Man kalder det en Tragedie, naar Helten sætter sit Liv til for en Idee – Galskab! (Da priser jeg ►de Christne, de kaldte Martyrernes Dødsdage deres Fødselsdage, idet de dermed forbandt den glade Forestilling, som man ialmindelighed gjør.) – – Nei, Misforstaaelse! Jeg derimod sørger, naar et Barn fødes, og ønsker: o, Gud give, at det dog idetmindste aldrig maa opleve at blive confirmeret! Jeg græder, naar jeg seer eller læser ►📖 Erasmus Montanus; han har Ret og ligger under for Massen. Ja deri stikker det. Naar enhver confirmeret ►Æder er stemmeberettiget, naar Stemmefleerhed afgjør Sagen – ligger man da ikke under for Masse, for Kjødhoveder? – Ja, ►Giganterne, laae de ikke ogsaa under for Masse? og dog – og det er den eneste Trøst, som er tilbage! – dog skrække de engang imellem de Hottentotter, der trave over dem, ved at drage deres Aandedrag og udstøde et ildglødende Suk, ikke for at beklages – nei, ►al Condolence frabedes; – men for at forskrække.
Jeg vil – – Nei, jeg vil slet ingen Ting. Amen!