Kierkegaard, Søren Journalen CC

Det er disse smaa Drillerier, som saa meget forbittre Livet. Jeg kan med Glæde arbeide frem mod en Storm, saa at Blodet er færdig at springe ud af mig; men den Vind, der blæser mig et Støvkorn i Øiet, kan gjøre mig saa ærgerlig, at jeg stamper med Foden.

Disse smaa Drillerier, – ligesom om naar En vilde udføre et stort Værk, en stor Gjerning, for hans og Manges Liv afgjørende – og saa en Brems satte sig paa Næsen.