Journalen CC

✂

◄ martures : ortografisk variant til 'martyres'; SK foretrækker ellers skrivemåden 'martyr-'. Alment ses ndf. en svingende praksis, hvad angår translitteration af gr. ypsilon.

I trykt udgave: Bind 17 side 145 linje 12

◄ Joudæa : ortografisk variant til '📌Judæa'; sml. ndf. fx 'Jouda' (►ApG 1,16), 'Joudas' (►ApG 1,25) og 'Joudæi' (►ApG 2,5).

I trykt udgave: Bind 17 side 145 linje 13

◄ cur adspicitis coelum; : SK kan måske have forvekslet gr. spørgsmålstegn (;) med lat. semikolon ( 183,31 og 197,4); men direkte spørgesætninger uden spørgsmålstegn forekommer dog ikke sjældent i det følgende.

I trykt udgave: Bind 17 side 145 linje 17

◄ Hierosolymæ, : Herefter har SK undladt at oversætte resten af ►ApG 1,12: σαββάτου ἔχον ὁδόν, som han har understreget i Knapp. Vulgata har 'sabbati habens iter'. At perioden ikke er afsluttet, har SK markeret ved at lade den efterfølgende linie stå ubeskrevet.

I trykt udgave: Bind 17 side 145 linje 20

◄ Phillipus : dvs. Philippus ( 158,3 og 161,28).

I trykt udgave: Bind 17 side 145 linje 22

◄ Matheus : dvs. 👤Matthæus.

I trykt udgave: Bind 17 side 145 linje 23

◄ una : gengiver ὁμοϑυμαδόν, som Bretschneider II, 149 på nærværende sted, ►ApG 1,14, foreslår oversat med 'uno animo' eller 'unanimi consensu', hvilket SK noterer sig i marginalnoten, 145m,5. Vulgata har 'unanimiter'.

I trykt udgave: Bind 17 side 145 linje 24

◄ precibus : gengiver τῆ πϱοσευχῆ i ►ApG 1,14, jf. Bretschneider II, 349. Vulgata har 'oratione'.

I trykt udgave: Bind 17 side 145 linje 24

◄ (Ille igitur ... locus sanguinis) : Denne passage, ►ApG 1,18-19, har SK også forsynet med parentes i Knapp. – Αϰελδαμα: er Knapps form.

I trykt udgave: Bind 17 side 145 linje 31

◄ illo proprio dialecto : dvs. illa propria dialecto. Samme genusfejl ndf. 146,21.

I trykt udgave: Bind 17 side 145 linje 34

◄ h: e: : hoc est.

I trykt udgave: Bind 17 side 145 linje 34

◄ græce ... Anakolouton orationis ??? : Formuleret som et spørgsmål konstaterer SK rigtigt, at der ►ApG 1,4 med det gr. ἣν ἠϰούσατέ μου, som han har understreget i Knapp, foreligger en anakoluti; Vulgata oversætter: 'quam audistis (inquit) per os meum'.

I trykt udgave: Bind 17 side 145m linje 2

◄ uno animo ... consensu : Bretschneider II, 149, under ὁμοϑυμαδόν, 145,24.

I trykt udgave: Bind 17 side 145m linje 5

◄ λασϰαζω ... crepitu : Bretschneider II, 8. SK har i Knapp understreget ἐλάϰησε i ►ApG 1,18. – s.: sive.

I trykt udgave: Bind 17 side 145m linje 7

◄ misserunt : dvs. miserunt.

I trykt udgave: Bind 17 side 146 linje 8

◄ flamulæ : dvs. flammulæ. I 'flamma' og afledninger benytter SK konsekvent enkelt m for dobbelt m, fx 169,21. Sml. 'comunioni', 147,36.

I trykt udgave: Bind 17 side 146 linje 14

◄ inceperunt : Ms. har formen 'inciperunt', der skal forstås som en perfektum dannet af præsensstammen og personendelsen i perfektum. Jf. ndf. 'considerunt', 155,27, 'conjicierunt', 192,8, 'accedistis', 193,8. Sml. også 'effusit', 180,15.

I trykt udgave: Bind 17 side 146 linje 15

◄ nostro proprio dialecto, quo : 145,34.

I trykt udgave: Bind 17 side 146 linje 21

◄ Libuæ : 145,12.

I trykt udgave: Bind 17 side 146 linje 25

◄ proselutæ : 145,12.

I trykt udgave: Bind 17 side 146 linje 26

◄ Kretes : græcisme for 'Cretes'.

I trykt udgave: Bind 17 side 146 linje 26

◄ Davides : Vulgata har '👤David'. Den usædvanlige form 'Davides', som SK også bruger ►ApG 2,34, har han hentet hos Bretschneider I, 257.

I trykt udgave: Bind 17 side 147 linje 8

◄ occeltem : meningsløst ordbillede, måske forskrivning for adverbiet 'occultim' eller verbalformen 'occultem'; der findes imidlertid hverken i den gr. (►ApG 2,25) eller i den hebr. kontekst (►Sl 16, hvorfra der citeres her) noget belæg for en evt. 'skjulthed'.

I trykt udgave: Bind 17 side 147 linje 10

◄ sepelitum : dvs. sepultum, som er det normale perf. ptc. af 'sepelio', 163,29 og 164,12.

I trykt udgave: Bind 17 side 147 linje 15

◄ adscendit : SK glemmer herefter 'in coelum' (εἰς τοὺς οὐϱανούς), ►ApG 2,34.

I trykt udgave: Bind 17 side 147 linje 23

◄ dixerunt ad Petrum : SK udelader 'og de øvrige disciple' i ►ApG 2,37 (ϰαὶ τοὺς λοιποὺς ἀποστόλους). Uden dem bliver den efterfølgende vokativ i pluralis meningsløs, idet spørgsmålet τί ποιήσομεν, ἄνδϱες ἀδελφοί; (således Knapp) er henvendt ikke kun til 👤Peter.

I trykt udgave: Bind 17 side 147 linje 28

◄ illo die : Vulgata bruger fem. ('die illa'). SK foretrækker i almindelighed 'dies' i mask.

I trykt udgave: Bind 17 side 147 linje 35

◄ millia : dvs. milia. Fejlen optræder også senere, jf. ndf. i ►ApG 4,4.

I trykt udgave: Bind 17 side 147 linje 36

◄ comunioni : dvs. communioni, 159,8.

I trykt udgave: Bind 17 side 147 linje 36

◄ ωδιν-ος. חֵבֶל : Bretschneider II, 637, under ὠδίν. SKs fejlafskrift חֶבֶל betyder 'snor', hvilket ikke giver mening i sammenhængen, ►ApG 2,24. SK har i Knapp understreget τὰς ὠδῖνας τοῦ ϑανάτου ('dødens veer').

I trykt udgave: Bind 17 side 147m linje 1

◄ ϰατανυσσω ... afficior : Bretschneider I, 644. SK har i Knapp understreget ϰατενύγησαν i ►ApG 2,37. – s.: sive.

I trykt udgave: Bind 17 side 147m linje 2

◄ utero : Manuskriptets 'utere' giver ingen mening og beror på en forskrivning af 'utero'. Vulgata og Bretschneider I, 678, oversætter udtrykket ἐϰ ϰοιλίας μητϱός med 'ex utero matris'.

I trykt udgave: Bind 17 side 148 linje 7

◄ Peter : danisme for 'Petrus'.

I trykt udgave: Bind 17 side 148 linje 12

◄ exsiliens : er journalens første eksempel på en oversættelsesvariant uden parentes, tilføjet over linien. Her og i det følgende markeres disse varianter med de diakritiske tegn ⌜ ⌝.

I trykt udgave: Bind 17 side 148 linje 16

◄ alii sectaretur : SK sigter til Bretschneider I, 692, under ϰϱατέω, som anfører: 'Act. 3, 11. ϰϱατοῦντος δὲ αὐτοῦ τὸν Πέτϱον, quum manu prehenderet 👤Petrum, nec eum dimitteret. (Alii: assectari; sequi eundo)'.

I trykt udgave: Bind 17 side 148 linje 22

◄ ambularetur : En forbindelse som 'ille ambulatur' forekommer ikke på latin. SK har her gjort det umulige og har ved bevægelsesverbet anvendt passiv for at udtrykke, at personen 'blev bragt til at gå' (Vulgata: 'fecerimus hunc ambulare'). Fænomenet forekommer også senere i journalen ( 163,21, 168,8, 194,2), hvor det dog ikke er muligt at forstå, hvorledes passiven skal opfattes. En græcisme foreligger ikke disse steder, men måske har Bretschneiders forslag til at oversætte det gr. πεϱιπατέω med det deponente verbum 'versor' (Bretschneider II, 268) forledt SK til denne egenvillige brug af passiv.

I trykt udgave: Bind 17 side 148 linje 26

◄ Deus Abr:, I. et J. : Deus 👤Abraham, 👤Isaac et 👤Jacob, ►ApG 3,13.

I trykt udgave: Bind 17 side 148 linje 26

◄ nostrorum : Manuskriptets 'nostrum' skal forklares som SKs mundrette gengivelse af det græske ἡμῶν i ►ApG 3,13. Ndf. i ►Hebr 1,3 gentager han denne fejl, men retter den selv.

I trykt udgave: Bind 17 side 148 linje 27

◄ Resipiscite : Ms. har 'Recipiscite'. SK skriver konsekvent 'recipisco', et verbum, som ikke findes, i stedet for 'resipisco', jf. ndf. 'recipiscere' ( 155,12) og sml. 'recipiscentia' ( 155,12, 185,20, 193,7).

I trykt udgave: Bind 17 side 148 linje 36

◄ αφελοτης ... απλοτης : Bretschneider I, 186. SK har i Knapp understreget ἀφελότητι i ►ApG 2,47. – απαξ λ.: ἅπαξ λεγόμενον. – propr:: proprie. – α pr:: α privativum. – i: q:: idem quod.

I trykt udgave: Bind 17 side 148m linje 1

◄ prophetam vobis excitabit : Ms. har her verbalformen 'excitabo' ('jeg vil oprejse'), hvorved 👤Moses overraskende erklærer, at han vil lade en profet fremstå. Men i ►ApG 3,22 er subjektet 'Herren jeres Gud', hvilket SK har overset under indtryk af 'Moses enim dixit ad patres'. Grundteksten lyder hos Knapp: ὅτι πϱοφήτην ὑμῖν ἀναστήσει ϰύϱιος ὁ ϑεὸς ὑμῶν ἐϰ τῶν ἀδελφῶν ὑμῶν, ὡς ἐμέ, og Vulgata er også entydig: »Quoniam prophetam suscitabit vobis Dominus Deus vester de fratribus vestris, tamquam me«. I marginen i Knapp henviser SK til 'Deut: 18,15.18 etc.'

I trykt udgave: Bind 17 side 149 linje 3

◄ Salomone : fejl for 👤Samuel, ►ApG 3,24.

I trykt udgave: Bind 17 side 149 linje 6

◄ dies ejus : Grundteksten har her: τὰς ἡμέϱας ταύτας, jf. ►ApG 3,24, og Vulgata: 'dies istos'.

I trykt udgave: Bind 17 side 149 linje 7

◄ Annas : Ms. har 'Anna', sml. herved SKs senere vekslen mellem '👤Agrippas' og '👤Agrippa', 153,23. I opremsningen ►ApG 4,5-6 glemmer SK i øvrigt 👤Caiphas, som skal figurere efter 'Annas, pontifex maximus'.

I trykt udgave: Bind 17 side 149 linje 21

◄ opportet : dvs. oportet. SK skriver gennem hele journalen fortrinsvis 'opport-'.

I trykt udgave: Bind 17 side 149 linje 31

◄ jusissent : dvs. jussissent. Sml. fx 'resurexerunt', 150,14. Omvendt ses flere steder i journalen det modsatte fænomen, konsonantfordobling, fx 'misserunt', 146,8.

I trykt udgave: Bind 17 side 149 linje 35

◄ omnibus : Belæg for dette 'omnibus' savnes i ►ApG 4,16.

I trykt udgave: Bind 17 side 149 linje 37

◄ Judæam : ►ApG 4,16 har på dette sted '📌Jerusalem'.

I trykt udgave: Bind 17 side 149 linje 38

◄ negare : Manuskriptets passiv inf. 'negari', som her er meningsforstyrrende, kan være foranlediget af grundtekstens mediale ἀϱνήσασϑαι, ►ApG 4,16. Passiven kan dog også være fremkaldt under indtryk af det 'infitior', der hos Bretschneider nævnes som oversættelsesmulighed på lige fod med 'nego', jf. Bretschneider I, 159, under ἀϱνέομαι.

I trykt udgave: Bind 17 side 149 linje 38

◄ Jeg har med Flid ... indtage Himlen : Grundtekstens tvetydige ὃν δεῖ οὐϱανὸν μὲν δέξασϑαι i ►ApG 3,21 gengiver SK præcist med 'quem oportet coelum possidere', hvor det tilmed er uklart, om 'possidere' er afledt af 'possideo' el. 'possido'. Jf. indledningen s. 282. – d. Danske: det Danske, dvs. NT-1819, som oversætter: »hvilken det bør at indtage Himmelen«.

I trykt udgave: Bind 17 side 149m linje 1

◄ אָב, מִשְפָחָה : Bretschneider II, 250, under πατϱιά. SK har afskrevet Bretschneiders form מָשְפָחָה der må bero på en trykfejl. Ud for ►ApG 3,25 har SK i Knapp henvist til 'Genes: 12,3. 18,18.' NT-1819 oversætter med 'Slægter'.

I trykt udgave: Bind 17 side 149m linje 19

◄ ne cui : ►ApG 4,17 har her: μηδενὶ ἀνϑϱώπων, Vulgata: 'ne ... ulli hominum'. Man kunne derfor have forventet et 'hominum' efter 'cui'.

I trykt udgave: Bind 17 side 150 linje 1

◄ sustulerunt : SK glemmer herefter πϱὸς τὸν ϑεόν, Vulgata har 'ad Deum', ►ApG 4,24.

I trykt udgave: Bind 17 side 150 linje 11

◄ tu es Deus : Knapps tekst lyder i ►ApG 4,24 således: σὺ ὁ ϑεός, men i det kritiske apparat anfører han en anden læsemåde: σὺ εἶ ὁ ῾ ϑεός, dvs. 'du er Gud'. SK synes altså at vælge læsemåden i Knapps kritiske apparat. NT-1819 har 'Herre, du Gud, som haver gjort Himmelen' osv., men Vulgata har 'Domine, tu es qui' osv.

I trykt udgave: Bind 17 side 150 linje 12

◄ resurexerunt : dvs. resurrexerunt. Sml. 'surexit', 155,26, 'resurexisse', 168,11 samt alment ovf., 149,35.

I trykt udgave: Bind 17 side 150 linje 14

◄ adversus unctum ejus : I ►ApG 4,26 har Knapp: ϰατὰ τοῦ Χϱιστοῦ αὐτοῦ, vel at mærke med stort gr. Χ, medens moderne udgaver har det med lille. Vulgata har 'adversus Christum eius', og NT-1819 oversætter: 'mod hans Christus'. Der citeres fra ►Sl 2, hvorfor det er interessant at iagttage, at SK bevidst går imod den traditionelle NT-harmoniserende oversættelse 'Christus' og i stedet vælger en mere historisk eller filologisk holdbar oversættelse: 'unctum ejus' ('hans salvede'). SK har i Knapp understreget dette Χϱιστοῦ

I trykt udgave: Bind 17 side 150 linje 15

◄ filium tuum sanctum : Herefter udelader SK 'Jesum', jf. ►ApG 4,27.

I trykt udgave: Bind 17 side 150 linje 16

◄ sancti tui filii : SK udelader 'Jesu', jf. ►ApG 4,30.

I trykt udgave: Bind 17 side 150 linje 22

◄ sp. scto : spiritu sancto.

I trykt udgave: Bind 17 side 150 linje 23

◄ Joses : Knapp har i ►ApG 4,36 ᾿Ιωσῆς og bringer noten: 'Alii: ᾿Ιωσήφ (cf. I, 23)'. Vulgata: 'Ioseph'. NT-1819 har også 'Joses'. Man antager i dag, at der på dette sted skal læses ᾿Ιωσήφ.

I trykt udgave: Bind 17 side 150 linje 32

◄ h: e: : hoc est.

I trykt udgave: Bind 17 side 150 linje 32

◄ φϱυασσομαι ... Aor: 1. act. : Bretschneider II, 590. SK har i Knapp understreget ἐφϱύαξαν i ►ApG 4,25 og henvist i marginen til 'Psalm: 2,1.2.'

I trykt udgave: Bind 17 side 150m linje 1

◄ συζητεω ... aliquem : Bretschneider II, 450. – seque: Dat. pers.: dvs. sequente Dativo personae, 'når det forbindes med personobjekt i dativ'. – est: 'betyder'; der sigtes til ►ApG 6,9.

I trykt udgave: Bind 17 side 151 linje 3

◄ Act: 22, 5 τιμωϱεω ... Act: 26, 11 : Bretschneider II, 515f. – Act:: Acta (eller Actus) apostolorum. – contr:: contracto. – seq: acc: personæ: sequente accusativo personæ, 'når det forbindes med personobjekt i akkusativ'. – h: l:: hoc loco.

I trykt udgave: Bind 17 side 151 linje 6

◄ 22, 25 ἱμας, ἱμαντος lorum : Bretschneider I, 587.

I trykt udgave: Bind 17 side 151 linje 10

◄ Act. 23, 3 ϰονιαω ... et hic : Bretschneider I, 684.

I trykt udgave: Bind 17 side 151 linje 11

◄ Act. 23, 23 δεξιολαβος ... lancearios : Bretschneider I, 267. – δεξιοβολος: anføres hos Bretschneider som varia lectio; SK har i Knapps kritiske apparat understreget denne variant. – i: e:: id est.

I trykt udgave: Bind 17 side 151 linje 13

◄ Tertyllo : dvs. Tertullo ( 145,12).

I trykt udgave: Bind 17 side 151 linje 19

◄ εψευσω 2 sing: Aor 1. med. : Bretschneider II, 630, under ψεύδομαι. Glosen optræder i ►ApG 5,3 som aorist inf. ψεύσασϑαι.

I trykt udgave: Bind 17 side 151m linje 1

◄ συστελλω ... linteis : Bretschneider II, 479. SK har i Knapp understreget συνέστειλαν i ►ApG 5,6.

I trykt udgave: Bind 17 side 151m linje 3

◄ αφιστημι ... semel : Bretschneider I, 189. SK har i Knapp understreget ἀπέστησε i ►ApG 5,37.

I trykt udgave: Bind 17 side 151m linje 7

◄ Paulus : af SK rettet fra 👤Saulus.

I trykt udgave: Bind 17 side 152 linje 5

◄ misericordias : dvs. almisser. De mere almindelige lat. udtryk herfor er 'elemosyna' eller 'stips', som SK undgår.

I trykt udgave: Bind 17 side 152 linje 16

◄ et vincula ... relaxari : I hovedteksten var oprindelig skrevet 'indulgeret', som udstreget i margen erstattes med 'et vincula solveret – sineret vincula relaxari'. Med tankestregen angiver SK, at det efterfølgende 'sineret' osv. er en stilistisk variant til 'solveret' osv. Se også Bretschneider I, 91, under ἄνεσις.

I trykt udgave: Bind 17 side 152 linje 26

◄ Drysilla : dvs. Drusilla (gr. Δϱούσιλλα, på nærværende sted i dativ), jf. ►ApG 24,24 ( 145,12).

I trykt udgave: Bind 17 side 152 linje 29

◄ συνεπιτιϑημι ... aliquem : Bretschneider II, 467f. SK har i Knapp understreget συνεπέϑεντο i ►ApG 24,9.

I trykt udgave: Bind 17 side 152m linje 1

◄ χαϱις ... gratum : Bretschneider II, 606. SK har i Knapp sat en lodret streg i marginen ud for ►ApG 24,27. – h: l:: hoc loco.

I trykt udgave: Bind 17 side 152m linje 5

◄ respondit : SK glemmer dativen '👤Paulo' før eller efter 'respondit', jf. ►ApG 25,9. Vulgata har 'Festus ... respondens Paulo dixit' (ἀποϰϱιϑεὶς τῷ Παύλῳ εἶπε).

I trykt udgave: Bind 17 side 153 linje 15

◄ coram tribunali : SKs form 'tribunal' i ►ApG 25,10 kan skyldes afsmitning fra Vulgata, som oversætter 'ad tribunal'.

I trykt udgave: Bind 17 side 153 linje 17

◄ Agrippas : SK overtager den gr. form ᾿Αγϱίππας, Vulgata har '👤Agrippa'. SK veksler mellem de to former i det følgende. Sml. også ovf. om 'Annas', 149,21.

I trykt udgave: Bind 17 side 153 linje 23

◄ Berenice : Den gr. form er Βεϱνίϰη, som Vulgata og Bretschneider gengiver med 'Bernice'.

I trykt udgave: Bind 17 side 153 linje 23

◄ (causam ei dicentes.) : Varianten markeret med parentes er her foranstillet.

I trykt udgave: Bind 17 side 153 linje 27

◄ cognitionem (sententiam, judicium) : 'sententiam' og 'judicium' er her sideordnede varianter. Gloserne er hentet fra Bretschneider I, 282, under διάγνωσις, og dette ord har SK understreget i Knapp, ►ApG 25,21. Vulgata har 'cognitionem'.

I trykt udgave: Bind 17 side 153 linje 37

◄ επιϰαλεω Act. 7, 59 : Bretschneider I, 466. Jf. ►ApG 25,21: ἐπιϰαλεσαμένου.

I trykt udgave: Bind 17 side 153m linje 1

◄ qui ad te hodie causam dicturus sim : SK havde først skrevet: 'qui ad te me hodie defensurus sim'. Rettelsen til 'causam dicturus sim' viser, at SK bevidst afviger fra Vulgata, der her skriver 'sim defensurus' (►ApG 26,2). Den lat. futurum gengiver den gr. participialkonstruktion μέλλων ἀπολογεῖσϑαι.

I trykt udgave: Bind 17 side 154 linje 17

◄ Quare rogo te : SK har glemt at oversætte begyndelsen af ►ApG 26,3: μάλιστα γνώστην ὄντα σε πάντων τῶν ϰατὰ ᾿Ιουδαίους ἐϑῶν τε ϰαὶ ζητημάτων.

I trykt udgave: Bind 17 side 154 linje 18

◄ a Sacerdotibus potestate : Denne formulering er vanskeligt forståelig og står i skarp modsætning til Vulgatas klare 'a principibus sacerdotum potestate accepta'. SKs matte gengivelse af ἀϱχιεϱεύς med 'sacerdos' (man havde på baggrund af Bretschneider I, 163, forventet 'sacerdos summus' eller 'pontifex') kan ligeledes noteres.

I trykt udgave: Bind 17 side 154 linje 29

◄ cruciavi : Vulgata har her 'puniens', der neutralt gengiver det gr. τιμωϱῶν. Bretschneider II, 516 (under τιμωϱέω 3), giver til dette sted, ►ApG 26,11, to oversættelsesforslag: 'torqueo' og 'crucio'. SK beslutter sig for 'crucio', som med sin betydning af 'piner, plager (på et kors)' giver klare associationer til imitatio Christi. NT-1819 oversætter: »Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe, og tvang dem til at tale bespotteligen, og rasende end mere imod dem, forfulgte jeg dem endog indtil fremmede Stæder.«

I trykt udgave: Bind 17 side 154 linje 30

◄ via : dvs. 'in via' (således Vulgata ►ApG 26,13). Den lokativiske abl. 'via' er meget hård og skal formentlig forklares derved, at SK for 'meridie' oprindelig skrev 'media'. Grundteksten har her ϰατὰ τὴν ὁδόν.

I trykt udgave: Bind 17 side 154 linje 34

◄ quæ tibi ostendam : Antagelig under indflydelse af en misvisende notits hos Bretschneider II, 165, under ὁϱάω 4 c, 'transitive' (jf. marginalnoten, 155m,2), har SK ladet sig forlede til at skrive 'quæ te ostendam', en på latin meningsløs udtryksmåde. Vulgata har: 'et eorum quibus apparebo tibi', ►ApG 26,16.

I trykt udgave: Bind 17 side 155 linje 6

◄ Judeæ : fejl for 'Judææ'; skrivemåden er muligvis æstetisk motiveret.

I trykt udgave: Bind 17 side 155 linje 11

◄ resipiscere : 148,36.

I trykt udgave: Bind 17 side 155 linje 12

◄ resipiscentia : 148,36.

I trykt udgave: Bind 17 side 155 linje 12

◄ Moses. : SK har herefter ladet to linier stå ubeskrevet til markering af manglende tekst, nemlig ►ApG 26,23, som ikke er oversat. Det blev ved overvejelsen; SK har i Knapp understreget ordene εἰ παϑητός.

I trykt udgave: Bind 17 side 155 linje 16

◄ omnibus : er der intet belæg for i ►ApG 26,26.

I trykt udgave: Bind 17 side 155 linje 20

◄ neque enim hoc est factum in angulo factum : Det er uafklaret, hvorvidt der med 'factum ... factum' foreligger en dittografi. Stedet ►ApG 26,26 lyder hos Knapp: οὐ γάϱ ἐστιν ἐν γωνίᾳ πεπϱαγμένον τοῦτο NT-1819 oversætter: »thi dette er ikke skeet i en Vraa.«

I trykt udgave: Bind 17 side 155 linje 21

◄ prophetis. : Herefter har SK glemt at oversætte sidste del af ►ApG 26,27: οἶδα, ὅτι πιστεύεις.

I trykt udgave: Bind 17 side 155 linje 22

◄ si multum abest si parum : SK ombytter 'multum' og 'parum' i ►ApG 26,29, hvor det hos Knapp hedder: ἐν ὀλῷ ϰαὶ ἐν πολλῷ. SK har understreget de to ord i Knapp. NT-1819 har den korrekte rækkefølge: »enten der fattes Lidet eller Meget«.

I trykt udgave: Bind 17 side 155 linje 24

◄ fieretis : Valget af denne verbalform kan ses som et eksempel på SKs eksegese. Det fremgår nemlig hverken af den gr. tekst (πάντας ... γενέσϑαι, ►ApG 26,29) eller Vulgata ('omnes ... fieri'), at det her skulle være 2. pers. pluralis. Snarere venter man 3. pers. pluralis 'fierent'.

