blive sig selv vigtig : nære store tanker om sin egen betydning og vise det, blive indbildsk i egne øjne.

I trykt udgave: Bind 15 side 91 linje 4

hvor : hvordan.

I trykt udgave: Bind 15 side 91 linje 5

falde paa : få det indfald, finde på.

I trykt udgave: Bind 15 side 91 linje 5

Mag. Adler : 👤Adolph Peter Adler (1812-69), da. teolog og præst; tog teologisk embedseksamen i 1836, erhvervede i 1840 magistergraden (artium magister ( 173,25)) i filosofi på sin hegelianske afhandling Den isolerede Subjectivitet i dens vigtigste Skikkelser, fra 1841 sognepræst i 📌Hasle og 📌Rutsker📌Bornholm, udgav i året efter Populaire Foredrag over Hegels objective Logik, 📌Kbh. 1842 (ktl. 383). Atter året efter udgav han Nogle Prædikener, Kbh. 1843 (ktl. U 9; af SK modtaget med følgende dedikation: »Hr. Magister Kirkegaard [sic] / Venskabeligst / A. Adler«; bogen, der opbevares i Kierkegaard Arkivet (KA) i 📌Det Kgl. Bibliotek, indeholder enkelte tilskrivninger, understregninger og indbøjede bladhjørner (jf. Pap. VII 2 B 236, s. 233f.)), og Studier, Kbh. 1843. Adler blev suspenderet den 19. jan. 1844 og afskediget den 26. aug. 1845 i nåde og med ventepenge (pension), da hans påstand i forordet til Nogle Prædikener om at have haft en åbenbaring blev, ikke mindst af biskop 👤J.P. Mynster, opfattet som udtryk for begyndende sindssyge ( 154,24). Efter afskedigelsen udgav Adler Skrivelser min Suspension og Entledigelse vedkommende, Kbh. 1845 (ktl. U 10; if. betalt regning af 31. dec. 1846 hos universitetsboghandler 👤C.A. Reitzel (KA, D pk. 7 læg 6) anskaffet af SK den 25. aug. 1846; bogen opbevares i KA) (forkortet Skrivelser). Herefter fulgte: Nogle Digte, Kbh. 1846 (ktl. 1502; if. betalt regning af 31. dec. 1846 hos universitetsboghandler C.A. Reitzel (KA, D pk. 7 læg 6) anskaffet af SK den 12. juni 1846; findes i KA); Studier og Exempler, Kbh. 1846 (ktl. U 11; if. betalt regning af 31. dec. 1846 hos universitetsboghandler C.A. Reitzel anskaffet af SK den 12. juni 1846; bogen, der opbevares i KA, indeholder utallige understregninger og fremhævelser samt enkelte indbøjede bladhjørner (jf. Pap. VII 2 B 237, s. 234-255)); Forsøg til en kort systematisk Fremstilling af Christendommen i dens Logik, Kbh. 1846 (ktl. U 13; if. betalt regning af 31. dec. 1846 hos universitetsboghandler C.A. Reitzel anskaffet af SK den 12. juni 1846; bogen, der opbevares i KA, indeholder adskillige understregninger og fremhævelser samt et enkelt indbøjet bladhjørne (jf. Pap. VII 2 B 238, s. 255-258)) (forkortet Forsøg til en kort Fremstilling af Christendommen i dens Logik); og Theologiske Studier, Kbh. 1846 (ktl. U 12; if. betalt regning af 31. dec. 1846 hos universitetsboghandler C.A. Reitzel anskaffet af SK den 12. juni 1846; bogen, der opbevares i KA, indeholder en del understregninger og fremhævelser (jf. Pap. VII 2 B 239, s. 258f.)).

I trykt udgave: Bind 15 side 91 linje 6

A. : 👤Adler.

I trykt udgave: Bind 15 side 91 linje 7

venereret : vist veneration, næret stor agtelse for, æret.

I trykt udgave: Bind 15 side 91 linje 16

gamle Fichte : 👤Johann Gottlieb Fichte (1762-1814), ty. filosof; far til 👤I.H. Fichte, derfor oftest omtalt som 'den ældre Fichte'; 1794-99 prof. i filosofi ved universitetet i 📌Jena; anklagedes i 1799 for ateisme og måtte forlade Jena, fra 1810 prof. i filosofi ved det nyoprettede universitet i 📌Berlin. SK havde Johann Gottlieb Fichte's nachgelassene Werke, udg. af I.H. Fichte, bd. 1-3, 📌Bonn 1834-35, ktl. 489-491, og Johann Gottlieb Fichte's sämmtliche Werke, udg. af I.H. Fichte, bd. 1-8 ( 92,20), samt J.G. Fichtes Die Bestimmung des Menschen, »Neue Auflage«, Berlin 1838 [1800], ktl. 500.

I trykt udgave: Bind 15 side 91 linje 16

for snart 50 Aar siden : sigter til, at førsteudgaven af 👤J.G. Fichtes afhandling Friedrich Nicolai's Leben und sonderbare Meinungen var udkommet i 1801 ( 92,20).

I trykt udgave: Bind 15 side 91 linje 19

forkeert : af lave, forstyrret, forrykt.

I trykt udgave: Bind 15 side 91 linje 22

det (...) er saa: forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 15 side 91 linje 27

naar : hvornår.

I trykt udgave: Bind 15 side 92 linje 8

Overdaadighed : ødselhed, vellevned, umådeholdenhed.

I trykt udgave: Bind 15 side 92 linje 13

Løverdag-Eftermiddag : lørdag eftermiddag, hvor en præst traditionelt formodes at forberede sin prædiken til om søndagen.

I trykt udgave: Bind 15 side 92 linje 14

Stedet findes i ... Nicolais Leben und Meinungen ... 3die Bilag til 2det Capitel : sigter til »Dritte Beilage. (Zum zweiten Capitel)« i »Friedrich Nicolai's Leben und sonderbare Meinungen. Ein Beitrag zur Literargeschichte des vergangenen und zur Pädagogik des angehenden Jahrhunderts. Von 👤Johann Gottlieb Fichte. Herausgegeben von 👤A. W. Schlegel. / Erste Ausgabe: 📌Tübingen, in der J.G. Cottaschen Buchhandlung. 1801«, i Johann Gottlieb Fichte's sämmtliche Werke, udg. af 👤I.H. Fichte, bd. 1-8, 📌Berlin 1845-46, ktl. 492-499; bd. 8 (if. betalt regning af 31. dec. 1846 hos universitetsboghandler 👤C.A. Reitzel (KA, D pk. 7 læg 6) anskaffet af SK den 29. juni 1846), s. 75-84. Se især s. 75f., hvor Fichte skriver: »Könnte ich nur einige Augenblicke auf unbefangene Leser rechnen, so würde ich sie bitten, folgendes mit mir zu überlegen. / Der Leser will doch ohne Zweifel ein richtiges Urtheil über die Producte der Kunst und der Wissenschaft, auf das er sich auch verlassen könne. Wer kann denn nun, und wer soll diese Urtheile fällen? Doch wohl die ersten Meister in jedem Fache der Kunst und der Wissenschaft? / Wenn nun zuvörderst der einige grösste Meister in einem Fache – denn es ist doch wohl nicht anzunehmen, dass die Grossen wie Pilze aus der Erde wachsen – etwas schriebe, wer soll denn diesem sein Urtheil fällen? Wer soll gegenwärtig in der Kunst über 👤Goethe, wer sollte zu seiner Zeit in der Philosophie über 👤Leibnitz, wer sollte, als 👤Kant mit seiner Kritik der reinen Vernunft hervortrat, über Kant urtheilen? Ueber den letzten etwa die 👤Garve, die Eberharde? Nun, sie haben es gethan, und es ist darnach. Diesen Fall aber abgerechnet: sollten denn die grössten Meister die Geneigtheit haben, dieses Richteramt über die Schriften zu übernehmen; sollten sie nicht etwas Besseres thun können, das dem gemeinen Wesen noch erspriesslicher sey?« Se også følgende passage, s. 76: »Oder hat etwa das deutsche Publicum bisjetzt in allem Ernste geglaubt, dass es zwei Klassen grosser Gelehrten habe: die eine, deren Namen es kennt, und die die Bücher schreiben; und die zweite, wohl ebenso bedeutende, deren Namen es nicht kennt, und die die Recensionen schreiben?« Og se endvidere følgende passage, s. 77: »Ein Invalid also, oder ein Schüler wird in den 8 oder 14 Tagen, da er das Buch flüchtig durchläuft, und recensirt, sich über den Autor erheben, der Jahre lang, oder vielmehr, da jede seiner Arbeiten doch immer Resultat seines ganzen Lebenslaufes ist, sein ganzes Leben an diese Materie ausschliessend verwendete? Es ist nicht wahrscheinlich.«

I trykt udgave: Bind 15 side 92 linje 20

Januar 1847 : se tekstredegørelsen til Bogen om Adler, s. 154.

I trykt udgave: Bind 15 side 92 linje 22

vor Tid (...) skal være en bevæget Tid : sigter formentlig til samtidens såvel politiske som kirkelige og kulturelle reform- og frihedsbevægelser, men også til mere diffuse bevægelser fremkaldt af ønsket om forandringer og forbedringer.

I trykt udgave: Bind 15 side 93 linje 3

gaaer (...) hen : hengår, forløber.

I trykt udgave: Bind 15 side 93 linje 7

Sandsebedrag : illusion, falsk forestilling, indbildning.

I trykt udgave: Bind 15 side 93 linje 17

vi kunne: kan.

I trykt udgave: Bind 15 side 93 linje 17

hypothetice : lat., i hypotetisk forstand.

I trykt udgave: Bind 15 side 93 linje 17

udviser : udpeger; anviser.

I trykt udgave: Bind 15 side 93 linje 24

gjøre det aabenbare: synligt, tydeligt.

I trykt udgave: Bind 15 side 94 linje 1

Misligheden : misforholdet, det betænkelige, det tvivlsomme.

I trykt udgave: Bind 15 side 94 linje 5

si tacuisset, philosophus mansisset : lat., hvis han havde forholdt sig tavs, havde han kunnet vedblive at anses for en filosof. Lat. ordsprog, der har sit udspring i den rom. filosof 👤Anicius Boëthius' (o. 480-524) værk De consolatione philosophiae (lat., Om filosofiens trøst), 2. bog, kap. 7 (jf. ktl. 431).

I trykt udgave: Bind 15 side 94 linje 5

kalde det saa: således.

I trykt udgave: Bind 15 side 94 linje 11

en Livs-Anskuelse : sml. den afgørende rolle, begrebet 'livsanskuelse' spiller i Af en endnu Levendes Papirer (1838), SKs kritiske afhandling om 👤H.C. Andersens roman Kun en Spillemand (1837), se SKS 1, 7-57, især s. 32-43.

I trykt udgave: Bind 15 side 94 linje 14

bliver aabenbar: synlig, tydelig.

I trykt udgave: Bind 15 side 94 linje 21

er det (...) saa : forholder det sig således.

I trykt udgave: Bind 15 side 94 linje 27

Paralogisme : (logisk el. dialektisk) fejlslutning.

I trykt udgave: Bind 15 side 94 linje 31

μεταβασις εις αλλο γενος : gr. (metábasis eis állo génos), overgang til en anden art el. (begrebs-)sfære; pludseligt spring i en bevisførelse el. argumentation, hvor man på fejlagtig måde giver sig til at tale om noget andet end det, sagen drejer sig om. Dette alm. benyttede udtryk findes i en lignende form hos 👤Aristoteles, der i Analytica posteriora (lat., Den anden analytik), 1. bog, kap. 7 (75a 38), skriver, at beviser i én videnskab ikke umiddelbart kan overføres til en anden, fx kan geometriske sandheder ikke bevises aritmetisk.

I trykt udgave: Bind 15 side 94 linje 31

punctum finale : lat., slutningspunktum (ved større afsnit i et skrift), her udtryk for, at noget (livet) nu er forbi.

I trykt udgave: Bind 15 side 94 linje 33

Meningen er ude : meningen er bragt til ende.

I trykt udgave: Bind 15 side 94 linje 34

in concreto : lat., i det konkrete; konkret.

I trykt udgave: Bind 15 side 94 linje 36

in abstracto : lat., i det abstrakte; abstrakt.

I trykt udgave: Bind 15 side 95 linje 1

Obstruktion : forstoppelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 95 linje 7

Spise : mad.

I trykt udgave: Bind 15 side 95 linje 9

hvad Tiden fordrer : en på SKs tid hyppigt benyttet vending i forbindelse med krav om politiske forandringer (fx de liberale), kirkelige reformer (fx grundtvigianerne) el. mere almene fordringer til åndslivet. I sidste henseende kan der især tænkes på 👤J.L. Heiberg, hvis hegelianske forestillinger om historiens nødvendige fremadskriden, kombineret med hans ønske om at bringe det københavnske borgerskabs bevidsthed og smag på niveau med fremskredne europæiske storbyers, ofte fik ham til at tale om tidens el. tidsalderens fordring. Se fx indbydelsesskriftet Om Philosophiens Betydning for den nuværende Tid, 📌Kbh. 1833, ktl. 568, s. 52f.: »Og ligesom det er denne Bestræbelse [at popularisere filosofien], hvorpaa det hidindtil har skortet i Philosophiens Fremstillinger, (...) saa er det nu, da Tidens Fordringer gjøre sig meer og mere gjældende, just denne Bestræbelse, paa hvilken vor Virksomhed især maa være henvendt.« Se også Heibergs anmeldelse af 👤V.H. Rothes værk om treenighedslæren i Perseus, Journal for den speculative Idee, udg. af Heiberg, nr. 1-2, Kbh. 1837-38, ktl. 569 (forkortet Perseus); nr. 1, s. 11: »En speculativ Theologie er den uundgaaelige Fordring«. Og se endvidere 👤H.L. Martensens selvbiografi Af mit Levnet bd. 1-3, Kbh. 1882-83; bd. 1, s. 62, hvor han oplyser, at prof. 👤F.C. Sibbern erkendte, »at det (...) var en Tidens Fordring, at for ikke Faa maatte Christendommen ogsaa prædikes speculativt, og i denne Fordring støttedes han af mægtige Strømninger i Tiden«.

I trykt udgave: Bind 15 side 95 linje 15

Vink : tegn, tilkendegivelser.

I trykt udgave: Bind 15 side 95 linje 18

det Sophistiske : det, der kan gøres til genstand for sofistik, dvs. brug af sofismer (forkerte slutninger, bestemt til at vildlede), spidsfindigt blændværk. I øvrigt spilles der på de gr. sofister, fælles betegnelse for en gruppe lærere, der i det 5. årh. f.Kr. tilbød undervisning på professionel basis i filosofi, retorik, statsmandskunst osv.; ikke mindst kendt som 👤Sokrates' modstandere i 👤Platons dialoger ( 95,30), hvor de bl.a. klandres for at tage penge for deres undervisning (i modsætning til Sokrates), se følgende kommentar. Blandt deres mest fremtrædende skikkelser regnes 👤Protagoras fra 📌Abdera, 👤Gorgias fra 📌Leontinoi, 👤Prodikos fra 📌Keos, 👤Thrasymachos, 👤Kritias og 👤Hippias fra 📌Elis.

I trykt udgave: Bind 15 side 95 linje 24

det bliver af Aristoteles ... et Kjende paa Sophisten ... tjene Penge : hentyder til følgende passage i kap. 1 i Aristoteles' skrift Πεϱὶ σοφιστιϰῶν ἐλέγχων (gr., Om sofistiske gendrivelser), 165a 21-23: »ἔστι γὰϱ ἡ σοφιστιϰὴ φαινομένη σοφία οὖσα δ' οὔ, ϰαὶ ὁ σοφιστὴς χϱηματιστὴς ἀπὸ φαινομένης σοφίας, ἀλλʹ οὐϰ οὔσης« (gr., For sofistikken er tilsyneladende, men ikke virkelig visdom; og sofisten er en, der tjener penge på, hvad der tilsyneladende, men netop ikke virkelig er visdom); jf. Aristoteles graece, udg. af 👤I. Bekker, bd. 1-2, 📌Berlin 1831, ktl. 1074-1075; bd. 1, s. 165. SKs kilde er formentlig 👤W.G. Tennemann Geschichte der Philosophie bd. 1-11, 📌Leipzig 1798-1819, ktl. 815-826; bd. 1, s. 355, note 6b, hvor det nævnte skrift af Aristoteles anføres med den lat. titel De sophisticis elenchis (Om de sofistiske gendrivelser), og hvor den citerede passage bringes på gr., sml. optegnelsen Papir 279, fra 1842-43, i SKS 27, 270, og journaloptegnelsen JJ:74, fra marts 1843, i SKS 18, 163. – 👤Aristoteles: fra 📌Stageira (384-322 f.Kr), gr. filosof, logiker og naturforsker, elev af 👤Platon; grundlagde 335 f.Kr. den peripatetiske skole i 📌Lykeion. SK ejede flere udgaver både med Aristoteles' samlede værker og med enkelte af hans skrifter, jf. ktl. 1056-1095.

I trykt udgave: Bind 15 side 95 linje 26

Socrates : el. 👤Sokrates (o. 470-399 f.Kr.), gr. filosof; udviklede sin tænkning i dialog med sine samtidige; søgte gennem sin majeutiske metode (sin jordemoderkunst) at forløse andre, der i forvejen var svangre med viden, og at hjælpe dem af med deres vrangforestillinger, hvilket altid skete i samtalens form. Han blev anklaget for at antage andre guder end dem, staten anerkendte, og for at fordærve 📌Athens ungdom; en folkedomstol i Athen kendte ham skyldig, og han blev henrettet med et bæger gift, som han tømte med sindsro. Han har intet skriftligt efterladt sig; hans karakter, samtalekunst og lære er hovedsagelig blevet skildret af tre samtidige forfattere, nemlig af 👤Aristofanes i komedien Skyerne, af 👤Xenofon i de fire 'sokratiske' skrifter, herunder mindeskriftet om Sokrates Memorabilia, og af 👤Platon i dialogerne.

I trykt udgave: Bind 15 side 95 linje 30

»som naar en Læge blev anklaget af en Kok ... ikke at tillave det velsmagende.« : fri, udvidet gengivelse af følgende passage i en af 👤Sokrates' længere indlæg i 👤Platons dialog Gorgias, 464d, se fx Udvalgte Dialoger af Platon, overs. af 👤C.J. Heise, bd. 1-3, 📌Kbh. 1830-38, ktl. 1164-1166 (forkortet Udvalgte Dialoger af Platon); bd. 3, s. 45, hvor passagen gengives som følger: »Saaledes ifører nu Kogekunsten sig Lægekunstens Skikkelse og giver sig ud for at vide, hvilke de bedste Næringsmidler ere for Legemet, saa at dersom en Kok og en Læge skulde for Børn, eller Mænd, der ere saa uforstandige som Børn, stride om Fortrinnet, hvo [hvem] af begge der forstod sig paa gavnlige og skadelige Næringsmidler, vilde Lægen komme til at sulte ihjel. Dette kalder jeg nu Smigrerie, og paastaaer, at det er noget slet (...) fordi det Behagelige og ikke det Gode er dets Formaal« (jf. Platons Skrifter, udg. af 👤Carsten Høeg og 👤Hans Ræder, bd. 1-10, Kbh. 1992 [1932-41] (forkortet Platons Skrifter); bd. 2, s. 138). – Sukker Bager: konditor.

I trykt udgave: Bind 15 side 95 linje 30

Leilighed gjør Tyve : ordsprog (med betydningen: en gunstig lejlighed el. let adgang (til at stjæle noget) forleder folk til at begå tyveri), optegnet som nr. 1595 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld, 📌Kbh. 1845, ktl. 1549, s. 61.

I trykt udgave: Bind 15 side 96 linje 1

gale Penge : ugangbare, falske penge, for hvis pålydende værdi der ikke er dækning.

I trykt udgave: Bind 15 side 96 linje 2

Stryge-Svovelstikker : formentlig tynde pinde forsynet med en fosforsats, der kunne antændes ved at gnides el. stryges mod enhver flade. En alm. svovlstikke bestod af en tynd pind, hvis ender var dyppet i smeltet svovl, så den kunne bruges til at tænde ild med.

I trykt udgave: Bind 15 side 96 linje 12

noget Phosphorisk : se foregående kommentar.

I trykt udgave: Bind 15 side 96 linje 14

Tendents : sigten mod el. stræben efter et bestemt mål, efter at realisere en bestemt hensigt el. fremkalde en bestemt virkning.

I trykt udgave: Bind 15 side 96 linje 20

de ville: vil.

I trykt udgave: Bind 15 side 96 linje 20

Giærings Tid : tid præget af social, politisk og kulturel utilfredshed, som evt. efterfølges af oprør el. af kamp for forandringer og reformer; sml. SKs modsætningsvise skelnen ml. 'Gjærings-Periode' og 'Gjernings-Periode' i Af en endnu Levendes Papirer (1838), i SKS 1, 27,21f.

I trykt udgave: Bind 15 side 96 linje 23

i Ansigtets Sveed : allusion til Guds forbandende ord til 👤Adam efter syndefaldet: »Og den [jorden] skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken. I dit Ansigtes Sveed skal du æde Brødet, indtil du bliver til Jord igien«, 1 Mos 3,18-19 (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 15 side 96 linje 24

Ordsproget ... vide at Byen hedder Snerpe ... hvor Byen snerper hen : sigter til ordsproget: »Han veed nok, at Byen hedder Snerpe; men han veed ikke, hvor den snerper sammen«, optegnet under »Ordsproglige Talemaader« i 👤Chr. Molbech Danske Ordsprog, Tankesprog og Riimsprog, 📌Kbh. 1850, ktl. 1573, s. 351, hvor følgende betydning tilføjes: »ɔ: han veed vel noget om Sagen; men veed ikke ret Besked derom.« Ordsproget kendes også i versionen: »Han véd vel, at Byen hedder Snerpe, men véd ej, hvor den snerper hen«, optegnet under nr. 11.463 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat bd. 1-2, Kbh. 1879; bd. 2, s. 550, hvor følgende betydning anføres: »om den, der har hørt Noget om en Sag, uden dog at kjende dens rette Sammenhæng«.

I trykt udgave: Bind 15 side 96 linje 27

Tidsaanden : efter ty. 'Zeitgeist', modeord fra tiden o. 1800, den for en vis tid el. tidsalder særegne måde at tænke og føle på, toneangivende mening, herskende smag. Sml. fx følgende passage i 👤J.L. Heibergs artikel »Gjensvar til Hr. Doctor Hebbel« i Intelligensblade, udg. af J.L. Heiberg, nr. 37-38, den 1. okt. 1843, jf. Intelligensblade, udg. af Heiberg, bd. 1-4, 📌Kbh. 1842-44; bd. 4, 1844, s. 35f.: »Hvilke Misbrug der kan drives med at paaberaabe sig Tidsaanden, have vi dagligt for Øie, idet den saakaldte Tidens Aand mangengang ikke er Andet end Tidens Lune eller Tidens Mode. Tidsaanden er saaledes forgængelig, vexlende, bestemt til at ophæves.«

I trykt udgave: Bind 15 side 97 linje 4

Dhrr (...) kunne: kan.

I trykt udgave: Bind 15 side 97 linje 6

reflekterer sig : spejler sig.

I trykt udgave: Bind 15 side 97 linje 8

phantastisk : indbildt, overspændt.

I trykt udgave: Bind 15 side 97 linje 8

fordrer ligesom Nebucadnezar ... at faae Drømmen at vide : hentyder til Dan 2,1-12, hvor det fortælles, at Nebukadnesar havde haft en drøm (senere i kapitlet viser det sig at være om en mægtig billedstøtte). Han sammenkaldte alle mirakelmagere, besværgere, troldmænd og stjernetydere og krævede ikke blot af dem, at de skulle tyde drømmen, også at de skulle fortælle ham, hvad det var, han havde drømt. – Nebucadnezar: babylonsk konge, egl. 👤Nebukadnesar II (605-562 f.Kr.).

I trykt udgave: Bind 15 side 97 linje 11

Brændbare : brændbarhed.

I trykt udgave: Bind 15 side 97 linje 14

Nu er det (...) Nu er det: snart (...) snart, undertiden (...) undertiden.

I trykt udgave: Bind 15 side 97 linje 19

gjort Anskrig : råbt op, råbt alarm ('Anskrig' betyder: (alarm)råb).

I trykt udgave: Bind 15 side 97 linje 21

en Ønske-Qvist : en spå- el. tryllekvist, gerne formet som et Y og skåret af pil, hassel el. slåen; kvisten bruges bl.a. til påvisning af underjordiske vand- el. metalårer.

I trykt udgave: Bind 15 side 97 linje 27

det Romantiske fra en svunden Tid : sigter til den samtidige opfattelse af middelalderen som den romantiske periode.

I trykt udgave: Bind 15 side 98 linje 2

skrække (...) bort : skræmme væk.

I trykt udgave: Bind 15 side 98 linje 11

tilforladelig : sikkert, bestemt.

I trykt udgave: Bind 15 side 98 linje 15

priseligt : prisværdigt.

I trykt udgave: Bind 15 side 98 linje 18

er betænkt paa : tænker på, er optaget af.

I trykt udgave: Bind 15 side 98 linje 19

løbe om : løbe omkring, løbe rundt.

I trykt udgave: Bind 15 side 98 linje 21

hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 15 side 98 linje 22

Alle ville: vil.

I trykt udgave: Bind 15 side 98 linje 22

Sqvadroneurer: en, der bruger mange og store (tomme) ord, ordgyder, pralhals.

I trykt udgave: Bind 15 side 98 linje 24

lyksaliggjorte : gjort (i høj grad) lykkelige, gjort glade og tilfredse.

I trykt udgave: Bind 15 side 98 linje 25

det Phantastiske : fantasteri.

