◄ de Dødes Have : dvs. kirkegården; på SKs tid benyttet om 📌Assistens Kirkegård ( 339,14).

I trykt udgave: Bind 9 side 346 linje 30

◄ Underfundighed : listighed, svigefuldhed, skælmeri.

I trykt udgave: Bind 9 side 346 linje 34

◄ Skalkagtighed : skælmeri, gavtyvestreger.

I trykt udgave: Bind 9 side 346 linje 35

◄ besynderligt : sælsomt, underligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 347 linje 1

◄ Spænding : spændvidde.

I trykt udgave: Bind 9 side 347 linje 5

◄ Skilsmissens : adskillelsens.

I trykt udgave: Bind 9 side 347 linje 12

◄ svære : tunge, trykkende, besværlige.

I trykt udgave: Bind 9 side 347 linje 17

◄ Ordsproget siger jo: ude af Øie, ude af Tanke : el. 'ude af øje, ude af sind', dvs. hvad man ikke ser, glemmer man. Ordsproget findes bl.a. optegnet i Dansk Ordbog, udg. af Videnskabernes Selskab, bd. 5, 📌Kbh. [1826], s. 18 (artiklen 'Øie'), samt som nr. 12.060 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 2, s. 607.

I trykt udgave: Bind 9 side 347 linje 18

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 347 linje 22

◄ lægger (...) Mærker : indsætter bogmærker.

I trykt udgave: Bind 9 side 348 linje 6

◄ ligegyldig (...) derved : indifferent over for det, ligeglad dermed.

I trykt udgave: Bind 9 side 348 linje 10

◄ formeentlige : tilsyneladende, påståede.

I trykt udgave: Bind 9 side 348 linje 34

◄ allehaande : al slags, alskens.

I trykt udgave: Bind 9 side 349 linje 8

◄ det da saa: således.

I trykt udgave: Bind 9 side 349 linje 10

◄ mærkelig : mærkbar, betydelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 349 linje 12

◄ Affølge : følge, konsekvens, virkning.

I trykt udgave: Bind 9 side 349 linje 18

◄ Skilsmisse : skel, adskillelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 349 linje 24

◄ tager (...) paa : begynder at ytre sig stærkt, voldsomt.

I trykt udgave: Bind 9 side 349 linje 24

◄ »ham tager man ikke igjen hvor man sætter ham,« : betegner dels et foranderligt sind, en ubestemt karakter, dels – som her – at en ikke er så let at narre, men er klogere, end han ser ud til. Ordsproget findes optegnet i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 2, s. 405.

I trykt udgave: Bind 9 side 349 linje 27

◄ forhaabentligen : som man kan forvente, venteligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 349 linje 35

◄ afsluttet : dels: som er færdig, færdiggjort, fuldstændig, evt. med bibetydningen: som har 'afsluttet', dvs. opgjort, sit regnskab med Gud; dels: som er adskilt fra forbindelse og sammenhæng med andre.

I trykt udgave: Bind 9 side 350 linje 2

◄ snurrige : usædvanlige, besynderlige.

I trykt udgave: Bind 9 side 350 linje 4

◄ Medlevende : samtidige.

I trykt udgave: Bind 9 side 350 linje 7

◄ overgive : overlade (til sin skæbne).

I trykt udgave: Bind 9 side 350 linje 26

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 350 linje 29

◄ minder Dig: påminder.

I trykt udgave: Bind 9 side 350 linje 32

◄ forraade : røbe, afsløre.

I trykt udgave: Bind 9 side 350 linje 34

◄ skulle vel : skal visselig.

I trykt udgave: Bind 9 side 350 linje 36

◄ Snildhed : klogskab, listighed, dygtighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 351 linje 3

◄ som for at lade : for at lade som.

I trykt udgave: Bind 9 side 351 linje 18

◄ Saa gaae da hen og udøv den : spiller på ►Luk 10,37 ( 30,1).

I trykt udgave: Bind 9 side 351 linje 23

◄ forviklede : indviklede, sammensatte.

I trykt udgave: Bind 9 side 351 linje 27

◄ det er Pligt at elske de Mennesker, vi ikke see, men ogsaa dem vi see : hentydning til fjerde overvejelse i første følge: »Vor Pligt at elske de Mennesker, vi see«, s. 155-174.

I trykt udgave: Bind 9 side 351 linje 34

◄ anprise : lovprise, også: anbefale.

I trykt udgave: Bind 9 side 353 linje 2

◄ »At sige det er ingen Kunst, men at gjøre det.« : ordsproget findes optegnet som nr. 5143 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 1, s. 573.

I trykt udgave: Bind 9 side 353 linje 3

◄ dog vel : sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 353 linje 7

◄ splidagtig : som medfører splid (ved at gøre en forskel gældende).

I trykt udgave: Bind 9 side 353 linje 19

◄ misundelig paa sig selv : det skinsygt at våge over sig selv (sin ejendom) og ikke unde andre noget.

I trykt udgave: Bind 9 side 354 linje 11

◄ tilgavns : fuldt ud, grundigt.

I trykt udgave: Bind 9 side 354 linje 22

◄ Adspredelse : dels: forstyrrelse, distraktion, afledning, dels: forlystelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 354 linje 32

◄ i Stigen : i stadig stigende styrke.

I trykt udgave: Bind 9 side 354 linje 32

◄ hvis fornødent skulde gjøres : hvis det blev nødvendigt, påkrævet.

I trykt udgave: Bind 9 side 355 linje 2

◄ klarer : opklarer, forklarer.

I trykt udgave: Bind 9 side 355 linje 17

◄ i sidste Grund : i sidste instans, til syvende og sidst.

I trykt udgave: Bind 9 side 355 linje 17

◄ vidtløftig : som har stor udstrækning, omfattende.

I trykt udgave: Bind 9 side 355 linje 23

◄ Mislighed : uoverensstemmelse, misforhold, vanskelighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 355 linje 26

◄ betræffende : angående.

I trykt udgave: Bind 9 side 355 linje 30

◄ arbeider over : overanstrenger.

I trykt udgave: Bind 9 side 355 linje 32

◄ sprengt : ødelagt, skadet, nedbrudt (pga. fysisk overanstrengelse).

I trykt udgave: Bind 9 side 355 linje 33

◄ overarbeider : overanstrenger.

I trykt udgave: Bind 9 side 355 linje 35

◄ naar saa er : når det forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 9 side 355 linje 36

◄ undgaaet ham: forbigået (hans opmærksomhed).