I trykt udgave: Bind 17 side 155 linje 25

◄ Surexit : dvs. surrexit, jf. tidligere 'resurexerunt', 150,14, og ndf. 'resurexisse', 168,11.

I trykt udgave: Bind 17 side 155 linje 26

◄ consederunt : Ms. har 'considerunt', 146,15.

I trykt udgave: Bind 17 side 155 linje 27

◄ navem Adramutenam : Vulgata har formen 'Adrumetinam'. Grundteksten lyder: πλοίῷ ᾿Αδϱαμυττηνῷ, ►ApG 27,2. SK har understreget adjektivet i Knapp.

I trykt udgave: Bind 17 side 155 linje 33

◄ ob ventum infestum : SK vælger singularis til gengivelse af den gr. pluralis i ►ApG 27,4: διὰ τὸ τοὺς ἀνέμους εἶναι ἐναντίους. Vulgata har 'venti contrarii'.

I trykt udgave: Bind 17 side 155 linje 37

◄ οφϑησομαι ... Bretschneider : Bretschneider II, 164, under ὁϱάω ( 155,6). – h: l:: hoc loco.

I trykt udgave: Bind 17 side 155m linje 2

◄ αποφϑεγγομαι ... sonus : Bretschneider I, 149 og II, 577.

I trykt udgave: Bind 17 side 155m linje 5

◄ Muram : ►ApG 27,5 har her Μύϱα, Vulgata 'Lystram'. ( 145,12).

I trykt udgave: Bind 17 side 156 linje 1

◄ Ubi cum : dvs. 'Ibi cum', jf. ►ApG 27,6: ϰἀϰεῖ.

I trykt udgave: Bind 17 side 156 linje 2

◄ invenisset : Akkusativen 'navem Alexandrinam ... navigantem' i ►ApG 27,6 giver kun mening ved supplering af det verbum, som SK udelod ved en forglemmelse. Grundteksten har her en konstruktion med aorist ptc. εὑϱών, som Vulgata gengiver med 'inveniens'. Jf. også Bretschneider I, 512, under εὑϱίσϰω.

I trykt udgave: Bind 17 side 156 linje 3

◄ urbs Lasaea : gengiver πόλις Λασαία, som SK har understreget i Knapp, ►ApG 27,8. Vulgata har 'civitas Thalassa'.

I trykt udgave: Bind 17 side 156 linje 7

◄ portum : SK har herefter glemt τῆς Κϱήτης (Vulgata har 'Cretae'), jf. ►ApG 27,12.

I trykt udgave: Bind 17 side 156 linje 14

◄ Libanum : Grundtekstens Λίβα ('søndenvinden') har SK misforstået som stednavnet 'Libanus' (dvs. Libanon). Vulgata gengiver det med 'Africus', jf. Bretschneider II, 20, under λίψ. Manuskriptets 'Libano' er fejl for 'Libanum', der i øvrigt kongruerer med det sideordnede 'Chorum', begge styret af 'spectantem'. De to vinde har SK understreget i Knapp, ►ApG 27,12.

I trykt udgave: Bind 17 side 156 linje 14

◄ vento : Herefter har SK ladet 1½ linie tom til senere oversættelse af resten af ►ApG 27,15: ἐπιδόντες ἐφεϱόμεϑα. Han har understreget participiet i Knapp.

I trykt udgave: Bind 17 side 156 linje 18

◄ Insulam vero quandam : Herefter glemmer SK grundtekstens ϰαλούμενον Κλαύδην, ►ApG 27,16.

I trykt udgave: Bind 17 side 156 linje 19

◄ opportebat : SK glemmer vokativen i ►ApG 27,21: ὦ ἄνδϱες.

I trykt udgave: Bind 17 side 156 linje 27

◄ jacturam et poenam : ►ApG 27,21 lyder i slutningen: (ἔδει ...) ϰεϱδῆσαί τε τὴν ὕβϱιν ταύτην ϰαὶ τὴν ζημίαν. Vulgata: '(oportebat) lucrique facere iniuriam hanc et iacturam'. SK har byttet om på rækkefølgen.

I trykt udgave: Bind 17 side 156 linje 28

◄ animarum nostrarum : Ms. har her, ►ApG 27,22, 'animarum nostrum', hvor fejloversættelsen 'nostrum' skal gengive det gr. ἐξ ὑμῶν. Sml. ndf. om forvekslingen af ἡμεῖς og ὑμεῖς , 169,6.

I trykt udgave: Bind 17 side 156 linje 29

◄ opportet te : SK glemmer her vokativen 'Paule', ►ApG 27,24.

I trykt udgave: Bind 17 side 156 linje 31

◄ επισφαλης ... periculosus : Bretschneider I, 477. Jf. ►ApG 27,9: ἐπισφαλοῦς

I trykt udgave: Bind 17 side 156m linje 1

◄ ανευϑετος ... incommodus : Bretschneider I, 92. Jf. ►ApG 27,12: ἀνευϑέτου.

I trykt udgave: Bind 17 side 156m linje 5

◄ εβαλε ... irruit : Bretschneider I, 195, under βάλλω. – sc: scilicet.

I trykt udgave: Bind 17 side 156m linje 9

◄ ex σϰαπτω : Bretschneider II, 412, under σϰάφη.

I trykt udgave: Bind 17 side 156m linje 11

◄ χειμαζω ... vexor : Bretschneider II, 610. SK har i Knapp understreget χειμαζομένων i ►ApG 27,18.

I trykt udgave: Bind 17 side 156m linje 12

◄ ζευϰτηϱιος ... vinculum : Bretschneider I, 529. SK har i Knapp understreget udtrykket ζευϰτηϱίας τῶν πηδαλίων i ►ApG 27,40.

I trykt udgave: Bind 17 side 157m linje 1

◄ φϱυγανον ... sarmentum : Bretschneider II, 590. Glosen findes i ►ApG 28,3: φϱυγάνων, som SK har understreget i Knapp.

I trykt udgave: Bind 17 side 157m linje 5

◄ συστϱεφω ... colligo : Bretschneider II, 479. Glosen findes i ►ApG 28,3: συστϱέψαντος. – i. e: id est.

I trykt udgave: Bind 17 side 157m linje 8

◄ πιμπϱαω ... intumesco : Bretschneider II, 280. Glosen findes i ►ApG 28,6: πίμπϱασϑαι.

I trykt udgave: Bind 17 side 157m linje 12

◄ Phillipis : dvs. Philippis ( 145,22).

I trykt udgave: Bind 17 side 158 linje 3

◄ in omnibus precibus meis : Vulgata oversætter: 'in cunctis orationibus meis'. NT-1819: 'i hver min Bøn' (ἐν πάσῃ δεήσει μου), ►Fil 1,4. 145,24.

I trykt udgave: Bind 17 side 158 linje 5

◄ amor : er SKs foretrukne oversættelse af ἀγάπη. Vulgata har 'caritas', som SK ikke bruger.

I trykt udgave: Bind 17 side 158 linje 13

◄ scire : SK glemmer herefter vokativen 'fratres' (ἀδελφοί), ►Fil 1,12.

I trykt udgave: Bind 17 side 158 linje 17

◄ sp. Je: Χ : spiritus Jesu Christi.

I trykt udgave: Bind 17 side 158 linje 27

◄ in nomine meo : På baggrund af ►Fil 1,20 σώματι forventer man her 'corpore', ligesom i Vulgata.

I trykt udgave: Bind 17 side 158 linje 29

◄ Ev. Χsti : Evangelio Christi.

I trykt udgave: Bind 17 side 158 linje 37

◄ ob Chr. : SK har i Knapp understreget ὑπὲϱ Χϱιστοῦ, ►Fil 1,29.

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 3

◄ videtis : Ud fra grundtekstens εἴδετε i ►Fil 1,30 ville man forvente 'vidistis' (således Vulgata), som SK formentlig har ønsket at intensivere eller aktualisere gennem valget af præsens. NT-1819 oversætter: »idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig.«

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 5

◄ com̄unio : Den vandrette streg over m angiver fordobling ( 147,36).

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 8

◄ misericordiæ : gengiver οἰϰτιϱμοί i ►Fil 2,1 og må opfattes som en med 'viscera' sideordnet nom. plur., næppe gen. sing., sml. Vulgata: 'viscera miserationis'. Jf. Bretschneider II, 143, under οἰϰτιϱμός, hvor stedet forklares: 'σπλάγχνα ϰαὶ οἰϰτιϱμοί, i. e. σπλάγ. τῶν οἰϰτιϱμῶν, misericordiam'.

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 8

◄ in Χ. : SK glemmer herefter 'Jesu', jf. ►Fil 2,5.

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 12

◄ qui sunt sub terra : Vulgata har 'inferni', en mere konventionel gengivelse af det gr. ϰαταχϑόνιοι. Bretschneider I, 653, under dette ord foreslår 'subterraneus' og bringer til nærværende sted, ►Fil 2,10, denne forklaring: 'inferi, qui in hade versantur, manes'. SK har i Knapp understreget ἐπουϱανίων ϰαὶ ἐπιγείων ϰαὶ ϰαταχϑονίων.

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 19

◄ fratres mihi dilecti : Det gr. ἀγαπητοί μου gengives i Vulgata med 'carissimi mei'. Ved sit valg af 'dilecti' afviger SK fra Bretschneider I, 7, under ἀγαπητός, der ikke anfører denne løsning. Der findes ikke her (►Fil 2,12) noget belæg for gengivelsen 'fratres'.

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 20

◄ cum metu et timore : SK har i Knapp understreget ordene φόβου ϰαὶ τϱόμου, ►Fil 2,12. NT-1819 oversætter: »Frygt og Bæven«.

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 22

◄ esse : er et overraskende og originalt oversættelsesvalg på dette sted (►Fil 2,13), hvor man forventer 'velle' (Vulgata) til gengivelse af τὸ ϑέλειν.

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 23

◄ prouti ei placitum fuerit : en lidt fri gengivelse af ὑπὲϱ τῆς εὐδοϰίας, ►Fil 2,13. Vulgata har 'pro bona voluntate'. Bretschneider I, 506, under εὐδοϰία foreslår: 'praeter desiderium, spem'.

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 23

◄ apparetis lucete : Varianten 'lucete' i ►Fil 2,15 er formentlig fremkommet derved, at SK har opfattet det gr. φαίνεσϑε som imperativ i stedet for præs. ind. 2. pers. plur. 160,14.

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 26

◄ hostiâ et sacrificiô : Circumflexen markerer ablativ, der for a-stammernes vedkommende ellers falder sammen med nominativ, jf. 'aquâ' i ►ApG 1,5; derimod er det nærværende 'sacrificiô' journalens eneste eksempel på en tilsvarende (og her unødvendig) markering af en o-stamme, hvor en lignende forvekslingsmulighed ikke foreligger. SK har i Knapp understreget dativerne ϑυσίᾳ ϰαὶ λειτουϱγίᾳ, ►Fil 2,17.

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 29

◄ vobis : SK glemmer i denne forbindelse 'omnibus' (πᾶσιν), ►Fil 2,17.

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 29

◄ Virtutem : Vulgata gengiver δοϰιμή i ►Fil 2,22 med 'experimentum'. SK vælger 'virtus', der ellers gerne gengiver det gr. moralfilosofiske nøglebegreb ἀϱετή (dyd). Glosen 'virtus' findes ikke i Bretschneider I, 316f., under δοϰιμή; det gør derimod bl.a. 'exploratio' og 'probatio', 'probitas exploratione firmata'.

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 34

◄ cum patre filius : SK har i Knapp ►Fil 2,22 understreget πατϱὶ τέϰνον. Han valgte oprindelig Vulgatas udlægning 'patri filius', og idet han (næppe rigtigt) tolkede 'filius' som Sønnen, ændrede han sin lat. oversættelse til 'cum patre filius', dvs. 'Sønnen tjente sammen med Faderen'.

I trykt udgave: Bind 17 side 159 linje 35

◄ desiderabat ... erat : I ms. står 'desiderabam' og 'eram'. ►Fil 2,26 lyder hos Knapp: ἐπειδὴ ἐπιποϑῶν ἦν πάντας ὑμᾶς, ϰαὶ ἀδημονῶν, δίοτι ἠϰούσατε ὅτι ἠσϑένησε. I ἐπειδή-sætningen går SK fejl af subjektet, som ikke er 👤Paulus, men 👤Epaphroditus. Frem for 3. pers. sing. synes han at have opfattet den gr. imperfektiv præt. ἦν som 1. pers. sing., hvad der formmæssigt er mulighed for, men konteksten kræver den 3. pers. sing., som Vulgata har: »quoniam quidem omnes vos desiderabat: et moestus erat, propterea quod audieratis illum infirmatum.«

I trykt udgave: Bind 17 side 160 linje 3

◄ vos : SK glemmer i denne forbindelse 'omnes' (πάντας), ►Fil 2,26.

I trykt udgave: Bind 17 side 160 linje 3

◄ letemini : dvs. lætemini.

I trykt udgave: Bind 17 side 160 linje 7

◄ munus : gengiver grundtekstens ἔϱγον, ►Fil 2,30. Bretschneider I, 486ff., under ἔϱγον anfører 'factum', 'opus' m.fl., men ikke 'munus'. Vulgata oversætter med 'opus'.

I trykt udgave: Bind 17 side 160 linje 9

◄ vitæ periclitatus : ►Fil 2,30 lyder hos Knapp: παϱαβολευσάμενος τῇ ψυχῇ (i det kritiske apparat anføres formen παϱαβουλευσάμενος, som SK har understreget, og hvorom Bretschneider II, 216 meddeler: 'in textu vulgari'). Oversættelsen 'vitæ periclitatus', som SK har hentet hos Bretschneider II, 215, under παϱαβολεύομαι, skal forstås på baggrund af 👤Apuleius Metamorphoses 8,31,1, 'capitis periclitatus'. Vulgata har 'tradens animam suam'.

I trykt udgave: Bind 17 side 160 linje 10

◄ fratres mihi dilecti : Grundteksten har her blot: ἀδελφοί μου. SK har i Knapp understreget første halvdel af ►Fil 3,1.

I trykt udgave: Bind 17 side 160 linje 12

◄ videtis : Det pludselige skift til indikativ midt i ►Fil 3,2 er påfaldende; det gr. βλέπετε, som morfologisk både giver mulighed for imperativ og indikativ, kan i lighed med det foregående og efterfølgende βλέπετε bedst opfattes som imperativ.

I trykt udgave: Bind 17 side 160 linje 14

◄ Jesu Christi : I ►Fil 3,8 står der Χϱιστοῦ ᾿Ιησοῦ. I lighed med Vulgata bytter SK om på rækkefølgen.

I trykt udgave: Bind 17 side 160 linje 22

◄ morte cruenta : Der er i ►Fil 3,10 intet belæg for det dramatiserende 'cruenta'.

I trykt udgave: Bind 17 side 160 linje 27

◄ a deo : I ►Fil 3,12 står der i Knapps hovedtekst ὑπὸ Χϱιστοῦ (med τοῦ Χϱιστοῦ ᾿Ιησοῦ i apparatet). SK har understreget ϰατελήφϑην ὑπὸ Χϱιστοῦ

I trykt udgave: Bind 17 side 160 linje 29

◄ superioris vocationis : SK glemmer herefter 'dei' (τοῦ ϑεοῦ), ►Fil 3,14

I trykt udgave: Bind 17 side 160 linje 32

◄ latores mei : SK skrev oprindelig 'simulatores mei', men slettede siden 'simu', hvorved han angav, at der skulle læses 'latores mei', dvs. 'bærere af mig', en interessant og original gengivelse af det gr. συμμιμηταί μου, ►Fil 3,17. Vulgata har 'imitatores mei'.

I trykt udgave: Bind 17 side 160 linje 35

◄ estote : Herefter glemmer SK en vokativ 'fratres' (ἀδελφοί), ►Fil 3,17.

I trykt udgave: Bind 17 side 160 linje 35

◄ ut : en mindre heldig gengivelse af ϰαϑώς. Bretschneider I, 609, foreslår 'secundum, quod, quem ad modum, sicut'.

I trykt udgave: Bind 17 side 160 linje 36

◄ civitas : SKs gengivelse af πολίτευμα er i overensstemmelse med Bretschneider II, 313. Vulgata og Itala oversætter det med 'conversatio'.

I trykt udgave: Bind 17 side 161 linje 3

◄ Suntuchen : Vulgata har 'Syntyche' ( 145,12).

I trykt udgave: Bind 17 side 161 linje 10

◄ vobiscum. : Den følgende linie er i ms. ubeskrevet og reserveret til første halvdel af ►Fil 4,10, som SK ikke har oversat (ἐχάϱην δὲ ἐν ϰυϱίῳ μεγάλως, ὅτι ἤδη ϱοτὲ ἀνεϑάλετε τὸ ὑπὲϱ ἐμοῦ φϱονεῖν). Verbet ἀνεϑάλετε har SK understreget i Knapp og registreret i marginalnoten, 161m,5.

I trykt udgave: Bind 17 side 161 linje 21

◄ Non quod sc: loquar : er variant til 'Quod non dico'. Med 'scilicet loquar', hvor a'et i ms. er dobbelt understreget til markering af konjunktiven, synes SK at ville anvise en verbalellipse som løsning: 'Non quod ob penuriam' (med underforstået 'loquar'). ►Fil 4,11 begynder i grundteksten: οὐχ ὅτι ϰαϑ' ὑστέϱησιν λέγω.

I trykt udgave: Bind 17 side 161 linje 23

◄ essurire : ortografisk variant til 'esurire'.

I trykt udgave: Bind 17 side 161 linje 26

◄ Omnia in me corroborante Chr. : ►Fil 4,13 lyder hos Knapp: πάντα ἰσχύω ἐν τῷ ἐνδυναμοῦντί με [Χϱιστῷ], hvilket betyder: »Alt formår jeg i ham, der styrker mig, Kristus.« Dette har SK fyndigt vendt om til: »Alt (er) i mig, når Kristus giver styrke.« Vulgata oversætter: »Omnia possum in eo qui me confortat«.

I trykt udgave: Bind 17 side 161 linje 27

◄ Phillipenses : dvs. Philippenses ( 145,22).

I trykt udgave: Bind 17 side 161 linje 28

◄ quæram ... quaero : SK vakler her mellem æ og ae, men foretrækker almindeligvis æ for ae.

I trykt udgave: Bind 17 side 161 linje 32

◄ φϱουϱεω ... custodio : Bretschneider II, 590. Jf. ►Fil 4,7: φϱουϱήσει.

I trykt udgave: Bind 17 side 161m linje 1

◄ αναϑαλλω ... curam mei : Bretschneider I, 75 ( 161,21). – v: c:: verbi causa. – Phill.: dvs. Phil. ( 161,28).

I trykt udgave: Bind 17 side 161m linje 5

◄ αϰαιϱεομαι ... destituor : Bretschneider I, 39. Jf. ►Fil 4,10: ἠϰαιϱεῖσϑε.

I trykt udgave: Bind 17 side 161m linje 14

◄ ενδυναμοω : Bretschneider I, 416. ( 161,27).

I trykt udgave: Bind 17 side 161m linje 20

◄ συγϰοινονεω ... venio : Bretschneider II, 448. SK har i Knapp understreget συγϰοινωνήσαντες i ►Fil 4,14.

I trykt udgave: Bind 17 side 161m linje 21

◄ cum omnibus vestris. : Det efterfølgende 'Amen', der i Knapps tekst er angivet som tvivlsomt bevidnet, udelader SK her og ellers, hvor det forekommer som afslutningsformular.

I trykt udgave: Bind 17 side 162 linje 2

◄ secundum voluntatem Jesu : Her venter man 'dei', ikke 'Jesu', jf. ►Kol 1,1: διὰ ϑελήματος ϑεοῦ.

I trykt udgave: Bind 17 side 162 linje 4

◄ (et domino Jesu Chr:) : De tilsvarende gr. ord er hos Knapp omgivet af dobbelt kantede parenteser, hvormed angives, at teksten er uægte.

I trykt udgave: Bind 17 side 162 linje 6

◄ qui eripuit : SK glemmer akkusativobjektet 'nos' (ἡμᾶς), ►Kol 1,13.

I trykt udgave: Bind 17 side 162 linje 22

◄ sanguine ejus : διὰ τοῦ αἵματος αὐτοῦ er hos Knapp sat i dobbelt kantede parenteser, hvormed angives, at teksten er uægte. Vulgata har 'per sanguinem eius'.

I trykt udgave: Bind 17 side 162 linje 23

◄ quæ est ecclesia : Vulgata har 'quod est ecclesia', ►Kol 1,24. Jf. grundteksten: ὅ ἐστιν ἡ ἐϰϰλησία.

I trykt udgave: Bind 17 side 163 linje 2

◄ qui est Chr: : Vulgata oversætter 'quod est Christus', ►Kol 1,27. Jf. grundteksten: ὅς ἐστι Χϱιστός.

I trykt udgave: Bind 17 side 163 linje 7

◄ in illo ambulamini : om brugen af passiv, 148,26.

I trykt udgave: Bind 17 side 163 linje 21

◄ (peccatorum) : Parentesen markerer ikke her (►Kol 2,11) en oversættelsesvariant, men betegner en læsemåde, som i Knapp er markeret som uægte.

I trykt udgave: Bind 17 side 163 linje 28

◄ sepiliti : dvs. 'sepeliti'. Således også ndf., 164,12; 147,15.

I trykt udgave: Bind 17 side 163 linje 29

◄ vos ... eratis : Jf. ►Kol 2,13: ὑμᾶς νεϰϱοὺς ὄντας.

I trykt udgave: Bind 17 side 163 linje 30

◄ Ne quis vobis palmam eripiat : Oversættelsen er inspireret af Bretschneider I, 634, under ϰαταβϱαβεύω. Vulgata har 'Nemo vos seducat'. SK har i Knapp understreget ϰαταβϱαβευέτω i ►Kol 2,18.

I trykt udgave: Bind 17 side 163 linje 37

◄ Sepilite : dvs. 'sepelite'. Således også ovf., 163,29; 147,15. SK har i Knapp understreget νεϰϱώσατε i ►Kol 3,5.

I trykt udgave: Bind 17 side 164 linje 12

◄ affectus : gengiver den gr. sing. πάϑος.

I trykt udgave: Bind 17 side 164 linje 13

◄ libidinem : Jf. ►Kol 3,5: ἐπιϑυμίαν ϰαϰήν. SK glemmer at oversætte adjektivet.

I trykt udgave: Bind 17 side 164 linje 13

◄ immorigeros : Adjektivet 'immoriger' har SK fundet hos Bretschneider I, 115, under ἀπειϑέω og ἀπειϑής.

I trykt udgave: Bind 17 side 164 linje 14

◄ sermones obscoenos : Bretschneider I, 33, under αἰσχϱολογία. SK udelader eller glemmer slutningen af ►Kol 3,8: ἐϰ τοῦ στόματος ὑμῶν.

I trykt udgave: Bind 17 side 164 linje 16

◄ et pax : Foran har SK glemt at oversætte ►Kol 3,14: ἐπὶ πᾶσι δὲ τούτοις τὴν ἀγάπην, ὃ ἐστὶ σύνδεσμος τῆς τελειότητος. NT-1819 gengiver det: »Men fremfor alt dette ifører Eder Kjærligheden; thi denne er Fuldkommenhedens Baand.«

I trykt udgave: Bind 17 side 164 linje 24

◄ diviter : Af adjektivet 'dives' har SK dannet 'diviter', der ikke ellers kendes, til gengivelse af πλουσίως, ►Kol 3,16. Bretschneider II, 300, foreslår 'abunde' eller 'large'. Vulgata har 'abundanter'. Formen 'diviter' optræder også ndf., 175,23 og 180,16.

I trykt udgave: Bind 17 side 164 linje 26

◄ psallentes : I ►Kol 3,16 har Knapp ᾄδοντες. Bretschneider I, 25, under αἴδω (dvs. ᾄδο) foreslår 'cano, canto', Vulgata har 'cantantes'. SK er måske kommet på sporet af ψάλλω/psallo via den substantiviske form ψαλμοῖς, der optræder lidt tidligere i verset.

I trykt udgave: Bind 17 side 164 linje 28

◄ Chr: : Der er hos Knapp intet belæg for 'Christi' i ►Kol 3,17.

I trykt udgave: Bind 17 side 164 linje 29

◄ ne nimis perterreantur : Denne oversættelsesvariant har SK overtaget fra Bretschneider I, 27, under ἀϑυμέω.

I trykt udgave: Bind 17 side 164 linje 34

◄ vos a domino accepisse : Det er ejendommeligt, at SK vælger en perf. inf., når grundteksten i ►Kol 3,24 har fut. ἀπολήψεσϑε. Vulgata oversætter med 'accipietis'.

I trykt udgave: Bind 17 side 165 linje 1

◄ præbete justum et æquabilitatem : SK glemmer dativen 'servis' (τοῖς δούλοις), ►Kol 4,1.

I trykt udgave: Bind 17 side 165 linje 5

◄ Precibus : ►Kol 4,2; Vulgata har 'orationi', 145,24 og 158,5.

I trykt udgave: Bind 17 side 165 linje 7

◄ Tuchicus : dvs. Tychicus ( 145,12).

I trykt udgave: Bind 17 side 165 linje 13

◄ patefaciunt : På baggrund af ►Kol 4,9 γνωϱιοῦσι (hos Knapp) venter man futurum. Vulgata har 'nota facient'.

I trykt udgave: Bind 17 side 165 linje 16

◄ eum magnum habere studium : ►Kol 4,13 lyder hos Knapp: μαϱτυϱῶ γὰϱ αὐτῷ, ὅτι ἔΧει ζῆλον πολὺν ὑπὲϱ ὑμῶν osv.

I trykt udgave: Bind 17 side 165 linje 22

◄ mea manu : SK glemmer 'Pauli', jf. ►Kol 4,18.

I trykt udgave: Bind 17 side 165 linje 28

◄ Silanus : fejl for 👤Silvanus. Således også ndf. ►2 Thess 1,1 ( 169,10).

I trykt udgave: Bind 17 side 165 linje 31

◄ immitatores domini : dvs. imitatores domini. SK glemmer her grundtekstens ἡμῶν, jf. ►1 Thess 1,6: ϰαὶ ὑμεῖς μιμηταὶ ἡμῶν ἐγενήϑητε ϰαὶ τοῦ ϰυϱίου osv.

