↩ ►ⓘ Mag:👤Adler søger da om Ansættelse, ikke som Professor i Philosophie eller i hegelsk Philosophie, hvortil han ogsaa havde gjort sig duelig, men som Præst som Lærer i den christelige Religion, hvortil han ogsaa havde gjort sig duelig – ved Studiet af den hegelske Philosophie. Og ►han bliver kaldet. I Tillid 267 til at have absolveret Embeds-Examen med bedste Charakteer, i Tillid til sin almindeligere Dannelse, i Tillid til sin Begavethed haaber han at være Opgaven voxen; i Tillid til sit ualmindeligere Kjendskab til den hegelske Philosophie haaber han vel endog at blive ⓘ en ualmindelig dygtig Præst. Dette er aldeles ikke ubeskedent, ingenlunde. Er det sandt at den hegelske Philosophie er den høieste Udvikling af Christendommen, saa er det jo eo ipso et Fortrin for en Præst at kjende denne Philosophie nøie. – Ikke da som ellers dog vel stundom, at en Mand, efter i Besindelsens Alvor at have forynget sig ved sit Barndoms-Indtryk af det Christelige, i god Forstaaelse med en streng christelig Opdragelse, med Bibelen i sin Haand tiltræder sin Virksomhed som Geistlig; nei, i Tillid til ⓘ en Embeds-Examen, med ►👤Hegels 18 Bind pragtfuldt indbundne, haabende paa, at der vil blive rigeligt ►otium til ⓘ yderlige[re] Studier i og nye Skrifter om 👤Hegel – bliver ⓘ Mag:👤A Præst.