I trykt udgave: Bind 15 side 98 linje 27

Dette har Scribe vittigt benyttet ... godt at faae at vide, hvad jeg hedder : fri gengivelse af handlingen i begyndelse af 9. scene i Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, overs. af 👤J.L. Heiberg (nr. 45 i Det kongelige Theaters Repertoire bd. 2), 📌Kbh. 1832 [fr. 1825], ktl. U 98, s. 7f., hvor 👤Emmelines far, 👤Dervière, præsenterer 👤Rinville, forstilt som fætteren 👤Charles, for en veksel, udstedt af Charles, og som Dervière har måttet betale for hos en ågerkarl. Rinville spørger, om det virkelig er muligt. Dervière siger, at det må han jo bedst selv vide, og spørger: »Er det maaskee ikke Din Underskrift.« Hvortil Rinville svarer: »Det tvivler jeg ikke paa, men jeg vil dog gjerne see den; (afsides) om aldrig for andet, saa dog for at vide hvorledes jeg hedder. (læser) 'Charles Desroches!' (afsides) Ah, jeg hedder Desroches! det er godt«, s. 8, sp. [1]. Fra den da. premiere den 10. juni 1831 og frem til april 1846 blev lystspillet opført i alt 65 gange på 📌Det kgl. Teater. – Scribe: 👤Augustin Eugène Scribe (1791-1861), fr. dramatiker; beherskede det parisiske teaterliv gennem 40 år med sine henved 350 vaudeviller, komedier og operatekster, hvoraf mange var skrevet i samarbejde med andre. Mellem 1824 og 1874 var Scribe den mest spillede dramatiker på Det kgl. Teater, hvor han ved J.L. Heibergs mellemkomst fik opført o. 100 stykker.

I trykt udgave: Bind 15 side 99 linje 15

det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 15 side 99 linje 25

Tilforladelighed : ubetingede pålidelighed, troværdighed.

I trykt udgave: Bind 15 side 99 linje 30

Forsætningerne : præmisserne, forudsætningerne. I logikken er 'forsætningen' det led i en hypotetisk dom, der giver grundlaget for slutningen, mens 'eftersætningen' er det led, der indeholder slutningen el. konklusionen.

I trykt udgave: Bind 15 side 100 linje 2

en Trængende : en, der trænger til, har behov for noget, her for penge. Sml. journaloptegnelsen JJ:459, fra foråret el. sommeren 1846, i SKS 18, 293: »Tilsidst vendes Alt paa Hovedet. Der skrives ikke for at Nogen skal lære Noget deraf; ih, Gud bevares hvilken Uhøflighed, Læseverdenen veed Alt. Det er ikke Læseren der trænger til Forfatteren (som den Syge til Lægen) nei det er Forfatteren der trænger til Læseren. En Forfatter er derfor kort og godt en Mand der er i Pengeforlegenhed; han skriver da, og dette er at være oppe til en Examen, hvor Læseverdenen, som veed Alt, censurerer. En der skriver men ikke tjener Penge er ikke Forfatter; derfor kalder man jo ikke dem Forfattere, som skrive i Adresseavisen, thi det koster Penge.«

I trykt udgave: Bind 15 side 100 linje 3

Fattigvæsenet : for 📌Københavns vedkommende organiseret ved plan af 1. juli 1799. Dets primære opgave var at tildele almisse el. anvise arbejde til dem, der ikke kunne ernære sig selv, jf. § 1. Desuden førte det tilsyn med, at ingen drev ulovlig næring el. ernærede sig ved betleri, jf. § 21, stk. b, og § 132.

I trykt udgave: Bind 15 side 100 linje 4

Slægten : generationen.

I trykt udgave: Bind 15 side 100 linje 5

Confusion : forvirring.

I trykt udgave: Bind 15 side 100 linje 24

dets egne Kreaturer: skabninger.

I trykt udgave: Bind 15 side 100 linje 27

Stymper : fusker (i sit fag).

I trykt udgave: Bind 15 side 100 linje 28

Pidskebaands-Jøde : el. 'båndjøde', en jødisk kræmmer, som solgte bånd, herunder piskebånd, dvs. bånd, der bindes om en hårpisk; almindeligt ringeagtet og bl.a. mistænkt for hælerivirksomhed.

I trykt udgave: Bind 15 side 100 linje 28

Kræmmersvend : person, der forhandler kram, dvs. varer, som sælges en detail fra en butik (krambod). I overført betydning betegner 'kram' ofte noget ubetydeligt, dårligt, værdiløst.

I trykt udgave: Bind 15 side 100 linje 28

Journallitteraturen : aviser og dagblade.

I trykt udgave: Bind 15 side 100 linje 32

i Grækenlands Historie er en Periode ... Sophisternes : 95,24.

I trykt udgave: Bind 15 side 100 linje 33

det Sophistiske : 95,24.

I trykt udgave: Bind 15 side 100 linje 34

Løsgængere : personer, som ikke havde fast opholdssted, tjeneste el. næringsvej. If. Chr. V's Danske Lov (1683), 3. bog, kap. 19, art. 16, var løsgængere hjemfaldne til straf, jf. forordning af 21. aug. 1829, § 2-3, der fastsatte straffen til fængsel i 5-30 dage, mens gentagelse straffedes med forbedringshusarbejde i op til ét år, en straf, der fordobledes for hver ny pågribelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 101 linje 6

blive sig selv vigtig : nære store tanker om sin egen betydning og vise det, blive indbildsk i egne øjne.

I trykt udgave: Bind 15 side 101 linje 7

Almisse-Lem : person, som lever af almisse, fattiglem, dvs. en person, som underholdes af fattigvæsnet ( 100,4).

I trykt udgave: Bind 15 side 101 linje 8

Styrelsen : Guds styrelse, jf. kap. 2, andet afsnit, »Hvad Skriften lærer om Guds Forsyn og de skabte Tings Opholdelse«, § 3: »Gud, som er Verdens Herre og Regent, bestyrer med Viisdom og Godhed, hvadsomhelst der skeer i Verden, saa at baade det Gode og det Onde faaer et saadant Udfald, som han finder tienligst [mest formålstjenligt, gavnligst]«, og § 5: »Hvad der møder os i Livet, enten det er sørgeligt eller glædeligt, bliver os tilskikket af Gud i de bedste Hensigter, saa at vi altid have Aarsag til at være fornøiede med hans Regiering og Bestyrelse«, i Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler (af 👤N.E. Balle og 👤C.B. Bastholm, gerne omtalt som Balles Lærebog), 📌Kbh. 1824 [1791], ktl. 183, s. 23 og s. 24f.

I trykt udgave: Bind 15 side 101 linje 10

en contradictio in adjecto : lat., et selvmodsigende udtryk.

I trykt udgave: Bind 15 side 101 linje 20

Eftersætning : 100,2.

I trykt udgave: Bind 15 side 101 linje 24

de Medlevende : dem, der lever på samme tid, de samtidige.

I trykt udgave: Bind 15 side 101 linje 27

det psychologiske Experiment ... (i »Stadier paa Livets Vei«) : sigter til »'Skyldig?' – 'Ikke-Skyldig?' En Lidelseshistorie. Psychologisk Experiment« af pseudonymen 👤Frater Taciturnus, tredje del af Stadier paa Livets Vei (1845), i SKS 6, 173-454.

I trykt udgave: Bind 15 side 101 linje 31

naar den vilde Fugls Vingeslag ... slaae med Vingerne : sml. følgende passage i midnatstykket, dateret den 7. juni, i »'Skyldig?' – 'Ikke-Skyldig?'« i Stadier paa Livets Vei, i SKS 6, 337f.: »da steeg jeg op i Pilen, som bøiede sig ud over Graven [tørvegraven], sad saa yderligt som muligt, tyngede den lidt ned for at kunne stirre ned i det Dunkle, da kom Ænderne svømmende til fremmede Lande, besteeg den smale Tunge, som løb ud og dannede en Bugt med Sivet, hvor min Flodholdtsbaad [lille, letflydende båd af bark] laae i Havn. Men fløi der nu en Vildand fra Skoven over Graven, vakte dens Skrig dunkle Erindringer i de adstadige Ænders Hoved, begyndte de at slaae med Vingerne, at flyve vildt hen langs Fladen: da vaagnede der ogsaa en Længsel i mit Bryst, indtil jeg atter stirrede mig tilfreds ved min lille Tørvegrav.« – betryggede: i sikker tryghed.

I trykt udgave: Bind 15 side 102 linje 1

Experimentator : sigter til 👤Frater Taciturnus ( 101,31).

I trykt udgave: Bind 15 side 102 linje 6

han kalder sig selv en Opsigtsbetjent : sigter til følgende passage i § 5 i »Skrivelse til Læseren« af 👤Frater Taciturnus i »'Skyldig?' – 'Ikke-Skyldig?'« i Stadier paa Livets Vei, i SKS 6, 421,16f.: »jeg, der er en Iagttager og saaledes poetice et eleganter [lat., på en poetisk og dannet måde] en Opsigtsbetjent«; se også s. 433,14f. – Opsigtsbetjent: betegnelse for en betjent under 📌Københavns politi, der skulle føre tilsyn med gadernes ren- og vedligeholdelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 102 linje 12

Gewaltiger : ty., gevaltiger el. gevaldiger, fangefoged ved en militær afdeling el. person, som førte opsyn med forbrydere, der straffedes med hårdt militært arbejde ('slaveri'), slavefoged; opsynsmand.

I trykt udgave: Bind 15 side 102 linje 22

gevaltigt : el. gevaldigt, af ty. 'gewaltig', stærkt, magtfuldt, håndfast.

I trykt udgave: Bind 15 side 102 linje 24

høistegne : (spøgefuldt) egen høje.

I trykt udgave: Bind 15 side 102 linje 26

Couren: dvs. 'Cuur', kur.

I trykt udgave: Bind 15 side 103 linje 12

Clinicum : formentlig klinisk institut, dvs. et sygehus, hvor der undervises i lægevidenskabelig virksomhed i forbindelse med praktisk udøvende behandling af syge.

I trykt udgave: Bind 15 side 103 linje 13

bliver : forbliver.

I trykt udgave: Bind 15 side 103 linje 21

Mag. Adler : 91,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 103 linje 28

beføiet : berettiget.

I trykt udgave: Bind 15 side 103 linje 29

Concession : indrømmelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 103 linje 30

distingverer sig : adskiller sig.

I trykt udgave: Bind 15 side 103 linje 31

han har et Aabenbarings-Faktum at beraabe sig paa : 116,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 103 linje 33

han synes selv ... tvivlraadig om hvad dette Aabenbarings-Faktum ... har at betyde : se fx følgende passage i »Forord« til Studier og Exempler ( 91,6), s. XXVIIf.: »Det er meget let, naar man har faaet en Anskuelse, naar Aanden umiddelbart har lært En Noget, da bag efter at rette, bortskjære, tage bort hvad man synes der er utydeligt. Det er meget let at foretage en saadan Renselsesproces, at lade Reflexionen udjævne, og, om man vil, bortskjære al Originalitet. Det er let, men mon det er rigtigt? Det er det Samme som at svale Kjærligheden med Kulde, sige: du er for varm, du trænger til en voldsom Cuur, til Kulde. Da Disciplene kom tilbage og med Glæde fortalte Herren hvor store Ting de havde udrettet, sagde han: jeg saae at Satanas faldt ned af Himmelen, som et Lyn [note: Luc. 10, 18]. Er noget Stort udrettet, er 👤Satan i et Nu i Hælen paa os. Det er maaskee Reflexionen, der i et Nu er tilstede for at bede os gjøre vor Gjerning om, bortskjære, forandre, forstyrre det himmelske Indtryk. Satan er ikke saa vred paa Nogen, som paa den, der har udrettet noget Stort; han er personlig, personlig Aand, kan vredes, og er i et Nu som den arrige Fjende i Hælen paa den, der for Christi Skyld har udrettet noget Stort.«

I trykt udgave: Bind 15 side 103 linje 33

udmærket : tildelt en særstilling, begunstiget.

I trykt udgave: Bind 15 side 104 linje 1

benaadet : omfattet med nåde, begunstiget (i religiøs henseende).

I trykt udgave: Bind 15 side 104 linje 2

En Critiker er og bør være en tjenende Aand : sml. følgende passage i nr. II i Forord (1844): »Det var allerede Noget, om man fik at vide, hvad en Critik bør være, (...) at Critiken ikke bør være en Røver, der overfalder en udkommen Bog, ikke en Sludder-Mads [ 105,18], der klynger sig fast til et Skrift for at faae Plads og Gehør for sine Bemærkninger, ikke en hoffærdig Stodderkonge, der af en udkommen Bog 'tager Anledning' til selv at sige Noget. En Recensent er og bør være, bør sætte sin Ære i at være en tjenende Aand.« SKS 4, 484,16-23; se kommentarerne hertil.

I trykt udgave: Bind 15 side 104 linje 8

tager (...) Synet : foretager det vurderende (efter)syn.

I trykt udgave: Bind 15 side 104 linje 11

e concessis : egl. ex concessis, lat., ud fra det indrømmede, dvs. i forhold til det udgangspunkt, som indrømmes af modparten (her af forfatteren), ud fra hvad der er forelagt og tilstået ham.

I trykt udgave: Bind 15 side 104 linje 12

fuldtro : ubetinget el. inderlig trofaste.

I trykt udgave: Bind 15 side 104 linje 13

Forfatterens Kjød og Blod : forfatteren som menneske. – 'Kød og blod' er fast udtryk i NT som betegnelse for menneske, jf. fx Matt 16,17; Gal 1,16; 1 Kor 15,50; Ef 6,12.

I trykt udgave: Bind 15 side 104 linje 14

Busenfreund : af ty., hjerteven.

I trykt udgave: Bind 15 side 104 linje 15

tager Alt for god Fisk : spiller på talemåden 'tage for god fisk', godtage, acceptere, tage for gode vare.

I trykt udgave: Bind 15 side 104 linje 15

ubrødelig : ubrydelig, usvigelig.

I trykt udgave: Bind 15 side 104 linje 21

lov mig nu ved alt hvad Helligt er: fast udtryk ved forsikring, løfte, edsaflæggelse osv.

I trykt udgave: Bind 15 side 104 linje 24

prima Qualite : fr., fineste kvalitet el. bedste beskaffenhed.

I trykt udgave: Bind 15 side 104 linje 29

havde det været qvit : havde det været gensidigt, så de ikke skyldte hinanden noget, ingen fordringer havde på hinanden.

I trykt udgave: Bind 15 side 105 linje 1

uden at han dog er afsindig : 91,6 og 154,24.

I trykt udgave: Bind 15 side 105 linje 6

Avertissementets: bekendtgørelsen, annonceringen.

I trykt udgave: Bind 15 side 105 linje 10

svede : blive stærk sindsbevæget.

I trykt udgave: Bind 15 side 105 linje 11

Bøgerne : 91,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 105 linje 15

Sluddermads : el. sludremads, fast betegnelse for en snakkesalig person, et vrøvlehoved.

I trykt udgave: Bind 15 side 105 linje 18

Faculteter : (videnskabelige) discipliner, fag.

I trykt udgave: Bind 15 side 105 linje 18

falde paa : få det indfald, finde på.

I trykt udgave: Bind 15 side 105 linje 27

de Fleste (...) ville: vil.

I trykt udgave: Bind 15 side 105 linje 33

posito : lat., sat, antaget (udtryk hentet fra den formelle logik).

I trykt udgave: Bind 15 side 105 linje 34

Adlers Bøger : 91,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 105 linje 35

den Sphære : dvs. den religiøse sfære.

I trykt udgave: Bind 15 side 106 linje 9

bona fide : lat., 'i god tro', ærligt, oprigtigt.

I trykt udgave: Bind 15 side 106 linje 13

Rask : uden åndelig el. legemlig svaghed, sundt.

I trykt udgave: Bind 15 side 106 linje 14

den allerførste Hede : det allerførste og heftigste stadium af sindsbevægelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 106 linje 16

forkynder sig : viser sig, giver sig til kende.

I trykt udgave: Bind 15 side 106 linje 22

Langtfra mig er det sandeligen : det vil så sandelig ikke kunne falde mig ind.

I trykt udgave: Bind 15 side 106 linje 27

toniske Dominant : dominerende tone i en toneart.

I trykt udgave: Bind 15 side 106 linje 36

Christus ... viist sig for ham (...) vare ... meddelte af Aanden : 116,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 107 linje 3

convenerer : passer, behager.

I trykt udgave: Bind 15 side 107 linje 14

disse (...) kunne: kan.

I trykt udgave: Bind 15 side 107 linje 16

ligeoverfor : i forhold til.

I trykt udgave: Bind 15 side 107 linje 18

socratisk Spørgsmaal : 95,30.

I trykt udgave: Bind 15 side 107 linje 33

komme (...) paa Livet : komme ind på livet af.

I trykt udgave: Bind 15 side 107 linje 33

gjort aabenbart : åbenbaret, afsløret.

I trykt udgave: Bind 15 side 107 linje 34

fangende : besnærende, forførende.

I trykt udgave: Bind 15 side 108 linje 1

bliver ... løs paa Traaden : fast udtryk i betydningen: bliver letsindig, letfærdig.

I trykt udgave: Bind 15 side 108 linje 5

vidtløftig : omstændelig, indviklet; letsindig, letfærdig.

I trykt udgave: Bind 15 side 108 linje 10

Misligheder : misforhold, tvivlsomme, usikre omstændigheder.

I trykt udgave: Bind 15 side 108 linje 11

betræffende : angående.

I trykt udgave: Bind 15 side 108 linje 11

desto værre : desværre.

I trykt udgave: Bind 15 side 108 linje 15

Epigram : kort, fyndigt vers, som udtrykker en især bidende (spottende) el. spids sentens, en satire o.l.; spottevers.

I trykt udgave: Bind 15 side 108 linje 25

Pro dii imortales : lat. udbrud: 'Ved de udødelige guder!'

I trykt udgave: Bind 15 side 108 linje 33

Vidunderlige : underfulde.

I trykt udgave: Bind 15 side 109 linje 3

omdanne et Menneske ham hans hele Existents : omdanne et menneskes hele eksistens for ham selv.

I trykt udgave: Bind 15 side 109 linje 12

Skuffelse : illusion, bedrag.

I trykt udgave: Bind 15 side 109 linje 14

Det, Tiden fordrede : 95,15.

I trykt udgave: Bind 15 side 109 linje 20

Acclamationen : tilkendegivelsen af bifald.

I trykt udgave: Bind 15 side 109 linje 22

det Betryggende : det tryghedsskabende, beroligende.

I trykt udgave: Bind 15 side 109 linje 23

»virkelig udmærkede Journaler vi har« : Hvis der er tale om et citat, er det ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 15 side 109 linje 24

kjendelig paa : til at kende på, kendetegnet ved.

I trykt udgave: Bind 15 side 110 linje 13

vil tjene to Herrer : allusion til Matt 6,24, hvor 👤Jesus siger: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.«

I trykt udgave: Bind 15 side 110 linje 14

Der fortælles om en Bonde ... det skal snart til det.« : En kilde er ikke identificeret. – Brandlidt: en, der har lidt brandskade.

I trykt udgave: Bind 15 side 110 linje 22

Extraordinarii : lat., flertal af 'extraordinarius', ekstraordinær, overordentlig. Udtrykket 'extraordinarii' blev i oldtidens rom. hær brugt om hjælpetropper fra de allierede ital. bystater, som almindeligvis udgjorde fortroppen i et slag.

I trykt udgave: Bind 15 side 111 linje 10

det Phænomenale : det ydre, det synlige.

I trykt udgave: Bind 15 side 111 linje 11

Hans Bøger skulle: skal.

I trykt udgave: Bind 15 side 111 linje 17

om den er kjættersk eller ikke : sml. pastor 👤Fr. Helwegs anmeldelse af 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6) i Fædrelandet, nr. 1345, den 3. sept. 1843, sp. 10781-10784, hvor indledningen lyder: »Det er et Særsyn i vore Dage, hvor det paa det christelig-theologiske Gebet gjelder Væren eller Ikkeværen, endnu at see Nogen at gjøre sig Uleilighed med at opstille en ny Hæresi; det er fremdeles et Særsyn, at see en Saadan opstaae i vort Fædreneland, der, snart det eneste af alle 📌Europas Lande, hidindtil ikke har frembragt noget originalt Kætteri. Dette dobbelte Særsyn frembyder Mag. Adler.« Herefter søger Helweg at gøre rede for det, han kalder Adlers »hæretiske System«.

I trykt udgave: Bind 15 side 111 linje 23

store Bøger : hentyder formentlig især til 👤A.P. Adlers Studier og Exempler ( 91,6), der består af 573 sider, mens hans Forsøg til en kort Fremstilling af Christendommen i dens Logik er på 58 sider, hans Theologiske Studier på 90 og hans Nogle Digte på 68 sider.

I trykt udgave: Bind 15 side 111 linje 27

hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 15 side 111 linje 32

ikke selv ... skal forstaae ved at have haft en Aabenbaring : sml. fx følgende passage i det svar af 10. maj 1845, 👤A.P. Adler sendte til sin provst: »Ved i Fortalen til mine 'Prædikener' at have skrevet: 'at 👤Jesus bød mig for Fremtiden at holde mig til Bibelen;' ved at have prædiket ham, ved at have anført Skriftens Ord som Beviissteder, maa det være indlysende til hvilket Evangelium og hvilke Aabenbaringer jeg holder mig, og har lært Andre at holde sig. Men at der reddes paa vidunderlige [underfulde] Maader er – som jeg i Fortalen til 'Prædikenerne' har beskrevet – for mig et Factum, som jeg ikke kan benægte. Selv om man kun betragter mine 'Prædikener' og 'Studier' [1843] som et Barns første lallende, spæde, ufuldkomne Røst, troer jeg dog at Ordet vidner om, at en Begivenhed har fundet sted, hvorved jeg er blevet greben af Troen.« Skrivelser ( 91,6), s. 17f.

I trykt udgave: Bind 15 side 112 linje 2

misligt : betænkeligt, tvivlsomt.

I trykt udgave: Bind 15 side 112 linje 3

Apostelen Paulus : den betydeligste skikkelse i den ældste kristendom. Født i 📌Tarsus i 📌Lilleasien; hellenistisk jøde; uddannet farisæer; deltog i forfølgelser af de jødiske landsmænd, der var kommet til tro på 👤Jesus som Kristus. Oplevede o. 40 e.Kr. en kaldelse, hvor den opstandne Kristus viste sig for ham; forkyndte fra da af evangeliet om Kristus, især for ikke-jøder, og synes her at have været grundlæggeren af en mission, hvor der ikke samtidig fordredes overgang til jødedommen. Blev formentlig henrettet o. 65 under den rom. kejser 👤Neros forfølgelser af de kristne efter 📌Roms brand. 👤Paulus er kendt på første hånd fra en række breve, skrevet i årene 51-55 og optaget i NT. De 13 breve, der i NT er overleveret under Paulus' navn, blev på SKs tid almindeligvis alle anset for ægte; i dag regnes normalt kun de syv eller ni for ægte, heriblandt Første Thessalonikerbrev, der er det ældste skrift i NT, samt Romerbrevet, de to Korintherbreve og Galaterbrevet. I de fire sidstnævnte breve fremtræder Paulus som en apostel, der hævder at have sit kald og dermed sin autoritet umiddelbart fra Gud og fra den opstandne Kristus. Apostlenes Gerninger, som er den anden store kilde til viden om Paulus, afspejler efter nutidens opfattelse en senere tids billede af hedningeapostlen.

I trykt udgave: Bind 15 side 112 linje 5

om han nu virkelig havde haft en Aabenbaring : sml. følgende passage i 👤A.P. Adlers skrivelse af 5. juli 1845 til biskop 👤J.P. Mynster: »at jeg ikke urgerer paa [insisterer på], at betragte mine 'Prædikener' (eller 'Studier') som Aabenbaringer ved Siden af eller ligeoverfor Christendommen, men at jeg betragter de i 'Prædikenernes' Forord nedskrevne Ord, og mine ofte igjenkommende dogmatiske Categorier som Holdningspunkter, der have været nødvendige for mig for i Begeistringens Begyndelse at kunne fastholde det christelige Stof i en Form.« Skrivelser ( 91,6), s. 23.

I trykt udgave: Bind 15 side 112 linje 6

vil omforklare en ... apostolisk Existents til at være Genie : se foregående kommentar.

I trykt udgave: Bind 15 side 112 linje 20

confunderer : sammenblander, forveksler; forvirrer.

I trykt udgave: Bind 15 side 112 linje 22

anprise : lovprise, anbefale.

I trykt udgave: Bind 15 side 112 linje 25

som havde jeg Myndighed : I hvert af forordene til de seks samlinger af opbyggelige taler fra hhv. 1843 og 1844 gentager SK, at forfatteren »ikke har Myndighed til at prædike«, se SKS 5, 13,3, 63,3, 113,3, 183,3, 231,3 og 289,3; sml. også udtrykket, at bogen ikke har »Leiligheden, der gjør Taleren og gjør ham myndig«, i forordet til Tre Taler ved tænkte Leiligheder (1845), i SKS 5, 389,3.

I trykt udgave: Bind 15 side 112 linje 30

Intet mindre end : alt andet end, slet ingen.

I trykt udgave: Bind 15 side 112 linje 31

eller senere erhvervet nogen Myndighed : hentyder formentlig til, at SK ikke blev ordineret til præst. Om den ordinerede præsts myndighed, se ritualet for præstevielse, kap. 10, art. 2, i Dannemarkes og Norges Kirke-Ritual, 📌Kbh. 1762 [1685] (forkortet Kirke-Ritualet), som stadig var gældende på SKs tid; her bestemmes det, at biskoppen – mens ordinanderne knæler ved alteret – skal overdrage dem »det hellige Embede med Bøn og Hænders Paaleggelse saaledes sigendes: / Saa overantvorder [overdrager] jeg eder nu det hellige Præste- og Prædike-Embede efter den Apostoliske Skik i Navn GUd Faders, Søns og Hellig Aands, og giver Eder Magt og Myndighed herefter, som rette GUds og JEsu Christi Tienere, at prædike GUds Ord hemmelig og aabenbare udi Kirken, at uddeele de høyværdige Sacramenter efter Christi egen Indstiftelse, at binde Synden paa den Halstarrige, og løse den paa den Bodfærdige, og ellers alt hvis dette GUds hellige Kald vedkommer, efter GUds Ord og vores Christelig Skik og Brug«, s. 370f.

I trykt udgave: Bind 15 side 112 linje 32

synderlig : særligt.