I trykt udgave: Bind 17 side 166 linje 4

◄ sp. sancti : spiritus sancti.

I trykt udgave: Bind 17 side 166 linje 5

◄ per M. et A. : per 📌Macedoniam et Achaiam, ►1 Thess 1,7.

I trykt udgave: Bind 17 side 166 linje 7

◄ sumsimus : dvs. sumpsimus. Sml. ndf. 'redemtio' for 'redemptio', 172,11.

I trykt udgave: Bind 17 side 166 linje 16

◄ mites inter vos medios : SK udelader herefter slutningen af ►1 Thess 2,7: ὡς ἂν τϱοφὸς ϑάλπη τὰ ἑαυτῆς τέϰνα.

I trykt udgave: Bind 17 side 166 linje 24

◄ cari : SK gengiver normalt ἀγαπητοί med 'dilecti'.

I trykt udgave: Bind 17 side 166 linje 26

◄ laborem : SK glemmer 'nostrum', jf. ►1 Thess 2,9: τὸν ϰόπον ἡμῶν.

I trykt udgave: Bind 17 side 166 linje 27

◄ qui : Grundtekstens ὅς i ►1 Thess 2,13 har SK understreget i Knapp, fordi korrelatet både kan være λόγος og ϑεός. På latin står valget mellem 'verbum' og 'deus'. Vulgata valgte 'deus' ('verbum Dei, qui operatur'), og det samme gør SK, i øvrigt i modsætning til NT-1819, hvor det hedder: »Guds Ord, hvilket og kraftelig teer sig i Eder, som troe«.

I trykt udgave: Bind 17 side 166 linje 35

◄ in adventu ejus. : SK glemmer herefter ►1 Thess 2,20: ὑμεῖς γάϱ ἐστε ἡ δόξα ἡμῶν ϰαὶ ἡ χαϱά. (NT-1819: »I ere jo vor Ære og Glæde«).

I trykt udgave: Bind 17 side 167 linje 8

◄ (ipsi enim scitis : SK har ingen afsluttende parentes. Hos Knapp afsluttes indskuddet med v. 4, som i SKs oversættelse ender: »ut etiam factum est et scitis«.

I trykt udgave: Bind 17 side 167 linje 14

◄ T. : 👤Timotheus.

I trykt udgave: Bind 17 side 167 linje 19

◄ Inde : Her (►1 Thess 3,7) begynder hovedsætningen til den foregående cum-sætning.

I trykt udgave: Bind 17 side 167 linje 21

◄ vobis : SK overser herefter vokativen 'fratres' (ἀδελφοί), ►1 Thess 3,7.

I trykt udgave: Bind 17 side 167 linje 21

◄ vocavit : I ►1 Thess 4,7 udelader SK subjektet 'deus', hvilket dog ikke giver anledning til meningsforstyrrelse, idet 'deus' netop har optrådt i quoniam-sætningen i v. 6.

I trykt udgave: Bind 17 side 168 linje 1

◄ super vos : Knapp har i ►1 Thess 4,8 εἰς ὑμᾶς, men anfører i apparatet læsemåden ἡμᾶς. SK har i Knapp understreget begge dele. Vulgata har derimod 'in nobis' og tilsvarende NT-1819 'i os'. Vedrørende 'super' sml. også ndf., 169,6 og 169,18.

I trykt udgave: Bind 17 side 168 linje 3

◄ Cohortamur vos : SK glemmer vokativen 'fratres' (ἀδελφοί), ►1 Thess 4,10.

I trykt udgave: Bind 17 side 168 linje 6

◄ operetis : Vulgata har i ►1 Thess 4,11 'operemini'.

I trykt udgave: Bind 17 side 168 linje 7

◄ ambulemini : om brugen af passiv, 148,26.

I trykt udgave: Bind 17 side 168 linje 8

◄ mortuis : Man venter her 'dormientibus' som i Vulgata, svarende til de 'sovende' i ►1 Thess 4,13, hvor der hos Knapp læses ϰεϰοιμημένων. SKs gengivelse er inspireret af Bretschneider I, 678, under ϰοιμάω: 'per euphemismum de morientibus et mortuis'. NT-1819 har »de Hensovede«.

I trykt udgave: Bind 17 side 168 linje 10

◄ resurexisse : dvs. resurrexisse, 150,14 og 155,26.

I trykt udgave: Bind 17 side 168 linje 11

◄ relictos superstites : 'superstites' er en variant, som SK har hentet hos Bretschneider II, 267, under πεϱιλείπω.

I trykt udgave: Bind 17 side 168 linje 13

◄ dominus : SK glemmer ἐν ϰελεύσματι, ►1 Thess 4,16. Vulgata har 'in jussu'.

I trykt udgave: Bind 17 side 168 linje 14

◄ ad obviam eundum domino : sml. ►1 Thess 4,17: εἰς ἀπάντησιν τοῦ ϰυϱίου. Vulgata har 'obviam Christo'.

I trykt udgave: Bind 17 side 168 linje 17

◄ gravidæ : Grundteksten lyder: τότε αἰφνίδιος αὐτοῖς ἐφίσταται ὄλεϑϱος, ὥσπεϱ ἡ ὠδὶν τῇ ἐν γαστϱὶ ἐχούσῃ, ►1 Thess 5,3. Vulgata har: »tunc repentinus eis superveniet interitus, sicut dolor in utero habenti«.

I trykt udgave: Bind 17 side 168 linje 23

◄ in Χsto : SK glemmer her 'Jesu', ►1 Thess 5,18.

I trykt udgave: Bind 17 side 169 linje 1

◄ santificet : dvs. sanctificet. Flere steder i journalen vælger SK skrivemåden 'sant-' for 'sanct-', 182,31, 189,4, 190,18.

I trykt udgave: Bind 17 side 169 linje 3

◄ integer vester spiritus, et anima et corpus : Jf. ►1 Thess 5,23: αὐτὸς δὲ ὁ ϑεὸς τῆς εἰϱήνης ἁγιάσαι ὑμᾶς ὁλοτελεῖς· ϰαὶ ὁλόϰληϱον ὑμῶν τὸ πνεῦμα ϰαὶ ἡ ψυχὴ ϰαὶ τὸ σῶμα ἀμέμπτως ἐν τῇ παϱουσίᾳ τοῦ ϰυϱίου ἡμῶν ᾿Ιησοῦ Χϱιστοῦ τηϱηϑείη. Til den sidste sætnings verballed τηϱηϑείη er der tre subjekter: πνεῦμα, ψυχή og σῶμα. SK har i Knapp understreget πνεῦμα og ψυχή, hvilket tyder på, at han har haft dem under overvejelse i forbindelse med, at han i sin oversættelse sætter dem i akkusativ ('integrum vestrum spiritum, et animam'); men at han har villet opfatte dem som styret af ἁγιάσαι i den foregående sætning og dermed ladet kun det tredje led σῶμα/corpus være subjekt for τηϱηϑείη, er dog næppe troligt, da et semikolon i Knapp adskiller de to sætninger. Måske er der tale om afsmitning fra den foregående akk. 'vos totos'.

I trykt udgave: Bind 17 side 169 linje 3

◄ super nos : I ms. står her 'super vos', hvor ►1 Thess 5,25 har: πεϱὶ ἡμῶν (sml. ndf. om 'super' til gengivelse af ὑπέϱ, 169,18). Vulgata har 'pro nobis'. Det forekommer oftere, at SK sammenblander de gr. pronominer ἡμεῖς og ὑμεῖς.

I trykt udgave: Bind 17 side 169 linje 6

◄ Silanus : fejl for 👤Silvanus. Således også ovf. ►1 Thess 1,1 ( 165,31).

I trykt udgave: Bind 17 side 169 linje 10

◄ persecutionibus et afflictionibus : Jf. ►2 Thess 1,4: ἐν πᾶσι τοῖς διωγμοῖς ὑμῶν ϰαὶ ταῖς ϑλίψεσιν.

I trykt udgave: Bind 17 side 169 linje 16

◄ super : Med dette ord gengiver SK regelmæssigt og ret ejendommeligt den gr. præposition ὑπέϱ, hvor man venter 'pro'. Måske valget af 'super' beror på ordligheden, idet de to ord etymologisk er ens.

I trykt udgave: Bind 17 side 169 linje 18

◄ flama : dvs. flamma, 146,14.

I trykt udgave: Bind 17 side 169 linje 21

◄ infligentis : Jf. ►2 Thess 1,8: ἐν πυϱὶ φλογός, διδόντος ἐϰδίϰησιν osv. (af SK understreget i Knapp). Vulgata har »in flamma ignis dantis vindictam« osv.

I trykt udgave: Bind 17 side 169 linje 21

◄ (quia fides ... apud vos – : Tankestregen fungerer her som afsluttende parentestegn.

I trykt udgave: Bind 17 side 169 linje 25

◄ nomen domini nostri : SK glemmer 'Jesu Christi', ►2 Thess 1,12.

I trykt udgave: Bind 17 side 169 linje 29

◄ extollens se : gengiver ὑπεϱαιϱόμενος, ►2 Thess 2,4. Vulgata benytter på dette sted en passiv 'extollitur'.

I trykt udgave: Bind 17 side 170 linje 1

◄ retenete : dvs. retinete. SK har oprindelig skrevet 'tenete', men har ved tilføjelsen af præfikset 're' overset, at stammens vokal derved svækkes.

I trykt udgave: Bind 17 side 170 linje 17

◄ (sine dubio ... propagetur) : Hvad der befinder sig inden for parentesen, er ikke en oversættelse, men glosse til verbet τϱέχῃ i ►2 Thess 3,1, som SK har understreget i Knapp. Forklaringen er overtaget fra Bretschneider II, 527, under τϱέχω: 'τϱέχει videlicet per varias regiones; sensus: celeriter propagatur.'

I trykt udgave: Bind 17 side 170 linje 23

◄ acceperunt : Knapp har παϱέλαβον i ►2 Thess 3,6, men meddeler dog i apparatet en række andre læsemåder (bl.a. παϱέλαβε, sml. herved NT-1819: »ikke efter den Lærdom, som han annammede af os«). SK følger her Vulgata: 'non secundum traditionem, quam acceperunt a nobis'.

I trykt udgave: Bind 17 side 170 linje 31

◄ suffundatur : Ms. har her 'suffundar', men der er i ►2 Thess 3,15 brug for 3. pers. sing. til gengivelse af ἐντϱαπῇ. Fejlen kan være opstået på den måde, at SK ved læsningen af Bretschneider I, 426, under ἐντϱέπω mekanisk har omsat Bretschneiders oplysning 'pudore suffundor' til 'pudore suffundar' uden tanke for, at konteksten krævede 3. pers. sing.

I trykt udgave: Bind 17 side 171 linje 5

◄ ædificationem : Knapp har ►1 Tim 1,4 formen οἰϰονομίαν og i apparatet οἰϰοδομίαν, begge understreget af SK, der her foretrækker læsemåden i Knapps kritiske apparat. Bretschneider II, 139, under οἰϰοδομία foreslår oversættelsen 'aedificatio', således også Vulgata. Sml. NT-1819: »gudelig Opbyggelse i Troen«.

I trykt udgave: Bind 17 side 171 linje 17

◄ fides : SK har rettet fra abl. 'fide' til nom. 'fides', hvilket også giver udmærket mening som sideordnet med 'amor', om end det ikke harmonerer med grundteksten, hvor ►1 Tim 1,5 har følgende ordlyd: τὸ δὲ τέλος τῆς παϱαγγελίας ἐστὶν ἀγάπη ἐϰ ϰαϑαϱᾶς ϰαϱδίας ϰαὶ συνειδήσεως ἀγαϑῆς ϰαὶ πίστεως ἀνυποϰϱίτου. Her indgår πίστις på lige fod med de andre led i præpositionsforbindelsen. NT-1819 oversætter: »Men Summen af Budet er Kjærlighed af et reent Hjerte, og af en god Samvittighed, og af en uskrømtet Tro«.

I trykt udgave: Bind 17 side 171 linje 19

◄ imorigeris : dvs. immorigeris, 164,14.

I trykt udgave: Bind 17 side 171 linje 23

◄ Fidele est verbum : SK har ændret 'Fidelis' til 'Fidele', måske fordi han i overensstemmelse med Vulgata ville have gengivet λόγος i ►1 Tim 1,15 med 'sermo', men foretrak 'verbum'. Samme fænomen ses ndf. i forbindelse med ►1 Tim 3,1.

I trykt udgave: Bind 17 side 171 linje 31

◄ post me : Der er intet belæg for dette 'post me' i ►1 Tim 1,16. Tilsyneladende vil SK herved understrege det futuriske.

I trykt udgave: Bind 17 side 171 linje 35

◄ αστοχεω ... aberrare : Bretschneider I, 172. Jf. ►1 Tim 1,6: ἀστοχήσαντες.

I trykt udgave: Bind 17 side 171m linje 1

◄ redemtionem : dvs. redemptionem. Sml. 'sumsimus', 166,16.

I trykt udgave: Bind 17 side 172 linje 11

◄ manserint : Det kan ikke med sikkerhed afgøres, om der i ms. skal læses 'manserint' eller 'manserit', men meget taler for det første. I ►1 Tim 2,15 står aorist konj. i 3. pers. plur. μείνωσιν hos Knapp, hvilket SK har understreget i sit andet eksemplar af Knapp. Dette tyder på, at SK har været opmærksom på singularisformen μένῃ i Knapps kritiske apparat, om end han ikke har understreget den. Vulgata foretrækker sing. 'permanserit'.

I trykt udgave: Bind 17 side 172 linje 22

◄ Fidele est verbum : 171,31.

I trykt udgave: Bind 17 side 172 linje 25

◄ non turpis lucri cupidum : gengiver μὴ αἰσχϱοϰεϱδῆ i ►1 Tim 3,3. SK har i Knapp understreget såvel adjektivet αἰσχϱοϰεϱδῆ som apparatets oplysning: μὴ αἰσχϱοϰεϱδῆ, multi vett. omitt.

I trykt udgave: Bind 17 side 172 linje 28

◄ novitium : Efter det parentetisk spørgende indskud, ►1 Tim 3,5, fortsætter nu konstruktionen med 'opportet episcopum esse ...', der indledtes i v. 2. SK har i Knapp understreget den tilsvarende gr. akk. νεόφυτον.

I trykt udgave: Bind 17 side 172 linje 31

◄ occoecatus : dvs. occaecatus (sml. coelum/caelum).

I trykt udgave: Bind 17 side 172 linje 32

◄ Diaconos : Her underforstås 'oportet'; samme konstruktion som tidligere. SK har i Knapp understreget akkusativen διαϰόνους, ►1 Tim 3,8.

I trykt udgave: Bind 17 side 172 linje 34

◄ αυϑεντεω ... exerceo : Bretschneider I, 177. SK har i Knapp understreget αὐϑεντεῖν i ►1 Tim 2,13.

I trykt udgave: Bind 17 side 172m linje 1

◄ irreprehensibiles, : I ms. findes intet komma her; men det er ønskeligt til tydeliggørelse af, at adjektivet hører til 'diaconos', ikke til det efterfølgende 'mulieres'. I Knapp findes gr. semikolon før v. 11, hvis akkusativ γυναῖϰας SK har understreget.

I trykt udgave: Bind 17 side 173 linje 1

◄ cibis, quæ : Her foreligger en græcisme. Substantivet 'cibus' er mask., hvorfor relativet i akk. plur. burde være 'quos'. Når SK fejlagtigt skriver 'quæ', er det under indtryk af det gr. relative pronomen, som er neutrum plur., fordi korrelatet er βϱώματα. I ►1 Tim 4,3 hedder det: ἀπέχεσϑαι βϱωμάτων, ἃ ὁ ϑεὸς ἔϰτισεν osv.

I trykt udgave: Bind 17 side 173 linje 14

◄ ad nihil : en påfaldende gengivelse af πϱὸς ὀλίγον i ►1 Tim 4,8, der betyder 'til lidet'. Vulgata har 'ad modicum'. Bretschneider II, 146, anbefaler 'parum'. NT-1819 har: »Thi den legemlige Øvelse er nyttig til Lidet«. SK har i Knapp understreget σωματιϰὴ γυμνασία.

I trykt udgave: Bind 17 side 173 linje 21

◄ Hoc : ►1 Tim 4,11 har her plur. ταῦτα, Vulgata 'haec'.

I trykt udgave: Bind 17 side 173 linje 25

◄ Hæc cura in his esto : Herefter glemmer SK finalsætningen i ►1 Tim 4,15: ἵνα σοῦ ἡ πϱοϰοπὴ φανεϱὰ ᾖ ἐν πᾶσιν.

I trykt udgave: Bind 17 side 173 linje 30

◄ luxoriose : dvs. luxuriose.

I trykt udgave: Bind 17 side 174 linje 2

◄ afflictis subministravit : SK har under indtryk af det gr. ϑλιβομένοις ἐπήϱϰεσεν ►1 Tim 5,10 forbundet 'subministravit' med dativ og ladet det antage betydningen 'hjælpe, bistå

I trykt udgave: Bind 17 side 174 linje 7

◄ luxoriose vixerint : gengiver ϰαταστϱηνιάσωσι i ►1 Tim 5,11; SK har understreget verbet i Knapp.

I trykt udgave: Bind 17 side 174 linje 8

◄ beneficientiæ : Bretschneider I, 506, giver til oversættelse af εὐεϱγεσία forslagene 'beneficium' og 'beneficentia'. SK vælger det sidste, som han giver formen 'beneficientia', der også bruges i middelalderen.

I trykt udgave: Bind 17 side 174 linje 33

◄ occoecatus : 172,32.

I trykt udgave: Bind 17 side 174 linje 36

◄ apud P. P. : apud 👤Pontium Pilatum, jf. ►1 Tim 6,13.

I trykt udgave: Bind 17 side 175 linje 15

◄ diviter : gengiver πλουσίως i ►1 Tim 6,17, 164,26.

I trykt udgave: Bind 17 side 175 linje 23

◄ vaniloquium oppositiones : Man venter 'et' mellem de to gloser, sml. ►1 Tim 6,20. SK har i Knapp understreget ἀντιϑέσεις τῆς ψευδωνύμου γνώσεως.

I trykt udgave: Bind 17 side 175 linje 27

◄ aberrarunt : SK glemmer i ►1 Tim 6,21 πεϱὶ τὴν πίστιν, som Vulgata gengiver med 'circa fidem'.

I trykt udgave: Bind 17 side 175 linje 28

◄ in bona conscientia : gengivelse af ἐν ϰαϑαϱαϱᾷ συνειδήσει i ►2 Tim 1,3, som Vulgata oversætter 'in conscientia pura'. NT-1819 har »i en reen Samvittighed«.

I trykt udgave: Bind 17 side 175 linje 35

◄ mamma tua : Bretschneider II, 38, under μάμμη foreslår til nærværende sted, ►2 Tim 1,5, oversættelsen 'avia' (således også Vulgata). På latin forekommer 'mamma' med betydning af 'bedstemoder' overordentlig sjældent.

I trykt udgave: Bind 17 side 176 linje 1

◄ qui eripuit nos : SKs drastiske gengivelse af τοῦ σώσαντος i ►2 Tim 1,9 er inspireret af en bemærkning hos Bretschneider II, 484, under σώζω: 'cum (...) eripiendi sensu'. Vulgata har 'liberavit'.

I trykt udgave: Bind 17 side 176 linje 6

◄ doctor gentilium : Vulgata har 'magister gentium', ►2 Tim 1,11.

I trykt udgave: Bind 17 side 176 linje 11

◄ hoc patior : Grundteksten har i ►2 Tim 1,12 neutrum plur. ταῦτα, Vulgata 'haec'. SK har i Knapp understreget ταῦτα πάσχω.

I trykt udgave: Bind 17 side 176 linje 12

◄ non animum despondeo : jf. Bretschneider I, 446, under ἐπαισχύνομαι. Vulgata har 'non confundor', ►2 Tim 1,12.

I trykt udgave: Bind 17 side 176 linje 12

◄ dilectione : Almindeligvis gengiver SK ἀγάπη med 'amor', 158,13.

I trykt udgave: Bind 17 side 176 linje 15

◄ per sp. s. : per spiritum sanctum.

I trykt udgave: Bind 17 side 176 linje 16

◄ Phygelles : Φύγελλος gengives af Bretschneider med 'Phygellus'. Vulgata har 'Phigellus'. 'Phygelles' er formentlig en analogidannelse til det efterfølgende 'Hermogenes'.

I trykt udgave: Bind 17 side 176 linje 17

◄ domui O. : domui 👤Onesiphori, ►2 Tim 1,16.

I trykt udgave: Bind 17 side 176 linje 18

◄ audisti : jf. ►2 Tim 2,2: ἤϰουσας.

I trykt udgave: Bind 17 side 176 linje 24

◄ hoc : Grundteksten har i ►2 Tim 2,2 neutrum plur. ταῦτα, Vulgata 'haec'.

I trykt udgave: Bind 17 side 176 linje 24

◄ bonus milites : dvs. 'bonus miles'. SK har under indtryk af det gr. στϱατιώτης i ►2 Tim 2,3 ladet pluralisformen 'milites' fungere som singularis ('miles').

I trykt udgave: Bind 17 side 176 linje 25

◄ duci : gengiver στϱατολογήσαντι i ►2 Tim 2,4, jf. Bretschneider II, 441, under στϱατολογέω: 'ὁ στϱατολογήσας est dux, qui adhortatur militem ad pugnam'.

I trykt udgave: Bind 17 side 176 linje 26

◄ ille fidelis : elliptisk konstruktion. Man venter et verballed, fx 'permanet' ligesom i Vulgata. Grundteksten ►2 Tim 2,13 begynder: εἰ ἀπιστοῦμεν, ἐϰεῖνος πιστὸς μένει.

I trykt udgave: Bind 17 side 176 linje 36

◄ εμπλεϰω ... implico : Bretschneider I, 403. Jf. ►2 Tim 2,4: ἐμπλέϰεται.

I trykt udgave: Bind 17 side 176m linje 1

◄ provocant : sml. fut. πϱοϰόψουσιν, ►2 Tim 2,16. Vulgata har præs. 'proficiunt'.

I trykt udgave: Bind 17 side 177 linje 2

◄ de veritate aberrarunt : jf. ►2 Tim 2,18: πεϱὶ τὴν ἀλήϑειαν ἠστόχησαν Vulgata har 'a veritate exciderunt'.

I trykt udgave: Bind 17 side 177 linje 4

◄ non opportet : jf. ►2 Tim 2,24: οὐ δεῖ.

I trykt udgave: Bind 17 side 177 linje 14

◄ et hos fuge : 'et' her i betydningen 'også', ►2 Tim 3,5.

I trykt udgave: Bind 17 side 177 linje 25

◄ possunt : Man venter et participium til gengivelse af δυνάμενα i ►2 Tim 3,7. Med 'semper' indleder SK overraskende en ny hovedsætning, i hvilken 'discentes' knyttes til et underforstået subjekt 'mulierculæ', hentet fra det foregående vers, hvor SK i Knapp har understreget γυναιϰάϱια.

I trykt udgave: Bind 17 side 177 linje 27

◄ aperta est : sml. ►2 Tim 3,9: ἔϰδηλος ἔσται. Vulgata har 'manifesta erit'.

I trykt udgave: Bind 17 side 177 linje 30

◄ Iconio : Bynavnet 'Ikonion', lat. 'Iconium', i ►2 Tim 3,11 har SK fejlagtigt sat i lokativisk ablativ, antagelig under indflydelse af den efterfølgende abl. plur. 'Lystris'. Vulgata har den korrekte gen. 'Iconii'.

I trykt udgave: Bind 17 side 177 linje 33

◄ in Chr: : SK glemmer herefter 'Jesu', ►2 Tim 3,12.

I trykt udgave: Bind 17 side 177 linje 34

◄ in illis, quæ didicisti : I ►2 Tim 3,14 har SK herefter undladt at oversætte ϰαὶ ἐπιστώϑης (NT-1819: »og som dig er betroet«), hvilket Vulgata gengiver lidt friere med: 'et credita sunt tibi'. SK har i ms. her sat en længere tankestreg og ladet resten af linien tom med henblik på udfyldning og indleder næste linie med det efterfølgende 'sciens'. I Knapp har han understreget ἐπιστώϑης.

I trykt udgave: Bind 17 side 177 linje 36

◄ in Chr: : SK glemmer herefter 'Jesu', ►2 Tim 3,15.

I trykt udgave: Bind 17 side 177 linje 38

◄ profectus est T. : profectus est Thessalonicam (ἐποϱεύϑη εἰς Θεσσαλονίϰην), ►2 Tim 4,10.

I trykt udgave: Bind 17 side 178 linje 17

◄ K. in G. : Crescens in 👤Galatiam, ►2 Tim 4,10.

I trykt udgave: Bind 17 side 178 linje 17

◄ T. in D. : 👤Titus in Dalmatiam, ►2 Tim 4,10.

I trykt udgave: Bind 17 side 178 linje 17

◄ Tychicum : Med '👤Tychicum' indledes en ny sætning, ►2 Tim 4,12.

I trykt udgave: Bind 17 side 178 linje 18

◄ Saluta P. et A. et domum O. : Saluta 👤Priscam et 👤Aquilam et domum 👤Onesiphori, ►2 Tim 4,19.

I trykt udgave: Bind 17 side 178 linje 28

◄ E. mansit K. : Erastas mansit Corinthi (ἐν Κοϱίνϑῳ), ►2 Tim 4,20.

I trykt udgave: Bind 17 side 178 linje 28

◄ T. reliqui : Trophimum reliqui, ►2 Tim 4,20.

I trykt udgave: Bind 17 side 178 linje 28

◄ Salutat te E. et P. A. et K. : Salutat te 👤Eubulus et 👤Pudens, 👤Aquila et 👤Claudia, ►2 Tim 4,21. Grundteksten har også verbet i sing. ἀσπάζεται, Vulgata har plur. 'salutant'. SK glemmer i forbindelse med denne opremsning det afsluttende 'og alle brødrene' (ϰαὶ οἱ ἀδελφοὶ πάντες). – A.: fejl for L(inus); SK har antagelig stadig Aquila fra v. 19 i tankerne.

I trykt udgave: Bind 17 side 178 linje 29

◄ cum sp. t: : cum spiritu tuo, ►2 Tim 4,22.

I trykt udgave: Bind 17 side 178 linje 30

◄ ϰνηϑω ... laboro : Bretschneider I, 677. SK har i Knapp understreget ϰνηϑόμενοι i ►2 Tim 4,3.

