Kierkegaard, Søren Journalen JJ : 1843

IVA96Det er utroligt, hvilken Naivitet man kan finde endog hos en saa udviklet Forfatter som ►👤Heiberg, hvilken letsindig Galimathias i Henseende til Tidens Kategorie, hvilken dramatisk-conventionel Snak, f. Ex. i ►📖 de Danske i Paris, 1ste Akt, 12te Scene. Majoren fortæller i Korthed sit Levnetsløb.ⓘ , ◀40 Han ender med, at man i 📌Kjøbhv. vil gjøre store Øine, naar man seer ham, hvem man stedse har behaget at kalde Pebersvend, vende tilbage med en Kone og en Datter paa 17 Aar.« Han har altsaa været gift i 18 Aar, intet Msk. har ahnet det, han har intet ængstet ⓘ ØieblikØieblik] SKS, Øieblik af, ingen Lidelser, ingen bange Ahnelser o: s: v:, ell. ⓘ han harhan har] , ændret fra har han havt dette, men Ingen har formaaet at gjennemtrænge ⓘ ham.ham.] , < ham, Det er virkelig Synd for den Mand, at han ikke er bleven mere end Major, og det for ganske kort siden, han burde idetmindste være Oberstlieutenant. Min gode Hr. Major min gode Hr. Prof. at faae Lidt at vide om dette Kunststykke, det gad jeg nok, og til Gjengjeld skjænker jeg Dem hele Vaudevillen; blot et Par Blade; thi den der beskjæftiger174 sig med det Vigtige, behøver ikke saa mange Scener. Om jeg kunde faae 100rd, om jeg kunde blive erklæret for et Genie, jeg vilde ikke have skrevet en saadan Sludder for Alvor.^a Majoren vrøvler (efter 👤Heibergs Ordre) ganske alvorlig aldeles som kunde det være ►👤Holbergs 👤Ulisses, der ogsaa er Karl for Tiden.