I trykt udgave: Bind 9 side 356 linje 1

◄ forsøge : prøve (prøves i), erfare.

I trykt udgave: Bind 9 side 356 linje 6

◄ at tabe Livet for at vinde det : hentyder til ►Mark 8,35 ( 15,9).

I trykt udgave: Bind 9 side 356 linje 7

◄ velbefarne : egl. om søfolk: meget berejste; velbevandrede, erfarne.

I trykt udgave: Bind 9 side 356 linje 25

◄ heelbefarne : egl. om en matros, som har sejlet i 36 måneder og i den tid gjort nogle længere rejser, modsat 'halvbefaren' ( 233,7); erfarne, øvede.

I trykt udgave: Bind 9 side 356 linje 25

◄ »Skriv!« »For hvem?« »For de Afdøde, for dem, Du har elsket i en Fortid!« : SKs oversættelse af slutningen på syvende fragment i den ty. polyhistor 👤J.G. von Herders »Vom Unterschiede der alten und neuen Völker in der Poesie, als Werkzug der Kultur und Humanität betrachtet« (svarende til nr. 45 i »Ideen zur Geschichte und Kritik der Poesie und der bildenden Künste. In Briefen. 1794-1796«), i 📖 Johann Gottfried von Herder's sämmtliche Werke. Zur schönen Litteratur und Kunst bd. 1-20, 📌Stuttgart og 📌Tübingen 1827-30, ktl. 1685-1694; bd. 16, 1829, s. 114: »'Schreibe!' sprach jene Stimme und der Prophet antwortete: 'für wen?' Die Stimme sprach: 'schreibe für die Todten! für die, die du in der Vorwelt lieb hast'. – 'Werden sie mich lesen?' – 'Ja: denn sie kommen zurück, als Nachwelt'.« SK har excerperet passagen i journaloptegnelsen JJ:7 (1842), i SKS 18, 146, og har senere udarbejdet passagen på dansk til et (ubenyttet) motto til Frygt og Bæven, jf. journaloptegnelsen JJ:133 (1843), i SKS 18, 183.

I trykt udgave: Bind 9 side 356 linje 27

◄ have en Almægtig til sin Medarbeider : spiller på det udtryk at være 'Guds medarbejder' ( 69,35). – en Almægtig: 270,13.

I trykt udgave: Bind 9 side 356 linje 33

◄ naar han er Din Medhjælper, saa kan Du formaae Alt : spiller på ►Fil 4,13, hvor 👤Paulus skriver: »Alt formår jeg i ham [Gud], der giver mig kraft.«

I trykt udgave: Bind 9 side 356 linje 35

◄ frister : indbyder (redskabet) til, tiltaler.

I trykt udgave: Bind 9 side 357 linje 10

◄ kommer (...) paa En : kommer over en, angriber el. overmander en.

I trykt udgave: Bind 9 side 357 linje 20

◄ »70,000 Favnes Dyb« : et udtryk lanceret af Frater 👤Taciturnus i Stadier paa Livets Vei (1845), i SKS 6, 411f., 433f. og 439, og senere brugt af 👤Johannes Climacus i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), i SKS 7, 131, 187, 212 og 263. – Favne: Indtil metersystemet i 1907 blev indført i 📌Danmark, og de tidligere måleenheder ved lov blev afskaffet 1916, var 'favn' en officiel måleenhed, svarende til 1,88 m.

I trykt udgave: Bind 9 side 357 linje 22

◄ Gud, som er Kjerlighed : jf. ►1 Joh 4,7-8 ( 12,3) og 4,16 ( 12,4).

I trykt udgave: Bind 9 side 357 linje 24

◄ Den mægtige Keiser i Østen ... dagligt om et bestemt Foretagende : 44,23.

I trykt udgave: Bind 9 side 357 linje 25

◄ nidkjer paa sig selv : strengt vogtende over sig selv ( 271,13).

I trykt udgave: Bind 9 side 357 linje 32

◄ det Forskyldte : det, som man har gjort sig skyldig i.

I trykt udgave: Bind 9 side 357 linje 35

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 358 linje 7

◄ det halvfjerdsinstyvende Aar : 16,11.

I trykt udgave: Bind 9 side 358 linje 15

◄ Thi for Digteren er dog Forholdet ... som en Spøg : sigter i alm. til den såkaldte apostrofe, dvs. digterens indledende påkaldelse af en fraværende instans, som skal bistå ham i sit forehavende. Det kan være en påkaldelse af muserne i traditionen fra 👤Homers Iliaden og Odysséen, eller det kan være påkaldelse af forskellige guder, naturobjekter, afdøde, tænkte eller abstrakte størrelser. – begeistrende: inspirerende.

I trykt udgave: Bind 9 side 358 linje 23

◄ Naturbegavethed : kunstneriske geni.

I trykt udgave: Bind 9 side 358 linje 26

◄ ret kunde: virkelig, for alvor.

I trykt udgave: Bind 9 side 358 linje 35

◄ vidunderligt : dels: på skønneste vis, dels: forunderligt, underfuldt.

I trykt udgave: Bind 9 side 359 linje 4

◄ Hvo : Hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 359 linje 8

◄ derhos : desuden, tillige.

I trykt udgave: Bind 9 side 359 linje 13

◄ vinde Menneskene for den : 360,25.

I trykt udgave: Bind 9 side 359 linje 14

◄ Forligelighed : forsonelighed, forenelighed, fordragelighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 359 linje 15

◄ en unyttig Tjener : hentyder til ►Luk 17,10, hvor 👤Jesus siger til apostlene: »Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«

I trykt udgave: Bind 9 side 359 linje 25

◄ griber feil : griber forkert, tager fejl.

I trykt udgave: Bind 9 side 359 linje 29

◄ hildedes : besnæredes, forblindedes.

I trykt udgave: Bind 9 side 359 linje 35

◄ ligesom man i en enkelt Time besøger den kongelige Majestæt : SK havde selv i 1847 fået foretræde for kong 👤Christian VIII; første gang 13. marts på 📌Amalienborg Slot, hvor kongen om formiddagen havde hele 31 i audiens; dernæst 18. juli – og senere igen 3. okt. – på 📌Sorgenfri Slot. SK har beskrevet sine besøg i journaloptegnelsen: NB9:41-43 (1849), i SKS 21, 219-227.

I trykt udgave: Bind 9 side 359 linje 36

◄ allehaande : alle mulige, alskens.

