Kierkegaard, Søren Journalen JJ : 1845

JJ:392

#

af al Udsvævelse er dog denne Forraadnelsens Aandrighed den væmmeligste. Lad et Msk. synde personligt i Ungdommen, lad ham forføre Piger, lad ham begjere Vinen – der er dog Haab om at dette engang som Synd kan falde paa hans Samvittighed. Men denne Fornemhed Fortabelsens elendige Glimmer, at Individet evaporerer i Generationen, forvexler sig selv med 📌Rom og 📌Grækenland og 📌Asien, denne Op[b]læsthedens Skimmel, saa Individet ikke hører til dem der ved Vellyst legemlig forstaaet ere diliciis diffluentes, men aandelig forstaaet i Tankeløshedens Fjollethed ere diffluentes.