Uddrag fra Journalen JJ

Da Amor ... forraader Hemmeligheden : sigter til sagnet om 👤Amor og 👤Psyke, som blev gendigtet af den rom. forfatter 👤Lucius Apuleius (f. o. 125), der indlagde det i sit hovedværk, den satiriske roman Metamorphoses (Forvandlinger), 5,11,6. Her fortælles det bl.a., hvorledes Amor forelskede sig i den underskønne Psyke, men kun besøgte hende om natten og forbød hende at se ham. Da han en nat trækker sig tilbage, pålægger han hende atter tavshed og føjer til: »Thi inden kort Tid vil vor Familie blive forøget, og Du vil føde en Søn, som Du bærer under Dit Hjerte, og som vil blive udødelig, hvis Du bevarer vor Hemmelighed, men dødelig, dersom Du røber den«, Æslet eller Forvandlingen, en Fortælling i 13 Bøger af Apuleius fra Madaura, overs. af 👤Fr. Schaldemose, 📌Kbh. 1842, s. 146f. SK ejede både en lat. og en ty. udg. af Apuleius' gendigtning af sagnet om Amor og Psyke, hvori replikken gengives, jf. Apuleii Fabula de Psyche et Cupidine, udg. af 👤J.C. Orellius, 📌Turici 1833, ktl. 1217, s. 19, linie 20-23; og Amor und Psyche, freie metrische Bearbeitung nach dem Lateinischen des Apuleius, overs. af 👤J. Kehrein, 📌Giessen 1834, ktl. 1216, s. 40.

I trykt udgave: Bind 18 side 154 linje 7