I trykt udgave: Bind 9 side 360 linje 15

◄ bedaarende : betagende, fortryllende; vildledende, bedragende.

I trykt udgave: Bind 9 side 360 linje 24

◄ Vel siger, selv en Apostel ... »men for Gud ere vi aabenbare« : sigter til ►2 Kor 5,11, hvor 👤Paulus skriver om forligelsens tjeneste: »Efterdi vi da kiende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi aabenbare; ja jeg haaber, at vi ogsaa ere aabenbare for Eders Samvittighed« (NT-1819). – Apostel: dvs. Paulus ( 59,17).

I trykt udgave: Bind 9 side 360 linje 25

◄ frygtagtige : frygtsomme, ængstelige.

I trykt udgave: Bind 9 side 360 linje 28

◄ Derfor siger den samme Apostel ... »saaledes tale vi ... som Christi Apostle.« : citat med udeladelser fra ►1 Thess 2,4-6, hvor 👤Paulus skriver om sin forkyndelse, der trodser de plager og den mishandling, han har været udsat for: »ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at betroes Evangelium, saaledes tale vi, ikke som vi vilde behage Menneskene, men Gud, som prøver vore Hierter. Thi hverken omgikkes vi med smigrende Ord, som I vide, ei heller med Paaskud for Gierrighed; Gud er Vidne. Vi søgte og ikke Ære af Mennesker, hverken af Eder, eller af Andre, endog vi kunde have været Eder til Byrde, som Christi Apostler« (NT-1819). – med Paaskud for Gjerrighed: med fordækt griskhed (NT-1992). – og ikke: heller ikke. – Ære af: anerkendelse af (NT-1992). – enddog: skønt.

I trykt udgave: Bind 9 side 361 linje 2

◄ han med Rette kunde have fordret det som Christi Apostel : 316,35.

I trykt udgave: Bind 9 side 361 linje 8

◄ vistnok : visselig, sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 361 linje 12

◄ tilladeligt : forsvarligt, i orden.

I trykt udgave: Bind 9 side 361 linje 12

◄ om det saa var at sætte Livet til ved at blive henrettet : som det efter traditionen var tilfældet med 👤Paulus og en række andre apostle.

I trykt udgave: Bind 9 side 361 linje 12

◄ vinde Sandheden dem : vinde dem for sandheden.

I trykt udgave: Bind 9 side 361 linje 20

◄ overmægtigt : som har overmagten, overtaget; overlegent.

I trykt udgave: Bind 9 side 361 linje 23

◄ fornem : ophøjet, hovmodig.

I trykt udgave: Bind 9 side 361 linje 25

◄ formentlig : tilsyneladende.

I trykt udgave: Bind 9 side 361 linje 26

◄ Tænkernes Tid synes at være forbi! : formentlig i betydningen: de tænksommes el. eftertænksommes tid er forbi, jf. SKs kladde, hvor det hedder: »Denne Uegennyttighed er især fornøden i disse Tider. Tænkernes Tid er forbi – alt skal meddeles paa en halv Time i en Forsamling som spilder igjen den halve Tid ved Bifald og Mishag. O, at jeg dog engang kunde mane en saadan uegennyttig Skikkelse frem for denne Slægt der dog maaskee ikke har Tid til at see paa den« (Pap. VIII 2 B 58,9). I journaloptegnelsen NB:4 (1848), i SKS 20, 352, hedder det: »Jeg har (i Kjerlighedens Gjerninger) bemærket: Tænkernes Tid er forbi. Snart maa man sige: Tankernes Tid er forbi.«

I trykt udgave: Bind 9 side 361 linje 32

◄ Taalmod : tålmodighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 361 linje 33

◄ høimodige : ædle, storsindede.

I trykt udgave: Bind 9 side 361 linje 33

◄ »Mennesket er« atter blevet »Alts Maal« : dvs. menneskets er altings målestok el. kriterium. Der hentydes til den gr. sofist 👤Protagoras' (o. 490-420 f.Kr.) såkaldte 'homo mensura-tese', som bl.a. er anført i 👤Platons dialog 📖 Theaitetos, 152a, hvor det hedder, at »et Menneske er den afgørende Maalestok for alt, for det virkelige som virkeligt, og for det uvirkelige som uvirkeligt« (Platons Skrifter ( 131,24) bd. 6, s. 106); i ty. oversættelse: »der Mensch sie das Maass aller Dinge« (📖 Platons Werke, overs. af 👤F. Schleiermacher, bd. 1-6, 📌Berlin 1804-28, ktl. 1158-1163; bd. 2,1, 2. udg., 1818, s. 205). SK diskuterer sætningen i Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 251f., noten, samt i Philosophiske Smuler (1844), i SKS 4, 244; se kommentarerne hertil.

I trykt udgave: Bind 9 side 362 linje 1

◄ beleiligt : på et egnet, passende tidspunkt.

I trykt udgave: Bind 9 side 362 linje 3

◄ Flyveskrift : lille trykt skrift el. pjece, hvis indhold er afpasset efter tid og lejlighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 362 linje 3

◄ nedsættes : ansættes til en lavere kurs.

I trykt udgave: Bind 9 side 362 linje 10

◄ om at behage Gud, som Apostelen siger : sigter til ►1 Thess 4,1, hvor 👤Paulus skriver: »I Øvrigt, Brødre, bede og formane vi Eder i den Herre 👤Jesu, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør Eder at omgaaes og tækkes Gud, I derudi maatte ydermere tiltage« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 362 linje 11

◄ hine Herlige : 126,7.

I trykt udgave: Bind 9 side 362 linje 12

◄ sammenløbne : som er stimlet sammen ved et opløb.