I trykt udgave: Bind 17 side 178m linje 1

◄ P. servus dei : 👤Paulus servus dei.

I trykt udgave: Bind 17 side 178 linje 32

◄ electorum : SK har glemt 'dei' (ἐϰλεϰτῶν ϑεοῦ), ►Tit 1,1.

I trykt udgave: Bind 17 side 178 linje 32

◄ salvatoris nostri dei. v. 3 : I ms. er 'salvatoris nostri dei' understreget, og herover har SK tilføjet 'v. 3'. Samme fænomen ses flere steder ndf. i Tit, 179,2, 179,36 og 180,2 (versangivelsen tilskrevet ovenover), samt 180,13 og 180,16 (versangivelsen tilskrevet i marginen). SK har ved registreringen af disse udtryk tydeligt været optaget af især gengivelsen af det gr. σωτήϱ, hvor han veksler mellem to forskellige løsninger: 'salvator' og 'servator'.

I trykt udgave: Bind 17 side 179 linje 1

◄ domino nostro Jesu Chr:, servatore nostro v. 4 : jf. ovf. 179,1.

I trykt udgave: Bind 17 side 179 linje 2

◄ unius uxoris vir : I ms. står her 'unius viri uxor', hvilket er meningsløst i sammenhængen, ►Tit 1,6, hvor der tales om den moralske kvalitet hos en πϱεσβύτεϱος. SK har i Knapp understreget akkusativen πϱεσβυτέϱους. Ovf. i sin oversættelse af ►1 Tim 3,2 har SK gengivet μιᾶς γυναιϰὸς ἀνήϱ korrekt med 'unius uxoris maritus', og ovf. ►1 Tim 5,9 oversætter han rigtigt ἑνὸς ἀνδϱὸς γυνή med 'unius viri uxor'. SK har her sammenblandet de to formler.

I trykt udgave: Bind 17 side 179 linje 6

◄ (vestitus pium decens) : Denne bemærkning, 'en klædning, der sømmer sig for en from', er SKs forklaring til det foregående 'in vestitu honestas', der gengiver ἐν ϰαταστήματι ἱεϱοπϱεπεῖς i ►Tit 2,3. Forklaringen er inspireret af Bretschneider I, 582, under ἱεϱοπϱεπής, der foreslår 'pium decens' eller 'honestus' samt gengiver ἐν ϰαταστήματι ἱεϱοπϱεπεῖς med 'habitu Christianam decente'.

I trykt udgave: Bind 17 side 179 linje 27

◄ sanctæ : SK har i ►Tit 2,5 antagelig forvekslet det græske ἁγνάς med ἁγίας. Vulgata oversætter det med 'castas'.

I trykt udgave: Bind 17 side 179 linje 29

◄ Servi suis dominis obediant : Ms. har her 'Servos', hvilket viser, at SK først har villet følge grundtekstens konstruktion med akk. med inf. (δούλους ὑποτάσσεσϑαι) i ►Tit 2,9, styret af imperativen παϱαϰάλει i v. 6, som SK gengiver 'jube', og som forinden har styret 'juniores sapere'. Følgelig venter man her en akk. med inf. 'servos obedire'; men SKs valg af den finitte form 'obediant' viser klart hans ønske om dels at lade det jussive moment komme til udtryk via en konjunktiv, dels at afvige fra Vulgata, der oversætter stedet med 'servos dominis suis subditos esse'.

I trykt udgave: Bind 17 side 179 linje 34

◄ contra dicentes : dvs. contradicentes.

I trykt udgave: Bind 17 side 179 linje 34

◄ salvatoris nostri dei v. 10 : 179,1. Knapp læser διδασϰαλίαν τοῦ σωτῆϱος og har i sit kritiske apparat noteret læsemåden τὴν τοῦ σωτῆϱος, som SK har understreget.

I trykt udgave: Bind 17 side 179 linje 36

◄ salvatoris nostri Jesu Chr v. 13. : 179,1. SK har i Knapp understreget ordene μεγάλου ϑεοῦ ϰαὶ σωτῆϱος ἡμῶν ᾿Ιεσοῦ i ►Tit 2,13.

I trykt udgave: Bind 17 side 180 linje 2

◄ Commone illis : Den påfaldende dativ i ►Tit 3,1 (man havde forventet akk.) kan SK have valgt under indtryk af de efterfølgende 'principatibus' og 'potestatibus'.

I trykt udgave: Bind 17 side 180 linje 7

◄ cupiditatibus : Grundteksten ►Tit 3,3 har: δουλεύοντες ἐπιϑυμίαις ϰαὶ ἡδοναῖς ποιϰίλαις, som Vulgata oversætter: 'servientes desideriis, et voluptatibus variis'. NT-1819 har: »Slaver af Begjerligheder og mangehaande Lyster«.

I trykt udgave: Bind 17 side 180 linje 11

◄ servatoris nostri dei v. 4. : 179,1.

I trykt udgave: Bind 17 side 180 linje 13

◄ effudit : Ms. har her perfektumformen 'effusit', dannet af supinumstammen; formen er belagt i middelalderen. For perfektumdannelse med præsensstammer, 146,15.

I trykt udgave: Bind 17 side 180 linje 15

◄ diviter : Således også ovf., 164,26 og 175,23.

I trykt udgave: Bind 17 side 180 linje 16

◄ Jesum Chr: servatorem nostrum v. 6 : 179,1.

I trykt udgave: Bind 17 side 180 linje 16

◄ Artemam v. Tychicum : Artemam vel 👤Tychicum, ►Tit 3,12. Vulgata skriver her 'aut'.

I trykt udgave: Bind 17 side 180 linje 24

◄ Nicopolin : Vulgata har 'Nicopolim', ►Tit 3,12.

I trykt udgave: Bind 17 side 180 linje 24

◄ Senam : Man venter Vulgatas 'Zenam', ►Tit 3,13.

I trykt udgave: Bind 17 side 180 linje 25

◄ deduc : sml. ►Tit 3,13: πϱόπεμψον.

I trykt udgave: Bind 17 side 180 linje 25

◄ Discant : sml. ►Tit 3,14: μανϑανέτωσαν.

I trykt udgave: Bind 17 side 180 linje 26

◄ Aphiæ : dvs. Appiæ (således Vulgata).

I trykt udgave: Bind 17 side 180 linje 31

◄ comunicatio tua fidei : gengiver ἡ ϰοινωνία τῆς πίστεώς σου i ►Filem v. 6, og man venter derfor 'tuæ' frem for 'tua'. Vulgata har 'communicatio fidei tuae'. – comunicatio: dvs. communicatio. Sml. 'comunio', 147,36.

I trykt udgave: Bind 17 side 181 linje 3

◄ h: e: : hoc est.

I trykt udgave: Bind 17 side 181 linje 11

◄ sententia tua : sml. Filem v. 14: χωϱὶς δὲ τῆς σῆς γνώμης.

I trykt udgave: Bind 17 side 181 linje 12

◄ P. : 👤Paulus.

I trykt udgave: Bind 17 side 181 linje 18

◄ hoc : er der intet belæg for i ►Filem v. 21.

I trykt udgave: Bind 17 side 181 linje 21

◄ in Χ. : SK har herefter glemt 'Jesu' og har i øvrigt undladt at oversætte de afsluttende v. 24-25.

I trykt udgave: Bind 17 side 181 linje 23

◄ imago (splendor) gloriæ (dei) perfectissima : gengiver ἀπαύγασμα τῆς δόξης i ►Hebr 1,3. SK har som variant til 'imago' anført 'splendor', der er Vulgatas oversættelse af ἀπαύγασμα, og til 'gloriæ' har han forklarende tilføjet 'dei'. Endelig har han som karakteristik af 'imago' betegnet det som 'perfectissima', en forklaring, der bygger på Bretschneiders udredning, jf. nærmere Bretschneider I, 114f., under ἀπαύγασμα. SK har i Knapp understreget følgende ord i ►Hebr 1,3: ἀπαύγασμα, χαϱαϰτήϱ og ὑποστάσεως.

I trykt udgave: Bind 17 side 181 linje 29

◄ Cui : Ms. har her det indefinitte 'Alicui', der i ►Hebr 1,5 er meningsløst ('til en eller anden af englene sagde han'). Det fremgår, at SK har haft vanskeligt ved at skelne mellem det gr. interrogative og indefinitte pron. (τίς/τις). Jf. også genetisk note til ►Hebr 1,13. Om problemet τίς/τις, sml. også ndf. i ►Hebr 3,16, 183,30.

I trykt udgave: Bind 17 side 181 linje 33

◄ tibi : Grundteksten lyder på dette sted i ►Hebr 1,5 (jf. ►2 Sam 7,14): ἐγὼ ἔσομαι αὐτῷ εἰς πατέϱα, ϰαὶ αὐτὸς ἔσται μοι εἰς υἱόν. Man venter derfor hos SK en tilsvarende chiasme: ego/illi – ille/mihi. SKs overraskende oversættelse af αὐτῷ med 'tibi' skyldes formentlig en påvirkning fra den forudgående tiltale til Sønnen: υἱός μου εἶ σύ, ἐγὼ σήμεϱον γεγέννηϰά σε (jf. ►Sl 2,7).

I trykt udgave: Bind 17 side 181 linje 34

◄ ministros : Man venter her en gentagelse af det 'suos', hvormed SK gengiver det gr. αὑτοῦ (således Knapp i ►Hebr 1,7) i forbindelse med det første objekt 'angelos'. Måske har SK overset, at der er tale om spiritus asper; Bretschneider I, 183, under αὑτοῦ, foreslår nemlig: 'sui ipsius'.

I trykt udgave: Bind 17 side 182 linje 1

◄ flamam : dvs. flammam ( 146,14).

I trykt udgave: Bind 17 side 182 linje 1

◄ o deus : Med vokativpartiklen 'o' tydeliggør SK, at ὁ ϑεός i ►Hebr 1,8 skal opfattes som vokativ. Vulgata nøjes med 'deus'. SK har i Knapp understreget ὁ ϑεός og henvist til 'Psalm: 45,7.8' i marginen.

I trykt udgave: Bind 17 side 182 linje 2

◄ tu autem es : Dette udsagn om Gud, 'du derimod er', er en interessant gengivelse af ►Hebr 1,12: σὺ δὲ ὁ αὐτὸς εἶ, jf. ►Hebr 1,12: ('du er den samme'). Vulgata oversætter: »tu autem idem ipse es«.

I trykt udgave: Bind 17 side 182 linje 7

◄ neque te anni relinquent : jf. ►Hebr 1,12: ϰαὶ τὰ ἔτη σου οὐϰ ἐϰλείψουσι. Vulgata har 'et anni tui non deficient'.

I trykt udgave: Bind 17 side 182 linje 8

◄ (salute promissa) : Hvad der befinder sig inden for parentesen, er ikke en oversættelse, men en forklaring overtaget fra Bretschneider II, 229, under παϱαϱϱέω: 'ne excidamus salute promissa'. SK har i Knapp ►Hebr 2,1 understreget παϱαϱϱυῶμεν.

I trykt udgave: Bind 17 side 182 linje 14

◄ effugiemus : sml. ►Hebr 2,3: ἐϰφευξόμεϑα. Bretschneider I, 388, under ἐϰφεύγω foreslår oversættelserne 'effugio, aufugio, evado'.

I trykt udgave: Bind 17 side 182 linje 16

◄ coepisset enarari per D. : dvs. coepisset enarrari per Dominum.

I trykt udgave: Bind 17 side 182 linje 17

◄ sp. s. : spiritu sancto.

I trykt udgave: Bind 17 side 182 linje 19

◄ super omnem : er en uheldig gengivelse af ὑπὲϱ παντός i ►Hebr 2,9. Vulgata har 'pro omnibus'. Om præpositionen ὑπέϱ og dens funktion her, se Bretschneider II, 547, og 169,18.

I trykt udgave: Bind 17 side 182 linje 28

◄ salutis nostræ : 'nostræ' er SKs aktualiserende gengivelse af αὐτῶν, som Vulgata ►Hebr 2,10 korrekt oversætter med 'eorum'.

I trykt udgave: Bind 17 side 182 linje 30

◄ consummare (perfectum facere servatorem) : Glosen 'consummare' har givet anledning til overvejelser, og SK har forsynet den med et spørgsmålstegn. Bagefter har han i parentesen anført begyndelsen af Bretschneiders forklaring til διὰ παϑημάτων τελειῶσαι, ►Hebr 2,10, jf. Bretschneider II, 501, under τελειόω 2, og dermed antydet en anden oversættelsesmulighed. For stavemåden 'consumare', sml. ndf. i oversættelsen af ►Hebr 8,1: 'suma' for 'summa'.

I trykt udgave: Bind 17 side 182 linje 31

◄ sanctificans et santificati : 169,3.

I trykt udgave: Bind 17 side 182 linje 31

◄ carne et sanguine : jf. Knapp, ►Hebr 2,14: τὰ παιδία ϰεϰοινώνηϰε σαϱϰὸς ϰαὶ αἵματος. SK har understreget τὰ παιδία.

I trykt udgave: Bind 17 side 182 linje 35

◄ παϱαϱεω ... παϱαϱυεω : Bretschneider II, 229. – παϱαϱεω: dvs. παϱαϱϱέω. – παϱαϱυω: dvs. παϱαϱϱύω. – παϱαϱυεω: dvs. παϱαϱϱυέω.

I trykt udgave: Bind 17 side 182m linje 1

◄ succurere : dvs. succurrere.

I trykt udgave: Bind 17 side 183 linje 8

◄ dilecti : eksemplificerer SKs forkærlighed for denne glose. På stedet venter man snarere 'sancti' som i Vulgata, jf. ►Hebr 3,1: ἀδελφοὶ ἅγιοι. Se nærmere Bretschneider I, 10ff.

I trykt udgave: Bind 17 side 183 linje 10

◄ honorem domus : SK har dobbelt understreget det udlydende s og har tilføjet et understreget 'NB'. Han har tilsyneladende villet klargøre, at formen 'domus' her skal opfattes som genitiv. I Knapp har han understreget den tilsvarende gen. τοῦ οἴϰου i ►Hebr 3,3.

I trykt udgave: Bind 17 side 183 linje 13

◄ in tota domo : SK glemmer 'ejus', jf. ►Hebr 3,5: ἐν ὅλῳ τῷ οἴϰῳ αὐτοῦ.

I trykt udgave: Bind 17 side 183 linje 15

◄ sp. s. : spiritus sanctus.

I trykt udgave: Bind 17 side 183 linje 18

◄ exacerberatione : dvs. 'exacerbatione', jf. ►Hebr 3,8: παϱαπιϰϱασμῷ, som SK har understreget i Knapp. Formen 'exacerberatio', der også findes i ►Hebr 3,15 ( 183,30) og i et udkast til Philosophiske Smuler (se SKS K4, 189), er SKs private og måske foranlediget af det bekendte 'Cerberus'. I forlængelse heraf danner han ►Hebr 3,16 'exacerbero' for 'exacerbo', 183,30.

I trykt udgave: Bind 17 side 183 linje 19

◄ vagantur : I ms. læses en konjunktiv 'vagentur', som ikke fungerer på dette sted i ►Hebr 3,10. Vulgata har 'errant'. SK er måske blevet vildledt af πλανῶνται, hvor indikativ og konjunktiv er identiske pga. kontraktionen.

I trykt udgave: Bind 17 side 183 linje 22

◄ omnes : Der findes i ►Hebr 3,14 intet belæg for 'omnes'.

I trykt udgave: Bind 17 side 183 linje 27

◄ exacerberatione : 183,19.

I trykt udgave: Bind 17 side 183 linje 30

◄ Nonnulli : Knapp har i ►Hebr 3,16 τίνες og bringer i det kritiske apparat læsemåden τινες. Det er uklart, om SKs oversættelse bygger på apparatets læsemåde eller skyldes hans tidligere omtalte usikkerhed vedrørende τίς/τις, 181,33. Vulgata har 'quidam'.

I trykt udgave: Bind 17 side 183 linje 30

◄ exacerberarunt : 183,19. SK har i Knapp understreget παϱεπίϰϱαναν i ►Hebr 3,16.

I trykt udgave: Bind 17 side 183 linje 30

◄ per M.; : per Moysen, ►Hebr 3,16. I Knapp har SK understreget det gr. spørgsmålstegn efter Μωϋσέως, 183,17.

I trykt udgave: Bind 17 side 183 linje 31

◄ qui : dvs. quis, jf. ►Hebr 4,1.

I trykt udgave: Bind 17 side 184 linje 3

◄ d. : deus, ►Hebr 4,4.

I trykt udgave: Bind 17 side 184 linje 8

◄ relinquitur nonnullis introire : sml. ►Hebr 4,6 ἀπολείπεται τινὰς εἰσελϑεῖν. Vulgata har 'superest introire quosdam'.

I trykt udgave: Bind 17 side 184 linje 10

◄ Rursus : Sætningen indledt med 'Rursus' er trods punktum hovedsætning til den foregående quoniam-sætning, ►Hebr 4,6-7.

I trykt udgave: Bind 17 side 184 linje 11

◄ cadat : jf. ►Hebr 4,11: ἵνα μὴ ἐν αὐτῷ τις ὑποδείγματι πέσῃ τῆς ἀπειϑείας. Jf. Bretschneider II, 555, under ὑπόδειγμα: 'ne secundum exemplum poenae incredulitatis vobis impositum cadat, moriatur, vel: ne in poenam exemplo aliorum depictam incidat'.

I trykt udgave: Bind 17 side 184 linje 17

◄ ad divisionem usque animæ et corporis : Man venter på baggrund af Knapp 'animæ et spiritus', jf. ►Hebr 4,12: ψυχῆς τε ϰαὶ πνεύματος. SK glemmer i øvrigt ἁϱμῶν τε ϰαὶ μυελῶν (NT-1819: »baade Ledemod og Marve«).

I trykt udgave: Bind 17 side 184 linje 19

◄ occulis : dvs. oculis.

I trykt udgave: Bind 17 side 184 linje 21

◄ sermo : sml. ►Hebr 4,13: πϱὸς ὃν ἡμῖν ὁ λόγος. SKs oversættelse er ikke vellykket. Jf. Bretschneider II, 23, under λόγος: 'cui (Deo) ratio est reddenda. Alii: cum quo sumus arcte coniuncti'. Vulgata har 'ad quem nobis sermo'. SK har i Knapp understreget πϱὸς ὅν.

I trykt udgave: Bind 17 side 184 linje 22

◄ confessiones : På baggrund af ►Hebr 4,14 τῆς ὁμολογίας venter man 'confessionem' (således Vulgata). Måske har SK forvekslet den gr. gen. sing. med akk. plur., der også har endelsen -ας.

I trykt udgave: Bind 17 side 184 linje 24

◄ imbecillitati : ►Hebr 4,15 har ταῖς ἀσϑενείαις, Vulgata 'infirmitatibus'.

I trykt udgave: Bind 17 side 184 linje 25

◄ fiducia : jf. ►Hebr 4,16: μετὰ παϱϱησίας. Vulgata har 'cum fiducia'.

I trykt udgave: Bind 17 side 184 linje 26

◄ potest : jf. ►Hebr 5,2: δυνάμενος. Vulgata har 'possit'.

I trykt udgave: Bind 17 side 184 linje 31

◄ habentium ... exercitatos : jf. ►Hebr 5,14: ἐχόντων.

I trykt udgave: Bind 17 side 185 linje 10

◄ si deus permiserit : I denne konditionalsætning i ►Hebr 6,3 må der suppleres det nødvendige 'si', som SK antagelig har glemt i forbindelse med sideskiftet.

I trykt udgave: Bind 17 side 185 linje 16

◄ imposibile : dvs. impossibile.

I trykt udgave: Bind 17 side 185 linje 17

◄ sp. s. : spiritus sancti.

I trykt udgave: Bind 17 side 185 linje 18

◄ resipiscentiam : 148,36.

I trykt udgave: Bind 17 side 185 linje 20

◄ pluviam : jf. Bretschneider II, 538, under ὑετός.

I trykt udgave: Bind 17 side 185 linje 21

◄ benedictionis divinæ : gengiver εὐλογίας ἀπὸ τοῦ ϑεοῦ i ►Hebr 6,7. Vulgata oversætter: 'benedictionem a Deo'. Bretschneider I, 510, under εὐλογία foreslår 'larga bona'.

I trykt udgave: Bind 17 side 185 linje 22

◄ immitatores : dvs. imitatores.

I trykt udgave: Bind 17 side 185 linje 30

◄ juravit: : Et kolon gør det ud for grundtekstens λέγων. Vulgata indleder ►Hebr 6,14 med 'dicens'.

I trykt udgave: Bind 17 side 185 linje 32

◄ imposibile : dvs. impossibile.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 2

◄ nobis : Der er i ►Hebr 6,18 intet belæg for dette aktualiserende 'nobis'.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 4

◄ secundum ordinem M. : secundum ordinem 👤Melchisedech.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 6

◄ Abr: : 👤Abraham.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 11

◄ h: e: : hoc est.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 12

◄ 3) sine patre : I forbindelse med ►Hebr 7,3 har SK indsat en versangivelse, hvilket sjældent forekommer i journalen, sml. eksemplerne ovf. i Tit, 179,1.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 12

◄ Ab. : 👤Abraham.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 15

◄ accipiunt : NT-1819 har præteritum: »de af 👤Levi Børn, som annammede Præstedømmet«, ►Hebr 7,5.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 16

◄ h: e: : hoc est.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 17

◄ ex lumbo : Vulgata har plur. 'de lumbis 👤Abrahae', ►Hebr 7,5.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 18

◄ Davidis : fejl for 👤Abraham, jf. ►Hebr 7,5.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 18

◄ ab Ab: : ab 👤Abraham.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 19

◄ benedixit ei qui : ►Hebr 7,6 lyder i grundteksten: τὸν ἔχοντα τὰς ἐπαγγελίας εὐλόγηϰε (den gr. perf. understreget af SK i Knapp). Vulgata har: 'hunc, qui habebat repromissiones, benedixit'.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 19

◄ ibi ... ibi : synes her anvendt i betydningen 'hic ... ibi', der skal gengive grundtekstens ὧδε ... ἐϰεῖ i ►Hebr 7,8.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 21

◄ Melch. : 👤Melchisedech.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 24

◄ Quid : Her begynder hovedsætningen til konditionalsætningen, der indleder ►Hebr 7,11: 'Si igitur' osv.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 25

◄ secundum similitudinem M. : secundum similitudinem 👤Melchisedech.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 31

◄ secundum ordinem M: : secundum ordinem 👤Melchisedech.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 34

◄ Et      non sine jurejurando : SK har i ms. ladet en plads tom til senere udfyldning. Hvad der mangler, er en oversættelse af ϰαϑ' ὅσον i ►Hebr 7,20. Dette adverbielle udtryk korrelerer med ϰατὰ τοσοῦτον i v. 21, som SK oversætter med 'tanto' i forbindelse med komparativen 'præstantioris'. Korrelativerne ϰαϑ' ὅσον - ϰατὰ τοσοῦτον foreslår Bretschneider II, 177, under ὅσος oversat med 'quanto - tanto'; men eftersom 'quanto' forudsætter en komparativ, har SK været i tvivl om, hvad han skulle foretage sig i forbindelse med udtrykket 'non sine jurejurando'. Han kunne have valgt 'quantum - tantum' som Vulgata, men det har han ikke ønsket.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 37

◄ d. : dominus, ►Hebr 7,21.

I trykt udgave: Bind 17 side 186 linje 39

◄ secundum ordinem M: : secundum ordinem 👤Melchisedech. På dette sted, hvor Knapp har afsluttende parentes, venter man også hos SK en afslutning af det parentetiske indskud, ►Hebr 7,21, der indledes med 'qui' ovf.

I trykt udgave: Bind 17 side 187 linje 1

◄ p. populi : peccata populi, ►Hebr 7,27.

I trykt udgave: Bind 17 side 187 linje 10

◄ ad dextram throni : jf. ►Hebr 8,1: ἐν δεξιᾷ τοῦ ϑϱόνου. Sml. i øvrigt ndf. i oversættelsen af ►Hebr 12,2: 'ad dextram vero dei consedit', der tyder på, at SK foretrækker formen 'dextram' frem for 'dexteram'.

I trykt udgave: Bind 17 side 187 linje 15

◄ quod deus non homo fixit : Korrelatet til 'quod' er 'tabernaculi veri'; SK har i Knapp understreget σϰηνῆς τῆς ἀληϑινῆς. Man venter for øvrigt 'dominus' her, ikke 'deus', jf. ►Hebr 8,2: ἣν ἔπηξεν ὁ ϰύϱιος.

I trykt udgave: Bind 17 side 187 linje 17

◄ dona : Vulgata har her 'munera et hostias', jf. ►Hebr 8,3: δῶϱά τε ϰαὶ ϑυσίας.

I trykt udgave: Bind 17 side 187 linje 17

◄ pontifex : I ►Hebr 8,4 oversætter SK ἱεϱεύς med 'pontifex', hvor han burde bruge 'sacerdos'. Tydeligvis lægger han Bretschneiders fortolkning til grund, jf. Bretschneider I, 580, om ἱεϱεύς i betydningen 'summus sacerdos'.

I trykt udgave: Bind 17 side 187 linje 19

◄ M. : gen. Moysis, ►Hebr 8,5.

I trykt udgave: Bind 17 side 187 linje 21

◄ secundum exemplum : SK har glemt akkusativen 'exemplum', der gengiver det gr. τὸν τύπον i ►Hebr 8,5. Vulgata har 'exemplar'. Bretschneider II, 533, under τύπος 3 a foreslår oversættelsen 'exemplum', og den løsning har SK for øvrigt også valgt umiddelbart forinden i v. 5, da han skulle gengive det omtrent synonyme ὑπόδειγμα. SK har i Knapp understreget τύπον samt resten af verset og i marginen henvist til 'Exod: 25,40' (således også hos Bretschneider, anførte sted, hvor 'exemplum' forklares med 'Vorbild, Modell').

I trykt udgave: Bind 17 side 187 linje 22

◄ D. : Dominus, ►Hebr 8,8 (i Knapp henviser SK i marginen til 'Jerem: 31,31 sq').

I trykt udgave: Bind 17 side 187 linje 26

◄ d. : dominus, ►Hebr 8,9.

I trykt udgave: Bind 17 side 187 linje 30

◄ domo I. : domo 📌Israel, ►Hebr 8,10.

