Uddrag fra Kjerlighedens Gjerninger

Evangeliet om den rige og den fattige Mand ... og slikkede hans Saar : sigter til 👤Jesu lignelse om den rige mand og 👤Lazarus, Luk 16,19-31: »Der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur, og kosteligt [kostbart] Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde. Der var og [også] en Fattig, ved Navn Lazarus, som var lagt for hans Dør, fuld af Saar. Og han begierede [ønskede] at mættes af de Smuler, som faldt af den Riges Bord; men og [også] Hundene kom, og slikkede hans Saar. Men det begav sig, at den Fattige døde, og han blev henbaaren af Englene i 👤Abrahams Skiød; men den Rige døde ogsaa, og blev begraven. Og der han opløftede sine Øine i 📌Helvede, der han var i Pine, saa han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skiød. Og han raabte, og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand, og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen [svært] i denne Lue. Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gods i din Levetid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines. Og foruden alt dette er imellem os og Eder et stort Svælg [dyb afgrund] befæstet, at de, som ville fare herfra ned til Eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os. Men han sagde: saa beder jeg dig, Fader, at du sender ham til min Faders Huus. Thi jeg haver fem Brødre: paa det han kan vidne for dem, at ikke ogsaa de komme i denne Pines Sted. Abraham sagde til ham: de have 👤Moses og Propheterne, lad dem høre dem. Men han sagde: ak nei, Fader Abraham! men dersom Nogen fra de Døde gik til dem, da omvendte de sig. men han sagde til ham: høre de ikke Moses og Propheterne, da troe de ikke heller, om Nogen opstod fra de Døde« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 9 side 320 linje 4