I trykt udgave: Bind 9 side 362 linje 15

◄ Det er ganske som det var paa Socrates Tid ... det var Socrates,« : sigter til 👤Platons fremstilling i Sokrates' Forsvarstale, 24a-25a, hvor 👤Sokrates ( 362,21) i forbindelse med det anklagepunkt, at han fordærver de unge, vil have den modvillige anklager, 👤Meletos, til at fortælle, hvem der da forbedrer ungdommen: »Jeg beder dig atter, min kære Meletos, svar os dog paa Spørgsmaalet: hvem gør de Unge bedre? – 'Lovene!' – Ja Tak, men det var ikke det, jeg spurgte om, min Ven. Hvilket Menneske gør de Unge bedre (at dette Menneske først og fremmest maa kende Lovene, er en Sag for sig)? – 'Det gør Dommerne her, Sokrates.' – Forstaar jeg dig ret, Meletos, disse Dommere her er i Stand til at opdrage de Unge og gøre dem bedre? – 'Ja!' – Gælder det dem allesammen eller kun en Del af dem? – 'Dem alle!' – Det var dog glædeligt; tænk, at der virkelig er saa mange Mennesker, der forstaar at opdrage og gavne de Unge! Men jeg spørger dig videre: gælder det ogsaa Tilhørerne her? – 'Ja!' – Og Raadsmedlemmerne? – 'Ja!' – Men hør nu, Meletos, mon det skulde være Folkeforsamlingsmedlemmerne, der ødelægger de Unge? Eller gør de dem ogsaa bedre, allesammen? – 'Ja!' – Altsaa samtlige Athenæerne forstaar at gøre de Unge til gode og dygtige Mænd, jeg alene undtaget! Jeg alene ødelægger dem. Er det det, du mener? 'Ja akkurat!' – Det er en haard Dom, du har fældet om mig, Meletos!« (Platons Skrifter ( 131,24) bd. 1, s. 274. – Socrates: (o. 470-399 f.Kr.) er ved siden af Platon og 👤Aristoteles den berømteste gr. filosof. Efter sin langvarige, altid gratis filosofiske aktivitet blev han anklaget for at forråde 📌Athen, for at antage andre guder end de af staten anerkendte og for at forføre og fordærve ungdommen. En folkedomstol dømte ham til døden og lod ham henrette med et bæger gift. Sokrates efterlod sig intet skriftligt, men hans karakter, samtalekunst og metode er skildret af især hans filosofiske elev Platon (se ►SKS K1, 179f.) samt af de to samtidige forfattere 👤Xenophon (i fire skrifter, se ►SKS K1, 166) og 👤Aristofanes (i en komedie, se ►SKS K1, 249f.). SK omtaler ofte Sokrates som 'hiin (Oldtidens) eenfoldige Vise'.

I trykt udgave: Bind 9 side 362 linje 21

◄ Særlinger : 317,6.

I trykt udgave: Bind 9 side 362 linje 26

◄ godtkjøbs : som er billigt, letkøbt.

I trykt udgave: Bind 9 side 362 linje 32

◄ Aflad fra : ophør med at gøre, unddragelse fra.

I trykt udgave: Bind 9 side 362 linje 32

◄ slumpe til : opnå ved et tilfælde, lykketræf.

I trykt udgave: Bind 9 side 363 linje 19

◄ Udviklede : fremførte, udredte.

I trykt udgave: Bind 9 side 363 linje 20

◄ for Alt : frem for alt.

I trykt udgave: Bind 9 side 363 linje 32

◄ Klogskabsregler : leveregler, der udtrykker klogskab, el. som udtrykker kloge forbehold og maner til forsigtighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 363 linje 35

◄ vel endog : måske tilmed.

I trykt udgave: Bind 9 side 364 linje 11

◄ Aflad : fritagelse, eftergivenhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 364 linje 12

◄ »at Kjerlighed til Gud er Had til Verden« : spiller på ►Jak 4,4: »I Hoerkarle og Hoerqvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fiendskab? Derfor, hvo [den] som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fiende« (NT-1819), hvilket svarer til 👤Luthers oversættelse: »Ihr Ehebrecher und Ehebrecherinnen, wisset ihr nicht, daß der Welt Freundschaft Gottes Feindschaft ist? Wer der Welt Freund seyn will, der wird Gottes Feind seyn«, jf. Die Bibel nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers ( 51,14). Den gr. tekst indeholder imidlertid ordene φιλία (philía, kærlighed, venskab) og ἔχϑϱα (échthra, fjendskab, had), jf. Novum testamentum graece ( 29,2), hvorefter den pågældende passage kan gengives: »at kærlighed til verden er had til Gud«. Sml. også fx ►Luk 14,26 og ►Joh 12,25.

I trykt udgave: Bind 9 side 364 linje 15

◄ i Indbildningens Verden : forestillingen el. fantasiens verden.

I trykt udgave: Bind 9 side 364 linje 28

◄ skaffe : gøre.

I trykt udgave: Bind 9 side 364 linje 32

◄ hiin Oldtidens eenfoldige Vise ... og den Skjønne : sigter først og fremmest til 👤Sokrates' ( 362,21) fremstilling af kærlighedens (👤Eros') væsen i 👤Platons Symposion (201d-212a), hvor han i sit referat af, hvad 👤Diotima lærte ham om elskovskunsten, karakteriserer Eros som den, der søger skønhed (jf. Platons Skrifter ( 131,24) bd. 3, s. 123-134).

I trykt udgave: Bind 9 side 365 linje 5

◄ han var den styggeste Mand i hele Folket : I 👤Platons dialog Symposion, 214e-222b, beskriver 👤Alkibiades 👤Sokrates' ( 362,21) ydre, der minder om en silén, dvs. et af de gamle, tykke, skaldede og braknæsede væsener i 👤Dionysos' følge, men tilføjer, at Sokrates' indre derimod rummer en guddommelig skønhed (jf. Platons Skrifter ( 131,24) bd. 3, s. 138-146). Sokrates beskriver selv sit ufordelagtige udseende i 5. kap. af 👤Xenofons Symposion, idet han dog her får vendt det hele til en fordel ( 366,6). Jf. også Om Begrebet Ironi (1841), SKS 1, 256f. noten, hvor SK knytter an til en litteratur, der særligt har interesseret sig for Sokrates' grimhed.

I trykt udgave: Bind 9 side 365 linje 7

◄ man undgaaer jo ... hængt Mands Huus : talemåde 'man skal ikke tale om strikken i hængt mands hus', dvs. man skal passe på med ikke at sige noget, der kan støde den, man taler med; findes optegnet som nr. 4194 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 1, s. 466; sml. nr. 1291 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 17,2), s. 49.

I trykt udgave: Bind 9 side 365 linje 10

◄ endsige : så meget mere.

I trykt udgave: Bind 9 side 365 linje 13

◄ han var sær og besynderlig : 317,6.

I trykt udgave: Bind 9 side 365 linje 13

◄ rev (...) hen : rev med, henrykkede.

I trykt udgave: Bind 9 side 365 linje 17

◄ en skjøn Næse (hvad han ikke havde : if. traditionen skulle 👤Sokrates ( 362,21) have haft en uskøn braknæse, hvilket også fremgår af 👤Xenofons Symposion, kap. 5 ( 366,6).