I trykt udgave: Bind 17 side 187 linje 31

◄ d : dominus, ►Hebr 8,10.

I trykt udgave: Bind 17 side 187 linje 31

◄ Neque doceat quisque civem suum : sml. ►Hebr 8,11: διδάξωσιν. Vulgata har 'docebit'. SK har i Knapp understreget πολίτην ('borger') i hovedteksten samt i apparatet læsemåden πλησίον ('næste'); netop i sidstnævnte betydning forklares πολίτης på nærværende sted hos Bretschneider II, 314: 'i. q. ὁ πλησίον, ὁ ἀδελφός, alius quivis nobiscum versans in republica, socius, proximus; ►Hebr 8,11'. Vulgata har her 'proximum'. NT-1819: »Og de skulle ikke lære hver sin Næste« osv.

I trykt udgave: Bind 17 side 187 linje 33

◄ maximum : SK glemmer 'eorum' (αὐτῶν), ►Hebr 8,11.

I trykt udgave: Bind 17 side 187 linje 35

◄ (sc: foedus) : Parentesen er en forklarende kommentar til 'prius'. SK konstaterer rigtigt, at der her skal underforstås 'foedus' (dvs. 'testamentum'), og ikke 'tabernaculum', således som NT-1819 forstod og oversatte det (»Vel havde ogsaa det første Tabernakel Anordninger for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom«). SK har i Knapp understreget det relevante πϱώτη i ►Hebr 9,1 og må i denne forbindelse have konsulteret Knapps kritiske apparat, der meddeler divergensen vedrørende σϰηνή og διαϑήϰη. – sc:: scilicet.

I trykt udgave: Bind 17 side 188 linje 4

◄ secundum tabernaculum : SK misforstår begyndelsen af ►Hebr 9,3: μετὰ δὲ τὸ δεύτεϱον ϰαταπέτασμα σϰηνή (dvs. 'bag det andet forhæng (var) tabernaklet' osv.). Fejlen kan måske være opstået derved, at SK har overset kommateringen i Vulgata: 'Post velamentum autem secundum, tabernaculum, quod (...)'. SK har i Knapp understreget δεύτεϱον ϰαταπέτασμα.

I trykt udgave: Bind 17 side 188 linje 7

◄ A. : Aaron, ►Hebr 9,4.

I trykt udgave: Bind 17 side 188 linje 9

◄ plances tabulæ foederis : gengiver αἱ πλάϰες τῆς διαϑήϰης i ►Hebr 9,4 (ordene understreget af SK i Knapp). Bretschneider II, 288, forklarer glosen πλάξ under henvisning til nærværende sted: 'duae tabulae, quibus inscriptae erant leges mosaicae, igitur tabulae, quibus inscriptum erat foedus Deum inter et Israelitas'. SKs form 'plances', der ikke nævnes hos Bretschneider, er en sammenblanding af det gr. πλάϰες og det lat. 'plancæ'.

I trykt udgave: Bind 17 side 188 linje 10

◄ Cherubim gloriæ, obumbrantes : Vulgata har 'obumbrantia'. SK har i ►Hebr 9,5 understreget den indeklinable plur. Χεϱουβίμ.

I trykt udgave: Bind 17 side 188 linje 10

◄ sp. sancto : spiritu sancto.

I trykt udgave: Bind 17 side 188 linje 14

◄ præcepta ... imposita : SK skrev i ►Hebr 9,10 oprindelig 'præceptis', som beror på varianten διϰαιώμασι i Knapps apparat. Da SK senere indså, at denne læsemåde var uholdbar, og at grundtekstens διϰαιώματα med tilhørende participium ἐπιϰείμενα skal forstås som apposition til δῶϱα og ϑυσίαι i v. 9, rettede han til 'præcepta'. Vulgata har 'iustitiis carnis ... impositis'; den samme forståelse lægger NT-1819 til grund, hvor »kjødelige Anordninger« sideordnes med de forudgående led »Mad og Drikke og de adskillige Aftvættelser«.

I trykt udgave: Bind 17 side 188 linje 19

◄ i: e: : id est.

I trykt udgave: Bind 17 side 188 linje 21

◄ redemtionem : dvs. redemptionem.

I trykt udgave: Bind 17 side 188 linje 23

◄ per sp. æt. : per spiritum æternum, jf. ►Hebr 9,14: διὰ πνεύματος αἰωνίου, som SK har understreget i Knapp. Samtidig har han understreget den afvigende læsemåde ἁγίου i Knapps kritiske apparat, sml. herved Vulgata 'per Spiritum sanctum'. NT-1819 gengiver med: »formedelst en evig Aand«.

I trykt udgave: Bind 17 side 188 linje 25

◄ redemtionem : dvs. redemptionem.

I trykt udgave: Bind 17 side 188 linje 28

◄ hæreditatis æternæ : SK har herefter glemt eller undladt at oversætte ►Hebr 9,16.

I trykt udgave: Bind 17 side 188 linje 30

◄ hysopo : dvs. hyssopo.

I trykt udgave: Bind 17 side 188 linje 34

◄ remisio : dvs. remissio.

I trykt udgave: Bind 17 side 189 linje 2

◄ santa : 169,3.

I trykt udgave: Bind 17 side 189 linje 4

◄ introit : Man venter perf. 'introiit' til gengivelse af aoristen εἰσῆλϑεν i ►Hebr 9,24. Brugen af præsens kan meget vel udtrykke SKs ønske om aktualisering og dramatisering.

I trykt udgave: Bind 17 side 189 linje 4

◄ domini : SK har herefter glemt ὑπὲϱ ἡμῶν sidst i ►Hebr 9,24.

I trykt udgave: Bind 17 side 189 linje 6

◄ sepe : dvs. sæpe.

I trykt udgave: Bind 17 side 189 linje 8

◄ victimis : SK glemmer attributtet αὐταῖς i forbindelse med ϑυσίαις, ►Hebr 10,1.

I trykt udgave: Bind 17 side 189 linje 15

◄ continenter (continue, semper) : Over adverbiet 'continenter' har SK i parentes skrevet 'ue semper', hvilket skal læses 'continue, semper'. Hermed angives to forskellige varianter til 'continenter', jf. Bretschneider I, 305, under διηνεϰής, der dog ikke har 'continue', men 'continuo' til gengivelse af εἰς τὸ διηνεϰές i ►Hebr 10,1.

I trykt udgave: Bind 17 side 189 linje 15

◄ Imposibile : dvs. Impossibile.

I trykt udgave: Bind 17 side 189 linje 19

◄ parasti : Ms. har her 'parabo'. SK synes at have misforstået den gr. verbalform i ►Hebr 10,5 ϰατηϱτίσω, der er aorist ind. medium, 2. pers. sing., idet han troede, det var fut. aktiv, 1. pers. sing. ϰαταϱτίσω. SK har i Knapp understreget sætningen σῶμα δὲ ϰατηϱτίσω μοι.

I trykt udgave: Bind 17 side 189 linje 21

◄ deus : er vokativ, jf. ►Hebr 10,9, sml. 10,7.

I trykt udgave: Bind 17 side 189 linje 25

◄ scabelum : dvs. scabellum.

I trykt udgave: Bind 17 side 189 linje 31

◄ cogitationibus : SK glemmer 'eorum', jf. ►Hebr 10,16: ἐπὶ τῶν διανοιῶν αὐτῶν (således hos Knapp). Vulgata har 'mentibus'. NT-1819 gengiver med »deres Sind«.

I trykt udgave: Bind 17 side 190 linje 1

◄ ne ... recorder : Knapp har ►Hebr 10,17 μὴ μνησϑῶ. Vulgata har 'non recordabor'.

I trykt udgave: Bind 17 side 190 linje 2

◄ qui : SK lader korrelatet være J(esus). I ►Hebr 10,20 viser relativet ἥν tilbage til εἴσοδον i v. 19 (i SKs oversættelse svarende til gerundiumformen 'introeundi') eller evt. alternativt til παϱϱησίαν (hos SK 'libertatem'); den sidste forståelse ligger til grund for Vulgatas oversættelse: 'fiduciam in introitu sanctorum in sanguine Christi, quam initiavit nobis viam novam'. NT-1819 oversætter ►Hebr 10,19-20 således: »Efterdi vi da, Brødre! have Frihed til at indgaae i Helligdommen ved Jesu Blod, hvortil han indviede os en ny og levende Vei gjennem Forhænget, det er, hans Kjød«.

I trykt udgave: Bind 17 side 190 linje 5

◄ i: e: : id est.

I trykt udgave: Bind 17 side 190 linje 5

◄ comessturus : dvs. comesturus.

I trykt udgave: Bind 17 side 190 linje 14

◄ santificatus : 169,3.

I trykt udgave: Bind 17 side 190 linje 18

◄ sp. gratiæ : spiritum gratiæ.

I trykt udgave: Bind 17 side 190 linje 18

◄ sustinuistis : SK glemmer 'cum gaudio', jf. ►Hebr 10,34: μετὰ χαϱᾶς.

I trykt udgave: Bind 17 side 190 linje 25

◄ cessabit : Ms. har her en passiv 'cessabitur' til gengivelse af fut. χϱονιεῖ i ►Hebr 10,37 hos Knapp. Bretschneider II, 623f., under χϱονίζω, foreslår: 'tardo, cunctor, moror'. Muligvis er SKs passiv opstået under indflydelse af de to deponentier hos Bretschneider.

I trykt udgave: Bind 17 side 190 linje 29

◄ sperandarum : Man venter snarere en neutrum pluralis 'sperandorum' til gengivelse af ἐλπιζομένων. SKs brug af fem. må forklares ved det efterfølgende 'rerum', jf. Vulgatas konstruktion, ►Hebr 11,1: 'Est autem fides sperandarum substantia rerum, argumentum non apparentium'. NT-1819 oversætter: »Men Troen er en Bestandighed i det, som haabes, en fast Overbeviisning om det, som ikke sees«.

I trykt udgave: Bind 17 side 190 linje 33

◄ donis : Over 'donis' har SK sat et spørgsmålstegn; men dette synes fejlanbragt, idet man snarere kunne vente det over 'loquitur', se følgende kommentar.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 1

◄ loquitur : ►Hebr 11,4 læser Knapp λαλεῖ og anfører i sit apparat den varierende læsemåde λαλεῖται; SK har understreget begge læsemåder, se forudgående kommentar.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 1

◄ Abr: : 👤Abraham.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 9

◄ cum I. et J. : cum 👤Isaac et 👤Jacob, ►Hebr 11,9.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 12

◄ S. vim ad concipiendum (al: facultatem prolis faciendæ) accepit : jf. ►Hebr 11,11: πίστει ϰαὶ αὐτὴ Σάϱϱα δύναμιν εἰς ϰαταβολὴν σπέϱματος ἔλαβε, som SK delvis har understreget i Knapp. Ved oversættelsen af ϰαταβολὴν σπέϱματος anfører SK i parentes Bretschneiders tolkning, men han foretrækker selv en anden interpretation, som refereres hos Bretschneider I, 634, under ϰαταβολή: 'Alii: iniectio seminis virilis, et vertunt: ad semen iniectum recipiendum, i. e. ad concipiendum.' – S.: 👤Sara. – al:: alii.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 14

◄ (peperit) : I parentensen har SK suppleret et unødvendigt verbum, som han har fundet som tekstvariant og understreget i Knapps kritiske apparat: ἔτεϰεν. SK har valgt Bretschneiders oversættelsesforslag 'pario', jf. II, 513, under τίϰτω. I hovedteksten har han i ►Hebr 11,11 understreget ἡλιϰίας i udtrykket παϱὰ ϰαιϱὸν ἡλιϰίας.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 15

◄ docentes : gengiver λέγοντες i ►Hebr 11,14. Vulgata har 'qui dicunt'. Jf. Bretschneider II, 12, under λέγω, 4 l.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 20

◄ i: e: : id est.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 22

◄ puduit : ►Hebr 11,16 har præsens: ἐπαισχύνεται.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 23

◄ Abrah: protulit I. : 👤Abraham protulit 👤Isaac, ►Hebr 11,17.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 24

◄ proferre : Man venter 'proferebat' til gengivelse af den gr. impf. de conatu πϱοσέφεϱεν i ►Hebr 11,17. Måske har SK fejlopfattet πϱοσέφεϱεν som infinitiv, men det er også tænkeligt, at han ved 'tentatus' med inf. 'proferre' vil udtrykke, at 👤Abraham blev stillet på en prøve, hvorved Gud ville se, om han var rede til at ofre den enbårne osv.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 24

◄ benedixit I. J. et E. : benedixit 👤Isaac 👤Jacob et 👤Esau, ►Hebr 11,20.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 27

◄ J. ... J. : Jacob ... Joseph, ►Hebr 11,21.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 28

◄ J. ... de exitu Is. : Joseph ... de exitu 📌Israel. SK har i denne forbindelse glemt 'filiorum', jf. ►Hebr 11,22: πεϱὶ τῆς ἐξόδου τῶν υἱῶν 'Ισϱαήλ.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 29

◄ M. : Moyses, ►Hebr 11,23.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 30

◄ a parentibus : SK glemmer at oversætte αὑτοῦ (således Knapp), ►Hebr 11,23.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 31

◄ filius filiæ P. : filius filiæ 👤Pharaonis, ►Hebr 11,24.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 32

◄ quam ad breve tempus durans oblectamentum carnis : SK gengiver ἀπόλαυσις i ►Hebr 11,25 med 'carnis', hvor man kun venter 'syndens timelige nydelse'. Vulgata oversætter: '(Moyses ...) magis eligens affligi cum populo Dei, quam temporalis peccati habere iucunditatem'.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 33

◄ Æ. : Ægyptum, ►Hebr 11,27.

I trykt udgave: Bind 17 side 191 linje 36

◄ Ægyptii : jf. ►Hebr 11,29: οἱ Αἰγύπτιοι ϰατηπόϑησαν.

I trykt udgave: Bind 17 side 192 linje 1

◄ muri J:, circumdata per septem dies : Participiet i neutrum plur. er en græcisme. SK har gengivet ϰυϰλωϑέντα, der i ►Hebr 11,30 knytter sig til τὰ τείχη, uden tanke for, at korrelatet på latin er 'muri', altså mask. plur. Itala har her 'girati'. – J:: Jericho.

I trykt udgave: Bind 17 side 192 linje 2

◄ R. adultera : 👤Rahab, ►Hebr 11,31. SK har i Knapp understreget ἡ πόϱνη.

I trykt udgave: Bind 17 side 192 linje 2

◄ de G., B. S. J. D. et S. : de 👤Gedeon, 👤Barac, 👤Samson, 👤Jephte, 👤David et 👤Samuel, ►Hebr 11,32.

I trykt udgave: Bind 17 side 192 linje 4

◄ auffugerunt : dvs. aufugerunt.

I trykt udgave: Bind 17 side 192 linje 7

◄ conjecerunt : Ms. har 'conjicierunt', 146,15.

I trykt udgave: Bind 17 side 192 linje 8

◄ aciem alienorum : gengiver παϱεμβολὰς ἀλλοτϱίων i ►Hebr 11,34, af SK understreget i Knapp. Vulgata oversætter: 'castra exterorum'. NT-1819: »Fjendernes Leire«.

I trykt udgave: Bind 17 side 192 linje 8

◄ redemtionem : dvs. redemptionem.

I trykt udgave: Bind 17 side 192 linje 10

◄ ludibria flagella : Man venter 'et', jf. ►Hebr 11,36: ἐμπαιγμῶν ϰαὶ μαστίγων.

I trykt udgave: Bind 17 side 192 linje 11

◄ per sp. s. : 'per spiritum sanctum' er der intet belæg for i ►Hebr 11,39, hvor der står: διὰ τῆς πίστεως, hvorfor man venter 'per fidem'.

I trykt udgave: Bind 17 side 192 linje 16

◄ dei : fejl for 'domini', jf. ►Hebr 12,5: μὴ ὀλιγώϱει παιδείας ϰυϱίου.

I trykt udgave: Bind 17 side 192 linje 28

◄ vivemus. : Man venter her et spørgsmålstegn til afslutning af ►Hebr 12,9.

I trykt udgave: Bind 17 side 192 linje 34

◄ castigant : Vulgata har impf. 'erudiebant' til gengivelse af gr. impf. ἐπαίδευον i ►Hebr 12,10. NT-1819: 'revsede'.

I trykt udgave: Bind 17 side 192 linje 35

◄ E. : 👤Esau, ►Hebr 12,16.

I trykt udgave: Bind 17 side 193 linje 5

◄ resipiscentiæ : 148,36.

I trykt udgave: Bind 17 side 193 linje 7

◄ accessistis : Ms. har her 'accedistis', 146,15.

I trykt udgave: Bind 17 side 193 linje 8

◄ sonitum verborum, quæ : SK lader korrelatet være 'verborum'. I ►Hebr 12,19 viser ἧς tilbage til φωνῇ, i SKs oversættelse svarende til 'sonitum'. Vulgata har 'vocem verborum, quam'.

I trykt udgave: Bind 17 side 193 linje 10

◄ M. : Moyses, ►Hebr 12,21.

I trykt udgave: Bind 17 side 193 linje 12

◄ ecc. : ecclesiam, ►Hebr 12,23.

I trykt udgave: Bind 17 side 193 linje 15

◄ sp. : spiritus, ►Hebr 12,23.

I trykt udgave: Bind 17 side 193 linje 16

◄ præ Abelis : ►Hebr 12,24 har sing. παϱὰ τὸν ῎Αβελ. SK har i Knapp understreget udtrykket ϰϱεῖττον λαλοῦντι παϱὰ τὸν ῎Αβελ. Knapp anfører i sit kritiske apparat læsemåden τὸ ῎Αβελ, dvs. med underforstået αἷμα og personnavnet i genitiv. Formen 'Abelis' her kan således være gen. med underforstået 'sanguine'. Men i betragtning af, at SK ovf. i ►Hebr 11,4 bruger formen 'Abelus' (med gen. 'Abeli'), er det også tænkeligt, at han på nærværende sted med en abl. plur. har ønsket at udtrykke betydningen 'mænd som 👤Abel'.

I trykt udgave: Bind 17 side 193 linje 18

◄ commovebo : I ►Hebr 12,26 har Knapp σείω, men anfører i apparatet fut. σείσω, som SK har valgt at følge i sin oversættelse. Vulgata har 'movebo'.

I trykt udgave: Bind 17 side 193 linje 21

◄ Hoc vero, semel : 'semel' skal forstås som apposition til 'hoc'. Sml. NT-1819: »Men dette: endnu eengang, giver tilkjende«.

I trykt udgave: Bind 17 side 193 linje 22

◄ metu. : SK har herefter glemt eller undladt at oversætte ►Hebr 12,29.

I trykt udgave: Bind 17 side 193 linje 25

◄ vos ... possitis : Man venter 'nos ... possimus' til gengivelse af akk. med inf. ἡμᾶς λέγειν i ►Hebr 13,6. Vulgata har 'dicamus'. Jf. ovf. om SKs forveksling af ἡμεῖς/ὑμεῖς, 169,6.

I trykt udgave: Bind 17 side 193 linje 33

◄ immitamini : dvs. imitamini.

I trykt udgave: Bind 17 side 193 linje 35

◄ ambulati sunt : om brugen af passiv, 148,26.

I trykt udgave: Bind 17 side 194 linje 2

◄ Proferamus : SK glemmer δι' αὐτοῦ, der indleder ►Hebr 13,15. Vulgata har 'per ipsum'.

I trykt udgave: Bind 17 side 194 linje 9

◄ pastorem : Ms. har 'gregem'. SK har forvekslet ποιμήν med ποίμνη. Jf. ►Hebr 13,20.

I trykt udgave: Bind 17 side 194 linje 17

◄ T. : Timotheum, ►Hebr 13,23.

I trykt udgave: Bind 17 side 194 linje 22

◄ I. : Italia, ►Hebr 13,24.

I trykt udgave: Bind 17 side 194 linje 24

◄ Oritur : ►Jak 1,11 har her aorist ἀνέτειλε, Vulgata 'exortus est'.

I trykt udgave: Bind 17 side 194 linje 37

◄ promisit deus : fejl for 'dominus', jf. ►Jak 1,12.

I trykt udgave: Bind 17 side 195 linje 2

◄ a patre lucis : Vulgata har plur. 'luminum' til gengivelse af τῶν φώτων, ►Jak 1,17.

I trykt udgave: Bind 17 side 195 linje 8

◄ genuit vos ... sitis : Man venter 'nos' og i forlængelse heraf 'ut simus' osv., jf. ►Jak 1,18. Om SKs usikre håndtering af ἡμεῖς/ὑμεῖς, 169,6.

I trykt udgave: Bind 17 side 195 linje 9

◄ eorum, quæ sunt ab illo creata : gengiver τῶν αὑτοῦ ϰτισμάτων i ►Jak 1,18.

I trykt udgave: Bind 17 side 195 linje 10

◄ dilecti : er der intet belæg for i ►Jak 2,1, hvor der blot står: ἀδελφοί μου.

I trykt udgave: Bind 17 side 195 linje 27

◄ d. J. Chr: : domini Jesu Christi. SK glemmer 'nostri', jf. ►Jak 2,1.

I trykt udgave: Bind 17 side 195 linje 27

◄ opulentus : er en ret mat gengivelse af χϱυσοδαϰτύλιος, ►Jak 2,2. Glosen er understreget af SK i Knapp. Bretschneider II, 625, foreslår til nærværende sted 'annulis aureis superbiens', hvilket forklares med 'opulentus, nobilis'. Dette interpretament har SK overtaget. Vulgata har 'aureum annulum habens'. NT-1819 oversætter: »med Guldring paa Fingeren«.

I trykt udgave: Bind 17 side 195 linje 28

◄ introiverit : Ved denne lidt abrupte overgang til det andet led venter man et sideordnende 'et', sml. ►Jak 2,2: εἰσέλϑῃ δὲ ϰαὶ πτωχός.

I trykt udgave: Bind 17 side 195 linje 29

◄ quæso : gengiver ϰαλῶς i ►Jak 2,3; findes ikke hos Bretschneider I, 623, som til nærværende sted foreslår 'honorifice, magnifice'. Vulgata har 'bene'.

I trykt udgave: Bind 17 side 195 linje 31

◄ scabellum meum : Den blanke linie i ms. efter 'scabellum meum' har SK reserveret til ►Jak 2,4. I dette vers har SK i Knapp understreget det første verbum og to varianter i apparatet samt indsat et gr. spørgsmålstegn ved versets slutning.

I trykt udgave: Bind 17 side 195 linje 31

◄ fr. d. : fratres dilecti. SK glemmer 'mei', jf. ►Jak 2,5.

I trykt udgave: Bind 17 side 195 linje 33

◄ αποϰυεω : Bretschneider I, 138.

I trykt udgave: Bind 17 side 195m linje 1

◄ παϱαϰυπτω : Bretschneider II, 225.

I trykt udgave: Bind 17 side 195m linje 2

◄ χαλινος : Bretschneider II, 602.

I trykt udgave: Bind 17 side 195m linje 3

◄ comittas : dvs. committas.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 2

◄ ne fures ... furasti : 'ne fures' er en forkert gengivelse af μὴ φονεύσῃς i ►Jak 2,11. Oversættelsesfejlen skyldes, at SK har tænkt på den sædvanlige rækkefølge af de ti bud, hvor 'du må ikke begå hor' efterfølges af 'du må ikke stjæle', jf. ►2 Mos 20,14-15. Formen 'furasti' må forklares på samme måde, om end man venter en futurum som hos Knapp.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 2

◄ fr. : fratres. SK glemmer 'mei', jf. ►Jak 2,14.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 7

◄ qui : dvs. 'quis', ►Jak 2,16.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 9

◄ et ego bona opera : elliptisk konstruktion med udeladelse af 'habeo', jf. ►Jak 2,18: ϰἀγὼ ἔϱγα ἔχω. Verbet optræder i versets begyndelse som 'habes'.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 12

◄ deum unum esse : SK har tydeligvis glemt 'unum', jf. ὁ ϑεὸς εἷς ἐστι, ►Jak 2,19.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 14

◄ cum proferret I. f. : 👤Isaac filium, jf. ►Jak 2,21.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 16

◄ qui emissi erant nuntios : 'nuntios' er variant til 'qui emissi erant'.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 21

◄ ejiciens : Ms. har 'ejicientes', men participiet refererer til 👤Rahab, jf. ►Jak 2,25.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 22

◄ intelligentes : SK glemmer 'fratres mei', jf. ►Jak 3,1.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 25

◄ illos judicium accepturos : Det er uklart, hvad SK vil udtrykke med 'illos' i denne sammenhæng. Man venter 'nos', jf. ληψόμεϑα (fut., 1. pers. plur.), ►Jak 3,1. Vulgata har derimod: 'scientes quoniam maius judicium sumitis'.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 25

◄ totum corpus circumagimus : I forbindelse med 'corpus' glemmer SK at oversætte αὐτῶν, der præciserer, at det er hestenes krop, der er tale om, jf. ►Jak 3,3. Vulgata har: 'omne corpus illorum circumferimus'.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 28

◄ Ecce naves : SK overser i denne forbindelse ϰαί ('også'), jf. ►Jak 3,4.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 29

◄ incendit! : SKs eneste brug af udråbstegn i den lat. del af CC, ►Jak 3,5. Ellers fraviger han på dette punkt overalt Knapp, hvor udråbstegn jævnligt optræder.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 32

◄ Et lingua ignis mundus injustitiæ : 'mundus injustitiæ' er apposition til subjektsprædikatet 'ignis', jf. ►Jak 3,6: ϰαὶ ἡ γλῶσσα πῦϱ, ὁ ϰόσμος τῆς ἀδιϰίας. Det sidste led, ὁ ϰόσμος τῆς ἀδιϰίας, har SK understreget i Knapp.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 32

◄ inflamans : dvs. inflammans, 146,14.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 33

◄ inflamata : dvs. inflammata, 146,14.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 34

◄ plena : Også grundteksten har her nominativ: μεστή, ►Jak 3,8. SK har i Knapp understreget μεστὴ ἰοῦ ϑανατηφόϱου.

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 37

◄ Illa benedicimus deo et patri, illa exsecramur : De to gange 'illa' er instrumentale ablativer; gengiver ἐν αὐτή, i ►Jak 3,9 (Vulgata har 'in ipsa').

