Uddrag fra Journalen JJ

Forbedring (...) frigiven Forbryder ... ængstende Erindring : formentlig en allusion til den forbedring, som straffefanger burde blive genstand for, når de hensattes på åremål i Tugt-, Rasp- og 📌Forbedringshuset📌Christianshavn (se kort 2, C4). Jf. 👤J.M.H.F. Stilling »Pastor 👤Visby og Fængselsselskabet« i Fædrelandet den 26. marts 1845 (nr. 1846, sp. 14793-14798), hvori forfatteren som formand for Fængselsselskabet, oprettet 1843, skriver, at dets hovedformål er »at virke til Fangernes religieuse og moralske Forbedring« (sp. 14793), mens dets sekundære formål er at tage sig af løsladte fanger, hvis de under deres afsoning har givet håb om forbedring: »Har En og Anden, medens han med Afsky for Lasten led sin Straf, fattet det alvorlige Forsæt, i Eftertiden at ville ernære sig paa en lovlig og retskaffen Maade, da tør vi ikke borgerlig opgive ham, om han end ikke ved Guds Naade er bleven en omvendt og oplyst Christen, der veed, hvorledes Verdens Fristelser sikkert kunne overvindes« (sp. 14797).

I trykt udgave: Bind 18 side 241m linje 1