Kierkegaard, Søren Journalen JJ : 1844

JJ:208

Allerede 👤Plato (og hvor besynderligt er ikke dette for Folk som 👤Feuerbach, der have saa travlt med at gjøre Kjønsforskjelligheden gjeldende, i hvilken Henseende de dog vel nærmest skulle beraabe sig paa Hedenskabet) antager egl. at Mskets fuldkomne Tilstand er Kjønsindifferents. Han antager, at oprindeligen var kun Mandkjønnet til (naar der ikke tænkes noget Qvindekjøn er jo Kjønsforskjellen indifferentieret), men ved Fordærvelse og Udartning fremkom Qvindekjønnet. Han antager at de slette og feige Mænd i Døden blive til Qvinder, men giver dem dog Haab om igjen at blive ophøjede til Mandkjønnet. I det fuldkomne Liv mener han vil Mandkjønnet ligesom i Begyndelsen, være det eneste ɔ: Kjønnet er indifferent. Saaledes 👤Plato og det uagtet Stats-Ideen var hans Philosophies Culmination, hvor meget mere da den christelige Anskuelse.

[a] 👤Aristoteles siger ogsaa, at Dyr, ja Qvinder ere mislykkede, og ufuldstændige Former.