Kierkegaard, Søren Journalen JJ

Den litteraire Foragteligheds Begreb lader sig bestemme ved følgende Prædikater: den er uden Idee-Berettigelse, selv om den har noget Talent, uden Livs-Anskuelse, feig, trællesindet, fræk, pengebegjerlig; og det hører den derfor væsentlig til at være anonym. Vil man, for ret at see Forskjellen, til Sammenligning tænke paa 📌Grækenlands Opløsning og 👤Aristophaness Comedie, saa staaer 👤Aristophanes bemyndiget ved Idee, udmærket ved Genie, ophøiet ved personligt Mod. Der hørte i Sandhed Mod til at fremstille Demagogen 👤Kleon, og til, da ingen Skuespiller turde det, selv at overtage hans Partie i Stykket. Men saa lidet som Oldtiden overhovedet kunde naae den moderne Opløsnings Abstraktion, saa lidet har den, selv i Fordærvethedens Periode, nogen egl. Analogie til den Art af feig Usselhed, som Anonymiteten vil begunstige. Vel siger 👤Socrates i 📖 Apologien, at hans egl. Anklagere, de, der allerede gjennem mange Aar havde anklaget ham, vare ligesom Skygger, hvilke Ingen kan faae fat paa, men er end Bysnakken og Talen mell. Mand og Mand ligesom Skygger, saa dannes den dog paa en Maade af virkelige Msker, men ved Anonymiteten kan een Eneste fremkogle en Legion af Skygger.