Uddrag fra Kjerlighedens Gjerninger

På s. [46] (i ms. 3.5) har SK med blyant slettet nummereringen »I).« af mellemrubrikken, der svarer til hæfte 2, bl. [13r], i kladden. En tilsvarende ophævelse af mellemrubrikkerne med numrene »II)« og »III)« finder sted i det følgende, men således, at disse ophøjes til kapiteloverskrifter. Det sker i det ene tilfælde på den måde, at SK nederst på den oprindelige s. 71 sletter »II) 'Du skal elske 'Næsten' '« samt den følgende udhævede tekst, der fortsatte hen på s. 72, omdøber s. 71 til 71a og indskyder et nyt blad, som han på rectosiden paginerer 71b og forsyner med kapitelnummer og -overskrift: »III At vi skulle elske Næsten.«, hvorefter han overfører den slettede tekst fra s. 71a og 72, dog i en lidt længere skikkelse end den oprindelige. Senere ændrer han kapitelnummeret »III« til »II B.«, sletter bibelhenvisningen »(Mth: XXII, 38-39)« og udskifter overskriften »At vi skulle elske Næsten.« med det personligere »Du skal elske Næsten«, svarende til ændringen i kapitel II. A.