I trykt udgave: Bind 9 side 365 linje 24

◄ bedrøvet hans Aand : 18,23.

I trykt udgave: Bind 9 side 365 linje 29

◄ besveeg : bedrog.

I trykt udgave: Bind 9 side 365 linje 29

◄ geraade : komme, ende.

I trykt udgave: Bind 9 side 366 linje 6

◄ et Folk, som kjerlige Talere kalde Kjerligheds-Folket : I journaloptegnelsen NB2:188 (1847), i SKS 20, 215, har SK noteret: »I det om Kjerligheds-Folket ligger tillige et Hib til Grundtvig; thi det er dog egl. Anmasselse, at et enkelt Folk vil kalde sig 'Kjerligheds-Folket', det er forfængeligt og selvkjerligt.« 👤N.F.S. Grundtvig bruger udtrykket fx i Europa, Frankrig og Napoleon, en dansk historisk Betragtning, 📌Kbh. 1815, hvor han taler om danskerne som »Kiærligheds Folket«, s. 96 og s. 161, og om »Kiærlighedens Kraft«, der findes i »📌Danmarks Saga«, og om »tonende Beviser paa den Danske Kiærligheds Kraft« i »Kiæmpeviserne«, s. 163.

I trykt udgave: Bind 9 side 366 linje 10

◄ vistnok : ganske givet, visseligt.

I trykt udgave: Bind 9 side 366 linje 13

◄ drive det igjennem : drive det til, presse det igennem.

I trykt udgave: Bind 9 side 366 linje 19

◄ blive udmærket ved en Prøve : dvs. få højeste karakter ved eksamen.

I trykt udgave: Bind 9 side 366 linje 20

◄ han førte dog ogsaa stundom en anden Tale ... om det at elske den Stygge : Der sigtes formentlig til 👤Xenofons Symposion, hvor deltagerne taler om, hvad de er stolte af ved sig selv. 👤Kritobulos er stolt af sin skønhed, da den fx langt lettere og uden ord kan få en til at give ham et kys, end 👤Sokrates' forføreriske tale ville kunne (kap. 4,18). »'Hvordan det?' spurgte Sokrates. 'Du praler, som om du også var smukkere end jeg!' 'Ja, det ved 👤Zeus!' sagde Kritobulos, 'ellers skulle jeg være den grimmeste af alle silenerne i satyrstykkerne' (Sokrates lignede faktisk en silen meget.) 'Ja, ja', sagde Sokrates, 'bare du nu husker at stille op til skønhedskonkurrence med mig, når de kommende indlæg er nået raden rundt« (kap. 4,19-20). Da skønhedskonkurrencen begynder, siger Kritobulos til Sokrates: »Forklar så, hvordan du er smukkere end jeg – hvis du kan finde på noget klogt at sige«, idet han tilføjer: »Er der ikke én, der sætter en lampe hen ved siden af ham?« (kap. 5,2) I sin procedure får Sokrates snart Kritobulos til at erklære, at »hvis tingene er godt fremstillet til det, vi har købt dem for, eller fra naturens side er gode til det, vi har brug for, så er de smukke« (kap. 5,4). Herefter lyder det: »'Ved du, hvad vi skal bruge øjene til?' 'Til at se med, selvfølgelig!' 'I så fald må allerede mine øjne være smukkere end dine.' 'Hvordan det?' 'Jo, for dine ser kun lige ud, mine ser også ud til siden, fordi de er udstående!' 'Mener du så, at krebs er de mest 'skønøjede' dyr?' 'Helt bestemt', sagde han, 'for de har fra naturens side fået øjne, der er optimalt indrettet.' 'Så siger vi det', sagde Kritobulos, 'men hvad for en næse er smukkest, din eller min?' 'Jeg tror det er min', sagde Sokrates, 'hvis altså guderne har lavet næser på os, for at vi skal kunne lugte. Dine næsebor kigger jo ned i jorden, mens mine vender opad, så de kan modtage lugte fra alle sider.' 'Hvordan skulle en braktud dog være pænere end en lige næse?' 'Fordi den ikke sidder i vejen, men lader øjnene se lige hen på det, de vil. Men en høj næse har nærmest som en provokation skilt øjnene fra hinanden med en mur.' 'Jeg giver mig med hensyn til munden!' sagde Kritobulos, 'for hvis den er lavet for at kunne bide noget af, så kan du nok tage meget større mundfulde end jeg! Når du nu har så tykke læber, tror du så ikke også, at dine kys er meget blødere?' 'Efter dit ræsonnement har jeg åbenbart en grimmere mund end et æsel! – Men mener du ikke, at dette her er et bevis på, at jeg er smukkere end du er: najaderne, som dog er gudinder, føder silener, der ligner mig mere end dig?' Kritobulos svarede: 'jeg kan ikke modsige dig længere! Lad så de stemmesten blive delt rundt« (kap. 5,5-8). Dommerne stemte på Kritobulos. Jf. Xenofon Symposion, overs. af 👤Chr. Gorm Tortzen, [📌Valby] 1994. Sml. journaloptegnelsen NB2:78 (1847), i SKS 20, 173.

I trykt udgave: Bind 9 side 366 linje 26

◄ saavist : så sandt, sandelig, visselig.

I trykt udgave: Bind 9 side 366 linje 32

◄ Det er »Næsten«, som man skal elske : 25,3.

I trykt udgave: Bind 9 side 367 linje 2

◄ skikket til : egnet til.

I trykt udgave: Bind 9 side 367 linje 17

◄ lystes ved : glædes ved, har fornøjelse af.

I trykt udgave: Bind 9 side 367 linje 20

◄ en Sviig : en illusion, et bedrag.

I trykt udgave: Bind 9 side 367 linje 21

◄ tager (...) forfængelig : anvender (noget) på en sådan måde, at det misbruges el. gøres til ingenting.

I trykt udgave: Bind 9 side 367 linje 23

◄ vistnok : rigtigt nok, sandt nok.

I trykt udgave: Bind 9 side 367 linje 24

◄ dog vel : sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 367 linje 27

◄ i det foreliggende Skrift : 7,6.

I trykt udgave: Bind 9 side 368 linje 2

◄ »mange Gange og paa mange Maader« : hentyder til talen om Guds søn i ►Hebr 1,1: »Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa haver han i disse sidste Dage talet til os ved Sønnen« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 368 linje 2

◄ anprise : lovprise, anbefale.

