Kierkegaard, Søren Journalen CC

d. 2. Dec.

Jeg vil overhovedet ikke mere tale med Verden; jeg vil see at glemme, at jeg nogensinde har gjort det. Jeg har læst om en Mand, der i 50 Aar har ligget i sin Seng, aldrig talt til noget Menneske, og jeg vil, ligesom 👤Dronning Gudrun efter at have været oppe at skjendes med O...., gaae i Seng efter at have skjendtes med Verden. Eller jeg vil see at flygte hen paa et Sted, hvor Ingen kjender, Ingen kan forstaae mit Sprog, jeg ikke deres, hvor jeg ligesom en 👤Kaspar Hauser den anden kan staae – uden at jeg egenlig veed, hvorledes det er gaaet til, – midt paa 📌Nürnberger Gade.