I trykt udgave: Bind 15 side 112 linje 33

mine Buxer ... har vakt Sensation : sigter især til 👤P. Klæstrups tegninger af SK i det satiriske ugeskrift Corsaren, hvor SK i nr. 277, den 9. jan., sp. 4, nr. 279, den 23. jan., sp. 1 og 2, og nr. 285, den 6. marts 1846, sp. 9, afbildes med lapset påklædning og ulige lange bukseben; se illustration 4, 12 og 14, i SKS K20, 41-44. Jf. også »Den nye Planet« i Corsaren, nr. 277, den 9. jan. 1846, sp. 1-4, en fiktiv diskussion ml. 👤J.L. Heiberg, astronomen 👤C.F.R. Olufsen og SK, hvor Olufsen med henvisning til sin skrædder forklarer SK, at »det ene Buxelaar er s'gu altid lige saa langt som det andet, naar jeg ikke udtrykkeligt forlanger det anderledes, for at see genialsk ud« (sp. 2f.).

I trykt udgave: Bind 15 side 112 linje 34

særdeles : særlige, ualmindelige, overordentlige.

I trykt udgave: Bind 15 side 112 linje 36

1001 Nat : sigter til den arab. eventyrsamling Tusind og én nat. I værkets rammefortælling berettes det om kong 👤Schahriar, at han hver nat lod sin vesir, dvs. øverste embedsmand, føre en jomfru til sig for at forlyste sig med hende, og at han om morgenen befalede vesiren at dræbe hende. Da vesirens egen datter, 👤Scheherezade, stod for tur, tryllebandt hun kongen i tusind og én nat med sine eventyr. Da hun morgenen efter den sidste nat trådte frem for ham med de børn, hun i al hemmelighed havde født ham, giftede han sig med hende. Jf. Tausend und eine Nacht. Arabische Erzählungen, overs. af 👤G. Weil, bd. 1, udg. af 👤A. Lewald, 📌Stuttgart 1838, bd. 2-4, 📌Pforzheim 1839-41, ktl. 1414-1417.

I trykt udgave: Bind 15 side 113 linje 1

hvori det stikker : hvorpå det beror, hvori det består.

I trykt udgave: Bind 15 side 113 linje 2

censores : formentlig allusion til de to embedsmænd i oldtidens 📌Rom, kaldt 'censorer', der som led i deres ansvar for folketælling og skatteopkrævning havde til opgave på baggrund af hver enkelt senators formue og livsførelse at vurdere, om denne var værdigt medlem af sin stand.

I trykt udgave: Bind 15 side 113 linje 4

catonisk Strenghed : sigter til den rom. politiker 👤Marcus Porcius Cato d.æ., kaldt Cato Censorius, (234-149 f.Kr.), der var kendt for sin dygtighed og tapperhed som militærmand og desuden for sin arbejdsomhed og simple livsførelse. Politisk tilhørte han en bevægelse, der arbejdede for en streng, traditionel rom. moral og livsførelse i opposition til den gr. kulturs indflydelse, som på hans tid blev stadig større og af visse traditionelle romere blev anset for dekadent og usund. Sml. fx den gr. filosof og historiker 👤Plutarks biografi »Marcus Cato«, i Vitae parallelae (lat., De parallelle liv), jf. Plutark's Levnetsbeskrivelser, overs. af 👤Stephan Tetens, bd. 1-4, 📌Kbh. 1800-11, ktl. 1197-1200; bd. 3, 1804, s. 393-460.

I trykt udgave: Bind 15 side 113 linje 4

hvad der har udfyldt Øieblikket ... det lever evigt : Hvis der hentydes til noget bestemt, er det ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 15 side 113 linje 12

mine Skrifter : sigter formentlig først og fremmest til de pseudonyme skrifter: Enten – Eller (1843), Gjentagelsen (1843), Frygt og Bæven (1843), Philosophiske Smuler (1844 ( 158,25)), Begrebet Angest (1844), Forord (1844), Stadier paa Livets Vei (1845) og Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846 ( 158,25)). Hertil kommer de seks hefter med opbyggelige taler fra hhv. 1843 og 1844 samt de tre lejlighedstaler fra 1845.

I trykt udgave: Bind 15 side 113 linje 13

Mag. Adlers Skrifter ... høit (og dumt) anpriste i nordiske Kirketidende : sigter til pastor 👤Fr. Helwegs anmeldelse af »Mag. Adlers senere Skrifter«, 1. og 2. del, i Dansk Kirketidende, udg. af 👤R.Th. Fenger og 👤C.J. Brandt Dansk Kirketidende, udg. af R.Th. Fenger og C.J. Brandt (bd. 1-8, 📌Kbh. 1845-53, ktl. 321-325), nr. 45, den 19. juli, og nr. 46, den 26. juli 1846, i bd. 1, Kbh. 1846, sp. 729-740 og sp. 745-755. Jf. sp. 729f.: »Omtrent paa den samme Tid, som en Skribent, hvis Betydning for vor Literatur hidtil turde være mere anet end forstaaet, traadte op [fremtrådte] med den fuldstændigste Ringeagt, ja Forhaanelse af hvert Objectiviteten omslyngende og forklarende System, men med den dybeste Anerkjendelse af Troen, som den uendelige Interesseerthed, som Lidenskabeligheden, som Forelskelsen, og lod hver Bevægelse i Sjælen finde Ord, som han lod Ordet blive Dialektikens Fjederbold, fremstod der en anden ikke mindre eiendommelig, men efter Sagens Natur mindre retfærdig bedømt og overhovedet mindre paaskjønnet Forfatter, der ikke blot foregav ganske at bygge paa den objective Aabenbarelse men selv formeente at have en Aabenbarelse, i hvis Lys hiin først kunde ret forstaaes, som holdt al Reflexion fjernt fra sig, tabte alt Hensyn til Samtid og Omverden af Sigte og med en Ild, en Lidenskabelighed, der ellers kun udtales i varmere Tider eller i varmere Egne, forfulgte det som engang var blevet hans Sind dyrebart, heelt forglemmende, at han tidligere som hegelsk Logiker i fulde Drag havde indsuget vor Tids Livsluft. Om ellers hiin første Forfatter har Ret i sin Paastand om Troen som Subjectets uendelige Interesseerthed i Saligheden, da maa den sidst antydede være af de Troendes Tal og maaskee i vor Tid eller i alt Fald i vort Land være den eneste, som med Føie dertil kan henregnes; thi ingen er der, hos hvem Troen bliver den dybe Lidenskab som den viser sig at være hos ham, ingen har som han paastaaet at al Religion er Sværmeri og dog alligevel sat sin Stolthed og sin Salighed i at have Religion. Saadant er det eiendommelige Forhold mellem Mag. 👤Kierkegaard og Mag. 👤Adler.« – anpriste: lovpriste.

I trykt udgave: Bind 15 side 113 linje 18

naar saa er: det forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 15 side 113 linje 20

inter et inter : lat., egl. 'mellem og mellem', mellem det ene og det andet.

I trykt udgave: Bind 15 side 113 linje 22

et lille Land som Danmark : Ved folketællingen 1. feb. 1845 fandtes i kongeriget 📌Danmark 1.350.327 indbyggere, jf. Statistisk Tabelværk, 1. række, 10. hefte, 📌Kbh. 1846, s. III.

I trykt udgave: Bind 15 side 113 linje 24

et glimrende Forvirret : noget skinnende, flimrende forvirret.

I trykt udgave: Bind 15 side 113 linje 31

gjøre sig selv Rede for : klarlægge, gøre klart for sig selv (ved gennemtænkning af det).

I trykt udgave: Bind 15 side 114 linje 10

ansvarligt : forbundet med el. medførende et ansvar, ansvarspådragende.

I trykt udgave: Bind 15 side 114 linje 17

Coterie : sammenslutning (ofte fjendtligt vendt mod udenforstående), klikedannelse, sammenrottelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 114 linje 19

pro virili : lat., egl. 'pro virili parte', 'for en mands vedkommende', dvs. så vidt en mand formår; efter bedste evne.

I trykt udgave: Bind 15 side 114 linje 28

Som der fortælles om hine tvende fyrstelige Personer ... gaae rundt om hinanden : En kilde er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 15 side 114 linje 35

et Moment : en omstændighed, en (væsentlig) faktor.

I trykt udgave: Bind 15 side 115 linje 3

Mag. Adlers: 91,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 116 linje 3

Lærer i Statskirken : præst i den da. statskirke. – Statskirken: betegnelse for en kirke, som staten retsgyldigt hævder som sin kirke, og hvis tro og lære staten erklærer som sin officielle religion; staten giver således vedkommende kirke en (ofte monopoliseret) særstilling, men fordrer samtidig (en mere el. mindre udviklet) bestemmelsesret over den. I 📌Danmark var den evangelisk-lutherske kirke statskirke med kongen som overhoved og biskopper, provster og præster som kongeligt udnævnte statsembedsmænd. Såvel kongen som i princippet alle da. indbyggere var trosmæssigt forpligtet af Confessio Augustana (lat., Den augsburgske Bekendelse), det første lutherske bekendelsesskrift fra 1530.

I trykt udgave: Bind 15 side 116 linje 3

han blev afskediget : 200,21.

I trykt udgave: Bind 15 side 116 linje 3

Statskirkens fuldkomne Berettigelse : 285,17.

I trykt udgave: Bind 15 side 116 linje 4

Det var i ... sine Prædikener, i Forordet ... vederfaret en Aabenbaring ... en ny Lære ... meddeelt : henviser til følgende passage i »Forord« til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 3f.: »En Aften udviklede jeg just det Ondes Oprindelse; da indsaae jeg som ved et Lysglimt, at det ikke var paa Tanken, men paa Aanden at Alt kom an, og at der var en ond Aand til. Samme Nat foer en hæslig Lyd ned i vort Værelse. Da bød Frelseren mig at staae op, og gaae ind og nedskrive disse Ord: / De første Mennesker kunde have havt et evigt Liv; thi naar Tanken forbinder Guds Aand med Legemet, saa er Livet evigt, naar Mennesket forbinder Guds Aand med Legemet, saa er Mennesket Guds Barn; saa havde 👤Adam været Guds Søn. Men de syndede. Tanken fordybede sig i sig selv uden Verden, uden Legeme. Den adskilte Aanden fra Legemet, Aanden fra Verden. Og naar Mennesket selv, naar Tanken selv adskiller Aanden fra Legemet og Aanden fra Verden, saa maa Mennesket dø og Verden og Legemet blive onde. Og hvad bliver Aanden? Aanden gaaer ud af Legemet. Men Gud tager den ikke tilbage. Og den bliver hans Fjende. Og hvor farer den hen? Tilbage til Verden. Hvorfor? Den er vred paa Verden, som opgav den. Det er den onde Aand. Og Verden skabte selv den onde Aand

I trykt udgave: Bind 15 side 116 linje 6

i selve Prædikenerne ... Forskjel mellem de Taler ... af ham selv og de ... under Aandens umiddelbare Bistand : sigter til følgende note midt i nr. V »Langfredag« i 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 25-28; s. 26: »Her kom første Gang 👤Jesu medvirkende Naade mig til Hjælp.« Og til følgende note til »Bøn« i nr. IV »Skjærtorsdag« i Nogle Prædikener, s. 20-24; s. 20: »Denne Bøn er mig indgivet ved Jesu medvirkende Naade.« Se også den afsluttende passage i »Forord« til Nogle Prædikener, s. 4: »Om Prædikenerne og Talerne fra No. VI til Enden veed jeg, at de ere skrevne ved Jesu medvirkende Naade, saa at jeg kun har været Organ.« – I sit eksemplar af Nogle Prædikener ( 91,6) har SK ved noten s. 26 med blyant noteret: »cfr. p. 20 n:«

I trykt udgave: Bind 15 side 116 linje 9

Han underrettede os i Forordet ... brænde Alt ... ellers havde skrevet : henviser til »Forord« til Nogle Prædikener ( 91,6), s. 4, hvor 👤A.P. Adler – efter at have meddelt den tekst, 'Frelseren' havde budt ham at nedskrive ( 116,6) – fortæller: »Derpaa bød 👤Jesus mig opbrænde mit Eget, og for Fremtiden holde mig til Bibelen.«

I trykt udgave: Bind 15 side 116 linje 11

confunderende : forvirrende.

I trykt udgave: Bind 15 side 116 linje 19

Han var dengang Lærer i Statskirken : 91,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 117 linje 1

det var saa: forholdt sig således.

I trykt udgave: Bind 15 side 117 linje 2

Slægt : generation.

I trykt udgave: Bind 15 side 117 linje 3

de (...) ville: vil.

I trykt udgave: Bind 15 side 117 linje 8

ex animi sententia : lat., (juridisk udtryk) 'forklaret under ed', if. deres bedste overbevisning.

I trykt udgave: Bind 15 side 117 linje 9

beleilige : egnede, passende.

I trykt udgave: Bind 15 side 117 linje 18

extra ordinem : lat., uden for den alm. orden.

I trykt udgave: Bind 15 side 117 linje 23

Extraordinarius : lat., overordentlig, ekstraordinær ( 111,10).

I trykt udgave: Bind 15 side 117 linje 23

At Mag. Adler senere ... sagt ... at der intet Nyt var i hans Lære : se fx følgende passage i »Forord« til Studier og Exempler ( 91,6), s. VII: »Her er aldeles ikke Tale om nogen ny Lære. Derimod kan man snarere kalde de dogmatiske Categorier, jeg ligefra Forordene af mine 'Prædikener' har fremhævet, for en christelig Grundbevisthed, der har ligget i Baggrunden for det ny Testamentes Ord, som en skjult 'Träger', hvorpaa Apostlene have bygget deres Ord.«

I trykt udgave: Bind 15 side 117 linje 24

det er faktisk, at Typerne bleve staaende i Officinet : sml. kladden, ms. 1.4, hvor SK skriver: »jeg veed fra Bogtrykkeriet, at han [Adler] lod Typerne staae« (Pap. VII 2 B 249,3). Nogle Prædikener var sat og trykt i 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri, som SK også anvendte til produktion af sine skrifter.

I trykt udgave: Bind 15 side 117 linje 26

ventede ... strax maatte opleve et nyt Oplag : 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener udkom ikke i et nyt oplag.

I trykt udgave: Bind 15 side 117 linje 27

At han senere saadan for det Løse siger, at det ikke er noget Nyt : hentyder formentlig til »Forord« til 👤A.P. Adlers Studier og Exempler ( 91,6), s. XXIVf. ( 182,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 117 linje 28

være i det Bestaaendes Tjeneste: i statskirkens tjeneste som præst ( 116,3).

I trykt udgave: Bind 15 side 118 linje 1

phantastisk-abstrakt: uvirkelig.

I trykt udgave: Bind 15 side 118 linje 11

stipendiarius : lat., i oldtidens romerrige en professionel soldat, her i betydningen: en, der er lønnet af det bestående.

I trykt udgave: Bind 15 side 118 linje 14

bringer (...) i Fordelen : bringer i den gunstigste stilling.

I trykt udgave: Bind 15 side 118 linje 20

snaksomt sagt saadan Dit og Dat om, at det ikke var noget Nyt : se fx følgende passage i »Forord« til Studier og Exempler ( 91,6), s. XVII: »Naar en ny Anskuelse af det forresten evigt Faststaaende, sig selv Lige, Christendommen, bryder frem, da kommer den ikke som Noget en Enkelt just alene har, saa man skulde kunne sige: see her eller see der er Christus, men den gjennemlyner Mange, skinner som Lynet fra den ene Side af Himmelen til den anden [jf. Luk 17,24]. Mange ere farvede af samme Colorit – ; men vi saae ikke saadant Noget for os selv, 'bekjend', lyder det, bekjend, i al Folkets Paahør, som til Quinden, der gik til bagfra, og rørte ved Sømmen af Herrens Klædebon [note: Luc. 8, 43-44].«

I trykt udgave: Bind 15 side 118 linje 28

ikke var ganske en Aabenbaring ... Mærkeligt noget og saadan : 112,2 og 112,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 118 linje 29

paa sit Sted : se § 1, »Skrivelser min Suspension og Entledigelse vedkommende, udgivne af A.P. Adler A:M. Kiøbhv. hos Reitzel. 1845«, i Kap. III, i SKS 15, 173-204.

I trykt udgave: Bind 15 side 118 linje 31

hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 15 side 119 linje 2

discrimen : lat., mellemrum, gab; afgørende el. kritisk punkt el. øjeblik.

I trykt udgave: Bind 15 side 119 linje 3

en fattig Peer Eriksen : fast udtryk for en sølle, fattig fyr. Sml. 👤Ludvig Holbergs komedie Den Stundesløse (1731), hvor den pedantiske 👤Peder Erichsen, søn af bogholderen 👤Erich Madsen, endelig i 3. akt, 5. scene, opdager, at han er blevet taget ved næsen og ikke kan gifte sig med 👤Vielgeschreys skønne datter, hvorfor han udbryder: »Ach jeg fattige Peer Erichsen!« Jf. Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, 📌Kbh. 1758 el. 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 5. Bindene er uden årstal og sidetal.

I trykt udgave: Bind 15 side 119 linje 6

gaae med ham paa Gaden : gå tur og samtale med ham på gaden, som det var skik og brug på SKs tid.

I trykt udgave: Bind 15 side 119 linje 7

svor paa at han ikke kjendte dette Menneske : hentyder til beretningen i Matt 26,69-75, hvor det om 👤Peters anden fornægtelse fortælles, v. 72: »Og han nægtede det atter med en Eed, sigende: jeg kiender ikke det Menneske.« Og om hans tredje fornægtelse, v. 74: »Da begyndte han at forbande sig og sværge: jeg kiender ikke det Menneske!« (NT-1819). Sml. 👤S.B. Hersleb Lærebog i Bibelhistorien. Udarbeidet især med Hensyn paa de høiere Religionsklasser i de lærde Skoler, 3. opl., 📌Kbh. 1826 [1812], ktl. 186 og ktl. 187 (forkortet Lærebog i Bibelhistorien), s. 256, hvor det om Peters endelige reaktion på de tre stillede spørgsmål, om han ikke kendte 👤Jesus, hedder: »Af slige Spørgsmaale ængstet svor omsider Peder, at han ei kjendte dette Menneske«.

I trykt udgave: Bind 15 side 119 linje 8

»de Forbigaaende rystede paa Hovedet« (cfr Mth: XXVII, 39.) : frit citat fra Matt 27,39, hvor det i beretningen om 👤Jesu korsfæstelse fortælles: »de, som gik forbi [Jesus på korset], bespottede ham, og rystede deres Hoveder« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 15 side 119 linje 9

Crise : her formentlig i betydningen: udsondring, afgørelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 119 linje 11

vor Tid som Bevægelsens Tid : 93,3.

I trykt udgave: Bind 15 side 119 linje 13

ligeoverfor : i forhold til.

I trykt udgave: Bind 15 side 119 linje 17

med Frygt og Bæven : allusion til Fil 2,12, hvor 👤Paulus skriver til filipperne: »arbeider paa Eders egen Saliggiørelse med Frygt og Bæven« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 15 side 119 linje 17

piinligt : pinefuldt, smerteligt.

I trykt udgave: Bind 15 side 120 linje 4

fortrædigende : fortræd voldende.

I trykt udgave: Bind 15 side 120 linje 4

Embeds-Eeden : sigter formentlig til præsteløftet, se »Juramentum, qvod in timore Domini præstabunt, qvi muneri Ecclesiastico initiabuntur« (»Eden, som i frygt for Herren skal aflægges af dem, der skal indvies til et kirkeligt embede«) i Kirke-Ritualet ( 112,32), som stadig var gældende på SKs tid, s. 379-381. Der kan også være tænkt på løftet ved ordination, se ritual for præstevielse, kap. 10, art. 2, i Kirke-Ritualet, s. 363-374, se især s. 367-370, hvor følgende bestemmes: Efter at biskoppen, vendt mod ordinanderne, har læst og holdt en kort tale over Tit 1,5-9, pålægger og befaler han dem »at de prædike Guds Ord reent og purt, ligesom det findes i de Prophetiske og Apostoliske Skrifter, retsindeligen forrette og uddeele de tvende høyværdige Sacramenter aldeles efter Christi egen Indstiftelses Maade, flittig formane deres Tilhørere til en sand og alvorlig Poenitense [anger, bod], Lydighed imod deres rette Øvrighed, Barmhiertighed imod de Elendige, og Kierlighed imod deres Jevn-Christen [medkristen] og Næste, og, at de for alle Ting beflitte sig paa at være gode Exempler for dennem i Omgiængelse [omgang, adfærd, levemåde], i Kierlighed, i Aand, i Tro, i Kydskhed og alle Christelige Dyder.« Derefter siger biskoppen til ordinanderne: »Love I mig dette paa mit Embedes Vegne, at I med et gudeligt [gudfrygtigt] Forsæt vil fuldkomme [fuldbyrde] det af den Naade, som GUd eder vil forleene!« Hertil svarer ordinanderne »med lydelig Røst for alt Folket, Ja«, og biskoppen siger: »Saa giver mig der paa eders Hænder.« Ordinanderne, der indtil nu har knælet på alterskranken, rejser sig og giver først hånd til biskoppen, derpå til alle hosstående præster.

I trykt udgave: Bind 15 side 120 linje 6

Befordring : forfremmelse, avancement.

I trykt udgave: Bind 15 side 120 linje 8

en Privatiserende : en, der (som SK) lever el. virker som privatmand.

I trykt udgave: Bind 15 side 120 linje 11

vippe : vælte, styrte, besejre.

I trykt udgave: Bind 15 side 120 linje 17

prævenerende : forebyggende, afværgende.

I trykt udgave: Bind 15 side 120 linje 21

befordre : ansætte (som embedsmand), give embede.

I trykt udgave: Bind 15 side 120 linje 22

Tusinde : Ved folketællingen 1. feb. 1845 angives 1.018 at ernære sig som gejstlige embedsmænd, kirkebetjente el. lærere, jf. Statistisk Tabelværk, 1. række, 10. hefte, 📌Kbh. 1846, s. 68.

I trykt udgave: Bind 15 side 120 linje 31

overflødig : rigelig med, mere end tilstrækkelig.

I trykt udgave: Bind 15 side 120 linje 32

Prouste-Ret : civil domstol til domsafgørelse i gejstlige straffesager vedr. forseelse i embedsførelse. Provsteretten er anordnet if. forordning af 5. dec. 1806 for gejstlige sager uden for 📌København; i tilfælde af sager i København skal der nedsættes en kommission. Provsteretten, der består af stedets provst og civile underdommer, nedsættes af biskoppen, som kan indhente råd hos Kancelliet, der også selv kan foranledige provsteretten sat. Amtmanden el. stiftamtmanden beskikker en anklager og en forsvarer; underrettens skriver fører retsprotokollen. Jf. Samling af Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve, som vedkomme Geistligheden, ved 👤L. Fogtmann og 👤F.T. Hurtigkarl, 3. udg. ved 👤J.L.A. Kolderup-Rosenvinge, bd. 1-3, Kbh. 1838-40 (forkortet Samling af Forordninger, som vedkomme Geistligheden); bd. 3, s. 504-508.

I trykt udgave: Bind 15 side 120 linje 33

en dissentierende Minoritet : et mindretal med afvigende opfattelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 120 linje 34

item : lat., tillige, ligeledes.

I trykt udgave: Bind 15 side 120 linje 36

secernere : udskille; afsondre.

I trykt udgave: Bind 15 side 121 linje 6

være (...) tjenligt : tjene til gavn for.

I trykt udgave: Bind 15 side 121 linje 7

bekjendt nok ... Reflexion over Fordøielsen : En kilde er ikke identificeret. – Physiologien: var en blomstrende videnskab i det 19. årh. Fremtrædende fysiologer som 👤Johannes P. Müller, 👤Carl F.W. Ludwig, 👤Justus v. Liebig og 👤Claude Bernard bidrog til et nyt billede af organismen ved at forbinde naturfilosofiske spekulationer med en eksperimentel metode, der i stigende grad inddrog fysiske og kemiske resultater. I indledningen til sin Haandbog i Physiologien bd. 1-2, 📌Kbh. 1834-41; bd. 1, 1834-36, skriver prof. i fysiologi 👤D.F. Eschricht, s. I-II: »Physiologien er Læren om Eiendommelighederne for de levende Legemer i Almindelighed og det levende menneskelige Legeme i Særdeleshed. (...) Physiologien grunder sine Sætninger: a) paa Iagttagelser af de levende Legemer, især det menneskelige, saavel i den sunde Tilstand (f. Ex. ved Læren om Søvnen, Secretionerne, Aldersperioderne) som og [også] i den syge. (...) b) paa anatomiske og chemiske Undersøgelser af Dyrenes og Planternes Dele, som i Almindelighed først kunne [kan] finde Sted efter Døden. Anatomien er Physiologiens fornemste Grundpille.«

I trykt udgave: Bind 15 side 121 linje 11

Omsætning : omflytning (fra et niveau til et andet).

I trykt udgave: Bind 15 side 121 linje 15

hvad der staaer i Visen: blot et Ord Du nævner : frit citat fra første del af tredje strofe i digtet »Skattegraveren« i Oehlenschlägers samlede Digte bd. 1-3, 📌Kbh. 1823; bd. 3, s. 28: »'Ja Søn! naar Hanen galer, / Da skal man hente den [skatten], / Men hvis et Ord du taler, / Forsvinder den igien!'«

I trykt udgave: Bind 15 side 121 linje 25

en Peer Ruus lod udgaae i Søvne : hentyder til følgende passage i 2. bog, 1. sang, i 👤Ludvig Holbergs komiske heltedigt Peder Paars (1719-20), udg. under pseudonymet 👤Hans Michelsen, brygger i 📌Kalundborg. Her fortælles det, at 👤Peder Paars drømte, han var i felten og så en krigshær. »Han lavede sig til paa Fienden løs at gaae. / Slig Phantasie var ham i Søvne forekommen: / Han vilde falde an, saa snart han hørte Trommen. / Men see! Hvad skedte da? Hans Skriver Peder Ruus, / Som med sin Principal var bragt i samme Huus, / Lod een forskrækkelig [vind] gaae ud, med Tugt at sige, / Saa man paa Øen fast ei havde hørt dens Lige.« Peder Paars. Et comisk Heltedigt af Ludvig Holberg, udg. af 👤A.E. Boye, 3. opl., 📌Kbh. 1835 [1823], jf. ktl. U 67 (forkortet Peder Paars), s. 84.