I trykt udgave: Bind 17 side 196 linje 37

◄ Num fons ex eodem foramine emittit dulce et amarum? : jf. ►Jak 3,11: μήτι ἡ πηγὴ ἐϰ τῆς αὐτῆς ὀπῆς βϱύει τὸ γλυϰὺ ϰαὶ τὸ πιϰϱόν; (SK har i Knapp understreget ὀπῆς). Vulgata: 'Numquid fons de eodem foramine emanat dulcem et amaram aquam?' Bretschneider I, 224, under βϱύω oplyser til stedet her: 'de fontibus: aquas emitto'. Når SK har glemt subjektet 'fons', kan det evt. skyldes, at han samtidig har haft en passiv 'emittitur' under overvejelse.

I trykt udgave: Bind 17 side 197 linje 3

◄ ficus; : Semikolonet på dette sted er muligvis en forveksling med gr. spørgsmålstegn efter σῦϰα i ►Jak 3,12; 146,17.

I trykt udgave: Bind 17 side 197 linje 4

◄ ita neque aqua salsa facere dulcem : gengiver οὕτως οὔτε ἁλυϰὸν γλυϰὺ ποιῆσαι ὕδωϱ i ►Jak 3,12 (hvor verbet δύναται fra versets begyndelse underforstås). SK har i Knapp understreget ἁλυϰόν og i apparatet varianten οὐδεμία πηγὴ ἁλυϰὸν ϰαί. Manuskriptets akkusativ 'aquam salsam' tyder altså på, at han overvejede at lægge den nævnte læsemåde til grund for sin oversættelse, men at det er blevet ved overvejelsen. I givet fald skulle oversættelsen have lydt: 'neque fons (potest) aquam salsam facere et dulcem'.

I trykt udgave: Bind 17 side 197 linje 5

◄ sancta : gengiver ἁγνή (σοφία) i ►Jak 3,17. Bretschneider I, 14, foreslår til dette sted 'pura'.

I trykt udgave: Bind 17 side 197 linje 11

◄ duplici animo : gengiver δίψυχοι i ►Jak 4,8. Denne løsning optræder ikke hos Bretschneider I, 314, under δίψυχος. SK har den fra Vulgatas 'duplices animo', hvilket også er, hvad SK oprindelig har skrevet. NT-1819 oversætter: »luttrer Hjerterne, I Tvesindede!«

I trykt udgave: Bind 17 side 197 linje 26

◄ plorate : gengiver ϰλαύσατε i ►Jak 4,9; men Bretschneider I, 671, under ϰλαίω giver ingen oplysning om det bemærkelsesværdige 'ejulabitis', som SK oprindelig har skrevet.

I trykt udgave: Bind 17 side 197 linje 27

◄ et lætitia : SK har herefter undladt at oversætte εἰς ϰατήφειαν, som afslutter ►Jak 4,9. Den gr. glose har han anført i marginalnoten, 197m,1.

I trykt udgave: Bind 17 side 197 linje 27

◄ fr. : fratres.

I trykt udgave: Bind 17 side 197 linje 28

◄ temporis sp. : temporis spatium. Ellers er forkortelsen 'sp.' forbeholdt 'spiritus'.

I trykt udgave: Bind 17 side 197 linje 34

◄ Quin dicere debeatis : gengiver begyndelsen af ►Jak 4,15: ἀντὶ τοῦ λέγειν ὑμᾶς. Herefter bryder SK af og har ikke oversat resten af Jak.

I trykt udgave: Bind 17 side 197 linje 35

◄ ϰατηφεια ... tristitia : Bretschneider I, 656. 197,27.

I trykt udgave: Bind 17 side 197m linje 1

◄ Man er for Øieblikket ... Bankerot : 📌Københavns bombardement i 1807 og statsbankerotten i 1813 efterlod sig spor op i 1820erne og gjorde i 1830erne spørgsmålet om statsgældens afvikling til et anliggende, der blev taget meget alvorligt, ikke bare af regeringen, men af borgere i almindelighed. Offentliggørelsen af Finansoversigten fra 1835 førte til en omfattende offentlig debat i bl.a. Kjøbenhavnsposten, Fædrelandet og Kjøbenhavns Flyvende Post, hvor det i nr. 65, 11. dec. 1835 hedder: »Men paa den anden Side er det sørgeligt at see, hvorledes Staten, efter i over tyve Aar at have nydt den dybeste indre og ydre Fred, dog har en aarlig Underbalance, der maae antages at være henimod een Million, og det imedens de europæiske Stater, hvis Fred i det Indre har været forstyrret, have, uagtet de ved Fredens Slutning vare betyngede med en forholdsviis ligesaa stor Statsgield, dog seet sig i Stand til, ei blot at afbetale paa denne Gield, men ogsaa at nedsætte Skatterne, eller af det aarlige Overskud foretage betydelige Forbedringer«. Sml. også 👤T. Algreen-Ussings artikel i Kjøbenhavnsposten, nr. 340, 3. dec. 1836, hvor han citerer bankdirektør 👤Bang: »'at ingen Fremgang i Fredstid er Tilbagegang for en Stat, som er betynget med en saa overordentlig Gjeld som 📌Danmark', at, naar en Krig skulde opstaae og Landet blive indviklet i samme, 'Statsbankerotten med alle de Ulykker, som den har i sit Følge, da vil være uundgaaelig'«.

I trykt udgave: Bind 17 side 198 linje 1

◄ hiin babyloniske : hentyder til beretningen om 📌Babelstårnet i ►1 Mos 11,1-9, hvor det fortælles, at alle jordens folkeslag havde samme sprog. De besluttede at bygge en by og et tårn for derved at skabe sig et navn. Gud ('Herren') indså, at det ville gøre dem i stand til at gennemføre alt, hvad de forsøgte sig med, og derfor »forvirrede Herren sproget på hele jorden, og derfra spredte Herren menneskene ud over hele jorden«, v. 9.

I trykt udgave: Bind 17 side 198 linje 5

◄ Middelalderens babyloniske Forsøg : hentyder til latin, der under det vestromerske rige blev indført som fællessprog i kirke, uddannelsesinstitutioner og statsadministrationer i det rom.-katolske 📌Europa. Med renæssancen genopdagedes modersmålene og dialekterne, som i de følgende århundreder – på bekostning af latin – i stigende omfang blev anvendt som skriftsprog.

I trykt udgave: Bind 17 side 198 linje 5

◄ National- og Dialectforvirring : Modersmålenes og de regionale dialekters nye anvendelse ( 198,5) medførte bl.a. i 📌Italien voldsomme stridigheder om, hvilken dialekt eller sprogform der skulle anses for fælles sprog.

I trykt udgave: Bind 17 side 198 linje 6

◄ Lykkepose : pose, hvoraf lodder trækkes i lotteri.

I trykt udgave: Bind 17 side 198 linje 10

◄ mynte : fremstille mønter ved prægning; virke for, præge.

I trykt udgave: Bind 17 side 198 linje 12

◄ kommen ud over : Udtrykket anvendtes i betydningen at 'gå videre end' en anden filosof. Fx var det en udbredt opfattelse i 1830'erne at betragte udviklingen i den ty. idealisme gående fra 👤Kant, 👤Fichte og 👤Schelling til 👤Hegel, og spørgsmålet var så efter Hegels død i 1831, hvem der skulle 'gå ud over' Hegel. Der opstod en række bestræbelser på at ville 'gå ud over' eller 'videre end' Hegel, jf. 👤F.C. Sibberns anmeldelse af Perseus, Journal for den Spekulative Idee, udg. af 👤J.L. Heiberg, nr. 1, 📌Kbh. 1837 (ktl. 569), hvor han siger om Heiberg, at han »kan baade bevæge sig nogenlunde frit i de hegelske Anskuelser, saa og begynde at gaae ud over Hegel«, Maanedsskrift for Litteratur bd. 19, 📌Kbh. 1838, s. 293.

I trykt udgave: Bind 17 side 198 linje 15

◄ Formand : forgænger.

I trykt udgave: Bind 17 side 198 linje 16

◄ Dyrehaugen : 📌Jægersborg Dyrehave nord for 📌København.

I trykt udgave: Bind 17 side 198 linje 21

◄ springe Bukkespring : spiller på legen, hvor én bukker sig forover, hvorefter de øvrige i legen springer hen over 'bukken'.

I trykt udgave: Bind 17 side 198 linje 24

◄ Begrebets immanente Negativitet : hentyder til opfattelsen af dialektikken hos 👤Hegel ( 199,12), if. hvem begrebet former et fuldkomment, organisk system og forholder sig på en dialektisk måde. Først er et givent begreb sat, fx 'væren'. Dette første positive begreb indeholder dets negation i sig selv, fx 'intet'. Derfor siges dette andet begreb at negere det første, af hvilket det oprindelig er sat. Endelig ved en spekulativ-'fornuftig' negation af negationen hæves begrebet op i en højere enhed, hvor såvel det umiddelbares som det negatives begrebsmomenter forliges, fx er 'væren' og 'intet' forenet i 'tilblivelse'. Således hele vejen op gennem systemet: det negative er ufuldkommenheden, men også drivkraften i overvindelsen af denne. Denne negativitet er immanent, fordi den er opstået af det oprindeligt positive begreb i hver triade og kommer ikke udefra. If. Hegel er det negative det princip, som bevæger dialektikken fremad, jf. fx indledningen til Wissenschaft der Logik, udg. af L.v. Henning, bd. 1-2, 📌Berlin 1833-34 [1812-16], ktl. 552-554, i Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45 (forkortet Hegel's Werke); bd. 3, s. 43f. (Jub. bd. 4, s. 53): »Das, wodurch sich der Begriff selbst weiter leitet, ist das (...) Negative, das er in sich selbst hat; dieß macht das wahrhaft Dialektische aus.«

I trykt udgave: Bind 17 side 198 linje 25

◄ Hegelianer : I 📌Danmark tænkes specielt på 👤J.L. Heiberg (1791-1860), forfatter, redaktør og kritiker, 1829 titulær prof., fra 1830-36 docent i logik, æstetik og dansk litteratur ved Den kgl. militaire Høiskole. Desuden tænkes på 👤H.L. Martensen (1808-84), der senere blev lektor (1838) og prof. extraordinarius (1840) i teologi ved 📌Københavns Universitet, og var biskop over 📌Københavns stift (1854-84). Begge overtog og videreførte aspekter af 👤Hegels filosofiske system.

I trykt udgave: Bind 17 side 198 linje 25

◄ Selbstsucht : ty. egenkærlighed, egoisme.

I trykt udgave: Bind 17 side 198 linje 31

◄ in blanco : sp. egl. i hvidt, ikke udfyldt.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 1

◄ beskyldt ældre Kritikere ... dadle en nyere : I en optegnelse på en lap dateret 12. aug. 1836 skriver SK: »Det er ganske sandt, hvad Heyne (romantische Schule) saa ivrig dadler hos 👤A.W. Schlegel den underlige Krebsegang, hvorved han altid har som Maalestok et tidligere Arbeide og saa fremdeles baglænds; men Heyne selv og Consorter ere netop selv forfaldne til den modsatte Yderlighed, idet de bedømme Alt med den Duodez-Maalestok, som den allertidligste Samtid leverer og igjen her i dette korte Tidsrum har bestandigt et 1 ell. ½ Aar yngre Værk at sammenligne det med.« (Pap. I A 223) Den ty. digter, 👤Heinrich Heine behandler i sin kritik af de ty. romantiske digtere A.W. Schlegel og kritiserer ham bl.a. for, »wenn er den Dichter Bürger herabsetzen will, so vergleicht er dessen Balladen mit den altenglischen Balladen, die Percy gesammelt, und er zeigt wie diese viel einfacher, naiver, alterthümlicher und folglich poetischer gedichtet seyen«, Die Romantische Schule, 📌Hamborg 1836, ktl. U 63 (som SK købte hos Reitzel 16. feb. 1836); s. 127. – Krebsegang: at gå baglæns.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 2

◄ Antikritik ... Kritik : hentyder til tidsskriftet Kritik og Antikritik eller Anmeldelser og Bedømmelser af de nyeste indenlandske Skrifter, udg. af et Selskab, 📌Kbh. 1787-96. Tidsskriftet indeholdt anmeldelser, ligesom forfattere fik lejlighed til at forklare hhv. forsvare sig i forhold til den kritik, som tidligere anmeldelser havde rejst.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 7

◄ Forliebelse : forelskelse.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 10

◄ en Roman ... at see hende og elske hende, det var Eet : spiller måske på replikken: »At see Charles og elske ham var det samme Øiebliks Værd« i 16. scene i 👤A.E. Scribes Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act, overs. af 👤J.L. Heiberg, 📌Kbh. 1832, (i Det kongelige Theaters Repertoire nr. 45), ktl. U 98, s. 13. Stykket blev første gang opført på 📌Det kgl. Teater d. 10. juni 1831. Herefter opførtes det 139 gange. Det var det mest spillede af Scribes stykker.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 10

◄ Philosophien ... historisk Hale som fra Cartesius til Hegel : hentyder måske til 👤Ph. Marheineke Die Grundlehren der christlichen Dogmatik als Wissenschaft, 📌Berlin 1827, ktl. 644, »Vorrede«, s. XXVI, hvor det hedder om filosofiens betydning for dogmatikken: »In der Philosophie, besonders von Cartesius bis auf Hegel, zeigt sich der in der Wahrheit forschende Geist in seiner Bewegung durch alle seine wesentlichen Momente, und als das größeste Verdienst des zuletzt genannten tiefen Denkers ist wohl eben dieses anzusehen, daß er die ganze Geschichte der Philosophie (und nicht bloß ihrer Vergangenheit nur) speculativ in sich aufgenommen und concentrirt hat«. SK hentyder måske også til, at 👤H.L. Martensen i sin placering af Hegel i filosofihistorien fører dennes rationalitetsprincip tilbage til Descartes. I sin anmeldelse af 👤J.L. Heibergs Indlednings-Foredrag til det i November 1834 begyndte logiske Cursus paa den kongelige militaire Høiskole i Maanedsskrift for Litteratur bd. 16, 📌Kbh. 1836, s. 515-528 (forkortet Indledningsforedrag) betragter Martensen Hegel som afslutningen på en æra, der begyndte med Descartes' erkendelsesteoretiske fordring, 'de omnibus dubitantum est' (lat. 'man bør tvivle om alt'). Denne fordring satte Hegel på begreb som den dialektiske, forudsætningsløse tvivl: »Da Philosophien har fundet hiint ubetingede Punkt, kan den fremtræde som ABSOLUT Rationalisme, og er den sidste og høieste Consequents af det Cartesianske Princip«, s. 522. – Cartesius: Cartesius er det lat. navn for 👤René Descartes (1596-1650), fr. filosof, matematiker og naturforsker. – Hegel: 👤Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831), ty. filosof, 1801-06 privatdocent (ekstraordinær prof.) i 📌Jena, 1816-18 prof. i 📌Heidelberg og fra 1818 til sin død prof. i Berlin.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 12

◄ den i sin Tid brugte fra Verdens Skabelse : hentyder formentlig til, at den da. præst 👤E. Ewald – ligesom tidligere den eng. ærkebiskop 👤J. Usserius – rekonstruerede GTs kronologi således, at tiden fra skabelsen til Jesu fødsel lod sig beregne til 4000 år. Jf. »En kort Introduction til det Gamle Testamentes Chronologie, eller Tiids-Regning« (uden sidetal) i E. Ewalds Index Chronologicus, eller Tiids-Register Over det Gamle Testamentes Kirke-Historie, 📌Kbh. 1741. Sml. også 👤G.H. Schubert Die Symbolik des Traumes, 2. udg., 📌Bamberg 1821[1814], ktl. 776. I kap. 3 »Die Symbolik der Natur« gør Schubert rede for overensstemmelsen mellem flere religioners forventning om en guddommelig inkarnation ca. 4200 år efter jordens skabelse, udregnet vha. forskellige planeters cykluser.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 14

◄ ikkun : kun.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 14

◄ den, som Mennesket efter Naturforskernes Mening har : hentyder til halebenet, der hos mennesket består af de nederste fire rudimentære knogler, der som regel er vokset sammen indbyrdes og med korsbenet opadtil.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 15

◄ Der var en Gang en Mand, der hed Cartesius : hentyder antagelig til 👤H.L. Martensens anmeldelse af 👤J.L. Heibergs Indledningsforedrag ( 199,12), hvor Martensen i sit forsøg på at gøre rede for den hegelske logik lægger vægt på, at den dialektiske skepsis tager sin begyndelse med 👤Descartes' hævdelse af tvivlen som erkendelsens forudsætning, og tilføjer: »Det var som bekiendt Cartesius, der optraadte som philosophiens Reformator«, s. 517.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 18

◄ Munkenes bekjendte Adfærd : hentyder til den oldkirkelige og middelalderlige tradition at skrive frelseshistorien på vers begyndende med skabelsens seks dage, som fx 👤Basilios den Store, 👤Ambrosius af 📌Milano og 👤Gregor af Nyssa. Den danske ærkebiskop 👤Anders Sunesen (o. 1161-1214) skrev o. 1200 et sådant Hexaëmeron (gr. skaberværket på seks dage); den 10. sang om forløsningen blev på lat. udgivet af SKs bror 👤P.C. Kierkegaard i Zeitschrift für die historische Theologie, udg. af 👤C.F. Illgen, 📌Leipzig 1835, bd. 5, s. 201-224.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 19

◄ buntet og broget : fast udtryk, plettet.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 23

◄ Schattenspiel an der Wand : ty. skyggespil på væggen. Skyggespil blev et udbredt fænomen i begyndelsen af det 19. årh. i 📌Europa; det vises på en flade, fx en væg, og billedet opstår ved, at personer eller udskårne figurer spiller mellem væggen og en lyskilde, der kaster billedet op på væggen i form af en skygge.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 30

◄ Görres : 👤Johann Josef von Görres (1776-1848), ty. litteraturhistoriker, politisk, filosofisk og religiøs forfatter, professor i 📌München fra 1827.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 31

◄ Chr. Mystik., 1ste D., Fortale, S. VII nederst : 👤Joseph von GörresDie christliche Mystik, bd. 1-5, 1836-42, ktl. 528-532; bd. 1, 1836, s. VII: »So wird alle Gegenwart zur Mythe; die Kritik wird selbst zulezt nicht mehr dem mythisirenden Princip zu widerstehen vermögen; sie wird zur Fliege, die auf der Nase des Weltriesen sitzt, und mit den Füßen sich die Flügel puzt, und nach rückwärts zur weiteren Reinigung punktirte Arbeit macht.«

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 31

◄ Tilsidst bliver Theatret Virkelighed og Virkeligheden Comoedie : spiller på den hegelske tanke: »Was vernünftig ist, das ist wirklich; und was wirklich ist, das ist vernünftig« i hans Grundlinien der Philosophie des Rechts, udg. af 👤E. Gans, 📌Berlin 1833, ktl. 551, i Hegel's Werke ( 198,25) bd. 8, s. 17 (Jub. bd. 7, s. 33).

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 32

◄ denne Talen om, at Selvmord er Feighed : sml. 👤Chr. Bastholm Betragtninger over Selvmord, 📌Kbh. 1787, s. 39: »Man siger, at Selvmord dog alletider er et Heltemod, og Beviis paa en stor Siel, der veed at hæve sig over alt det, som er saa frygteligt for andre smaae Siele – Men skulde man vel troe, at de, som saaledes tale, ogsaa vide, hvad Heltemod er? Jeg maae tilstaae, at jeg anseer Selvmord for Feighed, for Cujonnerie.« Sml. også 👤J.V. Müller Selvmord efter dets medicinske og moralske Aarsager betragtet, overs. af 👤J.W. Fischer, 📌Kbh. 1796, s. 8f.: »Kan den Viise vove dette Skridt [selvmord], o saa fortiener den, af sine Medbrødre i Støvet Nedtrykte, endnu mere vor Medlidenhed, naar han bukker under for Størrelsen af sine Legems og Siæls Lidelser. (...) hvor mange andre Følger voldtes af denne ulykkelige Periode, som nødede den af Skiebnen nedbøiede, men om sit indvortes Værd overtydede Mand til et saadant Skridt, for at skaffe sig Roelighed, for den Storm og Trængsel, som omgav ham! Og dog raaber mangen elendig Opblæst, og meget ofte i Vellyster gandske Druknet efter den Ulykkelige: 'Kun en Feig eller en Nar vil ende sit Liv paa en saa uroesværdig Maade.'« Sml. endelig 👤J.W. Goethe Die Leiden des jungen Werthers, jf. Goethe's Werke. Vollständige Ausgabe letzter Hand bd. 1-55, 📌Stuttgart og 📌Tübingen 1828-33, ktl. 1641-1668; bd. 16, 1830; den unge 👤Werther er forelsket i 👤Lotte, som er gift med 👤Albert, og ser derfor ingen anden udvej på sin ulykkelige kærlighed end at tage sit eget liv. Inden det sker, fortæller han i et brev til sin ven 👤Wilhelm om en samtale, han havde med Albert om selvmord. Modsat Albert, der hævder, at selvmord er svaghed, mener Werther: »Die menschliche Natur (...) hat ihre Gränzen: sie kann Freude, Leid, Schmerzen bis auf einen gewissen Grad ertragen, und geht zu Grunde, sobald der überstiegen ist (...) und ich finde es eben so wunderbar zu sagen, der Mensch ist feige, der sich das Leben nimmt, als es ungehörig wäre, den einen Feigen zu nennen, der an einen bösartigen Fieber stirbt«, s. 70.

I trykt udgave: Bind 17 side 199 linje 35

◄ Blumenlese : ty. egl. 'blomsterlæsning', samling af det bedste i et skrift, specielt om poesi, antologi.

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 1

◄ Equivoque : fr. tvetydighed, et tvetydigt udtryk; desuden bibetydningen af noget frækt, sjofelt.

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 2

◄ hiin bekjendte Disput ... overbeviste hinanden : hentyder til fortællingen om to brødre i 📌Westphalen, der levede lykkeligt med hinanden, indtil den yngste en dag blev luthersk og den ældre katolsk. Den uro, det skabte, forårsagede, at faderen sendte katolikken bort, for at tjene i det fremmede, hvorfra han skrev tilbage nogle år senere og beklagede sig over, at de nu ikke havde én tro og ikke skulle mødes i den samme himmel. Den katolske bror foreslår nu, at de to brødre skal gøre det eksperiment, at den yngste skal overbevise ham om den lutherske læres sandhed, eller at han skal gøre den yngste til katolik. De aftaler at mødes, og efter nogle indledende beskyldninger går de med hinanden til hhv. katolsk messe og luthersk gudstjeneste og oplever begge en glæde ved det. Seks uger senere skriver den yngste til sin bror og fortæller, at han er blevet katolik. Den ældre skriver i vrede og spørger, om han da med magt vil fare i fortabelsen, idet den ældre nu er blevet lutheraner. De havde således med held omvendt hinanden, og alt var som før, kun en smule værre. Jf. J.P. Hebels sämmtliche Werke, Erzählungen des rheinländischen Hausfreundes, bd. 1-8, 📌Karlsruhe 1832; bd. 3, s. 169-171.

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 5

◄ naaer Keiserdømmet : når sit højeste.

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 10

◄ gjøre Systemet populairt : hentyder til 👤J.L. Heiberg, der bl.a. så det som sin opgave at gøre det hegelske system, spekulationen, tilgængelig for almindelige mennesker, jf. fx forordet »Til Læserne« til Perseus, bd. 1, 1837 ( 198,15), s. XI: »Af alt det her Anførte vil man see, hvori dette Foretagendes Hovedformaal bestaaer, og man vil ogsaa kunne udtrykke dette saaledes: at det sættes i at popularisere den speculative Erkjendelse.« Jf. også 👤F.C. Sibberns anmeldelse af Perseus nr. 1 ( 198,15), hvor han kritiserer Heibergs ønske om at popularisere den spekulative ide: »Heiberg har kunnet være vis paa, at om et philosophisk Tidsskrivt, han udgav, vilde Enhver strax forudsætte, at han deri vilde lade sig det være Hovedsagen at popularisere den speculative Erkjendelse (...) og at gjøre den interessant, uden at føre sine Læsere dybere ind i den«, Maanedsskrift for Litteratur, bd. 19, 📌Kbh. 1838, s. 283. Jf. endvidere J.L.Heibergs Om Philosophiens Betydning for den nuværende Tid. Et Indbydelses-Skrift, 📌Kbh. 1833, ktl. 568, s. 48f., og s. 50-84.

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 11

◄ per systema influxus physici : lat. i overensstemmelse med læren om den fysiske indflydelse; betegnelse for ældre erkendelsesteori, hvor overensstemmelsen mellem forestilling og genstand forklares ud fra en vekselvirkning mellem sjæl og legeme.

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 12

◄ Hvorledes Kant ... blev behandlet er noksom bekjendt : 👤Immanuel Kant (1724-1804), ty. filosof, privatdocent 1755-69, fra 1770 professor ved universitetet i 📌Königsberg. SK hentyder til den første modtagelse af Kant i 📌Danmark, som var præget af de unge filosoffers begejstring for hans lære, der stod i skarp kontrast til den »lyksalighedslære« og »populærfilosofi«, som dengang prægede filosofien på universitetet fx repræsenteret ved professor 👤B. Riisbrigh (1731-1809). Begejstringen for Kant gav anledning til åbenlys strid mellem tilhængere og modstandere, som tidsskrifter var mere end villige til at lade trykke. Striden antog ofte en uvidenskabelig karakter, som det fremgår af »Fortale« til tidsskriftet Philosophisk Repertorium, udg. af 👤H.G. Sveistrup, 👤A.S. Ørsted og 👤H.C. Ørsted, 📌Kbh. 1798, hvor udgiverne opstiller fire typer af misforståelser, som Kant har været udsat for i 📌København. Fælles for disse er en arrogant nedgørelse af den kritiske filosofi af dem, som if. forsvarerne ikke har forstået dybden i denne filosofi. Tidsskriftet har til formål at imødegå en sådan kritik af Kant, og i en anonym artikel, s. 209-235, findes i noterne, s. 212-213, henvisninger til de kritiske artikler om Kant. Også i 📌Tyskland mødte Kants filosofi modstand, hvor populærfilosoffen 👤Christian Garve (1742-98) i sin anmeldelse af Kritik der reinen Vernunft, 📌Riga 1781, kritiserede værket for at være unødvendig vanskeligt tilgængelig, således at forstanden nok opøves i abstrakt tænkning, men ikke beriges med ny viden, da værket hovedsagligt bygger på den irske fil. 👤George Berkeley (1685-1753), jf. Zugabe zu den Göttingischen Anzeigen von gelehrten Sachen, 📌Göttingen 1782, s. 40-48. – noksom: ganske, alt for.