I trykt udgave: Bind 9 side 368 linje 3

◄ Apostelen Johannes talende: »I Elskelige, lader os elske hverandre.« : citat fra ►1 Joh 4,7 (NT-1819). – Apostelen Johannes: 19,28.

I trykt udgave: Bind 9 side 368 linje 5

◄ skulle : skal.

I trykt udgave: Bind 9 side 368 linje 10

◄ her og hisset : fast udtryk: på jorden og i himlen (evigheden).

I trykt udgave: Bind 9 side 368 linje 20

◄ Kjende paa : kendetegn på.

I trykt udgave: Bind 9 side 368 linje 21

◄ Kjerlighedsbudet er det gamle Bud, som altid bliver nyt : hentyder til ►1 Joh 2,7-8: »Brødre! jeg skriver Eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have havt fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord, som I have hørt fra Begyndelsen. Atter skriver jeg Eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i Eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 368 linje 23

◄ i mindste Maade : i ringeste grad.

I trykt udgave: Bind 9 side 369 linje 2

◄ udtjente : som har udstået sin lære- el. tjenestetid, især om embedsmand, der er blevet emeritus.

I trykt udgave: Bind 9 side 369 linje 10

◄ et Leflerie : en overfladisk, letsindig adfærd.

I trykt udgave: Bind 9 side 369 linje 11

◄ løbe af (...) Skole : afslutte sin skolegang, afbryde sin læretid.

I trykt udgave: Bind 9 side 369 linje 11

◄ det christelige Lige for Lige, Evighedens Lige for Lige : I journaloptegnelsen NB2:8 (1847), i SKS 20, 140f., har SK noteret: »Det christelige Lige for Lige: / Taler. / Christendommen har afskaffet: Øie for Øie og Tand for Tand [ 369,33], vendt Forholdet om, og saa indført et Lige for Lige: som Du forholder Dig til Mskene saa forholder Gud sig til Dig [ 373,3]. / Tilgivelse er Tilgivelse / (tilgiver saa skal og Eder tilgives [ 373,3]. / tilgiv os vor Skyld som vi tilgive [ 373,16].) / Det at dømme en Anden er at dømme sig selv [ 234,32]. / Naar Du i Livet forliger Dig med din Uven – da offrer Du for Alteret Gud Din Gave [ 331,12]. / I det N.T. fremstilles det som var det en anden Gave han offrede: gak først hen og forliig Dig, og kom saa at offre Din Gave [ 331,12].«

I trykt udgave: Bind 9 side 369 linje 15

◄ dog vel : sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 369 linje 22

◄ kjelen : blødsøden, indmigrende.

I trykt udgave: Bind 9 side 369 linje 23

◄ blødagtige : som styres af magelighed.

I trykt udgave: Bind 9 side 369 linje 24

◄ Kjød og Blod : 65,33.

I trykt udgave: Bind 9 side 369 linje 25

◄ fabelagtig : som ligner en fabel, skrøne, usandfærdig fortælling.

I trykt udgave: Bind 9 side 369 linje 29

◄ han var og er Jøder en Forargelse, Græker en Daarskab : sigter til ►1 Kor 1,22-24, hvor 👤Paulus skriver om korsets dårskab og Guds visdom: »For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger.«

I trykt udgave: Bind 9 side 369 linje 30

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 369 linje 31

◄ Christendommen har afskaffet det jødiske Lige for Lige »Øie for Øie og Tand for Tand« : hentyder til 👤Jesu tale om gengældelse i bjergprædikenen, ►Matt 5,38-42: »I har hørt, at der er sagt: 'Øje for øje og tand for tand.' Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.« Med »det jødiske Lige for Lige« sigtes til ►2 Mos 21,23-25: »Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme.« Jf. også ►3 Mos 24,20 og ►5 Mos 19,21.

I trykt udgave: Bind 9 side 369 linje 33

◄ ethvert Dit Forhold : ethvert af dine forhold.

I trykt udgave: Bind 9 side 370 linje 1

◄ han dog skal blive i Verden, og i Jordlivets Forhold, som de ere ham anviste : hentyder til 👤Luthers lære om livet i kald og stand, som fx kommer til udtryk i kap. 2, »Om Guds Gierninger«, afsnit 2, § 4, i Balles Lærebog ( 12,12), s. 24: »Enhver bør ansee den Stand, hvori han er sat, som et Kald af Gud, til at stifte den meeste og bedste Nytte, der efter Omstændighederne kunde ved ham tilveiebringes.« Her henvises til ►1 Kor 7,20, hvor 👤Paulus skriver: »Hver blive i den Stand, som han er kaldet udi« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 370 linje 4

◄ Underretten : dvs. en domstol i første instans, hvorfra der kan appelleres til højere instanser; svarende til byretten.

I trykt udgave: Bind 9 side 370 linje 7

◄ skaffe : gøre.

I trykt udgave: Bind 9 side 370 linje 26

◄ Evangelium : af gr. euangelion, glædeligt budskab; udtrykket bruges dels om det kristne budskab, dels om de enkelte evangelieskrifter.

I trykt udgave: Bind 9 side 371 linje 5

◄ Naar der saaledes siges til Høvidsmanden fra 📌Capernaum »Dig skee, som Du troede« : citat fra slutningen af beretningen om officeren i 📌Kapernaum, ►Matt 8,5-13: »Men der 👤Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand til ham, bad ham og sagde: Herre, min Dreng [tjener] ligger hiemme værkbruden [lam], og pines svarligen [svært]. Og Jesus sagde til ham: jeg vil komme og helbrede ham. Og Høvedsmanden svarede og sagde: Herre! jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag; men siig ikkun [kun] et Ord, saa bliver min Tiener helbredet. Thi jeg er og [også] et Menneske, som staaer under Øvrighed, og haver Striidsmænd under mig; og siger jeg til denne: gak! saa gaaer han; og til den anden: kom! saa kommer han; og til min Tiener: giør det! saa giør han det. Men der Jesus det hørte, forundrede han sig, og sagde til dem, som fulgte: sandelig siger jeg Eder, end ikke i 📌Israel haver jeg fundet saadan Tro. Men jeg siger Eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester, og sidde tilbords med 👤Abraham og 👤Isaak og 👤Jakob i Himmeriges Rige. Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel [tænderskæren]. Og Jesus sagde til Høvedsmanden: gak bort, og dig skee, som du troede! og hans Dreng blev helbredet i den samme Time« (NT-1819). – Høvidsmanden: el. høvedsmanden, officeren.

