Uddrag fra Kjerlighedens Gjerninger

Lægen ofte anvende stor Opfindsomhed ... tvinge en Afsindig : Det er usikkert, hvilke tvangsmidler der konkret sigtes til. Siden 1830'erne havde 'dåresagen', dvs. spørgmålet om, hvor man skulle anbringe de sindssyge og hvordan man skulle behandle dem, været på den politiske dagsorden. I 1816 havde 📌Danmark fået et egl. psykiatrisk hospital, nemlig 📌Skt. Hans Hospital📌Bistrupgaard (nordvest for 📌Roskilde), hvis hårdhændede behandling af patienterne (såsom fysisk afstraffelse med ris, ørefigen, pinefulde styrtebade, spændestol, tvangstrøje, lædermaske, sult, tørst, kvalmemikstur o.l.) i 1830 blev påtalt af en kongelig kommission. En mere human behandlingsform, der tenderede mod en art sjælelig opdragelse gennem et fuldstændig regelmæssigt dagsprogram og dertil hørende samtaler og irettesættelser, vandt først rigtigt frem i kølvandet på lægen 👤Harald Selmers ihærdige virksomhed. Jf. H. Selmers bidende kritik af behandlingsformerne i Om Psychiatriens Tilstand i Danmark med særligt Hensyn til Sct. Hans Hospital paa Bidstrupgaard, 📌Kbh. 1841, hans oversættelse af den første psykiatriske lærebog på dansk, 👤J.C. Prichard Om Sindssygdommene og andre sygelige Sjelstilstande, Kbh. 1842 [eng. 1835], og hans sidenhen klassiske prisskrift fra 1845, Almindelige Grundsætninger for Daarevæsnets Indretning som fast Resultat af Videnskab og Erfaring fremstillet for det større Publicum af H. Selmer, Kbh. 1846. – udgrunde: udtænke. – tvinge: styre, magte, tøjle. – Afsindig: person, der lider af sindssyge.

I trykt udgave: Bind 9 side 296 linje 13