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 13

◄ uendelige Mængde af Lexiconner : 1700-tallet var præget af oplysningstidens ønske om at lade filosofisk, historisk og teknisk viden nå uden for en snæver videnskabelig kreds til almindelige menneskers kendskab. Bestræbelsen fik sit unikke udtryk med den fr. encyklopædi, der samlede tidens videnskabelige erkendelse og gjorde den tilgængelig for enhver. Ved siden af denne enestående bedrift fremkom mange mindre leksika, fx 👤L. Moreri Le Grand Dictionnaire historique, bd. 1-6, 📌Basel 1731-32, ktl. 1965-1969. Jf. også Allgemeine Encyclopädie der Wissenschaften und Kunste, udg. af 👤J.L. Ersch og 👤J.G. Gruber, bd. 1-53, 📌Leipzig 1818-37, ktl. 1311-1363. Sml. også 👤C.C.E. Schmid Wörterbuch zum leichtern Gebrauch der Kantischen Schriften, 4. udg., 📌Jena 1798.

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 14

◄ korte Indbegreb : udtryk for en sammenfatning af et større system til en sammensat helhed. Anvendtes ofte i titlen på småskrifter om filosofiske, religiøse og litterære emner.

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 15

◄ populaire Fremstillinger : Den almene interesse for viden og erkendelse rejste krav om at fremstille filosofiens og videnskabens erkendelser i populær form for et større publikum, hvilket bl.a. kom til udtryk i forhold til Kant. I sin kritik af Kant hævder 👤Christian Garve ( 200,13), at enhver filosofisk lære bør gøres populær. Dette er Kant enig i, men mener dog, at det populære sigte med formidling må holdes adskilt fra den specielle interesse. Således ønsker Kant ikke, at det subtile skal blive et kunstigt påhæng til det populære, og holder sig derfor til det subtile, jf. 👤I. Kant Die Metaphysik der Sitten, 📌Riga 1786, »Vorrede«. I 📌København blev Kants filosofi også gjort til genstand for en populariserende form, jf. den da. filosof 👤C. Hornemann (1759-93), hvis forelæsninger over den kritiske filosofi havde en populær stil, da det var indledningsforelæsninger for 'uindviede', se C. Hornemanns efterladte Philosophiske Skrifter, 📌Kbh. 1795. Jf. også den no. filosof, professor i København 1800-13, 👤N. Treschow (1751-1833), der ved siden af sine filosofiske forelæsninger på universitetet holdt populære forelæsninger for offentligheden. Disse var tidligere holdt i 📌Christiania (nu 📌Oslo) vinteren 1797-98 og udg. i Forelæsninger over den Kantiske Philosophie, 📌Kbh. 1798. Den samme holdning gør 👤Heiberg sig til talsmand for i forordet »Til Læserne« til Perseus ( 200,11).

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 15

◄ Udviklinger for Hvermand : udbredt formulering i titlen på fx katekismer, prædikensamlinger o.l. fremstillinger.

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 15

◄ hvorledes er det ikke ... gaaet med Hegel : hentyder måske til 👤J.L. Heibergs Indledningsforedrag ( 199,12), som var et forsøg på at fremstille 👤Hegels komplicerede system på en kortfattet og tilgængelig måde.

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 16

◄ Hvorledes er ikke den logiske Trehed ... naragtige Maade? : hentyder til hegelianernes behandling af 👤Hegels dialektiske metode ( 198,25). SK hentyder måske specielt til en tendens, der fulgte enkelte hegelianerne, til at se treheder overalt, fx inddeler Rosenkranz sin Encyklopädie slavisk i tre dele med efterfølgende tre kapitler, der igen er inddelt i tre afsnit med hver sine tre underafsnit, 👤K. Rosenkranz Encyklopädie der theologischen Wissenschaften, 📌Halle 1831, ktl. 35. Sml. også 👤Marheinekes Dogmatik ( 201,24).

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 18

◄ hiint Par Støvler ... det bekjendte Ridt med : 👤Karl XII (1682-1718), konge af 📌Sverige (1697-1718), stod i hele sin regeringsperiode i spidsen for den sv. hær og gjorde Sverige til en europæisk stormagt. Da han i 1709 måtte trække sig tilbage fra et slag mod 👤Peter den Store i det sydvestlige 📌Rusland, flygtede han til 📌Tyrkiet og tilbragte flere år i et forgæves forsøg på at samle sig en hær, der kunne gøre det muligt for ham at vende hjem i triumf. Først da hans søster 👤Ulrika Eleonora i et brev gjorde rede for rigsrådets ønske om at give hende tronen i stedet for den fraværende regent, opgav Karl sit forehavende og forlod Tyrkiet. Karl blev utålmodig ved det langsommelige tyrkiske følge og red alene på hurtige heste. Med kun de mest nødvendige ophold nåede han 22. nov. 1714 fæstningen 📌Stralsund i det dengang sv. kontrollerede 📌Pommern. Der fortælles om ham, at man »maatte skiære ham Støvlerne af Benene, og efter sexten Dages Forløb lagde han sig endelig i en Seng igien. Folkets Sammenstimlen i Gaderne var uhyre, da han næste Dag lod sig see til Hest«, Karl Friedrich Beckers Verdenshistorie, omarbeidet af Johan Gottfried Woltmann, ovs. af 👤J. Riise, 📌Kbh. 1822-29, bd. 1-12, [ty. 1801-05], ktl. 1972-1983; bd. 9, 1825, s. 79.

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 28

◄ det Umiddelbare (...) var en reen Abstraction : If. 👤Hegels logik er den rette begyndelse på filosofi den rene umiddelbarhed, hvilket han hævder er 'væren'. Denne 'Abstraction' bliver mere og mere konkret i løbet af den dialektiske udvikling ( 198,25). Opfattelsen af det umiddelbare som abstraktion er fx at finde i 👤J.L. Heibergs Ledetraad ved Forelæsningerne over Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik ved den kongelige militaire Høiskole, 📌Kbh. 1831-32 (forkortet Ledetraad), § 26, s. 11: »Abstraherer man fra enhver Bestemmelse i Alt – hvilket er nødvendigt, for at komme udenfor alle Forudsætninger, og heri bestaaer det at komme til Begyndelsen, som er det Abstract-Umiddelbare – saa bliver der kun Eet tilovers, hvorfra ikke videre kan abstraheres, fordi det selv er uden Forudsætning, og følgelig det Abstract-Umiddelbare eller Begyndelsen; og dette Ene er Væren i Almindelighed, eller den abstracte eller absolute Væren, den yderste Abstraction af Alt.«

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 30

◄ tjene to Herrer : hentyder til Jesu ord til disciplene, ►Matt 6,24: »Ingen kan tiene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden. I kunne ikke tiene Gud og Mammon« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 34

◄ deres revolutionære Stræben ... et Helbredelsesmiddel derfor : sigter til den opfattelse, som traditionelt er tillagt 👤Hegel, at historien udvikler sig i følge ufravigelige love, som principielt gør revolution utænkelig, jf. SKs foredrag i 📌Studenterforeningen 28. nov. 1835, Vor Journal-Litteratur. Studium efter Naturen i Middagsbelysning, hvor han med henvisning til den revolutionære stræben i almindelighed og Kjøbenhavnsposten i særdeleshed bemærker, at »en naturlig Udvikling ikke gaaer i Spring, og Livets Alvor vil ironisere ethvert saadant Forsøg, om det end lykkes for Øieblikket« (Pap. I B 2, s. 172).

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 34

◄ barhalsede : Udtrykket understreger en persons kraftfuldhed.

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 36

◄ umiddelbar Eenhed : Udtrykket bliver bl.a. anvendt i logikken af 👤J.L. Heiberg, fx i Ledetraad ( 200,30), §18, s. 8: »I enhver logisk Trehed er det tredie Led, eller den resulterende Eenhed selv det første Led eller den umiddelbare Eenhed i en ny og høiere Kreds, hvori den samme Bevægelse gjentager sig paany.«

I trykt udgave: Bind 17 side 201 linje 4

◄ en Brunette og en Blondine : ofte forekommende modsætningspar i den nordiske romantiske litteratur, idet den mørke står for det fremmedartede, fængslende og foruroligende og den lyse for det milde og rolige. Eksempler fra tidens romanlitteratur er 👤Beengjerd og 👤Dagmar i 👤B.S. Ingemann Valdemar Seier, 📌Kbh. 1826, og 👤Naomi og 👤Luzie i 👤H.C. Andersen Kun en Spillemand, 📌Kbh. 1837, ktl. 1503.

I trykt udgave: Bind 17 side 201 linje 5

◄ lykkelige Moment : sigter formentlig til det tredje moment el. led i 👤Hegels dialektiske udvikling af den logiske trehed ( 201,4).

I trykt udgave: Bind 17 side 201 linje 7

◄ et Selskab : sigter formentlig til »Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug«, som blev stiftet i 1835 og allerede i nov. 1836 talte 2965 medlemmer fordelt over hele 📌Danmark og bl.a. var organiseret i filialselskaber i flere provinsbyer. Trykkefrihedsselskabet, som det hed i daglig tale, udgav – ud over en lang række »populaire Skrifter, skikkede til i alle Borgerclasser at forædle Sindet, forbedre Smagen og udbrede Kundskaber« – ugebladet Dansk Folkeblad, »hvis Hovedformaal er at udbrede saadanne Kundskaber, som kunne tjene til at oplyse Folket, og danne dets Dom over Gjenstande, der maae være vigtige for Alle«, Love for Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug, § 2.

I trykt udgave: Bind 17 side 201 linje 13

◄ Middelalderens Jesuitisme : hentyder til den rom.-katolske munkeorden stiftet 1534 af spanieren 👤Ignatius Loyola. Den jesuitiske orden blev grundlagt som en reaktion imod reformationen og søgte at tilbagevinde de troende for Den rom.-katolske Kirke og i det hele taget bevare pavens autoritet over kirken. Jesuiterne gik hårdhændet frem og tvang de kristne til at indordne sig under ordenen ved magtanvendelse, intriger og bagvaskelse. Jesuiternes brutale fremfærd har lagt navn til den moralske grundholdning, at »målet helliger midlet«.

I trykt udgave: Bind 17 side 201 linje 15

◄ hvorved Tro bliver den umiddelbare Bevidsthed : På en lap skriver SK i en optegnelse fra 1836: »Det som 👤Schleiermacher kalder 'Religion', de Hegelske Dogmatiker 'Troe' er igrunden ikke andet end det første umidd., Betingelsen for alt – det vitale Fluidum – den Atmosphære vi i aandelig Forstand indaande – og som derfor ikke lader sig med Rette betegne med disse Ord« (Pap. I A 273). Sml. den ty. hegelianske dogmatiker 👤Ph. Marheineke, der i sin Die Grundlehren der christlichen Dogmatik als Wissenschaft, 2. udg., 📌Berlin 1827 [1819], ktl. 644, bestemmer troen i modsætning til videnskaben som 'ein unmittelbares Bewußtsein der Wahrheit' (s. 49). Jf. også den ty. hegelianske teolog 👤J.E. Erdmann, der i sin Vorlesungen über Glauben und Wissen als Einleitung in die Dogmatik und Religionsphilosophie, Berlin 1837, ktl. 479, beskriver troen som 'das unmittelbare Bewußtsein der Versöhnung' (s. 29ff.).

I trykt udgave: Bind 17 side 201 linje 24

◄ Tradition ... Indbegrebet af en vis Verdens-Erfarenhed : Kilden er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 17 side 201 linje 26

◄ Inspiration : hentyder til læren om, at ethvert af de bibelske skrifter er »indblæst« ('inspireret') af Gud (jf. ►2 Tim 3,16), hvorfor Bibelen, Den hellige Skrift, er Guds åbenbarede og ufejlbarlige ord og derfor udgør den højeste autoritet for kirkens tro og lære. Men der synes også at være hentydet til den bibelsk-dogmatiske opfattelse, at Gud vedvarende »indblæser« (el. indgyder) sin ånd, Helligånden, i det af synden fordærvede menneske og således virker nyskabende og tilskyndende på menneskets vilje.

I trykt udgave: Bind 17 side 201 linje 27

◄ Guds Indblæsen af Livsaanden i Mennesket : hentyder til ►1 Mos 2,7: »Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånden i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.«

I trykt udgave: Bind 17 side 201 linje 28

◄ Incarnation ... Idees Tilstedeværelse i et eller flere Indiviider : Der tænkes måske på 👤I.H. Fichtes bestemmelse af åbenbaring og inkarnation i Die Idee der Persönlichkeit und der individuelle Fortdauer, 📌Elberfeld 1834, ktl. 505, s. 119ff.

I trykt udgave: Bind 17 side 201 linje 28

◄ Sangklokke : klokkespil (især om klokkespillene i kirketårnene i 📌København, som spillede salmemelodier ved bryllupper og begravelser samt på fastsatte tidspunkter).

I trykt udgave: Bind 17 side 201 linje 37

◄ vore Finantsmænd ... energiske og gjennemgribende Besparelser : sigter til den »Petition til Hans Majestæt Kongen angaaende 📌Danmarks Finantser og Statsgjeld«, som stænderforsamlingen i 📌Roskilde havde vedtaget 20. feb. 1836, og som bl.a. anbefalede kongen, »at der tages de mest energiske Forholdsregler, for ved Besparelse at formindske Statens aarlige Udgifter«. Petitionen var konciperet af grosserer 👤P.A. Tutein og blev bl.a. offentliggjort i Kjøbenhavnsposten 29. marts 1836, nr. 94, s. 375-378. De tre øvrige stænderforsamlinger tilsluttede sig petitionen, og overhovedet var finanssagen dén, der aktuelt beskæftigede de politiske penneførere mest; blandt de spareivrige markerede sig især prof. 👤C.N. David, cand.jur. 👤Orla Lehmann og bankdirektør 👤P.G. Bang, mens overretsassessor 👤Tage Algreen-Ussing skilte sig ud som den mest radikale, jf. hans udtrykte forventning til P.G. Bang, at denne i en lovet artikel til det moderate Dansk Folkeblad ville, »som det første og eneste Middel, anbefale det, som alle Landets fire Stænderforsamlinger, som med een Mund, have udtalt: Gjennemgribende, energiske Besparelser.« Kjøbenhavnsposten 3. dec. 1836, nr. 340, s. 1376.

I trykt udgave: Bind 17 side 201 linje 39

◄ Luther gjenvandt for sin Tid Begrebet Tro : 👤Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk, professor i 📌Wittenberg, reformator. Et kernepunkt i Luthers reformatoriske opgør med den rom.-katolske teologi var en fremhævelse af troen ud fra den grundopfattelse, at mennesket gøres retfærdigt ved tro alene ('sola fide') uden gerninger, og at et menneske, der er gjort retfærdigt, lever af tro alene, en opfattelse, Luther læste ud af 👤Paulus' Brev til Romerne, jf. især kap. 3 og 4 samt 1,17.

I trykt udgave: Bind 17 side 202 linje 8

◄ Hastværks-Pressen : hentyder til 'hurtigpressen', som er en trykkemaskine, der arbejder mekanisk med cylinder og derfor hurtigere end en 'fluesmækker', der kræver manuel i- og fralægning. Adresseavisen ( 204,3) var i 1825 det første blad i 📌Danmark, der indførte 'hurtigpressen', som var blevet opfundet i begyndelsen af 19. århundrede.

I trykt udgave: Bind 17 side 202 linje 10

◄ limiterende : lat. begrænsende.

I trykt udgave: Bind 17 side 202 linje 12

◄ forlorne Sønner : hentyder til Jesu lignelse om den forlorne, dvs. fortabte, søn, ►Luk 15,11-32 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 17 side 202 linje 17

◄ haabe : håbe på.

I trykt udgave: Bind 17 side 202 linje 18

◄ Din Skrivelse: Skrivelsens modtager er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 17 side 202 linje 19

◄ at Grundtvig ... det levende Ord gjeldende : 👤Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872), forfatter, (salme)digter, historiker og præst, vendte sig imod den opfattelse, som bl.a. prof. 👤H.N. Clausen havde fremlagt i Catholicismen og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus, 📌Kbh. 1825, at Bibelen var Guds ord. I Kirkens Gienmæle mod Professor Theologiæ Dr. H.N. Clausen, 📌Kbh. 1825, afviser Grundtvig skriften som kirkens og troens grundlag. Fadervor, den apostolske troesbekendelse ved dåben og indstiftelsesordene ved nadveren er 'det levende ord', som gør kirken til en 'kristelig' kirke. Denne teori om 'det levende ord' blev videre udviklet fx i Christelige Prædikener eller Søndags-Bog bd. 1-3, Kbh. 1830, ktl. 222-24; bd. 3: »Som det levende Guds Ord kom til Verden paa Herrens og Apostlenes Tunger, saaledes forplantede det sig fra Mund til Mund«, s. 586. Og videre skriver Grundtvig: »kun dette levende, lydige, høirøstede Guds Ord kan gløde paa Troendes Læber, giennemgløde deres Hjerter, og aabne Kilden i dem der springer til et evigt Liv; thi kun i dette Ord er Aanden, er den Hellig-Aand, der ei som Møl og Bog-Orme kan eller vil boe i Bind eller Blade, men flyver kun i den usynlige Fjeder-Ham som Røsten vel maa kaldes, og boer kun i Hjerter som kiærlig omfavne det Ord der gik af Guds Mund«, s. 586f. – Belive: oplive, besjæle.

I trykt udgave: Bind 17 side 202 linje 19

◄ at det skrevne Ord er dødt og magtesløst : if. Kirkens Gienmæle, s. 15ff., hvor »det skrevne Ord« sættes i negativ modsætning til »Jesu mundtlige Ord«. Jf. også indledningen til 👤Grundtvigs Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog, 2. omarbejdede udg., 📌Kbh. 1832, ktl. 1949, s. 59ff., hvor 'det skrevne ord' forstås som kraftløst modsat 'det mundtlige ord', som er levende.

I trykt udgave: Bind 17 side 202 linje 26

◄ sanctionerende Hof- og Stadsrets Dom: at hans (skrevne) Ord vare døde og magtesløse : I stedet for at svare 👤Grundtvig på kritikken ( 202,19) anlagde 👤H.N. Clausen injuriesag, idet han antog Grundtvigs kritik for at være ærekrænkende og rettet mod ham personligt, snarere end at være en teologisk strid. Dommen faldt ud til Clausens fordel, og Grundtvig måtte bl.a. betale en bøde på 100 rbd. til »Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse« og herefter skrive under censur. If. trykkefrihedsforordningen af 27. sept. 1799 var der ikke generel censur i 📌Danmark, men forordningen indeholdt en række strafferetlige bestemmelser mod skribenter, der kritiserede forfatningen, regeringen, kongen, religionen mv. Den, der én gang havde fået dom, var resten af sit liv forpligtet til at lade sine skrifter censurere af politimesteren. Efter at der i 1814 blev indført forhåndscensur af alle skrifter under 24 ark (384 sider i oktavformat), blev denne regel om individuel censur omtalt som 'særlig' eller 'speciel censur'. 'Særlig censur' gjaldt således for Grundtvig fra 1826, men blev ophævet for hans vedkommende igen i 1837.

I trykt udgave: Bind 17 side 202 linje 28

◄ Jeg har havt Sorg, siden jeg sidst skrev Dig til : Nogen modtager af brevet er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 17 side 202 linje 32

◄ see af det sorte Lak : Et brev forseglet med sort lak er tegn på, at en familie bærer sorg. SK brugte normalt rød lak til forsegling af sine breve.

I trykt udgave: Bind 17 side 202 linje 33

◄ vor sørgelige Familie : SKs familie var hårdt ramt af dødsfald. Foruden de to brødres dødsfald ( 202,34 og 202,36) døde SKs søster, den 24-årige 👤Maren Kirstine 15. marts 1822, og søsteren 👤Nicoline Christine som 33-årig 10. sept. 1832, efter at være nedkommet med en dødfødt søn. 31. juli 1834 døde SKs mor, 👤 Ane Sørensdatter Lund, og samme år, 29. dec., SKs søster, den 33-årige 👤Petrea Severine. Storebroderen, 👤Peter Christian Kierkegaards første hustru, 👤Elise Marie Boisen, døde 18. juli 1837.

I trykt udgave: Bind 17 side 202 linje 34

◄ min Broder : SKs bror 👤Niels Andreas Kierkegaard født 1809 døde 21. sept. 1833 i 📌New Jersey, 📌Amerika, hvortil han var emigreret 1832.

I trykt udgave: Bind 17 side 202 linje 35

◄ den for flere Aar siden afdøde Broder : SKs bror 👤Søren Michael Kierkegaard født 1807 døde 14. september 1819 efter en ulykke i skolen.

I trykt udgave: Bind 17 side 202 linje 36

◄ Consolations-Sproget : talemåder, man anvender ved dødsfald for at trøste og vise deltagelse.

I trykt udgave: Bind 17 side 203 linje 2

◄ min Svoger Kommissionæren : SK havde to svogre, brødrene 👤Henrich Ferdinand og 👤Johan Christian Lund, hvoraf den sidstnævnte var klædekræmmer. – Kommissionæren: person, hvis erhverv er at udføre private forretninger for andre, fx pengelån og hushandel.

I trykt udgave: Bind 17 side 203 linje 8

◄ Ja! Was ist der Mensch : ty. Ja! Hvad er mennesket. Spiller på ►Sl 8,5, som i 👤Luthers ty. oversættelse har samme ordlyd, jf. Die Bibel oder die ganze heilige Schrift nach der deutschen Übersetzung Dr. Martin Luthers mit einer Vorrede vom Dr. Hüffel, 📌Carlsruhe og 📌Leipzig 1836, ktl. 3. Formuleringen er almindelig i tiden forstået som en filosofisk antropologisk bestemmelse. 👤Kant bruger den samme formulering i sin Logik, hvori han hævder, at metafysikken svarer på spørgsmålet: 'Was kann ich wissen?', moralen: 'Was soll ich thun?', religionen: 'Was darf ich hoffen?' og endelig svarer antropologien på spørgsmålet: 'Was ist der Mensch?', s. 25. I Die Leiden des jungen Werthers ( 199,35) lader 👤Goethe hovedpersonen stille spørgsmålet på samme måde.

I trykt udgave: Bind 17 side 203 linje 12

◄ hvad der siges ... alle Hovedhaar, at de ere talte : hentyder til Jesu tale til de bekymrede disciple, inden han sender dem ud for at forkynde: »Ja endog alle Eders Hovedhaar ere Talte«, ►Matt 10,30 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 17 side 203 linje 21

◄ Bedemanden : Rådstueplakat af 26. juni 1818 forordnede, »at det, i ethvert Tilfælde, hvor der bruges anden Liigvogn end den ringeste, bør være ufravigelig Pligt at bruge Bedemand«; dette betød, at alle andre end fattige, som fik en tarvelig og omkostningsfri begravelse, havde pligt til at lade en af stadsbedemændene arrangere begravelsen. Bedemændene blev på SKs tid stærkt kritiseret for at benytte sig af dette privilegium til at tage ublu priser for de mange ydelser ved begravelser.

I trykt udgave: Bind 17 side 203 linje 22

◄ erkyndige sig : skaffe sig oplysning.

I trykt udgave: Bind 17 side 203 linje 23

◄ Hollandskost : da. betegnelse på den fede ost Gauda, som oprindelig importeredes fra 📌Holland.

I trykt udgave: Bind 17 side 203 linje 24

◄ Indbegreb : udtryk for en sammenfatning af et større system til en sammensat helhed.

I trykt udgave: Bind 17 side 203 linje 37

◄ Da-Da : lydefterlignende ord; om det at få prygl, smæk.

I trykt udgave: Bind 17 side 203 linje 38

◄ nægter man Arvesynden : SK hentyder måske til den 'spekulative teologi', som i skikkelse af 👤K.G. Bretschneider kritiserede læren om arvesynden, jf. »Beurtheilung der Lehre von der Erbsünde nach der Vernunft« i Handbuch der Dogmatik der evangelisch-lutherischen Kirche, bd. 1-2, 3. udg., 📌Leipzig 1828, ktl. A I 25-26; bd. 2, 73ff. Sml. også Süd- und Nordlichter am Horizonte speculativer Theologie. Fragment eines evangelischen Briefwechsels, udg. af 👤Anton Günther, 📌Wien 1832, ktl. 520, som er en fiktiv brevveksling mellem en reformert og evangelisk præst, der hhv. argumenterer imod og for 👤Augustins lære om arvesynd.

I trykt udgave: Bind 17 side 203 linje 40

◄ Flyttetid : hentyder til fardag eller flyttedag, som var tredje tirsdag i april hhv. oktober, hvilket betød, at tyende og medhjælpere var indflyttet og klar til skiftedag hhv. 1. maj og 1. november. Flyttedag var en ved lov fastsat dag for opsigelse og fastsættelse af kontrakter, fx fæsteforhold eller lejeforhold.

I trykt udgave: Bind 17 side 203 linje 41

◄ Adresseavisen : alm. betegnelse for Kiøbenhavns Kgl. allene privilegerede Adresse Contoirs Efterretninger, udgivet 1759-1909. Navnet undergik mindre forandringer i tidens løb. Avisen var hovedsagelig et annonceblad, men indeholdt også bekendtgørelser, mindedigte og i visse perioder nyhedsstof, litterære bidrag og politiske artikler. Fra 1800 udkom avisen seks dage om ugen.

I trykt udgave: Bind 17 side 204 linje 3

◄ at man har tabt Alt : Udtrykket er ikke verificeret i Adresseavisen, men lign. udtryk som »dette vort uoprettelige Tab« er udbredt.

I trykt udgave: Bind 17 side 204 linje 3

◄ den Regel af Bogen »om den fine Levemaade«: at Ingen maa begynde at spise før hans Nabo : sigter til 👤G.I. Wenzels Manden af Verden eller Grundsætninger og Regler for Anstand, Tække, fiin Levemaade og sand Høflighed, overs. af 👤N.T. Bruun, 📌Kbh. 1818, s. 98, hvor det i afsnittet om »Adfærd ved Middagsbordet« hedder: »Det ville være en Uanstændighed at være den Første, som spiser. Man maa tøve indtil nogle af vore Sidemænd have giort Begyndelsen.«

I trykt udgave: Bind 17 side 204 linje 11

◄ uden Øl og Mad er Helten ingen Ting : ordsprog, optegnet som nr. 2586 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat bd. 1-2, 📌Kbh. 1879; bd. 1, s. 280.