I trykt udgave: Bind 15 side 121 linje 29

fremkogles : fremkaldes ved blændværk, fremtrylles.

I trykt udgave: Bind 15 side 121 linje 30

in suspenso : lat., i en svævende tilstand, i uvished, uafgjort.

I trykt udgave: Bind 15 side 121 linje 31

Døgenicht : af ty. Taugenichts, døgenigt, drivert: en person, der ikke duer til noget.

I trykt udgave: Bind 15 side 122 linje 12

Et videnskabeligt Vrøvlehoved ... skjuler over hans Uvidenhed : sml. journaloptegnelsen JJ:404, fra o. dec. 1845, i SKS 18, 274f.: »Vanskeligere end at skrive en heel Æsthetik er det at beskrive en enkelt Skuespiller, vanskeligere end at beskrive en enkelt Skuespiller er det at beskrive en eneste Præstation af ham. Jo mindre det Stofartige [mindre konkret det sansbart stoflige] er (alt det om det chinesiske Drama og Middelalderens, og det oldnordiske, det spanske o: s: v: o: s: v) desto vanskeligere er Opgaven, fordi Opgaven directe prøver Fremstillingskræfterne. Jo mere man tør bruge Oversigts-Mediet desto lettere, thi da Masserne ere saa store saa synes det at man dog siger noget ved disse aldeles abstrakte Betragtninger, som Enhver kan udenad. Men jo concretere Opgaven er jo vanskeligere. Gud veed hvor længe Philosopher skulle [skal] vedblive at gjøre sig tykke ved den Illusion, de have faaet sig selv og Andre indbildt, at Oversigter er det Vanskeligste.« – Plato: el. 👤Platon (427-347 f.Kr.), gr. filosof; elev af 👤Sokrates ( 95,30), grundlagde i 387 f.Kr. Akademiet i 📌Athen, hvor 👤Aristoteles ( 95,26) var blandt hans elever. Hans forfatterskab består formentlig udelukkende af filosofiske dialoger. SK ejede flere udgaver både med Platons samlede værker og med enkelte af hans dialoger, jf. ktl. 1144-1170.

I trykt udgave: Bind 15 side 122 linje 17

Peer : folkelig form af navnet Peter som betegnelse for 'hvem som helst'.

I trykt udgave: Bind 15 side 122 linje 29

Svovelstik : egl. svovlstik ( 96,12).

I trykt udgave: Bind 15 side 122 linje 31

forraade : afsløre.

I trykt udgave: Bind 15 side 122 linje 33

hans Styrelse af Verden : 101,10.

I trykt udgave: Bind 15 side 122 linje 33

Det Sophistiske : 95,24.

I trykt udgave: Bind 15 side 123 linje 1

den eenfoldige Vise i Grækenland : en af SK ofte anvendt betegnelse for 👤Sokrates ( 95,30), der selv taler om sin enfoldighed, se fx 👤Platons dialog Symposion, 198a, hvor Sokrates siger: »I min Eenfoldighed troede jeg, man burde fremføre det Sande om enhver Gjenstand, man vilde prise«, jf. Udvalgte Dialoger af Platon, overs. af 👤C.J. Heise ( 95,30) bd. 2, s. 55 (Platons Skrifter bd. 3, s. 119).

I trykt udgave: Bind 15 side 123 linje 4

havde med Sophister at gjøre : 95,24.

I trykt udgave: Bind 15 side 123 linje 5

havde sin Styrke i at jage Sophisterne ud ... vidste Noget ... ikke vidste Noget : I 👤Platons ( 122,17) dialoger findes mange eksempler på sammenstød ml. 👤Sokrates ( 95,30) og sofisterne. Se fx dialogen Gorgias, hvor det i en samtale med Sokrates viser sig, at sofisten og retoriklæreren 👤Gorgias er ude af stand til at definere, hvad retorik er (449a-461a). Og dialogen 👤Protagoras, hvor den kendte sofist af samme navn lover at kunne lære andre mennesker 'areté' (dyd, evnen til at være et godt menneske); men udspurgt af Sokrates viser det sig, at han ikke kan forklare, hvad 'areté' er (især 329a - 334d og 349a - 361c). Samt dialogen Menon, hvor Gorgias' elev, sofisten 👤Menon, til sin store ærgrelse må give op over for Sokrates' spørgsmål, da han vil forsøge at definere 'areté' (71a - 80c). Se endvidere Platons dialog Sokrates' Forsvarstale (21a - 23b), hvor Sokrates fortæller, at da 👤Chairefon havde spurgt oraklet i 📌Delfi, om der var nogen visere end Sokrates, og dette var blevet benægtet, havde Sokrates sat alt ind på at udgrunde gudens mening. Han havde opsøgt alle dem, der regnedes for vise, for at udspørge dem og undersøge arten af deres visdom. Efter en samtale med en politiker konstaterede han: »Det turde være sandsynligt, at ingen af os virkelig har nogen værdifuld Viden; men han tror, han har det, jeg har det heller ikke, men det er jeg klar over. Fremfor denne Mand har jeg vel da det lille Forspring i Visdom, at jeg ikke bilder mig ind at besidde en Visdom, som jeg i Virkeligheden ikke har« (Platons Skrifter ( 95,30) bd. 1, s. 269-272; s. 270). Sokrates måtte efterhånden sande, at guden havde ret, idet Sokrates var den viseste, fordi han vidste, at den menneskelige visdom strengt taget intet er værd: »Derfor bliver jeg ogsaa rastløs ved med min Søgen og Forsken, som Guden har anvist mig det, hver Gang jeg mener, at der er en af mine Landsmænd eller en af de Fremmede her i Byen, der er vis; og naar jeg har opdaget, at han ikke er det, viser jeg ham det og støtter dermed Gudens Sag« (bd. 1, s. 272).

I trykt udgave: Bind 15 side 123 linje 5

Tillæg : supplement.

I trykt udgave: Bind 15 side 123 linje 12

habiliteret sig til et Levebrød : kvalificeret sig til et lønnet embede i kirken ved at tage teologisk embedseksamen.

I trykt udgave: Bind 15 side 123 linje 25

blev afskediget: at faae Pension : Normalt forblev præsterne i embede, indtil de døde, men kunne dog resignere, dvs. frivilligt nedlægge deres embede, og ansøge kongen om afsked med pension. Se fx kancelliets cirkulære af 3. aug. 1822, hvori det fastslås, at pension kun kan bevilges – efter anbefaling fra biskop og provst, såfremt vedkommende præst på grund af alderdom el. uhelbredelig sygdom er ude af stand til endog ved hjælp af en personlig kapellan at virke i sin menighed; se også kgl. resolution af 3. juni 1826. Jf. Samling af Forordninger, som vedkomme Geistligheden ( 120,33) bd. 1, s. 551. I 👤A.P. Adlers tilfælde blev han af kongen gennem biskoppen afskediget i nåde og med 'Vartpenge' el. 'ventepenge', der her havde karakter af pension, jf. Skrivelser ( 91,6), s. 24.

I trykt udgave: Bind 15 side 123 linje 28

det har ingen Art : det har ikke noget at betyde, det duer ikke, fører ikke til noget.

I trykt udgave: Bind 15 side 124 linje 2

Den, hvis Fødder ... skal bære det Gamle bort : allusion til beretningen i ApG 5,1-11 om ægteparret 👤Ananias og 👤Safira, hvor 👤Peter siger til Safira: »See, deres Fødder, som begrove [begravede] din Mand, ere for Døren, og de skulle [skal] udbære dig«, v. 9 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 15 side 124 linje 6

stramme imod : stramme sig an, sætte sig imod.

I trykt udgave: Bind 15 side 124 linje 8

Bønhas : fusker, uduelig person, der lusker sig ind på andres næringsvej.

I trykt udgave: Bind 15 side 124 linje 11

Epigrammer : 108,25.

I trykt udgave: Bind 15 side 124 linje 12

paaagte : agte på, være opmærksom på, tage hensyn til.

I trykt udgave: Bind 15 side 124 linje 13

spotte Regjeringerne for deres Titler og Ordener : hentyder formentlig til de revolutionære bevægelser i 📌Europa, som havde fået ny næring med junirevolutionen i 📌Paris i 1830. Der kan også mere specifikt være tænkt på 'det unge 📌Tyskland' og 'det unge 📌Frankrig', en litterær, social og politisk bevægelse i 1830'erne og 1840'erne, især bestående af en række ty. og fr. forfattere (fx 👤L. Börne, 👤H. Heine, 👤H. Laube, 👤Theodor Mundt og 👤K. Gutzkow samt 👤Th. Gautier og 👤A. de Musset). Bevægelsen, der netop havde sin baggrund i junirevolutionen, var karakteriseret ved modstand mod absolutisme, den ortodokse kirkelighed og de moralske og samfundsmæssige dogmer og autoriteter samt ved kampen for individualisme og frihed i politiske og religiøse spørgsmål.

I trykt udgave: Bind 15 side 124 linje 19

Statsstyrelsen : sigter formentlig til Det kgl. Gehejmestatsråd, der bestod af gehejmestatsministrene og udgjorde den enevældige konges statsråd, samt til Det kgl. danske Kancelli, den enevældige konges administrative kollegium for landets indre anliggender, og til Det kgl. slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli, den enevældige konges administrative kollegium for hertugdømmernes anliggender.

I trykt udgave: Bind 15 side 124 linje 30

Pøbel-Triumphatorerne : dem, der allierer sig med pøbelen og således triumferer ved hjælp af pøbelen.

I trykt udgave: Bind 15 side 124 linje 31

de Overende : de hoverende, de triumferende, de skadefro.

I trykt udgave: Bind 15 side 124 linje 31

Noget Underfundigt : noget snedigt, listigt.

I trykt udgave: Bind 15 side 124 linje 33

langt fra ham har det vistnok været : det har helt sikkert ikke været tilfældet for ham.

I trykt udgave: Bind 15 side 124 linje 34

Katastrophen : se § 2, »Katastrophen i Mag: Adlers Liv«, i kap. IV, i SKS 15, 255-259.

I trykt udgave: Bind 15 side 124 linje 36

absolveret : aflagt, bestået.

I trykt udgave: Bind 15 side 125 linje 1

Dette skal senere vorde belyst : se § 4, »Grund-Skaden i Mag Adler, der betinger Misforholdet«, i kap. IV, i SKS 15, 267-284.

I trykt udgave: Bind 15 side 125 linje 2

udviser : viser, giver synligt udtryk for, røber.

I trykt udgave: Bind 15 side 125 linje 3

en Titulatur : kun som en betegnelse, uden reel dækning.

I trykt udgave: Bind 15 side 125 linje 4

det selvprøvende Spørgsmaal ... selv er en Christen : allusion til 2 Kor 13,5, hvor 👤Paulus skriver: »Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at 👤Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.«

I trykt udgave: Bind 15 side 125 linje 7

extra ordinem : lat., uden for den alm. orden.

I trykt udgave: Bind 15 side 125 linje 11

ordentlige : ordinære, sædvanlige, almindelige.

I trykt udgave: Bind 15 side 125 linje 18

Ildesindede ville: vil.

I trykt udgave: Bind 15 side 125 linje 23

Ramsen : el. remsen.

I trykt udgave: Bind 15 side 125 linje 24

i Ordenen : sædvanligvis.

I trykt udgave: Bind 15 side 125 linje 26

sin evige Bevidsthed : sin bevidsthed om det evige.

I trykt udgave: Bind 15 side 125 linje 32

indrolleret : ældre form for: indrulleret.

I trykt udgave: Bind 15 side 125 linje 33

prøvet sig selv : 125,7.

I trykt udgave: Bind 15 side 125 linje 33

impressa vestigia : lat., 'afsatte spor', påførte mærker, efterladte aftryk. Alm. udtryk, bl.a. benyttet af 👤Cicero, fx i Orator (lat., Taleren), kap. 3, 12, jf. M. Tullii Ciceronis opera omnia, udg. af 👤J.A. Ernesti, bd. 1, 2. udg., 📌Halle 1757 [1756], bd. 2,1-2,2 samt bd. 3-4, 1. udg., Halle 1756, og Indices rerum et verborum, 2. udg., Halle 1757 [1756], i alt 6 bd., ktl. 1224-1229 (forkortet Ciceronis opera omnia); bd. 1, s. 656.

I trykt udgave: Bind 15 side 126 linje 3

paa eget An- og Tilsvar : juridisk formel: på eget ansvar og risiko.

I trykt udgave: Bind 15 side 126 linje 3

paa Grund der af: deraf.

I trykt udgave: Bind 15 side 126 linje 18

Qvantiteren : brug af kvantitative størrelser i modsætning til kvalitative forskelle.

I trykt udgave: Bind 15 side 126 linje 20

usædelige : som er uden moral el. etik, fordærvelige.

I trykt udgave: Bind 15 side 126 linje 29

Confusion : forvirring.

I trykt udgave: Bind 15 side 126 linje 29

»Strikken om Halsen« : 127,28.

I trykt udgave: Bind 15 side 126 linje 30

Evighedens Ansvar : ansvar over for evigheden. Bagved ligger forestillingen om, at menneskene på dommens dag skal aflægge regnskab for Gud; en forestilling, der findes udtrykt flere steder i NT, fx i Matt 12,36; Rom 9,28; 1 Pet 4,5. Se desuden 👤Jesu beskrivelse i Matt 25,31-46 af Menneskesønnens verdensdom, når han kommer igen. Se endvidere Joh 12,48; 2 Kor 5,10; og 2 Thess 1,7-8.

I trykt udgave: Bind 15 side 126 linje 31

den reen dyriske Bestemmelse: at være Mængde, Masse : hentyder formentlig til 👤Aristoteles' ( 95,26) skelnen ml. de forskellige måder at leve på, i fx 1. bog, kap. 5, af Den Nikomacheiske Etik (1095b 19), hvor han om 'mængden' skriver: »Der große Haufe, d. h. die Menschen von der gemeinsten Denkungsart setzen die Glückseligkeit in das sinnliche Vergnügen. Um deßwillen geben sie auch der genießenden Lebensart den Vorzug. / (...) Die Meinung des großen Haufens nun, welcher ein bloß thierisches Wohlleben über alles schätzt, ist ohne Zweifel nur der Antheil niedriger und sklavischer Seelen.« Die Ethik des Aristoteles, overs. og kommenteret af 👤C. Garve, bd. 1-2, 📌Breslau 1798-1801, ktl. 1082-1083; bd. 1, s. 431f. Garve opdeler 1. bog således, at det, der traditionelt tælles som kap. 5, i hans oversættelse er kap. 3.

I trykt udgave: Bind 15 side 126 linje 32

en Drift Stude : en flok af stude, som drives el. bevæger sig i samlet trop.

I trykt udgave: Bind 15 side 126 linje 34

Sangværket : klokkespillet.

I trykt udgave: Bind 15 side 127 linje 3

anslaaes : tillægges, regnes.

I trykt udgave: Bind 15 side 127 linje 4

tilgavns : fuldt ud, for alvor.

I trykt udgave: Bind 15 side 127 linje 7

med Sværdet over Hovedet : allusion til legenden om 👤Damokles (3. årh. f.Kr.), en servil aristokrat ved tyrannen 👤Dionysios I's hof i 📌Syrakus. Damokles priste tyrannen som det lykkeligste menneske i verden, hvorefter Dionysios besluttede at illustrere arten af sin lykke. Han lod Damokles bænke ved et kostbart bord, dækket med de herligste retter, og lod ham opvarte af de skønneste ynglinge. Men samtidig lod han et blinkende sværd ophænge i et hestehår, svævende over Damokles' hoved. 👤Cicero fortæller historien i Tusculanae Disputationes (lat., Samtaler på Tusculum), 5. bog, kap. 21, 61-62. Jf. Marcus Tullius Cicero's Tusculanische Untersuchungen. Uebersetzt und mit erklärenden Anmerkungen begleitet af 👤J.D. Büchling, 📌Halle 1799, ktl. 1236, s. 414-417; og Ciceronis opera omnia ( 126,3) bd. 4, 1756, s. 443f.

I trykt udgave: Bind 15 side 127 linje 8

Εις ϰοιϱανος εστω : gr., Kun én skal være hersker. Citat fra 👤Homers heltedigt Iliaden, 2. sang, v. 204; i 👤Chr. Wilsters metriske overs. af Homers Iliade, bd. 1-2, 📌Kbh. 1836, er verset gengivet således, bd. 1, s. 23: »Fleervoldsmagt er ikke til Gavn, kun Een være Hersker«. I øvrigt var citatet et bredt anvendt udtryk og benyttes fx i slutningen af 11. bog i 👤Aristoteles' ( 95,26) Metafysik (1076a 4) i afsnittet om Gud som den ubevægede bevæger.

I trykt udgave: Bind 15 side 127 linje 8

en heel Slægt: generation.

I trykt udgave: Bind 15 side 127 linje 9

Sinkerie : det at trække noget ud el. i langdrag, så det sinkes, forhales på en uheldig måde.

I trykt udgave: Bind 15 side 127 linje 11

Styrelsen : Guds styrelse ( 101,10).

I trykt udgave: Bind 15 side 127 linje 11

gjøre Luft : egl. give luft, skabe rum, rydde vejen.

I trykt udgave: Bind 15 side 127 linje 14

et tidligere Udtryk ... saa kan Brandmajoren ikke commandere : Hvad der sigtes til, er ikke identificeret. – Brandmajoren, der indtil 1870 var chef for 📌Københavns Brandvæsen, mødte som regel op på brandstedet for at dirigere slukningsarbejdet.

I trykt udgave: Bind 15 side 127 linje 18

Differentserne : forskellighederne fx i egenskaber, begavelse, evner, talenter osv., ved hvilke en person adskiller sig fra alle andre.

I trykt udgave: Bind 15 side 127 linje 25

Cæsar fortæller ... med Strikken om Halsen ... ham qvit, hvis det ikke duede Noget : Hvad angår Cæsars fortælling om den pågældende skik hos et gallisk folk, er en kilde ikke identificeret. Hvad angår selve skikken, indgår den i Charondas' sicilianske lovgivning (fra o. 650 f.Kr.), omtalt af den gr. historieskriver 👤Diodor fra 📌Sicilien (Diodorus Siculus fra det 1. årh. f.Kr.) i begyndelsen af 12. bog, 17, i hans Bibliotheca historica (bestående af 40 bøger, dækkende tiden fra de ældste egyptiske konger til Cæsars Gallerkrig), jf. Diodor's von Sicilien historische Bibliothek, overs. af J.F. Wurm, bd. 1-14 (Griechische Prosaiker in neuen Uebersetzungen, udg. af 👤G.L.F. Tafel, 👤C.N. Osiander og 👤G. Schwab, bd. 20, bd. 35, bd. 56, bd. 61, bd. 88, bd. 98, bd. 102, bd. 117, bd. 122, bd. 124, bd. 140, bd. 163, bd. 169 og bd. 172, fortløbende pagineret), 📌Stuttgart 1827-38, jf. ktl. 1105-1108; bd. 7 (bd. 102), 1831, s. 867: »Ueber die Verbesserung der Gesetze nun gab Charondas, wie man erzählt, eine sehr auffallende Verordnung. Er sah, wie in den meisten Staaten so viele Versuche zur Verbesserung der Gesetze gemacht werden, daß dadurch die bestehenden Gesetzgebungen untergraben und Spaltungen unter der Menge erregt werden. Daher gab er ein eigenes, in seiner Art einziges Gesetz. Er verordnete nämlich, wer ein Gesetz verbessern wolle, müsse einen Strick um den Hals tragen, während er den Verbesserungsvorschlag mache, und zwar so lange, bis das Volk über die Verbesserung des Gesetzes entschieden habe; wenn die Volksversammlung den neuen Gesetzesvorschlag annehme, so werde der Urheber desselben freigelassen; erkläre sie aber die Verbesserung für ungültig, so müsse er sogleich sterben, indem man ihn mit dem Strick erdroßle.« Charondas' anordning ved lovforbedringer er også omtalt af Montaigne, i 1. bog, kap. 22 »Von der Angewohnheit, und von der Mißlichkeit, gewohnte Gesetze zu ändern«, i Michael Montaigne's Gedanken und Meinungen über allerley Gegenstände. Ins Deutsche übersetzt bd. 1-7, 📌Berlin 1793-99, ktl. 681-687; bd. 1, s. 213f.; og af 👤Ludvig Holberg, dels i 4. kap, 1. sang, v. 418-424, i det komiske heltedigt Peder Paars (1719-20), se Peder Paars, udg. af 👤A.E. Boye ( 121,29), s. 215f., dels i kap. 4, i romanen Nicolai Klimii Iter Subterraneum (1741), se Niels Klims Underjordiske Reise. Efter Holbergs latinske Original, overs. af 👤J. Baggesen (1789), i Jens Baggesens danske Værker, udg. af forfatterens sønner og 👤C.J. Boye, bd. 1-12, 📌Kbh. 1827-32, ktl. 1509-1520; bd. 12, s. 222f. – Cæsar: 👤Gajus Julius Cæsar (o. 100-44 f.Kr.), rom. taler, politiker, hærfører og enevældig hersker 49-44 f.Kr.

I trykt udgave: Bind 15 side 127 linje 28

priselige : anbefalelsesværdige.

I trykt udgave: Bind 15 side 127 linje 30

Projektmagere : nedsættende om personer, der bestandig fremkommer med unyttige el. uigennemførlige projekter.

I trykt udgave: Bind 15 side 127 linje 32

nævne honoris causa: lat., for ærens skyld; med agtelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 128 linje 2

Stats-Kirkens øverste Geistlige ... Sjellands beundrede Biskop : 👤Jakob Peter Mynster (1775-1854), da. biskop, forf. og politiker; cand.theol. 1794, 📌Universitetets guldmedalje 1799, dr.theol. 1815; fra 1801 sognepræst i 📌Spjellerup og fra 1811 residerende kapellan ved 📌Vor Frue Kirke i 📌København, fra 1826 hofprædikant, fra 1828 kgl. konfessionarius samt hof- og slotspræst ved 📌Christiansborg Slotskirke og fra 1834 biskop over 📌Sjællands stift. Som 📌Sjællands biskop var Mynster den da. kirkes primas og kongens personlige rådgiver; i årene 1835-46 var han kgl. udnævnt gejstligt medlem af stænderforsamlingen i 📌Roskilde, og han havde sæde i en lang række styrende organer; han var primus motor i udarbejdelsen af den autoriserede oversættelse af Det Nye Testamente af 1819, af Udkast til en Alterbog og et Kirke-Ritual for Danmark, Kbh. 1839 (forkortet Udkast til en Alterbog og et Kirke-Ritual), og af et autoriseret Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog, Kbh. 1845. Ridder af Dannebrog 1815, Dannebrogsmændenes hæderstegn 1826, Kommandør af Dannebrog 1828 og Storkors af Dannebrog 1836. Mynster havde et omfattende både videnskabeligt, kirkeligt og opbyggeligt forfatterskab (jf. ktl. 228-230, 254-255 og 2191-2192). – Stats-Kirkens: 116,3.

I trykt udgave: Bind 15 side 128 linje 3

en Grund-Pille : formentlig allusion til Gal 2,9, hvor 👤Paulus omtaler apostlene 👤Jakob, 👤Kefas (👤Peter) og 👤Johannes, »som ansaaes for Pillere« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 15 side 128 linje 15

reviderer ... Prædikener, saa »finder han Intet at forandre i det Væsentlige« : frit citat fra »Forerindring ved tredie Oplag« i 👤J.P. Mynsters Prædikener bd. 1, 3. opl., 📌Kbh. 1826 [1810], s. IX, hvor han skriver: »Ved, efter saa mange Aars Forløb, atter at giennemlæse disse Prædikener (...) har Forfatteren vel Intet fundet, som han kunde ønske udslettet, derimod saare Meget, som maatte have været ganske anderledes fremstillet, dersom det nu skulde fyldestgiøre ham selv, eller dersom han skulde kunne haabe dermed nogenledes at kunne fyldestgiøre sine Læsere, efter den christelige Følelse og den christelige Kundskab, som han nu, i meget forandrede Tider, turde forudsætte. Men en saadan Forandring kunde ikke foretages uden næsten at levere en ny Bog. Og da den gamle endnu stedse finder Læsere, har han troet saameget mere at turde her atter [ud]give den, som den var«. Bd. 2 udkom først i 3. opl. i 1848 [1815]. Jf. ktl. 228 og 2192: Prædikener bd. 1, 3. opl., Kbh. 1826, bd. 2, 2. opl., Kbh. 1832.

I trykt udgave: Bind 15 side 128 linje 16

overkomme : overvinde.

I trykt udgave: Bind 15 side 128 linje 18

til Vitterlighed : til bekræftelse, til bevidnelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 128 linje 20

see flinkt op til Høire : militært udtryk: at se (op) til højre mod den befalingsmand, der leder marchen som fløjmand.

I trykt udgave: Bind 15 side 129 linje 2

En Viis har sagt om Piger ... giftes ... Koner i Forstand : frit citat fra 1. bog, kap. 6 »Kleobul«, afsnit 91, i 👤Diogenes Laertios' (3. årh. e.Kr.) filosofihistorie, hvor følgende anføres som en af 👤Kleobulos' leveregler: »Døtre skal giftes, naar de ere Piger i Alder, men Koner i Forstand«, hvortil Laertios føjer: »han vilde dermed sige, at ogsaa Pigebørn bør lære noget«, Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn, i ti Bøger, overs. af 👤B. Riisbrigh, udg. af 👤B. Thorlacius, bd. 1-2, 📌Kbh. 1812, ktl. 1110-1111 (forkortet Diogen Laërtses filosofiske Historie); bd. 1, s. 41. Kleobulos blev undertiden regnet blandt de syv vise, som if. oldgræsk tradition var syv statsmænd fra det 7. og 6. årh. f.Kr.

I trykt udgave: Bind 15 side 129 linje 2

køle : afsvale, afdæmpe, neddæmpe.

