Uddrag fra Journalen JJ

uagtet Stats-Ideen ... christelige Anskuelse : dvs. uagtet, at 👤Platons filosofi ikke har en højere idé end staten, hævder den kønsindifferensen ligesom den kristelige anskuelse, der har en højere idé end staten. – Stats-Ideen: sigter til dialogen Staten, hvor Platon giver den mest omfattende og systematiske fremstilling af hele sin filosofi, og hvor 👤Sokrates i begyndelsen af 5. bog (449a - 457a) argumenterer for, at drenge og piger skal opdrages sammen og uden forskel, da mandens og kvindens natur væsentligt er den samme og blot adskiller sig med hensyn til styrke (Platons Skrifter ( 163,21) bd. 5, s. 7-18). – den christelige Anskuelse: jf. Gal 3,28, hvor 👤Paulus forfægter kønsindifferensen blandt dem, der er døbt til troen på Kristus: »Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus«.

I trykt udgave: Bind 18 side 206 linje 22