Kierkegaard, Søren Journalen JJ : 1843-05-10

JJ:109


📌Berlin d. 10. Mai 1843 .

Dagen efter min Ankomst var jeg meget slet, færdig at synke i Knæ.

I 📌Stralsund var jeg nær bleven gal ved at høre en ung Pige ovenover spille Fortepiano, blandt Andet ogsaa 👤Webers sidste Valts. Den forrige Gang jeg var i 📌Berlin var det det første Stykke, der modtog mig i 📌Thiergarten, foredraget af en blind Mand, der spillede paa Harpe.

Det er som om Alt blot var for at minde mig; min Apotheker, der var en ivrig Pebersvend, har giftet sig. Han forklarede i den Anledning flere Ting: man lever kun eengang; man maa have et Menneske, man kan gjøre sig forstaaelig for. Hvor Meget ligger der ikke heri, især naar det siges uden al Prætension, da rammer det mig.

I 📌Hotel Saxen har jeg et Værelse, der vender ud til Vandet, hvor Baadene ligger. Herre Gud, det erindrer om det Gl. – I Baggrunden har jeg Kirken, – og dens Klokkelyd, naar den angiver Tiden, trænger ind til Marv og Been.