I trykt udgave: Bind 15 side 129 linje 7

svale : se foregående kommentar.

I trykt udgave: Bind 15 side 129 linje 17

den Høiærværdige : Til de enkelte rangklasser i rangforordningen af 14. okt. 1746 (med ændringer ved bekendtgørelse af 12. aug. 1808) var knyttet særlige tiltaleformer, if. hvilke 'Høiærværdig' indgik i titulaturen for den højere og højeste gejstlighed, placeret i 2. til 6. rangklasse, således både 📌Sjællands biskop og 📌Københavns sognepræster, hofprædikanter og teologiske doktorer m.fl. Jf. »Titulaturer til Rangspersoner i alfabetisk Orden« i 👤C. Bartholin Almindelig Brev- og Formularbog bd. 1-2, Kbh. 1844, ktl. 933; bd. 1, s. 49-56.

I trykt udgave: Bind 15 side 129 linje 19

Tidens Fordring : 95,15.

I trykt udgave: Bind 15 side 129 linje 22

inventere : finde på, opfinde.

I trykt udgave: Bind 15 side 129 linje 23

skarpsindig Psycholog : hentyder formentlig til 👤J.P. Mynsters bog Grundrids af den almindelige Psychologie, 📌Kbh. 1830.

I trykt udgave: Bind 15 side 129 linje 25

Pakloft : (faglig betegnelse for) loft el loftslokale, hvor varer o.l. henlægges el. opbevares.

I trykt udgave: Bind 15 side 129 linje 26

fordriste mig til : driste mig til, formaste mig til.

I trykt udgave: Bind 15 side 129 linje 27

discrimen : 119,3.

I trykt udgave: Bind 15 side 129 linje 33

kjendelig paa : kendetegnet ved.

I trykt udgave: Bind 15 side 130 linje 1

ϰατα δυναμιν : gr. (kata dýnamin), som mulighed, potentielt.

I trykt udgave: Bind 15 side 130 linje 5

summa summarum : lat., 'summernes sum'; hovedsummen, sammenfatningen.

I trykt udgave: Bind 15 side 130 linje 6

lyt : lydt, lydhørt, anspændt lyttende.

I trykt udgave: Bind 15 side 130 linje 10

tentamen rigorosum : lat., streng prøve, skarp eksamination.

I trykt udgave: Bind 15 side 130 linje 13

hvis han var eller havde været i en Vildfarelse : 294,29.

I trykt udgave: Bind 15 side 130 linje 15

træde ham imod : gøre modstand imod ham, gå i rette med ham.

I trykt udgave: Bind 15 side 130 linje 20

det at ligge under: blive underst i en kamp, bukke under, lade sig besejre.

I trykt udgave: Bind 15 side 130 linje 21

betræffende : hvad angår.

I trykt udgave: Bind 15 side 130 linje 26

hudflette : piske.

I trykt udgave: Bind 15 side 131 linje 6

Naar Berserkegangen kom ... lode de sig tvinge ind mellem Skjolde : En kilde har ikke ladet sig identificere; se dog 👤J.B. Møinichen Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte indtil Frode 7 Tider, 📌Kbh. 1800, ktl. 1947, s. 53f.: »Bersærker, saa [således] kaldtes i 📌Norden en Sort Stridskiemper, som klædte i Dyrehuder droge omkring og øvede Vold. (...) En rasende Tapperhed var det, der meest udmærkede dem. De skyede hverken Død eller Farer. Naar deres Mod opvakdes, og ingen Fiende var for Haanden, bleve de ligesom rasende, beed i Skioldene, hvinede, huggede i Jorden, og vel undertiden saarede uskyldige. Kongerne, især de mægtigere, underholde sædvanlig et Antal ved deres Hof til deres Persons Sikkerhed, og for stedse at have dem ved Haanden til Strid. Kun sielden har man Eksempler paa at de brøde deres Troskab.«

I trykt udgave: Bind 15 side 131 linje 6

som øverste Geistlig i den danske Stats-Kirke : biskop 👤J.P. Mynster ( 128,3). – Stats-Kirke: 116,3.

I trykt udgave: Bind 15 side 131 linje 11

lyde : adlyde.

I trykt udgave: Bind 15 side 131 linje 13

Gravitet : tyngde.

I trykt udgave: Bind 15 side 131 linje 14

nok (...) tage Tag : fuldt ud tage livtag, tage kampen op.

I trykt udgave: Bind 15 side 131 linje 15

bleven afskediget : 200,21.

I trykt udgave: Bind 15 side 131 linje 22

Forholdet (...) consequent og dygtigt ordnet : 285,17.

I trykt udgave: Bind 15 side 131 linje 22

Regjeringsmand : egl. en person, der ene el. (især) sammen med andre leder regeringen. Her hentydes til, at 👤J.P. Mynster i kraft af sit embede som 📌Sjællands biskop dels var den ledende blandt landets biskopper, dels fungerede som rådgiver for kongen og regeringen i kirkelige anliggender ( 128,3), og således var statskirkens reelle leder.

I trykt udgave: Bind 15 side 131 linje 24

Mage til Broget : fast udtryk: hip som hap, dvs. den ene er lige så god som den anden.

I trykt udgave: Bind 15 side 132 linje 1

ad majorum disciplinam non ad hujus seculi levitatem instituti : lat., opdraget efter forfædrenes lære og ikke efter vore tiders lemfældighed. Sml. den afsluttende passage i det testimonium, 📌Borgerdydsskolens bestyrer 👤Michael Nielsen ( 210,7) skrev for SK i 1830, jf. B&A bd. 1, s. 6.

I trykt udgave: Bind 15 side 132 linje 3

laxe : rummelige; løse, slappe, ofte om slaphed i moralsk henseende.

I trykt udgave: Bind 15 side 132 linje 5

Bevægelses-Mændene i vor Tid : de mænd, som gik ind for tidens reformbevægelser ( 93,3).

I trykt udgave: Bind 15 side 132 linje 14

τελος : gr. (télos), formål; mål.

I trykt udgave: Bind 15 side 132 linje 19

spatium : lat., rum, mellemrum, område.

I trykt udgave: Bind 15 side 132 linje 31

det Sandsebedrag : den illusion, falske forestilling, indbildning.

I trykt udgave: Bind 15 side 133 linje 10

Verden bliver, som Luther siger ... liig den fulde Bonde ... op fra den ene Side : sigter til et udsagn, som findes i Luthers Tischreden (Bordtaler), dog synes det ikke at være medtaget i D. Martin Luthers Geist- und Sinn-reiche auserlesene Tisch-Reden und andere erbauliche Gespräche, udg. af 👤B. Lindner, bd. 1-2, 📌Salfeld 1745, ktl. 225-226. Se derimod nr. 14, »Der Kirchen und der Welt Bild«, i »Anhang« til D. Martin Luthers Sinnreiche Tischreden, Nach den Hauptstücken Christlicher Lehre verfasset i D. Martin Luthers Sämtliche Schriften, udg. af 👤J.G. Walch, bd. 1-24, 📌Halle 1739-50; bd. 22, 1743, sp. 2405: »Doctor Martinus Luther sagete: Die Welt ist gleich wie ein trunkener Bauer, hebt man ihn auf einer Seiten in den Sattel, so fället er zur andern wieder herab: man kann ihm nicht helfen, man stelle sich wie man wolle. Also will die Welt auch des Teufels seyn.« – Luther: 👤Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk (1505-24), prof. i 📌Wittenberg; forlod definitivt augustinerklostret i 1524. Som protestantisk reformator den centrale skikkelse i det opgør og brud med den middelalderlige teologiske tradition, pavemagten og romerkirken, som bl.a. førte til en nyordning af gudstjenesten og det kirkelige liv og til dannelse af en række evangelisk-lutherske kirkeordninger, især i 📌Nordeuropa. Forfatter til en lang række teologiske, eksegetiske, opbyggelige og kirkepolitiske værker, talrige prædikener og salmer; desuden oversatte han Biblen til tysk ( 135,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 133 linje 12

et socratisk Spørgsmaal ... i Forhold til Heste ... alle Andre forstaae at ride : hentyder til 👤Platons ( 122,17) dialog Sokrates' Forsvarstale 25a-b, hvor 👤Sokrates ( 95,30) siger til 👤Meletos, der har anklaget ham for som det eneste menneske i 📌Athen at fordærve ungdommen: »Men svar mig nu paa dette Spørgsmaal: Hvis Talen er om Heste, stiller Sagen sig saa efter din Mening paa samme Maade, altsaa saaledes, at alle Mennesker forstaar at gøre dem til gode og dygtige Heste, og kun eet Menneske ødelægger dem? Eller er det her omvendt, saaledes at en enkelt Mand eller dog kun nogle faa Mænd, nemlig de Sagkyndige paa Hesteopdrætningens Omraade, har denne Evne, hvorimod Flertallet af Mennesker, hvis de faar med Heste at gøre, ødelægger dem?« (Platons Skrifter ( 95,30) bd. 1, s. 274).

I trykt udgave: Bind 15 side 133 linje 21

en exegetisk Trældoms-Aand : se følgende kommentar.

I trykt udgave: Bind 15 side 133 linje 34

en hyper-orthodox-luthersk Tvang : sigter til den lutherske el. gammelprotestantiske ortodoksi, en dogmatisk, kirkelig retning, som opstod i begyndelsen af det 17. årh. Ortodoksien var kendetegnet ved en fremhævelse af den opfattelse, at Bibelen er den ufravigelige norm for al kristen lære, og at det er denne rene og sande lære, der sammen med bekendelsskrifterne konstituerer kirken. Ortodoksiens teologer opstillede stadig mere forfinede og spidsfindige teorier om Den hellige Skrifts autoritet og karakter, opbyggede store teologiske systemer og søgte at udarbejde en systematisk, undertiden næsten skolastisk fremstilling af 👤Luthers teologi for at forsvare den mod andre kirker og trossamfund. Ortodoksien var i sit væsen apologetisk og polemisk i forhold til andre dogmatiske opfattelser, men også præget af et stærkt åndeligt liv og en glødende optagethed af kristendommen som tilværelsens højeste sandhed. – Endnu på SKs tid havde ortodoksien en vis udbredelse, men nu ofte i afsvækket betydning som konservativ troslære.

I trykt udgave: Bind 15 side 133 linje 34

Haandtryk : formentlig som udtryk for det at trykke folk i hånden for at søge at indsmigre sig hos dem.

I trykt udgave: Bind 15 side 134 linje 14

Fanden gale mig : alm. ed; verbet 'gale' betyder her: forgøre el. forhekse.

I trykt udgave: Bind 15 side 134 linje 14

indrømmende : imødekommende.

I trykt udgave: Bind 15 side 134 linje 15

Condition : stilling, tjenesteplads.

I trykt udgave: Bind 15 side 134 linje 16

Urtekræmmer : erhversdrivende, der handler med urtekram, dvs. krydderier, sukker, te, kaffe o.l. samt tørrede frugter og andre (især) spiselige varer.

I trykt udgave: Bind 15 side 134 linje 17

Kludderie : noget kludder, roderi.

I trykt udgave: Bind 15 side 134 linje 23

barestens : bare, blot.

I trykt udgave: Bind 15 side 134 linje 26

lyksaliggjort : gjort (i høj grad) lykkelig, gjort glad og tilfreds.

I trykt udgave: Bind 15 side 135 linje 14

schofel : elendig, uanstændig, ringe.

I trykt udgave: Bind 15 side 135 linje 15

gjækker : holder for nar, holder sjov med.

I trykt udgave: Bind 15 side 135 linje 16

de Balloterende : dem, der holdt afstemning, afgav deres stemme.

I trykt udgave: Bind 15 side 135 linje 20

trodse paa : påberåbe sig på, hævde.

I trykt udgave: Bind 15 side 135 linje 27

»det uretfærdige Mamon« : citat fra Luk 16,9, der indgår i 👤Jesu lignelse om den uærlige godsforvalter, Luk 16,1-13. Udtrykket 'det uretfærdige Mammon' forekommer i Luk 16,9 i ældre da. bibeloversættelser frem til og med den autoriserede revision af 1740 og i den hus- og rejsebibel, der udkom fra 1699 til 1802, se fx Biblia, det er: den gandske Hellige Skrifts Bøger, efter den Aaret 1699 udgangne Huus- og Reyse-Bibel, 📌Kbh. 1802 (forkortet Huus- og Reyse-Bibel). Luther ( 133,12) gengiver tilsvarende med 'der ungerechte Mammon', jf. Die Bibel, oder die ganze Heilige Schrift des alten und neuen Testaments, nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers. Mit einer Vorrede vom Prälaten Dr. Hüffell, 📌Karlsruhe og 📌Leipzig 1836, ktl. 3 (forkortet Die Bibel nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers).

I trykt udgave: Bind 15 side 135 linje 28

Optimat : en politiker i oldtidens 📌Rom, der varetog det jordbesiddende aristokratis interesser gennem indflydelse i senatet, det ældste og mest konservative af republikkens styrende organer; aristokrat, konservativ.

I trykt udgave: Bind 15 side 135 linje 29

Redupplikationen : dvs. reduplikation, egl. 'gen-fordobling'; gentagelse, fordoblelse. Udtrykket benyttes ofte af SK om refleksionsforhold, hvor noget abstrakt el. indholdet af noget gentages (virkeliggøres) i konkret praksis el. eksistens.

I trykt udgave: Bind 15 side 135 linje 32

billigt : med rette, med god grund, rimeligvis.

I trykt udgave: Bind 15 side 136 linje 1

hiint archimediske Punkt udenfor Jorden : sigter til den gr. matematiker, fysiker og opfinder 👤Arkimedes (o. 287-212 f.Kr.) fra 📌Syrakus📌Sicilien, der tillægges bemærkningen: »Giv mig et fast punkt, hvor jeg kan stå, så skal jeg bevæge Jorden«. Jf. den gr. filosof og historiker 👤Plutarks biografi »Marcellus«, 14, 7, i Vitae parallelae (lat., De parallelle liv), hvor det om Arkimedes' faste overbevisning om de geometriske loves mekaniske anvendelighed fortælles, at han sågar hævdede, »at man med en given Kraft var i Stand til at kunne bevæge enhversomhelst given Byrde, ja skal endog, i overdreven Tillid til sit Bevises Styrke, have paastaaet at kunne bevæge selve vor Jord, saafremt han imidlertid kunde have en anden Jord at træde over paa«, Plutark's Levnetsbeskrivelser ( 113,4) bd. 3, 1804, s. 272.

I trykt udgave: Bind 15 side 136 linje 9

extra ordinem – et terram movebit : lat., uden for den alm. orden – og han vil bevæge jorden.

I trykt udgave: Bind 15 side 136 linje 11

entrere paa : gå ind på; indlade sig på.

I trykt udgave: Bind 15 side 136 linje 14

kjendelige : der er til at kende, genkendelige.

I trykt udgave: Bind 15 side 136 linje 22

Anskriget : 97,21.

I trykt udgave: Bind 15 side 136 linje 23

ret kjendelig: virkelig.

I trykt udgave: Bind 15 side 136 linje 28

pudserlige : pudsige, sære, løjerlige.

I trykt udgave: Bind 15 side 136 linje 36

gaae om: omkring, rundt.

I trykt udgave: Bind 15 side 137 linje 5

Stangen i en Smørkjerne : sigter til, at fremstilling af smør i en kerne (en tøndeformet beholder) sker ved, at en lang stang med en gennemhullet, rund el. korsdannet brik for enden føres lodret op og ned, hvorved fløden el. mælken bringes i bevægelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 137 linje 10

Dens Fødder, der træder Tørv : sigter til, at den, der 'træder tørv', tramper med fødderne rundt omkring i tørvemassen, hvorved den æltes sammen.

I trykt udgave: Bind 15 side 137 linje 10

Sløven: el. slev, stor træske, grydeske, røreske.

I trykt udgave: Bind 15 side 137 linje 11

Røret : ældre betegnelse for noget, der er blandet el. rørt sammen.

I trykt udgave: Bind 15 side 137 linje 12

falske Bid : Udtrykket er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 15 side 137 linje 19

Fisken bider falsk : Udtrykket er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 15 side 137 linje 19

kan jeg ikke for: gøre for.

I trykt udgave: Bind 15 side 137 linje 23

bissende : forvirret el. vildt omkring el. af sted løbende.

I trykt udgave: Bind 15 side 138 linje 3

naar en Ko vil til bissende ... Halen forstandigt mellem Benene : sml. journaloptegnelsen JJ:376 »Noget om Køernes Bissen. Et Studium«, fra sommeren el. efteråret 1845, i SKS 18, 265f.

I trykt udgave: Bind 15 side 138 linje 7

Frygt og Bæven : 119,17.

I trykt udgave: Bind 15 side 138 linje 16

tage (...) forfængelig : misbruge på en letfærdig måde.

I trykt udgave: Bind 15 side 138 linje 23

Mislighederne : 108,11.

I trykt udgave: Bind 15 side 138 linje 30

vederfores : vederfaredes.

I trykt udgave: Bind 15 side 138 linje 33

den guddommelige Styrelse : 101,10.

I trykt udgave: Bind 15 side 139 linje 4

Circumspektion : det at se sig opmærksomt om, overblik, omtanke.

I trykt udgave: Bind 15 side 139 linje 7

Maieutiker : en, der udøver majeutik, dvs. jordmoderkunst; af gr. (maieúesthai), at forløse (en fødende). Hentyder til 👤Sokrates' ( 95,30) jordemoderkunst, som består i ved samtale at forløse en anden, der i forvejen er svanger med en viden, som han blot har glemt og nu må hjælpes til at generindre. Jf. fx 👤Platons dialog Theaitetos, 148e - 151d (Platons Skrifter ( 95,30) bd. 6, s. 102-104).

I trykt udgave: Bind 15 side 139 linje 13

ligeoverfor : i forhold til.

I trykt udgave: Bind 15 side 139 linje 15

hans phænomenale Særkjende : hans særkende som fænomen, som fremtrædelsesform.

I trykt udgave: Bind 15 side 139 linje 17

Mag. Adlers hele Sag fik et høist uheldigt Udfald : hentyder til, at 👤A.P. Adler blev suspenderet og senere afskediget ( 154,24 og 200,21).

I trykt udgave: Bind 15 side 139 linje 18

truffet Foranstaltninger ... andet Oplag ... komme desto hurtigere : 117,26.

I trykt udgave: Bind 15 side 139 linje 22

Fruentimmer : kvinder.

I trykt udgave: Bind 15 side 139 linje 27

nervesvage : som har dårlige (svage) nerver, har en nervøs lidelse o.l.

I trykt udgave: Bind 15 side 139 linje 27

Studiosi : lat., studenter, universitetsstuderende.

I trykt udgave: Bind 15 side 139 linje 28

item : lat., desuden, tillige.

I trykt udgave: Bind 15 side 139 linje 28

Pandurer : østrigske infanterister af ungarsk el. slavisk afstamning; irregulære, røveriske, vilde soldater; (nedsættende om personer) krabater, fyre.

I trykt udgave: Bind 15 side 139 linje 29

grillisere : fanger griller, kommer på sære, tåbelige tanker, får fikse ideer.

I trykt udgave: Bind 15 side 139 linje 29

at et splinternyt System er i vente : hentyder til de da. hegelianere, der mente snart at kunne fuldføre det altforklarende logiske system. I tidsskriftet Perseus, nr. 2 ( 95,15), havde 👤J.L. Heiberg givet »det første Bidrag til Udførelsen af en længe næret Plan« (s. 3), nemlig de første 23 paragraffer af »Det logiske System«; det blev dog aldrig videreført. Endnu optændt af den hegelske inspiration udgav 👤Rasmus Nielsen 1841-44 Den speculative Logik i dens Grundtræk, hefte 1-4; i forordet betegnes værket som et »Fragment af en philosophisk Methodologi« og forblev da også ufuldendt – det bryder af midt i en sætning. SK ironiserer over R. Nielsens forehavende i avisartiklen »Aabenbart Skriftemaal« i Fædrelandet, nr. 904, den 12. juni 1842, sp. 7245-7252, i SKS 14, 41-46: »Det er Systemet, Tidsalderen arbeider hen til. Allerede har Prof. R. Nielsen udgivet 21 logiske §§, der danne første Deel af en Logik, der igjen danner første Deel af en altomfattende Encyclopædi, saaledes som det er antydet paa Omslaget, uden at dog dens Størrelse videre er angivet, formodenlig for ei at forfærde, da man vel tør slutte, at den bliver uendelig stor« (sp. 7247, i SKS 14, 42,65-73). Og i sin hegelske periode udgav 👤P.M. Stilling i 1842 Philosophiske Betragtninger over den speculative Logiks Betydning for Videnskaben, i Anledning af Professor R. Nielsens: »den speculative Logik i dens Grundtræk«, der i sit forord betegnes som »veiledende«, »introducerende« og »indledende« (s. 4). SK ironiserer også over M. Stillings værk i ovennævnte avisartikel: »Øieblikket nærmer sig; for sidste Gang har Stilling paataget sig at meddele os den sidste Olie, at stille os paa det rette Standpunct, og naar vi blot blive der, saa kommer det, det kommer visselig« (sp. 7249, i SKS 14, 44,29-33).

I trykt udgave: Bind 15 side 140 linje 10

som Aften-Andagt : hentyder formentlig til de københavnske dagblade, der udkom om aftenen, fx den politisk konservative Berlingske Tidende (der også havde en morgenudgave, som var tillæg til aftenudgaven fra foregående dag); den politisk liberale Kjøbenhavnsposten; det politisk (national) liberale Fædrelandet; det politisk konservative Aftenbladet; og den politisk konservative Dagen. Jf. 👤Jette D. Søllinge og 👤Niels Thomsen De danske aviser 1634-1989 bd. 1, »1634-1847«, 📌Odense 1989, s. 102, s. 148, s. 156, s. 177f., og s. 182.

I trykt udgave: Bind 15 side 140 linje 12

Hovedstadens Flygtige : det flygtige i hovedstaden.

I trykt udgave: Bind 15 side 140 linje 17

en frisk Afpropning : en tilproppet aftapning (på flaske) af ny vin.

I trykt udgave: Bind 15 side 140 linje 17

Møllen gaaer klip klap klip klap : hentyder formentlig til »Van den Machandel-Boom« i Kinder- und Haus-Mährchen, udg. af 👤J. og W. Grimm, bd. 1-3, 2. udg., 📌Berlin 1819-22, ktl. 1425-1427; bd. 1, s. 236: »un de Mähl ging klippe klappe, – klippe klappe, – klippe klappe – un in de Mähl daar seeten twintig Mählenburschen, de haugten eenen Steen un hackten hick hack – hick hack – hick hack, un de Mähl ging klippe klappe, – klippe klappe, – klippe klappe.«

I trykt udgave: Bind 15 side 140 linje 21

Løvhytten: lysthus, især dannet af tætvoksende træer, buske, slyngplanter o.l.

I trykt udgave: Bind 15 side 140 linje 22

»faderglad« : som føler glæde ved at være far. Ordet benyttes ikke i pastor 👤J.R. Damkiærs artikel ( 141,8), men 👤Adam Oehlenschläger benytter det i »Morgen-Vandring« i digtkredsen »Langelands-Reise. I Sommeren 1804« i Poetiske Skrifter, 📌Kbh. 1805, ktl. 1597-1598; bd. 1, s. 361-365; s. 362, hvor første del af tredje strofe lyder: »Paa den store Granit, som hisset staaer, / Stol-Kongen sad, / Med Krone, Scepter, i Zobel og Maar, / Saa faderglad«.

I trykt udgave: Bind 15 side 140 linje 23

Pastor Damkier : 👤Jacob Rasmus Damkiær (1810-71), da. præst; dimitteret fra 📌Borgerdydsskolen til universitetet 1827, cand.theol. 1832, lic.theol. 1840; fra 1832 lærer ved Borgerdydsskolen og fra 1835 landsbypræst i Kjettrup og Gjøttrup i 📌Aalborg stift.

I trykt udgave: Bind 15 side 140 linje 34

horis succisivis : el. horis subsicivis, lat., egl. 'i de tiloversblevne timer', i fritiden.

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 3

Udholdenhed (...) er den sande Dyd : hentyder formentlig til den fremtrædende plads 'udholdenhed' (i NT-1819 undertiden gengivet med 'bestandighed' og 'standhaftighed') indtager i NT, især i brevene, se fx 2 Pet 1,5-7: »Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden, gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed.« Og 1 Tim 6,11, hvor 👤Paulus til 👤Timotheus skriver: »Men du, Guds menneske, skal (...) stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed.«

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 5

Skuffelse : illusion, bedrag.

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 6

»i 70 Aar ... »har der ikke været et saadant Røre i den danske Kirke.« : frit, sammensat citat fra 👤J.R. Damkiærs anmeldelse »Kirke-Psalmer, udgivne til Prøve af 📌Kjøbenhavns geistlige Convents Psalme-Comitee. Kbhvn. 👤C.A. Reitzels Forlag. 1845« i For Literatur og Kritik. Et Fjerdingaarsskrift, udg. af »Fyens Stifts literære Selskab«, bd. 3, red. af 👤L. Helweg, 📌Odense 1845 (forkortet For Literatur og Kritik), s. 367-420; s. 367: »Der er neppe i de sidste 70 Aar begyndt noget Foretagende, der i kirkelig Henseende har vakt en saa almindelig Opmærksomhed, som det, der for Tiden beskjæftiger Kjøbenhavns geistlige Convent: at foranstalte en heel ny Psalmebog til kirkelig Brug, hvoraf det første Hefte foreligger under ovenstaaende Titel. Saalænge er det nemlig omtrent siden, at der, ligesom nu, var et alvorligt Røre i Psalmebogssagen.« – Damkiær havde tidligere taget del i debatten om salmebogssagen, se hans afhandling »Om Psalme-Samlingerne i den danske Kirke, med særligt Hensyn til det Tillæg, der ønskes foranstaltet til den evangelisk-christelige Psalmebog« i Theologisk Tidsskrift. Ny Række, udg. af 👤C.E. Scharling og 👤C.T. Engelstoft, bd. 2 (svarende til bd. 8), Kbh. 1844, s. 66-148.

