Uddrag fra Journalen CC

det Umiddelbare (...) var en reen Abstraction : If. 👤Hegels logik er den rette begyndelse på filosofi den rene umiddelbarhed, hvilket han hævder er 'væren'. Denne 'Abstraction' bliver mere og mere konkret i løbet af den dialektiske udvikling ( 198,25). Opfattelsen af det umiddelbare som abstraktion er fx at finde i 👤J.L. Heibergs Ledetraad ved Forelæsningerne over Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik ved den kongelige militaire Høiskole, 📌Kbh. 1831-32 (forkortet Ledetraad), § 26, s. 11: »Abstraherer man fra enhver Bestemmelse i Alt – hvilket er nødvendigt, for at komme udenfor alle Forudsætninger, og heri bestaaer det at komme til Begyndelsen, som er det Abstract-Umiddelbare – saa bliver der kun Eet tilovers, hvorfra ikke videre kan abstraheres, fordi det selv er uden Forudsætning, og følgelig det Abstract-Umiddelbare eller Begyndelsen; og dette Ene er Væren i Almindelighed, eller den abstracte eller absolute Væren, den yderste Abstraction af Alt.«

I trykt udgave: Bind 17 side 200 linje 30