Uddrag fra Journalen JJ

et saadant Selskab ... en Drikkevise : sigter til de sidste årtier af det 18. årh., da det oplyste borgerskab samledes i klubber og selskaber, hvor dets yndlingspoesi var drikkeviser af forfattere som 👤J.H. Wessel, 👤K.L. Rahbek, 👤P.A. Heiberg og 👤Jens Baggesen ( 229,20). Fra klubberne forplantede drikkeviserne sig efterhånden til middelstanden, og fra århundredskiftet blev udgivelsen af populære visesamlinger en veritabel boghandlerindustri. Jf. 👤J.L. Heiberg »Bellman, som comisk Dithyrambiker. Et Foredrag, holdt ved det scandinaviske Selskabs Bellmans-Fest den 20de December 1843« i Intelligensblade ( 193,18) nr. 41-42, den 1. jan. 1844, bd. 4, s. 115-140. Heiberg afslutter sin indledende henvendelse til selskabet således: »Dog, mine indledende Ord ere vistnok overflødige; den rette Stemning maa allerede være tilveiebragt ved det blotte Syn af de bacchantiske Emblemer, hvormed Kunsten har omringet os; denne colossale, af Satyrer omsværmede Punchebolle har allerede stillet os paa det rette Standpunkt; de Sange, som nys klingede for vort Øre, og den foregaaende Talers Skildring af et til Bacchi Tjeneste indviet Digterliv, – alt Dette har ført os til en Indgang, over hvilken der staaer skrevet: 'Træder ind! thi ogsaa her ere Guder.'«, s. 116f. Siden henviser Heiberg til »vor i sin Tid saa yndede og endnu stedse berømte Drikkevise-Litteratur«, og han bemærker, »at hiin Tids saakaldte Drikkeviser vare bestemte til at synges i Chor af alle Gjæsterne om et munters Spisebord«, s. 124.

I trykt udgave: Bind 18 side 197 linje 5