◄ »Man prise intet Menneske lykkelig, saa længe han lever« : hentyder til historien om den rige, lydiske kong 👤Krøsos, fortalt af 👤Herodot i hans Historier, 1. bog, kap. 32 og kap. 86. Krøsos havde indbudt den vise 👤Solon fra 📌Athen, forevist ham alle sine rigdomme, og ville da vide, hvordan Solon så på hans lykke. Solon svarede: »Du er, sådan som jeg ser det, vældig rig og herre over mange folk; men det, du spørger mig om, kan jeg ikke sige dig, da jeg endnu ikke har erfaret, at du har endt dit liv lykkeligt.« Senere, i 546 f.Kr., led Krøsos nederlag til den persiske kong 👤Kyros, som tog ham til fange og ville lade ham brænde; mens Krøsos stod ulykkelig på bålet, kom han i tanker om de ord, Solon havde sagt til ham, at »intet menneske kan være lykkeligt, så længe det endnu er i live«, og han råbte tre gange: Solon. Da Kyros hørte dette, lod han en tolk spørge, hvorfor han råbte det; og da han fik årsagen at vide, befalede han, at bålet skulle slukkes og Krøsos skånes. Jf. 📖 Die Geschichten des Herodotos, overs. af 👤F. Lange, bd. 1-2, 📌Berlin 1811, ktl. 1117; bd. 1, s. 18f. og s. 49f. Se også ►Sir 11,34: »Priis ingen lykkelig, før hans Endeligt kommer« (GT-1740); 👤Montaignes essay over sætningen i »Man soll sich nicht eher glückselig preisen als nach dem Tode« i 📖 Michael Montaigne's Gedanken und Meinungen über allerley Gegenstände. Ins Deutsche übersetzt bd. 1-7, Berlin 1793-99, ktl. 681-687; bd. 1, s. 112-118; samt talemåderne: »Hold Ingen for lyksalig, før han kommer i sin Grav«, »Ingen kan siges lyksalig eller ulyksalig før sin Død« og »Ingen kan sige sig lyksalig, før han kommer i sin Grav«, 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 17,33) bd. 1, s. 646.
I trykt udgave: Bind 9 side 39 linje 2