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 8

»Mand fra Landet« : hentyder måske til følgende passage i »Forførerens Dagbog« i første del af Enten – Eller (1843), i SKS 2, 396,8-11: »hvo [hvem] skulde nu have ventet her saa langt ude ad Landeveien at møde en Kjøbenhavner? Og det er en Kjøbenhavner, det mærker De nok, det er ingen Mand fra Landet«. Udtrykket »en Mand fra Landet« anvendes også i den tredje tale »Imod Feighed« i Fire opbyggelige Taler (1844), i SKS 5, 340,23.

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 9

Pastoren mener ... Psalmebogssagen ... denne uhyre Bevægelse : 141,8. – Psalmebogssagen: Ønsket om en ny salmebog – til afløsning af Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt, kgl. autoriseret i 1798 – blev bragt til udtryk på stænderforsamlingen i 📌Viborg i 1840; men ved resolution af 25. juni 1842 meddelte myndighederne, at de kun ville sanktionere et tillæg til Evangelisk-kristelig Psalmebog. Det følgende år udkom ved 👤J.P. Mynster ( 128,3) Udkast til et Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog. (Foreløbig udgivet som Prøve), Kbh. 1843. Samme år organiserede hovedstadens præster og universitetsansatte teologer sig imidlertid i Københavns gejstlige Konvent, som nedsatte en salmekomité, bestående af 👤J.H.V. Paulli, 👤N.F.S. Grundtvig, 👤H.L. Martensen, 👤E.V. Kolthoff og 👤P.J. Spang (d. 14. jan. 1846), der i en forestilling til Det danske Kancelli af 1. maj 1844 anbefalede en helt ny salmebog, jf. »Beretning om 📌Kjøbenhavns geistlige Convents Forhandlinger« af 👤E. Tryde og 👤C.T. Engelstoft, trykt i Theologisk Tidsskrift. Ny Række ( 141,8), bd. 2 (svarende til bd. 8), Kbh. 1844, s. 320-358; s. 350-354. Ved resolution af 20. feb. 1845 modtog det af Mynster udarbejdede Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog ( 128,3) kgl. autorisation til brug i de menigheder, der måtte ønske det, men samtidig tilkendegav kongen sit ønske om, at det københavnske konvent skulle fortsætte sit arbejde med at tilvejebringe en helt ny, samlet salmebog. Kort forinden, den 8. jan. 1845, havde konventets salmekomité udsendt Kirke-Psalmer udgivne til Prøve af Kjøbenhavns geistlige Convents Psalme-Comitee ( 141,8), men den 14. jan. 1846 forkastede det selv sit prøvehefte og opløste salmekomitéen. I stedet nedsatte 📌Roskilde Præstekonvent den 14. okt. 1846 en salmebogskomité, bestående af E.V. Kolthoff, 👤M.J. Hammerich og 👤F. Fenger, der fortsatte arbejdet, se nr. 2 af referatet af »Roskilde-Convent. (Møde i 📌Ringsted d. 14de Octbr.)« i Dansk Kirketidende ( 113,18), nr. 64, den 13. dec. 1846 (bd. 2, 1847), sp. 177-191; sp. 186.

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 11

Der er dette Øieblik ingen Bevægelse ... værd at tale om : Den såkaldte 'salmebogssag' gav anledning til en stor mængde småskrifter, artikler og adresser; her i kronologisk rækkefølge et udvalg fra årene 1844-46: 👤J.P. Mynster »Om Tillæget til den evangelisk-christelige Psalmebog« i Dansk Ugeskrift, 2. rk., red. af 👤J.F. Schouw, nr. 101, den 15. marts 1844 (bd. 4, 1844, s. 359-370); 👤P.A. Fenger En Stemme i Psalmebogs-Sagen, Kbh. 1844; Aaben Skrivelse til hvem der vil læse den og navnlig til det Kjøbenhavnske Præsteconvents Comitee til en ny Psalmebogs Udarbeidelse, fra syv og tyve danske Præster, Kbh. 1845; 👤N.F.S. Grundtvig »Psalmebogs-Sagen i 📌Danmark« i Dansk Kirketidende ( 113,18), nr. 3, den 19. okt. 1845 (bd. 1, Kbh. 1846), sp. 34-43; pastor 👤J.R. Damkiær »Kirke-Psalmer, udgivne til Prøve af 📌Kjøbenhavns geistlige Convents Psalme-Comitee« i For Literatur og Kritik ( 141,8); 👤Th. Fenger »Om Psalmebogssagens Stilling for nærværende Øieblik« i Dansk Kirketidende, nr. 27, den 15. marts 1846 (bd. 1, Kbh. 1846), sp. 443-453; 👤V. Birkedahl »Anmodning til det Kjøbenhavnske Præstekonvents Majoritet« i Dansk Kirketidende, nr. 35, den 10. maj 1846 (bd. 1, Kbh. 1846), sp. 569-578; »Roskilde-Convent. (Mødet i 📌Ringsted d. 14de Octbr.)« i Dansk Kirketidende, nr. 64, den 13. dec. 1846 (bd. 2, Kbh. 1847), sp. 177-191; og 👤S.C.W. Bindesbøll Betænkning i Anledning af Forhandlingerne om en ny Psalmebog, Kbh. 1846.

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 13

Sæbesyderen i Egmont : hentyder til den første scene, »Platz in 📌Brüssel«, i 2. akt i 👤J.W. Goethes ( 258,24) tragedie Egmont (1788), i Goethe's Werke ( 152,9) bd. 8, 1827, s. 199f.: »Seifensieder (tritt dazu). / Garstige Händel! Ueble Händel! Es wird unruhig und geht schief aus! – Hütet euch, daß ihr stille bleibt, daß man euch nicht auch für Aufwiegler hält. (...) Seifensieder. Ich weiß, da sind Viele, die es heimlich mit den Calvinisten halten, die auf die Bischöfe lästern, die den König nicht scheuen. Aber ein treuer Unterthan, ein aufrichtiger Katholike! – « Fra premieren den 2. juni og til den sidste opførelse den 20. dec. 1834 blev Egmont i sin helhed opført i alt fire gange på Det kgl. Teater. Teksten var Egmont. Et Sørgespil, [overs. af P.T. Schorn, 📌Kbh. 1818]; sørgespillet blev opført med musik af 👤L. van Beethoven. Jf. 👤A. Aumont og 👤E. Collin Det danske Nationalteater 1748-1889. En statistisk Fremstilling af 📌Det kongelige Teaters Historie fra Skuepladsens Aabning paa 📌Kongens Nytorv 18. December 1748 til Udgangen af Sæsonen 1888-89 bd. 2 (»Femte Afsnit: I. Skuespil- og Opera-Repertoiret, A.–K.«), Kbh. 1897, s. 175f.

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 17

betræffende : hvad angår.

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 18

forskylder : gør sig skyldig i.

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 20

petitio principii : lat., fordring på bevisgrunden, den fejl i bevisførelse at forudsætte det, der skal bevises, ringslutning. Det lat. udtryk har sin baggrund i 👤Aristoteles' ( 95,26) betegnelse: τό ἔν ἄϱχη αἰτείν, jf. fx Analytica priora (Den første analytik), 2. bog, kap. 16 (64b 30 - 65a 37), om fejl og mangler ved bevisførelse, og Topica (Grundsætningerne), 8. bog, kap. 13 (162b 34 - 163a 13), om grundsætningerne for bevisførelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 20

Journal : dagblad, avis.

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 25

»funtus jeg seer Aars« : citat fra begyndelsen af 4. bog, 1. sang, i 👤Ludvig Holbergs komiske heltedigt Peder Paars ( 121,29), hvor følgende fortælles: »Man efter lang Seilads saae intet uden Vandet, / Tre gange man kløv op i Masten at see Landet, / Tre gange man saae feil; den fierde gang Peer Paars, / Da han i Masten kom, skreeg: Funtus! Jeg seer Aars.« Peder Paars, udg. af 👤A.E. Boye, s. 197. – funtus: spøgefuldt fordrejet form med lat. endelse af participiet: fundet, dvs. jeg har fundet det! el. jeg har fundet ud af det!

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 28

quod erat demonstrandum : lat., 'hvilket var det, der skulle bevises'. Alm. slutningsformel i et matematisk el. logisk bevis.

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 28

nedsat en Comite ... nu sidder den ikke mere hen : 141,11.

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 31

Der er indløben den ene Adresse efter den anden : 141,13 og 142,26.

I trykt udgave: Bind 15 side 141 linje 32

hvor mange Fod (...) stikker ... som dette siges om Skibet : angivelse af, hvor dybt et skib stikker el. går i vandet; et skibs dybgående er den lodrette afstand fra vandlinien til underkanten af skibets køl, målt i fod.

I trykt udgave: Bind 15 side 142 linje 1

en Søger : et jernredskab, som man stikker ind i noget for at undersøge indholdet.

I trykt udgave: Bind 15 side 142 linje 3

Tilvær : væren, tilværelse, eksistens.

I trykt udgave: Bind 15 side 142 linje 5

det Hele ... et lille bitte Hefte : sigter til, at Kirke-Psalmer udgivne til Prøve af Kjøbenhavns geistlige Convents Psalme-Comitee ( 141,11) er et hefte på 114 sider, inklusive et register på 4 sider.

I trykt udgave: Bind 15 side 142 linje 18

Det er et Partie der vil have en ny Psalmebog : sigter til grundtvigianerne, tilhængere af 👤N.F.S. Grundtvig, der var medlem af »Kjøbenhavns geistlige Convents Psalme-Comitee« ( 141,11).

I trykt udgave: Bind 15 side 142 linje 20

enet sig : forenet sig.

I trykt udgave: Bind 15 side 142 linje 21

Hypothesis : af gr., grundlag, forudsætning, (i mat.) det til grundliggende el. givne ved en læresætning, der skal bevises, el. ved en opgave, der skal løses, (i log.) en betingelse, der er opstillet, el. en sætning, der er lagt til grund.

I trykt udgave: Bind 15 side 142 linje 23

Partiet har deelt sig i 5 a 6 Adresser : se »Erklæring i Psalmebogs-Sagen«, underskrevet af 14 grundtvigske præster, herunder 👤P.C. Kierkegaard og 👤J.C. Lindberg, i Dansk Kirketidende ( 113,18), nr. 7, den 16. nov. 1845 (bd. 1, 1846), sp. 97-99; og adressen »Til 📌Kjøbenhavns geistlige Convents Psalme-Committee«, underskrevet af 36 grundtvigske lægmænd, i Dansk Kirketidende, nr. 20, den 25. jan. 1845 (bd. 1, 1846), sp. 324-327. Se tillige 👤Th. Fenger »Om Psalmebogssagens Stilling for nærværende Øieblik« i Dansk Kirketidende, nr. 27, den 15. marts 1846 (bd. 1, 1846), sp. 443-453, hvor Fenger indledningsvis nævner, at det var håbet om at se forventningerne om en ny salmebog opfyldt, »der bragte 13 Mænd af forskjellig Retning og Stilling – Embedsmænd, Musikere, Professorer, Institutbestyrere – til at forene sig om at skrive til Comiteens Medlemmer, d'Hrr. 👤Paulli, 👤Grundtvig, 👤Martensen, 👤Kolthoff [ 141,11], og i denne deres Skrivelse deels takke hine Mænd for den Nidkjærhed og Dygtighed, hvormed de alt havde lagt Haand paa Værket, deels udtale det som deres varmeste Ønske, at Arbeidet maatte blive fuldført«, sp. 443. Og Fenger skriver videre, sp. 444: »Det har virkelig ogsaa viist sig, at Psalmesagen begynder at vække Opmærksomhed paa flere Steder. I 📌Odense har Hr. Overlærer Dr. 👤Paludan-Müller udstedt en Opfordring til at undertegne en Adresse, hvori man anmoder de fire Udgivere af Prøveheftet om at fortsætte og fuldende det begyndte Arbeide; i 📌Sorø er man betænkt paa en lignende Opfordring; og fra det Laalands-Falsterske [Lolland-Falsterske] Stiftsconvent har Psalmebogs-Comiteens Medlemmer for ganske nylig modtaget en Skrivelse, som eenstemmig var bleven vedtaget paa den afholdte Generalforsamling, og hvori der yttres: at uagtet der ogsaa blandt dem var forskjellige Meninger med Hensyn til Valget og Bearbeidelsen af de enkelte Psalmer, saa indsaa de dog godt, at det vilde være en Urimelighed at forlange en Psalmebog, der 'i enhver Henseende realiserer Idealet', og erkiendte tillige med Glæde og Tak, at den Prøve, Comiteen har leveret, i alt Væsentligt tilfredsstillede deres Ønsker og forvissede dem om, at en Psalmebog i samme Aand og Grundtone vilde være en Velsignelse for den danske Kirke.«

I trykt udgave: Bind 15 side 142 linje 26

Cartesius siger ... at der aldrig er noget Stort udført af en Forening : hentyder formentlig til begyndelsen af kap. II i Dissertatio de Methodo (lat., Afhandling om metoden, fr. 1637, lat. 1644), i Renati Des-Cartes opera philosophica bd. 1-4, 6. Elzevier-udg., 📌Amsterdam 1677-78 (bd. 1, 1678, bd. 2-4, 1677), ktl. 473; bd. 3, s. 7, hvor Descartes bl.a. skriver: »Et inter cætera, primum fere quod mihi venit in mentem, fuit, ut notarem illa opera quibus diversi artifices, inter se non consentientes, manum adhibuere, raro tam perfecta esse quam illa quæ ab uno absoluta sunt« (lat., »Og blandt disse overvejelser slog det mig som det første, at jeg plejede at bemærke, at frembringelser, som flere ophavsmænd, med indbyrdes modstridende opfattelser, har beskæftiget sig med, sjældent er så fuldkomne som de frembringelser, der er skabt af en enkelt«). Gennem eksempler fra arkitektur, byplanlægning og lovgivning peger Descartes videre på, at de bedste resultater er skabt af enkeltindivider. Og han hævder, at eftersom fornuften ikke skabes i færdigudviklet form, men modnes gennem den spæde barndom, mens mennesket ledes af irrationelle behov og indskydelser, er resultater skabt på baggrund af flere individers forskellige rationale og viden, aldrig så gode som resultater affødt af en enkelt persons hjerne. – Cartesius: lat. for 👤René Descartes (1596-1650), fr. filosof, matematiker og naturforsker.

I trykt udgave: Bind 15 side 142 linje 34

Benaadelsen : 104,2.

I trykt udgave: Bind 15 side 143 linje 10

der er intet Nyt i Verden : formentlig allusion til Præd 1,9: »Hvad som var, det samme skal vorde, og hvad som er skeet, det samme skal skee; saa er der slet intet nyt under Solen« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 15 side 143 linje 11

Assertum : lat., hævdelse, påstand.

I trykt udgave: Bind 15 side 143 linje 16

betræffende : angående.

I trykt udgave: Bind 15 side 143 linje 18

e concessis : 104,12.

I trykt udgave: Bind 15 side 143 linje 19

Moses siger: »hvor skulde jeg ... dersom Du vil sende Nogen, da send en Anden.« : frit citat fra 2 Mos 3,11, hvor det fortælles: »Og 👤Moses sagde til Gud: hvo [hvem] er jeg, at jeg skulde gaae til Pharao, og at jeg skulde udføre 📌Israels Børn af 📌Ægypten?« Verset indgår i beretningen i 2 Mos 3,1-4,17 om Guds åbenbaring for Moses i den brændende tornebusk, hvor Gud siger til Moses: »Saa gak [gå] nu, og jeg vil sende dig til Phararo; og udfør mit Folk, Israels Børn af Ægypten«, 3,10. Se også 4,13, hvor Moses siger til Gud: »hør mig HErre! send nu, hvem du vil sende« (GT-1740). Sml. gengivelsen af Moses' to indsigelser i 👤S.B. Hersleb Lærebog i Bibelhistorien ( 119,8), s. 33: »Da svarede Moses: 'Hvo er jeg, at jeg skulde gaae til Pharao, og føre Israels Børn ud af Ægypten?'« og s. 34: »End [alligevel] vedblev Moses: 'Ak Herre! send en Anden, hvis Du vil sende Nogen!'«

I trykt udgave: Bind 15 side 143 linje 24

see jeg er Herrens Tjenerinde : forkortet citat fra Luk 1,38, hvor 👤Maria siger til englen 👤Gabriel: »see, jeg er Herrens Tienerinde, mig skee efter dit Ord« (NT-1819). Verset indgår i beretningen i Luk 1,26-38 om bebudelsen af 👤Jesu fødsel.

I trykt udgave: Bind 15 side 143 linje 31

tal Herre, Din Tjener hører : frit citat fra 1 Sam 3,9-10, hvor det fortælles i v. 9, at præsten 👤Eli ved helligdommen i Silo sagde til den unge 👤Samuel: »gak, leg [gå, læg] dig, og det skal skee, dersom han [Gud] kalder ad dig, da skal du sige: tael HERRE! thi din Tiener hører«; og at Samuel derpå gik hen og lagde sig til at sove. Og hvor det videre fortælles i v. 10: »Da kom HERREN, og stillede sig frem, og kaldte som forrige Gange: Samuel! Samuel! og Samuel sagde: »tael, thi din Tiener hører« (GT-1740). De to vers indgår i beretningen i 1 Sam 3 om Samuels kaldelse til profet.

I trykt udgave: Bind 15 side 143 linje 31

at forhindre : Efter meningen i sammenhængen skulle det være: at sørge for, passe på, våge over e.l.

I trykt udgave: Bind 15 side 144 linje 7

aftappe og afproppe : 140,17.

I trykt udgave: Bind 15 side 144 linje 13

discrimen : 119,3.

I trykt udgave: Bind 15 side 144 linje 17

sluttet sig sammen : samlet sig.

I trykt udgave: Bind 15 side 144 linje 20

sluttet af for den : sluttet den inde i sig.

I trykt udgave: Bind 15 side 144 linje 21

sluttet af med : afsluttet (omgang) med, holdt op (at omgås) med.

I trykt udgave: Bind 15 side 144 linje 21

in pausa : lat., 'i en pause', ved et ophold. Udtrykket benyttes i den hebr. grammatik, hvor det betegner et ords position umiddelbart før et større ophold i teksten. Ved oplæsning forlænger man ofte vokalen i den betonede stavelse i et ord i denne position. Jf. 👤J.C. Lindberg Hovedreglerne af Den Hebraiske Grammatik Tilligemed Conjugations- og Declinations-Tabeller, 2. opl., 📌Kbh. 1835 [1831], ktl. 989, s. 12.

I trykt udgave: Bind 15 side 144 linje 24

»Man sætter ikke en ny Lap ... Læderflasken sprænges« : dels frit citat fra Matt 9,16, hvor 👤Jesus siger: »Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon [klædedragt], thi Kluden river Noget fra Klædebonnet, og Hullet bliver værre« (NT-1819); Luther gengiver verset således: »Niemand flickt ein altes Kleid mit einem Lappen von neuem Tuch; denn der Lappe reißt doch wieder vom Kleide, und der Riß wird ärger«, jf. Die Bibel nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers ( 135,28). Dels frit citat fra Mark 2,22, hvor Jesus siger: »Ingen lader ny Viin i gamle Læder-Flasker, ellers sprænger den nye Viin Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne fordærves; men man skal lade ny Viin i nye Læderflasker« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 15 side 144 linje 24

kluddret ind i : forkludret ved at vikle ind i.

I trykt udgave: Bind 15 side 144 linje 28

vilde (...) lært: have lært.

I trykt udgave: Bind 15 side 144 linje 29

I de senere Skrifter ... gaaet over til Tausheds-Principet : sigter til, at 👤A.P. Adler i sine senere skrifter, dvs. i skrifterne fra 1846: Nogle Digte; Studier og Exempler; Forsøg til en kort Fremstilling af Christendommen i dens Logik; og Theologiske Studier ( 91,6), ikke nævner endsige henviser til den åbenbaring, han omtaler i »Forord« til Nogle Prædikener fra 1843 ( 91,6).

I trykt udgave: Bind 15 side 144 linje 31

brallet (...) ud med : el. bralret ud med, plapret ud med.

I trykt udgave: Bind 15 side 144 linje 34

fordriver et Foster : Fosterfordrivelse straffedes med lovens strengeste straf, jf. Chr. V's Danske Lov (1683), 6. bog, kap. 6, art. 7: »Letfærdige Qvindfolk, som deres Foster ombringe, skulle miste deres Hals, og deres Hoved sættes paa en Stage«, Kong Christian den Femtes Danske Lov af det Iuridiske Fakultet giennemset, udg. af 👤J.H. Bærens, 📌Kbh. 1797, s. 889. På SKs tid blev sådanne kvinder som hovedregel benådet og i stedet idømt op til livsvarig fængselsstraf.

I trykt udgave: Bind 15 side 145 linje 8

nervesvækket : nervesvag pga. en nervøs lidelse; nervøs.

I trykt udgave: Bind 15 side 145 linje 9

noget (...) Fruentimmeragtigt : noget, der har lighed med, minder om kvinder.

I trykt udgave: Bind 15 side 145 linje 17

regne paa : regne med.

I trykt udgave: Bind 15 side 145 linje 18

Sluddervorrenhed : el. sludrevornhed, skødesløshed, tilbøjelighed til at sludre, snakkesalighed.

I trykt udgave: Bind 15 side 145 linje 22

opgiver eet System som det hedder og gaaer videre : Sammen med 'gå ud over' og 'komme ud over' var 'gå videre' faste udtryk i den da. hegelianisme. I 👤G.W.F. Hegels historisk anlagte filosofi demonstreres, hvordan de enkelte filosoffer er 'gået videre' end forgængeren, og hvordan hans eget filosofiske system er et resultat af denne udvikling. Efter Hegels død i 1831 ( 163,13) opstod en række filosofiske og teologiske bestræbelser, der ville 'gå ud over' Hegels system. At udtrykkene havde stor udbredelse i tiden, fremgår af en da. overs. af den ty. teolog 👤C. Ullmanns artikel »Theologiske Aphorismer« (ty. 1844) i Tidsskrift for udenlandsk theologisk Litteratur, udg. af 👤H.N. Clausen og 👤M.H. Hohlenberg, 📌Kbh. 1844 (jf. ktl. U 29), s. 715f.: »Man har en Tidlang snakket uendelig meget om den saakaldte 'Gaaen udover'. Det var et Løsen, hvormed man meente at kunne nedslaae Alt. Hele Verden vilde gaae udover Hegel, og derpaa skulde ogsaa den Straußiske Mystik og overhovedet ethvert Standpunkt kun kunne gjendrives ved et saadant, som gik ud derover, hvilket imidlertid, rigtigt udtrykt, vilde sige saa meget som, at det, som i en vis Retning var skredet længst fremad, det meest Radicale ogsaa var det i videnskabelig Henseende Bedste, det for Tidsalderen eneste Sande. 'Extremet leve!' blev tilraabt Alle, der som tilbageblevne vare nærved at betragtes som døde. Hvorhen ere vi nu komne ved dette Princip, den Gaaen udover? Rigtignok til et Punkt, som der ikke godt lader sig gaae udover, eftersom Luften selv her slipper og Alt er tilende – men mon ogsaa til Sandheden?«

I trykt udgave: Bind 15 side 145 linje 24

Redeliggjørelse : på fyldestgørende el. ærlig måde givet (forlangt el. påkrævet) redegørelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 145 linje 27

om den senere Adler ... Tausheds-Principet skal ... blive talt udførligere : se § 2, »Adlers 4 sidste Skrifter«, i kap. III, i SKS 15, 227f.

I trykt udgave: Bind 15 side 145 linje 28

passe paa som en Smed : talemåde i forskellige variationer: »Pas paa som en Smed!«, optegnet som nr. 2066 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 96,1), s. 79; »At passe paa som en Smed«, optegnet under »Ordsproglige Talemaader« i 👤Chr. Molbech Danske Ordsprog, Tankesprog og Riimsprog ( 96,27), s. 350, hvor følgende betydning tilføjes: »ɔ: tage nøie vare paa, holde skarpt Øie med en Anden«.

I trykt udgave: Bind 15 side 145 linje 30

Da Engelen ... forkyndt Maria ... ved Aanden skulde føde et Barn : hentyder til Luk 1,35, hvor det fortælles, at da 👤Maria spurgte englen 👤Gabriel, hvordan det skulle gå til, at hun skulle blive med barn, svarede Gabriel: »den Hellig Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som skal fødes af dig, kaldes Guds Søn« (NT-1819). Verset indgår i beretningen i Luk 1,26-38 om bebudelsen af 👤Jesu fødsel.

I trykt udgave: Bind 15 side 145 linje 33

Børnene ere nær ... ingen Kraft til at føde. Esaias 37, 3 : citat fra Es 37,3 i 👤R. Møllers oversættelse af »Propheten 👤Esaias« i Det Gamle Testaments poetiske og prophetiske Skrifter, efter Grundtexten paa ny oversatte af 👤J. Møller og R. Møller, bd. 1-3, 📌Kbh. 1828-30, ktl. 86-88 og ktl. 89-91 (forkortet Det Gamle Testaments poetiske og prophetiske Skrifter); bd. 2, 1829, s. 104.

I trykt udgave: Bind 15 side 146 linje 3

føde Vind : frembringe ingenting. Vendingen hentyder formentlig til Es 26,18: »Vi vare frugtsommelige; vi følede Veer; men det vi fødte, var Vind«, i 👤R. Møllers oversættelse af »Propheten 👤Esaias« i Det Gamle Testaments poetiske og prophetiske Skrifter ( 146,3) bd. 2, 1829, s. 72.

I trykt udgave: Bind 15 side 146 linje 5

det Vidunderlige : det underfulde.

I trykt udgave: Bind 15 side 146 linje 30

hiin i Helvede brændende rige Mands Tørst : hentyder til 👤Jesu lignelse om den rige mand og 👤Lazarus i Luk 16,19-31, hvor det om den rige mand fortælles: »Og der [da] han opløftede sine Øine i 📌Helvede, der [hvor] han var i Pine, saae han 👤Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skiød. Og han raabte, og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand, og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen [meget] i denne Lue«, v. 23-24 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 15 side 147 linje 3

Saa lidet som Gud er Forvirringens Gud : hentyder til 1 Kor 14,33, hvor 👤Paulus skriver: »Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 15 side 147 linje 15

den sig Devoverende : den sig indviende, hengivende; den selvopofrende.