I trykt udgave: Bind 9 side 371 linje 5

◄ skjøndt : skønt, uagtet.

I trykt udgave: Bind 9 side 371 linje 33

◄ har taget i Betænkning : har haft betænkeligheder ved, har tøvet med.

I trykt udgave: Bind 9 side 372 linje 5

◄ udelukke de Frygtagtige fra Guds Rige ... de Frygtagtige udelukke sig selv : hentyder til ►1 Joh 4,18 ( 40,3). – Frygtagtige: frygtsomme.

I trykt udgave: Bind 9 side 372 linje 6

◄ i disse Tider, hvor der i Stats-Forholdene er saa megen Tale om Sikkerhed og Sikkerhed : sigter formentlig til spørgsmålet om hertugdømmerne 📌Holsten, 📌Lauenborg og især 📌Slesvigs (📌Sønderjyllands) statsretlige tilhørsforhold til 📌Danmark, som man i 1840'erne mente truet af et udbredt ty. ønske om dets tilslutning til Det Tyske Forbund. Stænderforsamlingerne i 📌Roskilde og 📌Viborg havde ytret tvivl om, i hvilken udstrækning hertugdømmerne var omfattet af Kongelovens arvebestemmelser og således bundet til den da. krone; en arvefølgekommission blev nedsat, og på baggrund af dens undersøgelse konkluderede kongen i et åbent brev af 8. juli 1846, at Kongeloven ubetinget gjaldt i hertugdømmerne Slesvig og Lauenborg, mens arveretten til en del af Holsten ikke lod sig bestemme lige så sikkert. Den nationalt sindede liberale opposition lod sig ikke betrygge af det åbne brev, men fordrede sikkerhed for Slesvigs udelte tilhørsforhold til Danmark.

I trykt udgave: Bind 9 side 372 linje 9

◄ overfører man vel tilsidst ... lader Daaben være Sikkerheden : hentyder formentlig til den omfattende diskussion om dåbens betydning, som blev ført i 📌Danmark i perioden 1840-45, og hvor bl.a. grundtvigianerne gjorde dåben til det afgørende. SK har flere gange berørt debatten, fx i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), i SKS 7, 49 (se ►kommentaren hertil).

I trykt udgave: Bind 9 side 372 linje 10

◄ Gud lader sig ikke spotte : 14,28.

I trykt udgave: Bind 9 side 372 linje 15

◄ høit ophøiet i Himmelen : spiller på Kristushymnen i ►Fil 2,5-11, hvor 👤Paulus skriver i v. 9-11: »Derfor haver og [også] Gud høit ophøiet ham, og skienket ham et Navn, som er over alt Navn; at i Jesu Navn skal hvert Knæ bøie sig, deres i Himmelen, og paa Jorden og under Jorden, og hver Tunge skal bekiende, at 👤Jesus Christus er en Herre til Gud Faders Ære« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 372 linje 16

◄ Fortjenstligt : fortjenstfuldt.

I trykt udgave: Bind 9 side 372 linje 17

◄ understaaer sig : understår sig i, vover, drister el. formaster sig til.

I trykt udgave: Bind 9 side 372 linje 19

◄ erholder : modtager, får.

I trykt udgave: Bind 9 side 372 linje 26

◄ Troens Strid : 123,33.

I trykt udgave: Bind 9 side 372 linje 32

◄ forsøges : prøves.

I trykt udgave: Bind 9 side 372 linje 33

◄ Evangeliet er ikke Loven : sigter til den paulinsk-lutherske lære om forholdet mellem lov og evangelium, hvor loven dømmer mennesket (►Rom 7), og er en tugtemester til Kristus (►Gal 3,23-24), mens evangeliet er det glædelige budskab om, at »Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror«, ►Rom 10,4. Eller med Balles Lærebog ( 12,12), kap. 1, § 11: »Efter sit Hoved-Indhold bliver Guds Ord inddeelt i Loven og Evangelium. a) I Loven viser Gud os det Onde, som vi bør undflye, og det Gode, som vi maae lægge Vind paa, samt foreholder os Straf for det Onde til Advarsel, og Belønning for det Gode til Opmundring. b) Evangelium indeholder Guds Forjættelser om Synds Forladelse og Salighed ved Jesum Christum, som forløste Verden ved sin Lidelse og Død, samt foreskriver, i hvad Orden, og paa hvilken Maade, vi Mennesker skulle faae Deel i den af Christo os forhvervede Syndsforladelse og Salighed«, s. 9f.

I trykt udgave: Bind 9 side 372 linje 33

◄ Der siges »tilgiver, saa skal Eder og tilgives.« : citat fra ►Luk 6,37, hvor 👤Jesus taler om at dømme andre: »forlader [tilgiv], saa skal Eder forlades« (NT-1819). Jf. også Fadervor, ►Matt 6,14: »Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal Eders himmelske Fader og forlade Eder« (NT-1819). Sml. ►Matt 18,35. – og: også.

I trykt udgave: Bind 9 side 373 linje 3

◄ oprigtigt for Gud af ganske Hjerte : hentyder til første del af kærlighedsbudet ( 27,30).

I trykt udgave: Bind 9 side 373 linje 13

◄ Gud tilgiver Dig ... som Du tilgiver Dine Skyldnere : spiller på den femte bøn i Fadervor, ►Matt 6,12: »Og forlad os vor Skyld, som og [også] vi forlade vore Skyldnere!« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 373 linje 16

◄ treven : langsom, uvillig, træg.

I trykt udgave: Bind 9 side 373 linje 18

◄ hvor skulde: hvordan.

I trykt udgave: Bind 9 side 373 linje 22

◄ Derfor er det at anklage ... Lige for Lige : 234,32. – det er: det vil sige.

I trykt udgave: Bind 9 side 373 linje 27

◄ Tjeneste-Menneske : person i en tjenende stilling, især tyende.

I trykt udgave: Bind 9 side 373 linje 36

◄ Brøde : forseelse, forbrydelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 374 linje 1

◄ for Alt : frem for alt.

I trykt udgave: Bind 9 side 374 linje 2

◄ betræffende : angående.

I trykt udgave: Bind 9 side 374 linje 3

◄ at anklage en Anden er at anklage sig selv : 234,32.

I trykt udgave: Bind 9 side 374 linje 7

◄ Gud seer ligelig paa Alle : 84,5.

