Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen JJ

Naar man siger: medens Det og Det skete, skete noget Andet, tænker man altid det Første som noget der varer længere, og derfor kan bruges saaledes, at det andet udfylder kun et Moment indenfor det første medens. Man siger medens 👤Cicero var Consul skete det og det; medens 👤Pitt var Minister o: s: v:. Det frembragte derfor en ypperlig parodisk Virkning, da man i sin Tid læste i Avisen angaaende Festligheder ved 📌Skamlingsbanken: medens 👤Grundtvig talede ankom Fyenboerne. Det Ligegyldige er naturligviis Fyenboerne, men det ypperlige og vittige er den Forestilling man faaer om Pastor 👤Grundtvigs Tales phantastiske Længde, – at medens han talede (medens 👤Cicero var Consul). Man kunde fE sige: medens 👤Grundtvig talede løb en fransk Flaade i Søen og erobrede 📌Algier.