I trykt udgave: Bind 15 side 147 linje 22

Vindmagere : vindbøjtler, pralhalse.

I trykt udgave: Bind 15 side 148 linje 1

helst ville: vil.

I trykt udgave: Bind 15 side 148 linje 3

fratres et sorores liberi spiritus : lat., den frie ånds brødre og søstre. Lat. betegnelse for en panteistisk, mystisk og antinomistisk kristen sekt, der opstod i begyndelsen af det 13. årh., og som spores helt op i det 15. årh., mens dens tilhængere i det 16. årh. betegnedes 'Libertinere'. Se fx artiklen »Brüder und Schwestern des freien Geistes« i 👤W.D. Fuhrmann Handwörterbuch der christlichen Religions- und Kirchengeschichte bd. 1-3, 📌Halle 1826-29, ktl. 75-77; bd. 1, s. 361-363, hvor det bl.a. oplyses: »Sie haben davon ihren Namen, daß sie nach Röm. VIII, 2. 14. 19-23. als Kinder Gottes völlig frei vom Gesetze Gottes zu seyn vermeinten. (...) In Deutschland, Italien, Frankreich und in den Niederlanden liefen sie (Männer und Weiber) in ungewöhnlicher Kleidung (fast nackt) in den Städten und auf dem Lande umher und bettelten; das Arbeiten, sagten sie, verhindere das Aufsteigen der Seele zu Gott und die Beschauung. Der Mensch müsse durch anhaltende Betrachtung göttl.[icher] Dinge der göttlichen Unempfindlichkeit theilhaftig werden und alle natürlichen Triebe in sich ersticken. (...) Der Mensch werde durch Abkehr von allen sinnlichen Dingen und Zurückziehung in sich selbst auf eine unerklärbare Art mit Gott verbunden und könne mit ihm eins werden. (...) Dann sei er über alle göttl.[iche] und menschliche Gesetze erhaben. Daher verachteten sie alle äußere Verehrung Gottes, das Gebet, das Fasten, Taufe und Abendmahl. (...) Alle kirchliche Anordnungen und Mönchsregeln verwarfen sie. (...) Die Ketzerrichter fanden jedoch, daß sie aus Unempfindlichkeit und Härte, die sie dem Teufel beilegten, mehrentheils keusch lebten. In der Mitte des 13ten Jahrhunderts überredeten sie in Schwaben viele Mönche und Nonnen, ohne Regel zu leben, weil man Gott durch Geistesfreiheit verehren könne. (...) In den Rheinlanden und in der Schweiz fanden sich vorzüglich ihrer viele, und konnten so wenig durch Widerlegungen gelehrter Leute, selbst des Duns Scotus überwunden, als durch die harten Gesetze der Concilien zu Cöln (1306. Can. 1-5.) und zu 📌Trier (1310. Can. 50. 51.) ausgerottet werden.« Om den ty. mystiker 👤Mester Eckarts forhold til sekten, se 👤H.L. Martensen Mester Eckart. Et Bidrag til at oplyse Middelalderens Mystik, 📌Kbh. 1840, ktl. 649, s. 10-16.

I trykt udgave: Bind 15 side 148 linje 4

en masse : fr., i mængde; i (samlet) flok, i forening.

I trykt udgave: Bind 15 side 148 linje 11

Aristoteles : 95,26.

I trykt udgave: Bind 15 side 148 linje 12

gjør Aristoteles ... den teleologiske Betragtning gjeldende ... i Physiken ... et τελος ... Underet (το τεϱας) : hentyder til kap. 8 i anden bog i 👤Aristoteles' Fysik, se Aristoteles Physik. Uebersetzt und mit Anmerkungen begleitet af 👤C.H. Weiße, 📌Leipzig 1829, ktl. 1085, s. 44-48, især s. 47f., hvor det hedder (199a 30 - 199b 18): »Und da die Natur zwiefach ist, einmal als Stoff, das anderemal als Form; Endziel [τέλος (télos)] aber diese, und des Endziels halber das Uebrige: so möchte diese wohl die Ursache des Weswegen sein. Fehler aber fallen vor auch in dem, was nach Kunst geschieht. Denn unrichtig schreiben kann der Sprachlehrer, und unrichtig mischen der Arzt das Heilmittel. Warum also sollten sie nicht auch in der Natur vorfallen können? Ist also Einiges durch Kunst, in welchem der Zweck vollständig wirkt, Anderes aber ein Mislungenes, worin der Zweck angestrebt, aber verfehlt wird: so verhält es sich gleichergestalt auch in dem Natürlichen. Und die Misgeburten [τὰ τέϱατα (tà térata)] sind Fehler, begangen in jenem Anstreben eines Zweckes. (...) Es fragt sich daher, ob auch in den Pflanzen, wie Kuhgeschlecht mit Menschenantlitz, so Traubenstamm mit Olivenzweig entstand, oder nicht. Dieß klingt wunderlich. Und doch hätte es geschehen müssen, da es auch bei den Thieren geschah. Es hätte ja auch schon in den Saamen der Zufall statt finden müssen. Ueberhaupt aber läugnet, wer so spricht, alles Sein von Natur und die Natur. Denn von Natur ist, was von einem in ihm selbst enthaltenen Anfange stetig bewegt zu einem Endziele gelangt; und zwar nicht von jedem zu dem nämlichen, oder zu einem zufälligen; doch von jedem einzelnen stets zu dem nämlichen, wenn nichts hindert.« Se også fjerde bog af De generatione animalium (lat., Om dyrenes formering), hvor Aristoteles diskuterer årsagerne til, at afkom kan afvige fra dets forældre. Den største afvigelse betegnes som en misdannelse så stor, at afkommet ikke kan siges at være et menneske, men snarere at ligne et dyr. Sådanne misfostre kalder Aristoteles τέϱατα ((térata) flertal af τέϱας (téras)), og disse diskuteres fra slutningen af kap. 3 til og med kap. 4 (769b 7 - 773a 29). I diskussionen inddrager Aristoteles eksempler på tilsyneladende blandinger af dyrearter, herunder det eksempel, der også gives i det citerede stykke fra Fysikken: en ko med et menneskehoved (769b 13-16). Alle afvigelser siges at være imod naturen, som den sædvanligvis opererer, dvs. hvor form (μοϱφή (morphē)) overvinder stof (ὕλη (hýlē)), altså samme forklaring som i Fysikken. Passagen synes at være en udførligere forklaring af den koncentrerede fremstilling i Fysikken.τελος: gr. (télos), formål, endemål. – det Mutilerede: det lemlæstede, skamferede. – Vanheldet: deformt. – το τεϱας: gr. (to téras), det usædvanlige tegn, underet, monsteret, vanskabningen.

I trykt udgave: Bind 15 side 148 linje 13

det Forknyttede : det, der er sat tilbage el. standset i væksten.

I trykt udgave: Bind 15 side 148 linje 20

Christendommen blive Græker en Daarskab : allusion til 1 Kor 1,23, hvor 👤Paulus skriver: »vi prædike den korsfæstede Christum, som er Jøderne en Forargelse, og Grækerne en Daarlighed [dårskab, tåbelighed]« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 15 side 149 linje 1

det Deriverede : det afledte.

I trykt udgave: Bind 15 side 149 linje 33

falde paa : få det indfald, finde på.

I trykt udgave: Bind 15 side 150 linje 1

løs Tale : allusion til Luk 24,11, hvor apostlene opfatter kvindernes ord om den tomme grav og 👤Jesu opstandelse som »en løs Tale« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 15 side 150 linje 7

bralles ud : 144,34.

I trykt udgave: Bind 15 side 150 linje 8

Paulus taug i 3 Aar : hentyder til Gal 1,18, der indgår i Gal 1,10-24, hvor 👤Paulus beretter om sit apostelkald. Efter at Kristus havde åbenbaret sig for ham uden for 📌Damaskus rådførte han sig ikke med mennesker, drog heller ikke op til 📌Jerusalem til dem, der var apostle før ham, men til 📌Arabien og vendte siden tilbage til Damaskus. »Dernæst, efter tre års forløb, drog jeg op til Jerusalem for at træffe 👤Kefas [Peter], og jeg blev hos ham i fjorten dage«, skriver Paulus, v. 18.

I trykt udgave: Bind 15 side 150 linje 11

skrækket op : opskræmt.

I trykt udgave: Bind 15 side 150 linje 13

Poenitentse : pønitense, bod (som udtryk for anger).

I trykt udgave: Bind 15 side 150 linje 14

Dette Udraab: bekjend, bekjend, er eller var Adlers Stikord : hentyder formentlig til følgende passage i »Forord« til 👤A.P. Adlers Studier og Exempler ( 91,6), s. XVIf., hvor Adler skriver: »Det, hvorpaa det egentlig kommer an, er at turde bekjende en Anskuelse. 'Med Munden bekjender man til Saliggjørelse.' [Rom 10,10 (NT-1819)] To kunne [kan] vide det Samme, ligge hinanden meget nær, som det hedder 'være i samme Seng' [Luk 17,34 (NT-1819)], have samme Anskuelse, samme Standpunkt, samme Leie. Det kommer an paa, hvem der tør gjøre Springet til Handling, bekjende, bekjende sin indre Verden, vedstaae den. Naar en ny Anskuelse af det forresten evigt Faststaaende, sig selv Lige, Christendommen, bryder frem, da kommer den ikke som Noget en Enkelt just alene har, saa man skulde kunne sige: see her eller see der er Christus [jf. Matt 24,23 og Luk 17,23], men den gjennemlyner Mange, skinner som Lynet fra den ene Side af Himmelen til den anden [jf. Luk 17,24]. Mange ere farvede af samme Colorit – ; men vi faae ikke saadant Noget for os selv, 'bekjend', lyder det, bekjend, i al Folkets Paahør, som til Quinden, der gik til bagfra, og rørte ved Sømmen af Herrens Klædebon [note: Luc. 8, 43-44]. Har du rørt ved mig, er der udgaaet en Kraft fra mig – saa bekjend, behold det ikke for dig selv. Derfor er den, der bekjender, maaskee den Lykkelige, medens den Anden, der deler Leie med ham, er i samme Seng, og stum bevarer sin Viden, maaskee synder mod den Hellig Aand [jf. Mark 3,29], holder den tilbage som en Fange, indespærret for Livstid, lader den have blomstret forgjæves, forspilder et Menneskeliv.« Se også s. XXIII og s. XXX.

I trykt udgave: Bind 15 side 150 linje 29

rystende Phænomener ... det Dæmoniskes Gebeet: den ufrivillige Selvangivelses : hentyder til afsnittene: »Det Dæmoniske er det Indesluttede og det ufrivilligt Aabenbare« i kap. IV, § 2 »Angest for det Gode. / (Det Dæmoniske)« i Begrebet Angest (1844), i SKS 4, 424-430.

I trykt udgave: Bind 15 side 150 linje 32

Kanoners Torden kalder sammen til Forlystelser : hentyder måske til 📌Tivoli, som i 1843 blev grundlagt af 👤G.J.B. Carstensen uden for 📌Vesterport. Her kunne københavnerne mod betaling af entre forlyste sig sommeren igennem og opleve »Fyrværkeri-Bagateller«, »Fyrværkeri paa Stænger« og »Brillant-Fyrværkeri«, jf. fx Berlingske Tidende, tillæg til nr. 206, den 7. sept., tillæg til nr. 209, den 10. sept., og tillæg til nr. 226, den 30. sept. 1846.

I trykt udgave: Bind 15 side 151 linje 2

Naar saa er: det forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 15 side 151 linje 3

mir nichts und Dir nichts : ty. talemåde: 'mir nichts, dir nichts', uden videre.

I trykt udgave: Bind 15 side 151 linje 10

Flyvegrille : el. flyvenykke, grille el. nykke, der hurtigt opstår og hurtigt igen forsvinder.

I trykt udgave: Bind 15 side 151 linje 11

probere : afprøve, undersøge.

I trykt udgave: Bind 15 side 151 linje 12

det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 15 side 151 linje 15

en Mephistopheles : navn på 👤Djævelen i Faust-traditionen. Det benyttes allerede i de gamle ty. folkebøger om 👤Faust, jf. Den i den gandske Verden bekiendte Ertz - Sort - Kunstner og Trold-Karl Doctor Johan Faust, og Hans med Dievelen oprettede Forbund, Forundringsfulde Levnet og skrækkelige Endeligt, 📌Kbh. [u.å. »Tilkjøbs i Ulkegaden No. 107«, ty. 1587], ktl. U 35, s. 9. Skikkelsen er især blevet kendt gennem 👤J.W. Goethes ( 258,24) Faust. Eine Tragödie, jf. Goethe's Werke. Vollständige Ausgabe letzter Hand bd. 1-60, 📌Stuttgart og 📌Tübingen 1827-42 (ktl. 1641-1668, bd. 1-55, 1828-33); bd. 12, 1828.

I trykt udgave: Bind 15 side 152 linje 9

Denne Betragtning vedkjender Adler sig ... Mennesker overende«, cfr. theol. Studier p. 88 note : citater fra og henvisning til 👤A.P. Adlers Theologiske Studier ( 91,6), s. 88, noten: »Naar Sangeren synger smukt, saa er Sangen smuk, om ogsaa han drak iforveien; naar Digteren digter smukt, saa er Digtet smukt, om ogsaa han drak iforveien. Naar Nattergalen synger smukt paa Træets Top, er Sangen smuk, om ogsaa den søgte sin Føde paa Jorden. Her sees paa Frugter, det Tydelige, det Hørlige, dem kan man høre, dem kan man see, det er Noget – Noget, hvorved Andre kan blive begeistrede. – Dampmaskinen er en god Opfindelse, om ogsaa den slaaer adskillige letsindig Overskridende af Veien. Stjernen er Stjerne om ogsaa den brænder en Deel Myg. Og skal et stort Ligtog frem, maa en Deel smaa Træer trampes ned. Skal et Iilbud frem, et tro Iilbud til bestemt Tid, til bestemt Sted, kan han meget godt støde et Par Mennesker overende. – Frugter, Frugter – kom til Maalet – og jeg omfavner dig med Glæde, lig 👤Gyda 👤Harald Haarfager, naar han havde undertvunget Smaakongerne.« I sit eget eksemplar ( 91,6) har SK med blyant i venstre margin markeret denne note dels med en lodret streg, dels med et skråtstillet, dobbelt understreget NB.

I trykt udgave: Bind 15 side 152 linje 10

Napoleon : den fr. hærfører 👤Napoleon Bonaparte (1769-1821), som kom til magten i 📌Frankrig ved et statskup i 1799; fra 1804-14 og i 1815 kejser Napoleon I.

I trykt udgave: Bind 15 side 152 linje 18

behøves en Legion Engle ... Gud ... vil ikke bruge den : allusion til Matt 26,53, hvor 👤Jesus, der netop er blevet forrådt af 👤Judas, siger til en af dem, der vil forsvare ham med et sværd, at han skal stikke det i skeden, og tilføjer: »Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp?« Verset indgår i beretningen i Matt 26,47-56 om tilfangetagelsen af Jesus i 📌Getsemane Have. – Legioner: egl. en rom. hærafdeling på 4.500-6.000 soldater; her i overført betydning: en stor skare.

I trykt udgave: Bind 15 side 152 linje 21

forstyrre : ødelægge, tilintetgøre.

I trykt udgave: Bind 15 side 152 linje 23

er i Vinden : talesprogligt udtryk: er i en ubehagelig situation, i knibe, el. har travlt, meget at bestille.

I trykt udgave: Bind 15 side 152 linje 28

den Christenhed, der er bleven en Titulatur : 125,4.

I trykt udgave: Bind 15 side 153 linje 5

Epigrammet : 108,25.

I trykt udgave: Bind 15 side 153 linje 7

næmmere : dvs. nemmere.

I trykt udgave: Bind 15 side 153 linje 13

naar Hamlet i Dødens Øieblik ... Ingen skulde faae det at vide : hentyder til 5. akt, 2. scene, i 👤Shakespeares ( 214,21) tragedie Hamlet, Prince of Denmark (eng. o. 1600, udg. 1603), jf. William Shakspeare's Tragiske Værker, overs. af 👤P. Foersom og 👤P.F. Wulff, bd. 1-9 [bd. 8-9 har titlen Dramatiske Værker], 📌Kbh. 1807-25, ktl. 1889-1896; bd. 1, s. 228f. Her siger 👤Hamlet til sin ven 👤Horatio: »Jeg døer, Horatio: – Ulykkelige Dronning, / Farvel! – I, som ved dette Sørgespil / staae blege, rystende, som er' kun stumme / Personer og Tilhørere ved Sagen; / hvis Tid mig undtes; – men stræng Stevning lyder / fra Dødens ubevægelige Domstol – / O da – da kunde jeg kundgiøre Jer – / Men lad det fare! – See, jeg døer, Horatio, / du lever: o forklar mig og min Sag / for dem, som gaae i Mørket!« Og videre til Horatio: »Saasandt du est en Mand, / saa rækker du mig Bægeret! – O slip! / Ved Himlene! Nei, jeg vil have det. – / O Gud, Horatio! hvilket saaret Navn / skal leve efter mig, da Tingene / i Mulm og Mørke saa begravne ligge! / Var du mig nogensinde i dit Hierte, / da fjern dig end en Stund fra Saligheden / og aand i denne Jammerdal med Smerte, / for at fortælle min Historie. – « Og endelig siger Hamlet: »O min Horatio, jeg føler Døden; / den stærke Gift hver Gnist af Liv udslukker; / jeg ei oplever dette Bud fra 📌England; / men Valget træffer Fortinbras; det spaaer jeg, / og døende min Stemme lyder for ham. / Kundgiør ham dette; siig ham Skiebnens Gang – / det mindste med det største, som har virket, – / Det øvrige er Taushed.« Herpå dør Hamlet.

I trykt udgave: Bind 15 side 153 linje 18

Christus (...) komme i ringe Skikkelse : hentyder til Kristushymnen i Fil 2,6-11, hvor 👤Paulus skriver om 👤Jesus Kristus, at »han forringede sig selv, i det han tog en Tieners Skikkelse paa, og blev Mennesker liig«, v. 7 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 15 side 153 linje 27

hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 15 side 153 linje 29

Herredage ride ind : fast udtryk om det festlige optog af herolder og ridende gardere, der fra gammel tid havde kundgjort mødet ml. kongen og rigsrådet, og som i årene 1661 til 1848 markerede åbningen af 📌Højesteret første torsdag i marts måned.

I trykt udgave: Bind 15 side 153 linje 29

Mundus vult decipi : lat., 'verden vil bedrages', et udtryk, der gerne efterfølges af 'decipiatur ergo' ('så lad den da bedrages'), og som har vundet stor udbredelse. I sine heltehistorier (1739) fortæller 👤Holberg, at kardinal 👤G.P. Caraffa (den senere pave 👤Paul IV) »udi en Procession uddelte Velsignelse med Haanden, men med Munden paa samme Tid mumlede idelig disse Ord: Mundus vult decipi, decipiatur!« Jf. Adskillige store Heltes (...) sammenlignede Historier og Bedrifter bd. 1, i Ludvig Holbergs udvalgte Skrifter, udg. af 👤K.L. Rahbek, bd. 1-21, 📌Kbh. 1804-14; bd. 9, 1806, s. 86.

I trykt udgave: Bind 15 side 153 linje 31

Tidens Fordring : 95,15.

I trykt udgave: Bind 15 side 153 linje 32

en Stundesløs : allusion til hovedpersonen, hr. 👤Vielgeschrey, i 👤Holbergs komedie Den Stundesløse (1731), hvor hr. Vielgeschrey afslår at give sin datter 👤Leonora til 👤Leander, fordi Leander ikke er uddannet bogholder og derfor ikke kan lette ham i hans store forretninger. Det får Leander til at spørge: »Jeg veed ikke, hvad Forretninger en Mand kan have, der sidder i ingen Bestilling?« Vielgeschrey svarer: »Jeg har saa mange Forretninger, at jeg faaer ikke Stunder til at æde og drikke. 👤Pernille! Han siger, at jeg ingen Forretninger har. Det kan du vidne med mig.« Tjenestepigen Pernille: »Herren har 10 Mænds Arbeyde. Det er hans Uvenner, som siger ham, at han har ingen Forretninger. Herren holder jo, foruden mig 4 Skriverkarle; hvilket allene er Beviis nok, at han har Forretninger.« Vielgeschrey føjer til: »Og jeg kommer endnu til at tage et Par an.« Se 1. akt, 6. scene, i Den Danske Skue-Plads ( 119,6) bd. 5. Bindene er uden årstal og sidetal. Se også 3. akt, 1. scene.

I trykt udgave: Bind 15 side 154 linje 5

hine Ord af Paulus: Alt hvad der gjøres ... gjøre det til Opbyggelse« : henviser formentlig til 1 Kor 14,26, hvor 👤Paulus ( 112,5) skriver til korintherne: »Hvad bør da skee, Brødre? Naar I komme sammen, da haver Hver af Eder en Psalme, han haver en Lærdom, han haver et fremmed Tungemaal, han haver en Aabenbarelse, han haver en Udlæggelse; Alt skee til Opbyggelse!« (NT-1819). Se også 1 Kor 14,3-5: »Men hvo [den] som propheterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst. Hvo som taler med et fremmed Tungemaal, opbygger sig selv; men hvo som propheterer, opbygger Menigheden. Jeg vilde, at I alle kunde tale med fremmede Tungemaal, men mere, at I kunde prophetere; thi den, som propheterer, er større, end den, som taler med fremmede Tungemaal, uden saa er [med mindre det forholder sig således], at han det udlægger, saa at Menigheden haver Opbyggelse deraf« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 15 side 154 linje 18

Troldkjærling : el. troldkælling.

I trykt udgave: Bind 15 side 154 linje 22

han blev i det ... indtil Stats-Kirken ... søgte han at forblive i sin Stilling : hentyder til, at biskop 👤J.P. Mynster på foranledning af Det Kgl. 📌Danske Kancelli havde søgt at få 👤A.P. Adler til at ansøge om tjenestefritagelse for en tid, men at Adler havde afslået dette; se Skrivelser min Suspension og Entledigelse [afskedigelse] vedkommende ( 91,6), s. 3-5: »Under 19de Januar 1844 tilskrev provst Steenberg mig saaledes: / Hans Høivelbaarne Høiærværdige Hr. Biskop Mynster har under 9de denne Maaned tilskrevet mig saaledes: / 'Det Kongelige Danske Cancelli har under 4de d. M. [denne måned] tilskrevet mig saaledes: / 'Efterat Deres Høiærværdighed under 12te August sidstleden [sidste år] havde meddelt dette Collegium Deres Tanker i Anledning af Skriftet: 'Nogle Prædikener ved A. P. Adler, magister artium [ 91,6] og Sognepræst til 📌Hasle og Ruthsker Menigheder,' og efterat dette Collegium derpaa under 29de f. M. [forrige måned] havde anmodet Deres Høiærværdighed om at søge at formaae Sognepræst magister Adler til gjennem Provsten over 📌Bornholm at indgive Ansøgning om, at forundes Dispensation i nogen Tid for det ham betroede Embede, har Deres Høiærværdighed i behagelig Skrivelse af 16de s. M. [sidste måned] hertil indberettet, at Sognepræst magister Adler ikke har været at formaae til at indgive Ansøgning om Dispensation fra Embedet, samt at han, – hvilket et af ham senere udgivet Skrift: 'Studier ved A. P. Adler M. A., Sognepræst til Hasle og Ruthsker Menigheder,' vidner om, – er i en saadan Tilstand, at Førelsen af et Præsteembede ikke længere kan betroes ham.' / 'Foranlediget heraf skulde Cancelliet herved tjenstligst anmode Deres Høiærværdighed om, strax at suspendere bemeldte Sognepræst Adler, og træffe de fornødne Foranstaltninger til Embedets midlertidige Bestyrelse, indtil endelig Bestemmelse, hvorom nærmere Indstilling forventes, kan tages.' / 'Ifølge denne det Kongelige Danske Cancellies Resolution maa jeg tjenstligst have Deres Høiærværdighed anmodet om, strax at ville suspendere Mag. Adler fra hans Embede, og behageligen foranstalte, at Embedet midlertidigen besørges ved Omgang [turnus] mellem vedkommende Præster, ligesom i sædvanlige Vacancer, indtil nærmere Bestemmelse, som skal søges udvirket snarest muligt.' / I Overeensstemmelse med denne mig tillagte Ordre bliver Hr. Magisteren herved suspenderet fra det Dem hidtil anbetroede [under ansvar betroede] Embede som Sognepræst til Hasle og Ruthsker Menigheder, hvorhos [samtidig med hvilket] jeg maa have Dem anmodet om at ville tilstille mig samtlige Embedet vedkommende Protocoller og Documenter. / Rønne den 19de Januar 1844. / Steenberg.« Se endvidere følgende, s. 5: »Den 23de Januar 1844 tilskrev jeg Biskop Mynster saaledes: Da den mig forkyndte Cancelliresolution alene paabyder min Suspension og ei giver mindste Vink om, at nogen Foranstaltning til Sagens yderligere Forfølgning er paatænkt, henvender jeg mig herved til Deres Høiærværdighed for at forlange en Provsteret anordnet. / Hasle den 23de Januar 1844. / Ærbødigst / A. Adler.« Da Adler ikke modtog svar fra biskop Mynster, gentog han sin anmodning om nedsættelse af en provsteret over for kancelliet i skrivelse af 7. maj 1844, aftrykt s. 7f. Se i øvrigt de følgende skrivelser fra Adler til biskop Mynster, til provst Steenberg og til kancelliet. – Stats-Kirken: 116,3.

I trykt udgave: Bind 15 side 154 linje 24

mislige : betænkelige, tvivlsomme.

I trykt udgave: Bind 15 side 154 linje 28

Assertum : lat., hævdelse, påstand.

