Kierkegaard, Søren Journalen JJ : 1845

JJ:390

#

Naar 👤Erasmus beviser at 👤Nille er en Steen, saa seer man comisk hvor afmægtig Syllogismen er; naar Md.👤Nielsen (i 📖 Pigen af Lyon) med hele en eenfoldig Moders trofaste Tilforladelighed, siger om hendes Søn, der har faaet en overordlig Dame til Ægte, at det var dog ikke saa underligt: thi er min Søn end ikke en Prinds, saa burde han være en Prinds, og det er dog næsten lige saa godt – saa viser hun hvilken Magt Pathos har. De selv samme Ord fremsagte med en anden Stemme frembringe en comisk Virkning, fordi det Udsagte i Retning af Forstand er Galimathias men i den ydmyge Moderkjerlighedens fromme Bedrag uhyre Pathetisk.