◄ naar i Hedenskabet, vanvittigt ... i Guddommens Enighed : Der kunne fx sigtes til den indiske religion (hinduismen), hvor 👤Brahma (skaberguden), 👤Vishnu (livets opretholder) og 👤Shiva (livets ødelægger) tilsammen danner en treenig person. Se SKs referat af 👤Schellings Berlin-forelæsninger i Notesbog 11, i SKS 19, 362. 👤G.W.F. Hegel opfatter Shiva som det tredje moment, der overhovedet betegner 'tilblivelse' el. 'opståen og forsvinden': »Det siges: Forandringen overhovedet er det Tredje; således er Shivas grundbestemmelse på den ene side den uhyre livskraft, på den anden side det fordærvende, ødelæggende, den vilde naturlivskraft overhovedet«, jf. 📖 Vorlesungen über die Philosophie der Religion, udg. af 👤Ph. Marheineke, bd. 1-2, 📌Berlin 1832 (jf. ktl. 564-565); bd. 1, i Hegel's Werke ( 29,6) bd. 11, s. 359f. (Jub. bd. 15, s. 375f.). – Enighed: enhed.
I trykt udgave: Bind 9 side 166 linje 13