Kierkegaard, Søren Journalen JJ : 1843

JJ:205

──────────

Dersom Christendommen kunde blive til Natur i Verden, saa behøvede jo ethvert Barn ikke at døbes; thi saa var jo det Barn, der fødtes af christelige Forældre, allerede Christen ved Fødselen1. Syndsbevidstheden er og bliver conditio sine qua non for al Χstd. og kunde noget bare fritages fra den, da kunde han heller ei blive Χsten. Og dette er netop Beviset for, at Christendommen er den høieste Religion, at ingen har givet et saa dybt og saa høit Udtryk for Menneskets Betydning som det, at han er Synder. Denne Bevidsthed er det, at Hedenskabet mangler.

1 Imidlertid har man egentlig villet naturalisere Christendommen. Dertil sigter, maaskee ubevidst, 👤Martensens berømmelige Daabs-Theorie.