Kierkegaard, Søren Journalen JJ : 1844

VA36Det er dog en rystende Veltalenhed (om end paa en anden Maade dog rystende som ►Røsten af 👤Abels Blod, der skriger mod Himlen) naar man læser det korte Ord, som en Afdød har ladet sætte paa sin Grav, det sidste Ord, den sidste Villie, det sidste Skrig, hvori han lagde hele sin Sjel. Hvad er alt Præstepræk i Sammenligning med denne Commentar. ►Under 📌Helliggeistes Kirke er der nogle smaa Kjeldervinduer med Jernstænger for. Et Dødningehoved er afbildet, og nu den korte Sentens bragt an. Saaledes raaber den op fra Graven til Een. – Dødens sidste Strid, hvor der ikke længere er Tid til at ►gjøre stort Udvalg, ell. at ►snakke om Kategorier, eller om Forskjellen mellem Hedenskab og Χstd.