Uddrag fra Journalen JJ

Shelley bemærker ... Prometheus : jf. den ty. overs. af det lyriske drama i fire akter af den eng. digter 👤Percy Bysshe Shelley (1792-1822) Der entfesselte Prometheus (eng. 1820), i Percy Bysshe Shelley's poetische Werke in einem Bande, overs. af 👤Julius Seybt, 📌Leipzig 1844, ktl. 1898, s. 55-92; s. 57, som bringes i *. – Prometheus: 👤Prometheus var i gr. mytologi en titan og hovedperson i en række heltedigte om gudernes og menneskenes indbyrdes forhold. Også i senere europæisk digtning opfattes han som et symbol på menneskenes trods mod guderne. Da 👤Zeus havde berøvet menneskene ilden, stjal Prometheus den fra 📌Olympen for at gøre det muligt for dem at overvinde naturen. Herefter straffede Zeus Prometheus ved at lænke ham til en klippe og om dagen lade en ørn hakke i hans lever, der voksede ud den følgende nat. Prometheus kunne dog også lænke Zeus, fordi han alene kendte spådommen om, at 👤Thetis' søn ville blive stærkere end ham. Zeus kunne kun ved at undgå forbindelse med Thetis hindre profetien i at gå i opfyldelse. Da Prometheus afslørede den for Zeus, blev han selv frigjort fra lænkerne. Jf. 👤W. Vollmer Vollständiges Wörterbuch der Mythologie aller Nationen, 📌Stuttgart 1836, ktl. 1942-1943, s. 1363f.

I trykt udgave: Bind 18 side 228 linje 23