Kierkegaard, Søren Journalen JJ

📖 Forførerens Dagbog

Nr. 2.

Et Forsøg i det Dæmoniske

af

👤Johannes Mephistopheles.

NB. Det er det Tiden vil have, svimle for det Rædsomme og saa indbilde sig selv at være bedre. Fra mig skal den ikke faae det.


Fortale.

Ideen skylder jeg den af 👤Victor Eremita udgivne, og kan jeg kun beklage, at denne Forfatter istedenfor at forfølge de fortræffelige Tanker, der stode ham til Raadighed, er bleven opbyggelig.


Scenen er i 👤Cordelias Huus, hvem han træffer gift med 👤Edvard; – i hendes Huus er der en ung Pige, der er Gjenstanden, medens det, at det er i 👤Cordelias Huus, er Raffinementet.


Han potenserer Nydelsen ved i ethvert Moment at holde den Tanke fast og ligesom dividere den med ind i Nydelsen, at det bliver hans sidste Eventyr, – fremdeles potenserer han ved i den enkelte Situation af alt Erotisk at reproducere compendieust Erindringen om den Pige, der gik til Grunde paa denne Side af Qvindelighedens Idee, – han potenserer ved at reproducere hele sit eget Liv, hvorved de psychologiske Forudsætninger i hans Sjæl komme tilsyne.


Han lærer at kjende en Hetære, med hvem han stifter en psychologisk Forening til at overveie Forholdet mellem den Forførelse, der udgaaer fra en Mand, og den, der udgaaer fra en Qvinde; – tilsidst beslutter han at styrte hende med.


Han carambolerer med en 👤Don Juan paa den samme Pige. Derved belyses Methoden, men han veed at benytte 👤Don Juan som et tjenende Moment i sin Plan.


#