I trykt udgave: Bind 17 side 204 linje 16

◄ Gravøl : På SKs tid var det ikke ualmindeligt, at man ved en begravelse trakterede gæsterne med mad og øl, men formelt set var beværtning ved dækket bord ulovlig ved begravelser, jf. forordning af 7. nov. 1682, § 13, indskærpet ved rådstueplakat af 26. juni 1818.

I trykt udgave: Bind 17 side 204 linje 17

◄ Ligbærere : På SKs tid skulle lig transporteres på særlige ligvogne fra sørgehuset (den afdødes hjem) til kapellet el. kirken og videre til kirkegården; til at bære kisten og følge ligvognen til kirkegården udpegede det teologiske fakultet på 📌Københavns Universitet et antal studerende med bopæl på 📌Regensen, der siden pesten i 1711 havde haft monopol på dette hverv. Under særlige omstændigheder kunne afdødes venner el. laugsfæller bære liget, men de skulle da betale Regensen en kompensation for de tabte 'ligpenge'.

I trykt udgave: Bind 17 side 204 linje 18

◄ Graverkarle : medhjælpere for graveren ved en kirkegård.

I trykt udgave: Bind 17 side 204 linje 18

◄ +1 : formentlig en datoangivelse, hvor måneden er januar, mens dagen er ukendt.

I trykt udgave: Bind 17 side 204 linje 31

◄ apparente Polhøide : Polhøjden er vinklen mellem horisonten og himlens pol og er et udtryk for, hvilken bredde man befinder sig på. Den bestemmes ved at måle vinklen horisonten i et givent sted danner med 📌Polarstjernen, der er i nærheden af himmelkuglens Nordpol. Den aflæste højde korrigeres vha. tabeller, når der bliver målt med sekstant, bl.a. fordi højden er målt til kiming (skillelinien mellem himmel og hav), og fordi Polarstjernen flytter sig i forhold til himlens pol. Den apparente polhøjde er da den tilsyneladende vinkel mellem horisonten og 📌Nordpolen. – apparent: lat. sandsynlige, tilsyneladende.

I trykt udgave: Bind 17 side 204 linje 35

◄ læst om en Mand ... aldrig talt til noget Menneske : Kilden ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 17 side 205 linje 3

◄ ligesom Dronning Gudrun ... gaae i Seng : Dronning 👤Brynhild var vred på dronning 👤Gudrun, fordi dennes ægtemand, 👤Sigurd, dræbte den store orm, 👤Fafner. Det var en vanære for Brynhild ikke at have ægtet den modigste mand. Efter skænderiet er det Brynhild, og ikke den skadefro Gudrun, der går i seng og ikke vil tale med nogen, ligesom hun hverken vil drikke vin, sy kostbare perler i kongens klæder eller give gode råd. Jf. Nordiske Kæmpe-Historier, efter islandske Haandskrifter, overs. af 👤C.C. Rafn, bd. 1-3, 📌Kbh. 1821-26, ktl. 1993-1995; bd. 1,2, Volsunga-Saga eller Historien om Sigurd Fafnersbane, kap. 37-38, s. 96-108.

I trykt udgave: Bind 17 side 205 linje 5

◄ Kaspar Hauser (...) midt paa Nürnberger Gade : hentyder til beretningen om 👤Kaspar Hauser (1812-33), der 26. maj 1828 – efter at have tilbragt sin barndom som indespærret hittebarn – blev mødt på gaden i 📌Nürnberg af et par skomagere. Da han pga. isolationen ikke kunne tale forståeligt, bortset fra et par simple sætninger, kunne han ikke gøre rede for, hvorfra han kom, ligesom han ikke selv vidste, hvor han var. Beretningens mange detaljer, der ikke alle stemmer indbyrdes overens, gjorde straks Kaspar Hausers skæbne til et mysterium, jf. »Den fremmede Dreng i Nürnberg. I« i Kjøbenhavns Flyvende Post, nr. 65, 15. aug. 1828, og »Den fremmede Dreng i Nürnberg. II« i Kjøbenhavns Flyvende Post, nr. 66, 18. aug. 1828.

I trykt udgave: Bind 17 side 205 linje 8

◄ Faust : hentyder til Dr. 👤Faustus, som ifølge sagnet indgik en pagt med 👤Djævelen, 👤Mefistofeles, for at vinde kundskab og erkendelse. SK kendte Faust-skikkelsen fra folkebøger (jf. ktl. 1460-1461 og U 35) og fra samtidige gendigtninger, fx 👤J.W. Goethes Faust (1834, 1. del [1808] og 2. del [1831], jf. ktl. 1669) og 👤N. Lenaus Faust (1836), jf. også 👤H.L. Martensens afhandling »Betragtninger over Ideen af Faust. Med Hensyn paa Lenaus Faust«, i Perseus, Journal for den speculative Idee, udg. af 👤J.L. Heiberg, nr. 1, juni 1837, ktl. 569, s. 91-164. Se i øvrigt BB:12.

I trykt udgave: Bind 17 side 205 linje 13

◄ Dobbelttænker : Udtrykket ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 17 side 205 linje 17

◄ det Spørgsmaal ... er det mig, som taler : Om 👤Salomon Soldin (1774-1837), boghandler i 📌Grønnegade i 📌København (se kort 2, D2), fortælles det: En kunde kom ind i hans forretning, og mens Soldin var oppe på en stige for at hente en bog, sagde kunden nogle ord til hans kone med hans stemme og tonefald. Soldin vendte sig da til konen og spurgte: »Rebecca, er det mig, som taler?« Soldins kone hed 👤Hanna, f. Ruben.

I trykt udgave: Bind 17 side 205 linje 19

◄ snadrende : frembringende en smaskende lyd. Ordet er anvendt på en lignende måde i 📌Badens oversættelse af 👤Horats Oder 3. bog, nr. 13, om 👤Bandusias kilde, v. 13-16: »Ogsaa du skal blive af de berømte Kilder, naar jeg besynger Risbøgelunden oven paa din hule Fieldryg, hvorfra dine snadrende Vande udspringe«, Q. Horatius Flaccus' samtlige Værker, overs. af 👤J. Baden, bd. 1-2, 📌Kbh. 1792-93; bd. 1, s. 270-273.

I trykt udgave: Bind 17 side 205 linje 24

◄ Ordet, der skabte Verden : hentyder til ►Joh 1,1-3: »I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Det var i Begyndelsen hos Gud. Alle Ting ere blevne ved det; og uden det er ikke een Ting bleven til af det, som er« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 17 side 205 linje 29

◄ Bobinetsomridset : kant med kniplinge- eller blondegrund.

I trykt udgave: Bind 17 side 205 linje 30

◄ Naturens Tilbedere : hentyder til en religiøs tendens i romantiken, der dyrkede naturoplevelsen som en religiøs oplevelse. SK kan sigte til digtet »Jesu Christi gientagne Liv i den aarlige Natur« i Adam Oehlenschlägers Poetiske Skrifter, bd. 1-2, 📌Kbh. 1805, ktl. 1597-1598; bd. 1, der indledes med ordene »Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, / Da fødes det lille Barn Jesus igien. / Den Engel i Luft, i Lund, i Elv, / Det er vor Frelser! Det er ham selv! / Derfor Naturen saa huldt og skiønt / Sig fryder og klæder i Haabets Grønt«, s. 421. Og senere fortsætter 👤Oehlenschläger under overskriften »Jesu Lære«: »Lad mine dunkle, bølgende, grønne Kroner / Vinke dig bort fra Larm og bedøvende Toner! / (...) / Siger den Gysen, som ryster de inderste Grene, / Medens du vanker her stille, modløs, ene, / Siger den ey dig, at Livet er meer end en Skygge?« s. 438.

I trykt udgave: Bind 17 side 205 linje 36

◄ Vrøvlehoveder sad paa een Hals ... havde at gøre : sigter til en udtalelse af kejser Caligula: »havde dog det romerske Folk ikkun een Nakke!« underforstået, så dets hoved kunne kappes af i ét hug, jf. 👤Sveton »👤Cajus Cæsar Caligula«, kap. 30, i Caji Svetonii Tranqvilli Tolv første Romerske Keiseres Levnetsbeskrivelse, overs. af 👤J. Baden, bd. 1-2, 📌Kbh. 1802-03, ktl. 1281; bd. 1, s. 312. Den rom. kejser Cajus Cæsar Caligula (12-41 e.Kr.) blev efter udnævnelsen år 37 beruset af sin magt, som han mente var guddommelig. Han foretog talrige henrettelser.

I trykt udgave: Bind 17 side 205 linje 36

◄ Du er Manden : sigter til beretningen i ►2 Sam 12,1-7 om profeten 👤Nathan, der fortæller kong 👤David en lignelse om en rig mand, som tog en fattig mands eneste lam og tilberedte det til en besøgende, fordi den rige mand ikke nænnede at tage af sine egne dyr, skønt han havde mange. David blev meget vred og sagde, at den rige mand skulle erstatte lammet firdobbelt og dø; da sagde Nathan til David: »Du er manden.« David havde nemlig ladet 👤Urias dræbe og giftet sig med hans kone 👤Batseba.

I trykt udgave: Bind 17 side 206 linje 5

◄ Daarekiste : sindssygeanstalt, galehus.

I trykt udgave: Bind 17 side 206 linje 6

◄ Dosmer : fæhoved, dumrian.

I trykt udgave: Bind 17 side 206 linje 8

◄ naar Indianerne ære de Afsindige, gaae afveien for dem : sigter formentlig til indernes adfærd over for sindssyge. I den traditionelle indiske medicin tilskrives sindslidelser gerne én af to årsager: ubalance i legemets væsker el. besættelse af dæmoner. Generelt nærer inderne stor respekt for deres syge, og over for den, der er besat af en dæmon, dvs. et overnaturligt væsen, er respekten særlig stor.

I trykt udgave: Bind 17 side 206 linje 9

◄ de Christne ... Dødsdage deres Fødselsdage : De første århundredes kristne martyrer blev agtet højt i kirken og særligt i fromhedslivet. Denne glæde ved martyrerne førte til, at domsakterne fra domsfældelsen blev udgivet i form af martyrakter, suppleret med øjenvidneberetninger af de kristne. Disse martyrakter indgik som en liturgisk del af de fester, der blev holdt ved gravene til erindring og højtideligholdelse af martyrernes dødsdage. Da martyrerne tillige ved døden vandrede direkte ind i paradiset blev dødsdagen fejret som den egentlige fødselsdag. Jf. fx Polykarps Martyrium, kap. 18, hvor det fortælles, at de kristne i 📌Smyrna begravede biskop 👤Polykarps ben i »et sømmeligt Leie, hvor vi (...) ville med Fryd og Glæde komme sammen paa Fødselsdagen, der gjorde ham til Martyr, og holde Høitid«, Aposteldisciplen den Smyrnensiske Biskop Polykarps Brev til Philippenserne samt Beretningen om hans Martyrdød, overs. af 👤C.H. Muus, 📌Kbh. 1836, ktl. 141, s. 30. Polykarps Martyrium indgår i skriftgruppen De Apostoliske Fædre.

I trykt udgave: Bind 17 side 206 linje 20

◄ Erasmus Montanus ... for Massen : sigter til diskussionen om, hvorvidt jorden er rund eller flad, i 4. akt, 2. scene, i 👤Holbergs komedie Erasmus Montanus eller Rasmus Berg (1731). 👤Erasmus Montanus er vendt hjem fra studierne i 📌København, sætter sig op imod landsbyen og ikke mindst sin tilkommende svigerfar, som ikke vil give sin datter bort til en vantro, der regner jorden for rund. Heroverfor argumenterer 👤Peer Degn: »Spørg nu enhver af disse gode Mænd, som boer her i Byen, og hør om nogen skal holde med Jer derudi, at Jorden er rund. Jeg veed, man maa jo troe meer hvad saa mange siger, end een alene. Ergo har I Uret?« Den Danske Skue-Plads, bd. 1-7, 📌Kbh. 1758 eller 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 5. Bindene er uden årstal og sidetal.

I trykt udgave: Bind 17 side 206 linje 25

◄ Æder : ædedolk, slughals.

I trykt udgave: Bind 17 side 206 linje 27

◄ Giganterne ... Udstøde et ildglødende Suk : i gr. mytologi kæmpevæsener som 👤Gaia ('jord') fødte af blodet fra den kastrerede 👤Uranos ('himmel'). I kamp mod de olympiske guder blev giganterne besejret og indespærret i vulkaner; andre blev begravet under øer og bjerge, hvorfra de udspyede ild, jf. Paul Fr. A. Nitsch neues mythologischen Wörterbuch, 2. udg. ved 👤F.G. Klopfer, bd. 1-2, 📌Leipzig og 📌Sorau 1821 [1793], ktl. 1944-1945; bd. 1, s. 751.

I trykt udgave: Bind 17 side 206 linje 28

◄ al Condolence frabedes : fast udtryk i dødsannonce, når et dødsfald bekendtgøres, men man ikke ønsker, at andre end den nærmeste familie skal deltage i bisættelsen, fx »(...) Enhver der kjendte denne Retskafne, er jeg, uden Bevidnelse, overbeviist at deltage i min Billige Sorg; hvorfor al Condolance frabedes«, Adresseavisen ( 204,3) nr. 185, 8. maj 1804.

I trykt udgave: Bind 17 side 206 linje 32

◄ en Idee, der sprang ... ud af et Individs Pande : spiller på den gr. myte om, hvordan gudinden for visdom, tapperhed og kunstflid, 👤Athene, fødtes, idet hun fuldt udrustet sprang ud af 👤Zeus' spaltede pande.

I trykt udgave: Bind 17 side 207 linje 1

◄ Ordsproget ... siddet en Krage paa : optegnet som nr. 9168 i 👤E. Mau Danske Ordsprogs-Skat ( 204,16), bd. 2, s. 310. – Kjærlingen: kælling.

I trykt udgave: Bind 17 side 207 linje 3

◄ Sukkenes Bro : 'Il ponte dei sospiri' er i 📌Venedig den bro mellem 📌Dogepaladset og fængslerne, hvorover dødsdømte førtes til henrettelsen; formentlig allerede på SKs tid tillige betegnelse for forbindelsesgangen over 📌Slutterigade mellem 📌Københavns daværende råd- og domhus og arrestbygning, opført af 👤C.F. Hansen 1808-15.

I trykt udgave: Bind 17 side 207 linje 8

◄ djærve, følende, begeistrede Danske : Kilden ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 17 side 207 linje 24

◄ en Wehmaler ... Nationalgesichter : henviser til en novelle af 👤Clemens Brentano, jf. Viel Lärmen um Nichts. Von Joseph Freiherrn von Eichendorff; und: Die mehreren Wehmüller und ungarischen Nationalgesichter. Von Clemens Brentano, Zwei Novellen, 📌Berlin 1833, ktl. 1850. Novellens portrætmaler, der ikke hedder 👤Wehmaler, men 👤Wehmüller, rejste omkring og solgte portrætter af tilsyneladende forskellige nationaliteter. I virkeligheden havde han 39 forskellige portrætter af ungarske ansigter, som han efter kundens ønske iførte nationaldragt af forskellig slags. – ungersche (...) Nationalgesichter: ty. ungarske og danske nationalansigter.

I trykt udgave: Bind 17 side 207 linje 25

◄ Alt gaaer jo ud paa at skaffe Enhver Nationalgesicht : hentyder til den begyndende opmærksomhed på det nationale spørgsmål, som kendetegnede især 📌Tyskland i det 19. årh., men som også i 📌Danmark blev aktuelt. Opmærksomheden om nationalspørgsmålet kom især fra kredse i 📌Studenterforeningen i 📌København. I 📌Slesvig blev spørgsmålet om nationalitet genstand for en pjece af 👤U. Lornsen Ueber das Verfassungswerk in Schleswigholstein, 1830, der vakte en del opsigt og fortrydelse hos kongen, idet forfatteren foreslog, at hertugdømmerne skulle være en selvstændig stat i personalunion med Danmark. – Nationalgesicht: ty. nationalansigt.

I trykt udgave: Bind 17 side 207 linje 27

◄ snakke op : begynde at tale på en energisk og højrøstet måde.

I trykt udgave: Bind 17 side 208 linje 3

◄ Hamann : 👤Johann Georg Hamann (1730-88), ty. forfatter og filosof, født og opvokset i 📌Königsberg, hvor bl.a. 👤Immanuel Kant var en af hans venner. Hans allusionsrige og ikke let tilgængelige skrifter blev en vigtig filosofisk kilde, især i kampen mod oplysningstidens ensidige fornuftsideal. Hans samlede skrifter og breve blev trykt i Hamann's Schriften, udg. af 👤Fr. Roth, bd. 1-8, 📌Berlin 1821-43, ktl. 536-544.

I trykt udgave: Bind 17 side 209 linje 1

◄ den abstracte Udødelighed ... var en Illusion : Udødelighedslærens fravær i 👤Hegels system og 👤Ludwig Feuerbachs Gedanken über Tod und Unsterblichkeit, 📌Breslau 1830, som han udgav under pseudonymet 👤Friedrich Richter, førte til en omfattende diskussion af udødelighedslæren, som bl.a. den da. filosof 👤Poul Martin Møller (1794-1838) tager del i med sin afhandling »Tanker over Mueligheden af Beviser for Menneskets Udødelighed, med Hensyn til den nyeste herhen hørende Literatur« i Maanedsskrift for Litteratur bd. 17, 📌Kbh. 1837, s. 1-72 og s. 422-453. Her omtales Gedanken über Tod und Unsterblichkeit som »et Skrift, der har gjort stor Opsigt, fordi det har til Formaal at godtgjøre, at den christelige Tro paa den personlige Udødelighed er en Fordom«, s. 1. Marheineke behandler spørgsmålet om udødeligheden og skelner mellem en 'sanselig' og 'abstrakt' bevidsthed om udødeligheden. Den første kritiseres for at være prisgivet den 'menneskelige forestilling'. Om den anden hedder det: »Im abstracten Bewustseyn ist die Idee der Unsterblichkeit zwar aus der sinnlichen Vorstellung heraus, in das reine Element des Denkens gelangt (...) nicht die Idee der gewusten Wahrheit und somit auch keine wahre Idee«, 👤Ph. Marheineke Die Grundlehren der christlichen Dogmatik als Wissenschaft, ( 201,24); s. 385.

I trykt udgave: Bind 17 side 209 linje 4

◄ at leve for en Efterverden og blive misforstaaet af Samtiden : sigter til 👤Friedrich Roths indledende kommentar til Hamann's Schriften, hvor han citerer 👤Hamann selv for at trøste sig i smerten over ikke at blive anerkendt af sin samtid ved glæden over, at eftertiden vil påskønne hans forfatterskab. Roth skriver: »Seine Zuversicht aber, daß ihm ein späteres Geschlecht würde Gerechtigkeit widerfahren lassen, erhellt aus mehreren Stellen seiner Schriften, vornehmlich aus folgender von 1762 in der Vorrede seiner Kreuzzüge: Man überwindet leicht das doppelte Herzeleid, von seinen Zeitverwandten nicht verstanden und dafür gemißhandelt zu werden, durch den Geschmack an den Kräften einer besseren Nachwelt«, Hamann's Schriften ( 209,1) bd. 1, s. X. Roth citerer Kreuzzüge des Philologen, hvor citatet er at finde i en indledende bemærkning signeret »der Herausgeber«, Hamann's Schriften, bd. 2, s. 114.

I trykt udgave: Bind 17 side 209 linje 6

◄ Simon Stylita : Symeon Stylites, også kaldet 👤Simon søjlehelgen (o. 390-459), kristen asket og eremit, besteg o. 420 en 3 m høj og siden en 20 m høj søjle uden for 📌Antiokia i 📌Syrien, hvor han tilbragte resten af sit liv. Han prædikede to gange om dagen for en stor skare mennesker og fungerede som gejstlig rådgiver.

I trykt udgave: Bind 17 side 209 linje 9

◄ tjente af Engle : hentyder til beretningen om Jesu fristelse af 👤Djævelen i ørkenen. Djævelen frister Jesus til at vise, at han er Guds søn, ved at ville lade ham gøre sten til brød eller kaste sig ned fra templets tinde. Derefter frister han forgæves Jesus til at tage imod magten over lande og riger ved at kaste sig ned og tilbede Djævelen. Herefter hedder det: »Da forlod Diævelen ham, og see, Englene gik til ham, og tiente ham,« ►Matt 4,11 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 17 side 209 linje 11

◄ Omgangssyge : epidemisk sygdom, der breder sig ved smitte.

I trykt udgave: Bind 17 side 209 linje 16

◄ med Soldin at sige: Rebekka, er det mig, som taler? : ( 205,19).

I trykt udgave: Bind 17 side 209 linje 20

◄ et Feltraab, som Gud hviskede Adam i Øret ... Dommedag : SK hentyder formentlig til 👤Grundtvig, jf. en optegnelse på et løst blad dateret 6. juli 1836, hvor han skriver: »Grundtvig anseer det apostoliske Symbolum for det Feldtraab, som Christus hvidskede Msk. i Øret, og som han paa Dommedag vil høre igjen af den Sidste«. I marginen er tilføjet en note til 'Feldtraab': »Parole (ogsaa med Hensyn til det, som Grundtvig saa tidt fortæller, at i den ældste Kirke torde de ikke fremsige det. Den ene hvidskede den anden det i Øret og saa fremdeles)« (Pap. I A 202).

I trykt udgave: Bind 17 side 209 linje 29

◄ begynde polemisk (...) Holberg : 👤Ludvig Holberg (1684-1754), da.-no. forf., komediedigter og videnskabsmand, fra 1717 prof. ved 📌Københavns Universitet. SK sigter formentlig til, at Holberg i 1719 blev indviklet i en skarp polemik med den slesvigske mediciner, jurist og historiker 👤Andreas Hojer. Hojer anklagede i fortalen til sin Kurzgefaßte Dännemärckische Geschichte, 📌Flensburg 1719, Holbergs Introduction til de fornemste europæiske Rigers Historier (1711) for at plagiere 👤Samuel Pufendorf. Holberg undrede sig først over kritikken, men gik siden til modangreb med to latinske disputatser, der foregav at være forfattet af et par akademiske subjekter. Hojer reagerede med en stærkt nedsættende omtale af Holberg, skjult som en anmeldelse af to satiriske digte af 👤Christian Falster. If. Holbergs eget udsagn i Første Levnedsbrev, Epistula ad Virum Perillustrem (1728), blev denne fejde den direkte anledning til, at han begyndte sit satiriske forfatterskab. Han skriver i Første Brev: »saaledes blev jeg, ved at hvæsse min Pen mod Satyrer, til en Satyriker selv«, Ludvig Holbergs udvalgte Skrifter, udg. af 👤K.L. Rahbek, bd. 1-21, 📌Kbh. 1804-14; bd. 21, 1814, s. 336 (👤A. Kragelund, 1965, I, s. 216).

I trykt udgave: Bind 17 side 209 linje 35

◄ Tilfældet med Goethe : 👤Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832), ty. digter, dramatiker, essayist, jurist, statsmand og naturvidenskabsmand. SK hentyder til Goethes indflydelse på den tyske bevægelse 'Sturm und Drang', som bl.a. kom til udtryk i brevromanen Die Leiden des jungen Werthers ( 199,35). 'Sturm und Drang' var en litterær revolution, som problematiserede individets stilling over for samfundet på en moderne måde, hvor konfliktens radikalitet blev konkretiseret. Goethes bog om 👤Werther blev derfor positivt modtaget af unge, især digterkolleger, i hele 📌Europa, som i den så egne følelser personificeret. I 📌Danmark blev det ikke tilladt at etablere en oversættelse, da Det Teologiske Fakultet frarådede en sådan; først i 1832 udkom værket i Danmark Johann Wolfgang v. Göthe's Udvalgte Skrifter, bd. 1-6, 📌Kbh. 1832-35; bd. 1, overs. af 👤S. Meisling. I 1820 kom en da. oversættelse ved 👤H.L. Bernhoft udgivet i 📌Christiania (📌Oslo).

I trykt udgave: Bind 17 side 209 linje 37

◄ Tilfældet med Kant : 👤Kant ( 200,13). SK hentyder til Kants polemik med metafysikerne (bl.a. 👤Locke, 👤Berkeley, 👤Hume), som ikke erkendte fornuftens begrænsninger, men førte deres analyser ud over erfaringen (jf. forordet til Critik der reinen Vernunft, 4. udg., 📌Riga 1796 [1781], ktl. 595). Det var Kants mål med værket at rejse en kritik af dette synspunkt ved at undersøge og bestemme fornuftens muligheder og grænser.

I trykt udgave: Bind 17 side 209 linje 38

◄ Stokkemændene : Nedsættende betegnelse for en politibetjent, som var udstyret med en stok.

I trykt udgave: Bind 17 side 210 linje 1

◄ Hvor ulyksalige ere ikke ... »Possession af Jomfruen«! : hentyder til 3. akt, 1. scene, i 👤Holbergs ( 209,35) komedie Den honette Ambition (1731), hvor 👤Leonores forlovede 👤Leander siger: »Hvad ere vi Mennesker dog ulyksalige i denne Verden! der ere faa Ting som foraarsage os solide Glæder, og de samme faa søde Ting ere ofte beblandede med Galde. Nu tænkte jeg at høste Frugten af min Kierlighed, og at komme udi Possession af Jomfruen, som jeg saa inderligen elsker. Men just, da man tænker at være allersikkerst, reiser sig en uformodende stærk Modvind, som truer med Undergang«, jf. Den Danske Skue-Plads ( 206,25), bd. 5.

I trykt udgave: Bind 17 side 210 linje 6

◄ Phraseolog : en samler eller bruger af faste udtryk og talemåder.

I trykt udgave: Bind 17 side 210 linje 9

◄ S. T. : ital. forkortelse for 'Salvo Titolo', med udeladelse el. forbehold for mulig fejlagtig anvendelse af titel(er), på SKs tid alm. benyttet ved udskrift på breve og ved dedikationer, undertiden for at angive et uformelt (venskabeligt) forhold ml. afsender og modtager.

I trykt udgave: Bind 17 side 210 linje 10