I trykt udgave: Bind 9 side 374 linje 11

◄ Der var engang en Forbryder ... blev der to Sager : En kilde til historien er ikke fundet; SK anfører også historien i journaloptegnelsen JJ:495 (1846), i SKS 18, 304f. – Hunderdaler-Seddel: 176,4. – byttet: vekslet. – næste: tilstødende. – for Øvrigheden: dvs. til politiet.

I trykt udgave: Bind 9 side 374 linje 21

◄ »hvi seer Du Splinten i Din Broders Øie, men Bjelken i Dit eget bliver Du ikke vaer?« : frit citat fra ►Matt 7,3 ( 234,32); i NT-1819 hedder det: »Men hvi seer du Skiæven [splinten], som er i din Broders Øie, men Bielken i dit Øie bliver du ikke vaer?« – hvi: hvorfor.

I trykt udgave: Bind 9 side 375 linje 8

◄ En from Mand har fromt fortolket ... Splinten i Din Broders : sigter til en passage i 👤Abraham a Sancta Claras ( 223,1) 📖 Grammatica Religiosa oder geistliche Tugend-Schule (1699), i 📖 Abraham a St. Clara's Sämmtliche Werke bd. 1-22, 📌Passau 1835-54, ktl. 294-311; bd. 15, 1845, s. 148: »Hieraus sagt der heilige Dorotheus Serm. 6, sey abzunehmen, dass unser Heiland die Sünde des Nächsten verglichen habe einem Splitter; das Urtheil aber über selbige habe er verglichen einem Balken: also sündiget viel gröber derjenige, so den Sünder urtheilet, als wann er die Sünde des verurtheilten Menschen selbst beginge; dahero fährt der mehrgemeldte heilige Mann fort, und sagt: eine so schwere Sünde ist es, seinen Nächsten richten, dass selbige schier alle Sünden an Bosheit übertreffe.« I SKs eget eksemplar er sætningen understreget med blyant (KA, E pk. 1). I sin kladde (Pap. VIII 2 B 66) har SK skrevet: »ad Lige for Lige. / Bjelken i Dit eget Øie er hverken mere ell. mindre end selve det at dømme om Splinten i den Andens Øie. / cfr. Abraham af S. Clara 15 Bd. p. 148 m: / altsaa mere end Lige for Lige.«

I trykt udgave: Bind 9 side 375 linje 9

◄ gjør en Myg til en Elephant : spiller på talemåden: 'Man skal ikke gøre en myg til en elefant', dvs. gøre stort væsen af en ringe ting; findes optegnet i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 2, s. 48.

I trykt udgave: Bind 9 side 375 linje 17

◄ Gud er jo altid nærværende : 12,12.

I trykt udgave: Bind 9 side 375 linje 21

◄ Majestæts-Forbrydelse : forbrydelse rettet mod Gud; i bibelsk sprogbrug er 'majestæt' en betegnelse for Gud. Det faste udtryk betegner egl. en forbrydelse rettet mod kongen; den takseredes if. Chr. V's Danske Lov (1683), som stadig var gældende, med den højeste straf (jf. 6. bog, kap. 4, § 1).

I trykt udgave: Bind 9 side 375 linje 21

◄ falde paa : få det indfald, finde på.

I trykt udgave: Bind 9 side 375 linje 26

◄ saa : i så fald, selv om det er således.

I trykt udgave: Bind 9 side 375 linje 32

◄ som Andre gjøre mod Dig ... saaledes mod dem : hentyder til lighedsprincippet 'øje for øje, tand for tand' ( 369,33 og 369,15). Sætningen spiller på den 'gyldne regel', ►Matt 7,12: »Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.« – pas (...) paa: give agt på, sørg for.

I trykt udgave: Bind 9 side 376 linje 11

◄ som Du gjør mod Andre, ganske saaledes gjør Gud mod Dig : 369,15.

I trykt udgave: Bind 9 side 376 linje 13

◄ Samling : koncentration.

I trykt udgave: Bind 9 side 376 linje 16

◄ optager : opfatter, reagerer på.

I trykt udgave: Bind 9 side 376 linje 19

◄ uden dog at tage Dig ud af Verden : hentyder til ►Joh 17,15 ( 76,23).

I trykt udgave: Bind 9 side 376 linje 24

◄ i sidste Grund : i sidste instans, til syvende og sidst.

I trykt udgave: Bind 9 side 376 linje 29

◄ Tager Du derimod ... »som en god og en fuldkommen Gave« : spiller på ►Jak 1,17: »Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 376 linje 30

◄ Echo : If. gr. og rom. mytologi holdt nymfen 👤Ekko gudinden 👤Juno hen med snak, når denne ville gribe ind i sin mands erotiske affærer, hvorfor gudinden straffede hende således, at hun nu kun kunne gentage, hvad andre sagde. Da den smukke yngling 👤Narcissus, som Ekko havde forelsket sig håbløst i, forsmåede hende, skjulte hun sig i skoven og levede fra da af i ensomme grotter. Jf. 👤Ovids Forvandlinger (Metamorphoses), 3. sang, 356-401.

I trykt udgave: Bind 9 side 377 linje 8

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 9 side 377 linje 18

◄ tungthørende : tunghør.

I trykt udgave: Bind 9 side 377 linje 29

◄ sælge Aflad : fritage. Udtrykket hentyder til den praksis inden for den katolske kirke, især i middelalderen, at sælge afladsbreve med syndsforladelse.

I trykt udgave: Bind 9 side 378 linje 13

◄ veltugtede : velopdragne.

I trykt udgave: Bind 9 side 378 linje 15

◄ »kjerlingeagtigt« (1 Tim. 4, 7.) : I ►1 Tim 4,7 formaner 👤Paulus 👤Timotheus til at være en god tjener for Kristus: »Men sky de vanhellige og kierlingagtige Fabler; derimod øv dig selv til Gudfrygtighed« (NT-1819; NT-1992: »Men afvis de ugudelige myter, som ikke er andet end kællingehistorier. Øv dig i gudsfrygt«).

I trykt udgave: Bind 9 side 378 linje 17

◄ tage den forfængelig : anvende den på en sådan måde, at det misbruges el. gøres til ingenting.

I trykt udgave: Bind 9 side 378 linje 18

◄ Frygt og Bæven : 23,14.

I trykt udgave: Bind 9 side 378 linje 18

◄ vist ogsaa: sandelig.

I trykt udgave: Bind 9 side 378 linje 19