Kierkegaard, Søren Journalen JJ : 1842

4rIIIA237... Maaskee udtrykker Du Dig mere barnligt, maaskee siger Du: Gud er jo almægtig, ham er det saa let en Sag for, og for mig er det saa saar[e] vigtigt, at mit Ønske opfyldes; min Fremtid, min Glæde, Alt afhænger ⓘ derafderaf] , ændret fra af. »Det er Elskeligt, at Du, skjøndt Lidelserne true, ikke taber Din Barnlighed; Du bestikker os – og dog, ikke sandt?, Du kunde ikke ønske saaledes at bestikke Gud; thi om Du da fik, hvad Du ønskede, da fik Du det jo som et Barn ⓘ faaerfaaer] SKS, for det, Du kunde ikke ►elske Gud af Dit ⓘ ganskeganske] , først skrevet gense Hjerte, ikke elske ham med al din Lidenskab – og først denne Kjærlighed er dog sømmelig for et Msk. først den gjør ham lykkelig.312