I trykt udgave: Bind 15 side 154 linje 31

hiin Portskriver ... hans Sag at skrive Collegiets at læse : En kilde er ikke identificeret. Der alluderes til den samme historie i journaloptegnelsen JJ:344, fra maj el. juni 1845, i SKS 18, 253, og i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift ( 158,25), i SKS 7, 176,2-6. – Portskriver: portbetjent, som fører bog over ind- og udgående varer el. rejsende ved en byport. – Collegiets: et af de rådgivende, delvis forvaltende og dømmende forsamlinger, der under enevælden afgjorde en række mindre vigtige sager og gjorde indstillinger til kongen; kollegierne blev ved Grundloven af 5. juni 1849 afløst af ministerier.

I trykt udgave: Bind 15 side 155 linje 1

den opvoxende Slægt: generation.

I trykt udgave: Bind 15 side 155 linje 4

destoværre : desværre.

I trykt udgave: Bind 15 side 155 linje 5

allehaande : alle slags, alskens.

I trykt udgave: Bind 15 side 155 linje 5

Tvivlsmaal : sager, spørgsmål, problemer, hvorom der kan herske tvivl.

I trykt udgave: Bind 15 side 155 linje 5

Pathos : lidenskab.

I trykt udgave: Bind 15 side 155 linje 7

Prise : situation, der (med fordel) kan udnyttes af fjenden til angreb, blottelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 155 linje 15

Det saakaldte Aabenbarings-Faktum : viser tilbage til kap. I, hvor der er tale om det faktum, at 👤A.P. Adler i forordet til Nogle Prædikener fra 1843 ( 91,6) påstår at have haft en åbenbaring ( 103,33 og 116,6).

I trykt udgave: Bind 15 side 156 linje 2

Hold : fasthed, kraft, soliditet, substans.

I trykt udgave: Bind 15 side 156 linje 5

Fritænkerne : 159,5. Sml. også forklaringen af 'fritænker' i 👤C. Molbech Dansk Ordbog bd. 1-2, 📌Kbh. 1833, ktl. 1032; bd. 1, s. 319, sp. 2: »den, som tænker frit (især om den, der i Religionssager ikke antager Kirkens Lærdomme).«

I trykt udgave: Bind 15 side 156 linje 8

de ofte nok omtalte 18 Aarhundreder : sigter til de ca. 1800 år, der på daværende tidspunkt var forløbet, siden Gud åbenbarede sig og blev menneske i Kristus.

I trykt udgave: Bind 15 side 156 linje 9

paralogistisk : ved (logisk el. dialektisk) fejlslutning.

I trykt udgave: Bind 15 side 156 linje 12

argumenteres fra de 18 Aarhundreder til Christendommens Sandhed : sml. § 3, »Aarhundreders Beviis for Christendommens Sandhed«, i kap. 1 i første del, »Det objektive Problem om Christendommens Sandhed«, af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), i SKS 7, 52-54.

I trykt udgave: Bind 15 side 156 linje 12

falde paa : få det indfald, finde på.

I trykt udgave: Bind 15 side 156 linje 17

Kameratlighed : ældre form for: kammeratlighed, samkvem.

I trykt udgave: Bind 15 side 156 linje 19

daarligt : naragtigt, tåbeligt.

I trykt udgave: Bind 15 side 156 linje 24

prunker : optræder på en pralende el. udfordrende måde.

I trykt udgave: Bind 15 side 156 linje 25

som 1000 Aar er for Gud liig een Dag : hentyder til 2 Pet 3,8: »Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag.« Se også Sl 90,4.

I trykt udgave: Bind 15 side 157 linje 2

saa er de: således.

I trykt udgave: Bind 15 side 157 linje 2

bakke snagvendt : fast udtryk: snakke bagvendt; vende tingene om.

I trykt udgave: Bind 15 side 157 linje 7

snakke bagvendt : se foregående kommentar.

I trykt udgave: Bind 15 side 157 linje 7

Consequentsens Idee : den konsekvent gennemførte idé.

I trykt udgave: Bind 15 side 157 linje 8

forkluddret : forkvaklet.

I trykt udgave: Bind 15 side 157 linje 17

tilforladelig : ubetinget pålidelig.

I trykt udgave: Bind 15 side 157 linje 20

ontologisk : som vedrører ontologien, læren om det værende, om de 'bestående' tings væsen og egenskaber.

I trykt udgave: Bind 15 side 157 linje 25

at det Evige eengang er bleven til i Tiden : sigter til, at Gud, som er evig, blev menneske i tiden i Kristus ( 158,14).

I trykt udgave: Bind 15 side 157 linje 28

Forstandens Anstød : til anstød for forstanden.

I trykt udgave: Bind 15 side 157 linje 29

forarges : tager anstød.

I trykt udgave: Bind 15 side 158 linje 1

Sandsebedrag : illusion, falsk forestilling, indbildning.

I trykt udgave: Bind 15 side 158 linje 8

befæstes : fastlægges, funderes.

I trykt udgave: Bind 15 side 158 linje 11

Det at Gud er blevet til i menneskelig Skikkelse under Keiser Augustus : sigter til, at Gud blev menneske i Kristus 👤Jesus ( 157,28), og at Jesus blev født under den rom. kejser 👤Augustus (63 f.Kr. - 14 e.Kr., kejser fra 27. f.Kr. til sin død), jf. Luk 2,1. Sml. følgende passage i § 2 »Spørgsmaalet om Disciplen paa anden Haand« i kap. V i Philosophiske Smuler ( 158,25): »Selv om den samtidige Generation ikke havde efterladt Andet end disse Ord: 'vi have troet at Guden Anno det og det har viist sig i en Tjeners ringe Skikkelse, har levet og lært iblandt os, og er derpaa død' – det er mere end nok. Den samtidige Slægt har gjort det Fornødne; thi dette lille Avertissement, dette verdenshistoriske NB. er tilstrækkeligt til at blive Anledning for den Senere; og den vidtløftigste Efterretning kan dog i al Evighed ikke blive mere for den Senere.« SKS 4, 300,28-35.

I trykt udgave: Bind 15 side 158 linje 14

Paradoxet , Øieblikket ... de philosophiske Smuler : henviser til Philosophiske Smuler eller En Smule Philosophi af Johannes Climacus, udg. af 👤S. Kierkegaard, 📌Kbh. 1844, i SKS 4, 211-306, og Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler. Mimisk-pathetisk-dialektisk Sammenskrift, Existentielt Indlæg, af Johannes Climacus, udg. af S. Kierkegaard, Kbh. 1846, i SKS 7. – 👤Johannes Climacus: Navnet Climacus hentyder formentlig til den gr. teolog og munk 👤Johannes Klimax el. på lat. Climacus (o. 525-616), der levede 40 år som eneboer ved foden af 📌Sinajbjerget og var forfatter til værket Κλῖμαξ τοῦ παϱαδείσου (gr. (Klímax toû paradeísou), på lat. Scala paradisi, Paradisstigen), heraf hans tilnavn. Se i øvrigt den fyldigere kommentar i SKS K4, 197.

I trykt udgave: Bind 15 side 158 linje 25

vidtløftigt : dels omfattende, udførligt, dels kompliceret, krævende.

I trykt udgave: Bind 15 side 158 linje 30

der siges, at naar eet Lem lider lider det Hele : hentyder formentlig til talemåden 'Når ét lem lider, lider de alle' (optaget i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 96,27) bd. 1, s. 613), jf. 1 Kor 12,26, hvor 👤Paulus skriver: »saa at, enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdet i Ære, glæde alle Lemmerne sig med« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 15 side 158 linje 33

i Interesse af : til fordel for.

I trykt udgave: Bind 15 side 159 linje 2

i vore Tider Angrebene paa Christendommen ... vovet det Yderste : sigter formentlig især til den venstrehegelianske religionskritik, fx af 👤D.F. Strauß i hans skelsættende værk Das Leben Jesu, kritisch bearbeitet bd. 1-2, 📌Tübingen 1835-36 (da. 1842-43), og af 👤L. Feuerbach i hans hovedværk Das Wesen des Christenthums, 📌Leipzig 1841 (jf. ktl. 488 ( 167,35)), samt af 👤Bruno Bauer i værkerne Kritik der evangelischen Geschichte des Johannes, 📌Bremen 1840, og Kritik der evangelischen Geschichte der Synoptiker bd. 1-3, Leipzig 1841-42 (jf. ktl. 354-357). På da. grund kan der være tænkt på 👤A.F. Becks afhandling Begrebet Mythus eller den religiøse Aands Form, 📌Kbh. 1842, ktl. 424, der er stærkt inspireret af den mytologiske tolkning af NT, som blev indledt med Strauß og radikaliseret af Bruno Bauer.

I trykt udgave: Bind 15 side 159 linje 5

urgere : uddybe, fremhæve, betone.

I trykt udgave: Bind 15 side 159 linje 7

har Orthodoxien slaaet en anden Vei ind – ved Hjælp af de 1800 Aar : 156,12. – Orthodoxien: 133,34. Der kan også være tænkt på 👤N.F.S. Grundtvig og hans tilhængere ( 168,7). – slaaet (...) ind: slået ind på.

I trykt udgave: Bind 15 side 159 linje 7

Stundesløshed : rastløs og ørkesløs travlhed ( 154,5).

I trykt udgave: Bind 15 side 159 linje 14

ikke vide hvad de gjøre : allusion til Jesu første korsord if. Luk 23,34; efter at 👤Jesus var blevet korsfæstet sammen med to forbrydere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side, sagde han: »Fader, forlad dem! thi de vide ikke, hvad de giøre« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 15 side 159 linje 15

slaae falsk paa den : forfalske den.

I trykt udgave: Bind 15 side 159 linje 17

qualitative Overspændthed : det at det kvalitative aspekt (modsat det kvantitative med de 1800 år) er udspændt til det yderste.

I trykt udgave: Bind 15 side 159 linje 20

Apologetiken : sigter til den teologiske disciplin, der udarbejder en metodisk tilrettelagt fremstilling af det relevante stof til forsvar for den kristne religions specifikke væsen. Den kristelige 'apologetik' blev fornyet i begyndelsen af det 19. årh., jf. 👤Fr. Schleiermachers fremstilling i Kurze Darstellung des theologischen Studiums, 📌Berlin 1811 (2. udg., Berlin 1830), og 👤K.H. Sacks i Christliche Apologetik, 📌Hamborg 1829, ktl. 755.

I trykt udgave: Bind 15 side 159 linje 24

Indlednings-Videnskab : Her anvendt i en anden betydning end den sædvanlige, hvor 'indledningsvidenskab', også kaldet 'isagogik', er den teologiske disciplin, der beskæftiger sig med studiet af de bibelske skrifters og skriftgruppers tilblivelses-, tekst- og overleveringshistorie samt spørgsmålet om de enkelte skrifters oprindelse, proveniens og ægthed, herunder deres forfatter og modtagere (sml. fx 👤W.M.L. de Wette Lehrbuch der historisch-kritischen Einleitung in die Bibel Alten und Neuen Testamentes bd. 1, Lehrbuch der historisch-kritischen Einleitung in die kanonischen und apokryphischen Bücher des Alten Testamentes, 4. forbedrede udg., 📌Berlin 1833 [1817], bd. 2, Lehrbuch der historisch-kritischen Einleitung in die kanonischen Bücher des Neuen Testaments, 3. forbedrede udg., Berlin 1834 [1826], ktl. 80).

I trykt udgave: Bind 15 side 159 linje 36

Fornyelsens Festlighed : festlig, prægtig fornyelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 160 linje 1

Spekulation : betegnelse for den (hegelianske) spekulative filosofi og teologi.

I trykt udgave: Bind 15 side 160 linje 5

Gudesprog : formentlig af ty. 'Gottessprache', gudelige el. religiøse sprog.

I trykt udgave: Bind 15 side 160 linje 6

Oplysningens: sigter til oplysningstidens rationalistiske filosofi.

I trykt udgave: Bind 15 side 160 linje 7

Plat-Tydsk : nordtysk folkesprog.

I trykt udgave: Bind 15 side 160 linje 7

desperere om : mistvivle, (i høj grad) tvivle om.

I trykt udgave: Bind 15 side 160 linje 8

Den Mand der reiste fra Jericho og faldt iblandt Røvere : sigter til Luk 10,30: »En mand var på vej fra 📌Jerusalem ned til 📌Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød«; verset indgår i 👤Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner Luk 10,30-35. – Jericho: el. Jeriko, by NØ for Jerusalem.

I trykt udgave: Bind 15 side 160 linje 11

bestædt : dvs. bestedt, situeret, stedt.

I trykt udgave: Bind 15 side 160 linje 12

Som Polar-Stjernen aldrig forandrer sin Stilling : sigter til, at 📌polarstjernen el. nordstjernen (Polaris) for det blotte øje synes at være konstant ubevægelig og ser ud til at stå i verdenspolen.

I trykt udgave: Bind 15 side 160 linje 17

Quantiteren : opereren med kvantitative størrelser.

I trykt udgave: Bind 15 side 160 linje 22

betræffende : angående.

I trykt udgave: Bind 15 side 160 linje 31

Da jeg saa godt som ingen Læsere har : sml. følgende passage i »En første og sidste Forklaring«, bagest i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift ( 158,25), hvor SK skriver om pseudonymerne: »mange Læsere kunne [kan] de ikke vente eller ønske«, SKS 7, 572,20f. Faktisk var første udgave af Enten – Eller i alt væsentligt udsolgt to år efter sin udgivelse, se tekstredegørelsen i SKS K2-3, 61.

I trykt udgave: Bind 15 side 160 linje 31

Billigt : med rimelighed, med rette.

I trykt udgave: Bind 15 side 160 linje 32

de tidligere af mig udgivne Bøger : sigter formentlig til de pseudonyme skrifter fra 1843-46, dog især Philosophiske Smuler og Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift ( 158,25).

I trykt udgave: Bind 15 side 160 linje 33

forarges paa : tager anstød af.

I trykt udgave: Bind 15 side 161 linje 15

hade og forfølge : formentlig allusion dels til Matt 10,22, hvor 👤Jesus i sin udsendelsestale til de tolv disciple siger, at de skal hades af alle for hans navns skyld, og til Luk 6,22-23, hvor Jesus siger til sine disciple, at menneskene skal hade dem, udstøde dem, bespotte dem og forskyde dem. Dels til Matt 5,11, hvor Jesus forudser, at hans disciple skal bespottes, forfølges og lyves alt ondt på.

I trykt udgave: Bind 15 side 161 linje 15

det Aflad : den formildelse, den unddragelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 161 linje 20

Braaden : el. brodden, dels hvad der virker angribende, smertende, sårende, dels hvad der virker æggende, ansporende.

I trykt udgave: Bind 15 side 161 linje 26

Socrates sammenlignede sig selv med en Bremse : henviser til 👤Platons ( 122,17) dialog 👤Sokrates' Forsvarstale, 30e, hvor Sokrates ( 95,30) advarer sine dommere mod at dømme ham til døden: »For hvis I gør det, vil I ikke nemt kunne finde en anden af samme Slags som mig, en der – hvis jeg maa bruge et Udtryk, der maaske klinger lidt pudsigt – er blevet sat af Gud paa jeres By ligesom en Bremse paa en stor, ædel Hest, der paa Grund af sin store Krop er noget tung i det og maa holdes i Aande med Stik eller Slag. Det tror jeg virkelig har været Guds Tanke med mig: jeg bruger jo hele min Dag til at holde jer i Aande, til at drive jer frem, til at irritere hver enkelt af jer, ligesom en Bremse, der flyver fra det ene Sted af Kroppen til det andet« (Platons Skrifter ( 95,30) bd. 1, s. 281).

I trykt udgave: Bind 15 side 162 linje 2

uden : undtagen.

I trykt udgave: Bind 15 side 162 linje 3

kommer ham paa Livet : kommer ind på livet af ham.

I trykt udgave: Bind 15 side 162 linje 6

nok : rigtignok.

I trykt udgave: Bind 15 side 162 linje 12

Paralogisme : (logisk el. dialektisk) fejlslutning.

I trykt udgave: Bind 15 side 162 linje 18

μεταβασις εις αλλο γενος : 94,31.

I trykt udgave: Bind 15 side 162 linje 19

confunderende : forvirrende.

I trykt udgave: Bind 15 side 162 linje 20

volumina : lat., egl. bogruller; bind, litterære værker.

I trykt udgave: Bind 15 side 162 linje 23

bedøvet : svækket, sløvet el. lammet evnen til at sanse, tænke og erindre.

I trykt udgave: Bind 15 side 162 linje 24

Intet mindre end : alt andet end.

I trykt udgave: Bind 15 side 162 linje 28

attrapere : fange i en fælde, pågribe, opsnappe.

I trykt udgave: Bind 15 side 162 linje 29

Johannes Climacus ... anmældt i ... Scharlings og Engelstofts Tidsskrift : sigter til anmeldelsen »Philosophiske Smuler eller en Smule Philosophi. Af 👤Johannes Climacus. Udgivet af 👤S. Kierkegaard. 164 S. 📌Kbhvn. 1844. (👤Reitzel 80 ß)«, signeret af '80', dvs. lic.theol. 👤J.F. Hagen, i Theologisk Tidsskrift. Ny Række, udg. af 👤C.E. Scharling og 👤C.T. Engelstoft, bd. 4, hefte 1 (svarende til bd. 10), Kbh. 1846, s. 175-182. Hagen angiver at have skrevet sin anmeldelse i okt. 1845, mens hefte 1 er averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 107, den 7. maj 1846. – Johannes Climacus: 158,25.

I trykt udgave: Bind 15 side 162 linje 32

»medens man tager Skjæget af« : frit citat fra 👤Poul Martin Møllers afhandling »Tanker over Mueligheden af Beviser for Menneskets Udødelighed, med Hensyn til den nyeste derhen hørende Literatur« i Maanedsskrift for Litteratur bd. 17, 📌Kbh. 1837, s. 1-72 og s. 422-453. Jf. Efterladte Skrifter af Poul M. Møller bd. 1-3, Kbh. 1839-43, ktl. 1574-1576; bd. 2, udg. af 👤Chr. Winther, 1842, s. 158-272. I kap. 3 indlægger Poul Møller en lille fortælling for »at anskueliggjøre den Stemning med Hensyn til Udødeligheden, som her tales om, og den kan med god Grund føre Navn af Digtning og Sandhed«. Den lyder i uddrag: »Fortælleren besøgte for nogen Tid siden en ugift Bogholder af sit Bekjendtskab, som han traf i en høirøstet Samtale med en theologisk Candidat. Strax ved Indtrædelsen modtog Bogholderen ham med følgende Ord: Det er godt du kommer; du skal nu dømme mellem Ferdinand og mig. Han har for et Øieblik siden afhentet et herligt Skrift om Sjælens Udødelighed, som han bringer lige fra Bogbinderen. Nu nægter han mig reent ud at laane mig det et Par Timers Tid.« Og bogholderen fortsætter lidt efter: »Jeg har ikke tænkt synderlig paa Sjælens Udødelighed, siden den Tid, jeg som Pog havde min Lectie derom i Campes Ledetraad (...). Men jeg er i Grunden et religiøst Menneske: jeg erkjender fuldkommen, det er Umagen værdt, at faae den Sag bragt paa det Rene, og jeg har i flere Aar foresat mig engang ved Leilighed at læse et eller andet godt Skrift over denne Materie.« Senere i samtalen siger bogholderen: »Jeg udgiver mig ikke for en stærk Aand: det vilde være mig saare kjært, om Nogen kunde føre mig et ret haandgribeligt Beviis for Sjælens Udødelighed. Dersom jeg nu ikke en anden Gang faaer Leilighed til at læse et grundigt Skrift derom, har jeg, reentud sagt, ikke noget ret Fast at holde mig til i mørke Timer. Men hvis er da egentlig Skylden, min gode Ferdinand? A propos, siden vi nu eengang have bragt denne Sag paa Bane, kunde du, som er Theolog, gjerne i al Korthed foredrage mig de bedste Beviser for Sjælens Udødelighed, mens jeg stryger min Ragekniv og tager mit Skjæg af; men kom mig ikke for nær: jeg skjærer mig let. – Det vil falde mig meget vanskeligt, sagde Theologen, at meddele dig Tanker, som virkelig vare dig nye og endda kunde tydeliggjøres for dig i et Øieblik.« Efter at teologen har forsøgt sig med forskellige teologiske formuleringer, der bliver afvist af bogholderen som uforståelige, afslutter bogholderen samtalen med ordene: »Nu har du her spildt os Tiden med at gjentage gamle Sætninger af Balles Lærebog, i Stedet for at føre mig et stringent Beviis. Farvel!« bd. 2, s. 177-180.

I trykt udgave: Bind 15 side 163 linje 4

mens man er paa Lokumet : sml. følgende passage i marginaloptegnelsen JJ:434.a, fra foråret 1846: »naar det kunde betale sig, er jeg sikker paa, at man fik et Msk [menneske] til at udgive en Journal [dagblad, avis] som var beregnet paa at læses paa Locumet.« SKS 18, 285m,3-6.

I trykt udgave: Bind 15 side 163 linje 4

gradueret : hentyder til, at 👤J.F. Hagen, der blev cand.theol. i 1840, samme år som SK, i 1845 fik tildelt den teologiske licentiatgrad for sin afhandling om Ægteskabet, betragtet fra et ethisk-historisk Standpunct, 📌Kbh. 1845 (ktl. 534).

I trykt udgave: Bind 15 side 163 linje 6

afcopierer Indholdet saa nogenlunde : Anmeldelsen er i vid udstrækning refererende iblandet en del lange citater.

I trykt udgave: Bind 15 side 163 linje 7

Censuren ... Johannes Climacus ... ikke glemme – Mediationen : hentyder til slutningen af 👤J.F. Hagens anmeldelse i Theologisk Tidsskrift ( 162,32), hvor Hagen fremsætter sin vurdering: »Hvad Andet er nu Pointen i Forf. antithetiske Deductioner end med Skarphed og fra en ny Side at gjøre den gamle Sætning gjældende, at Christendommen er en ny Skabelse? Og det kan i Sandhed ikke ansees for et overflødigt Arbeide atter og atter at minde herom paa en Tid, da Størstedelen af de i den strenge Videnskabs Skole uddannede Aander gjøre sig al optænkelig Umage for at udslette det Specifiske i Christendommen, og (...) forvandle den til en saadan almindelig Ideegehalt, som den græske Viisdom allerede havde tilegnet sig og vidste god Besked om, og til hvis Promulgation [offentlige kundgørelse] der ikke udkrævedes saa store Anstalter som Christendommen. I denne Henseende er da Forf.s skarpe og indtrængende Undersøgelse fuldkommen berettiget. Et andet Spørgsmaal er det derimod, om det ikke er gaaet ham, som det ogsaa gik hans nærmeste Forløber i vor Literatur [👤Johannes de silentio, den pseudonyme forf. af Frygt og Bæven], at han i sin Iver for at drive Troens Opgaver op til deres høie Værdi, i sin begeistrede Interesse for i Modsætning til det Almeen-menneskelige at vindicere [hævde] Troen i dens Transcendens som et Paradox gjør et nyt Indgreb i Troens Interesser«, s. 181f. Sluttelig peger Hagen på mediationen dog uden at anvende begrebet, idet han vil »minde den ærede Forf. om, at Christendommen, skjøndt den urgerer [fremhæver, betoner] det afgjørende Øieblik, 'Tidens Fylde,' og lader Guden nedstige fra Himlen, dog ikke lader ham komme som himmelfalden, men tvertimod lærer en præexisterende Virksomhed af Guden i Tiden, at Christendommen, som vakte den dybeste Syndsbevidsthed og prædikede Omvendelsens Nødvendighed, ogsaa har sit γνῶϑι σεαυτὸν [gnēthi seautòn, 'kend dig selv'], en Samviden af Menneskets Aand med Guds Aand«, s. 182. – Censuren: bedømmelsen (af en eksaminands kundskaber og præstation), dommen. – Mediationen: Begrebet 'mediation', der ikke forekommer hos 👤Hegel, anvendes af de da. hegelianere som gengivelse af det hegelske begreb 'Vermittlung', 'formidling' el. 'forsoning'. Jf. fx § 9 i 👤A.P. Adlers Populaire Foredrag over Hegels objective Logik ( 91,6), hvor det hedder, at »Mediationen er Modsætningernes Forsoning i den høiere Eenhed«, s. 19, og videre s. 20: »Mediationen vil (...) kun have med Momenter at gjøre, mellem hvilke der er virkelig Strid; det er ingen Sag at komme frem med tilsyneladende Negationer, blotte Forskjelligheder (saalidt som at opstille Treheder). (...) Negationen er altsaa Dialectikens første Proces, Mediationen dens anden Proces. Dialectik er det fælleds Navn for hele den i Sagens Natur grundede Bevægelse, hvorved det Eensidige gaaer over i det Modsatte (negeres) og begge gaae sammen i en høiere Eenhed (medieres)«. Jf. også 👤J.L. Heiberg »Det logiske System« i Perseus ( 95,15), nr. 2, s. 18, s. 21 og især s. 30.

I trykt udgave: Bind 15 side 163 linje 8

Hegel var ... død førend de philosophiske Smuler udkom : Philosophiske Smuler udkom 13. juni 1844 (se tekstredegørelsen i SKS K4, 171), og Hegel døde i 1831. – Hegel: 👤Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831), ty. filosof og teolog, fra 1818 til sin død prof. i 📌Berlin. SK ejede en række af Hegels værker, jf. ktl. 549-565.

I trykt udgave: Bind 15 side 163 linje 13

paa Spidse : dvs. på spidsen.

I trykt udgave: Bind 15 side 163 linje 17

Klodderagtighed : klodsethed, dumhed.

I trykt udgave: Bind 15 side 163 linje 20

bliver (...) sig selv vigtig : bliver indbildsk i egne øjne, tillægger sig selv stor betydning.

I trykt udgave: Bind 15 side 163 linje 21

Specimens-Phrase : prøve-, mønster- el. bevisfrase.

I trykt udgave: Bind 15 side 163 linje 23

Mundus vult decipi : 153,31.

I trykt udgave: Bind 15 side 163 linje 33

otium : lat., fritid, lediggang.

I trykt udgave: Bind 15 side 164 linje 2

trukket (...) nær for Øiet : fast udtryk om den virkning af en kikkert, at man tilsyneladende fører den betragtede genstand nærmere øjet.

I trykt udgave: Bind 15 side 164 linje 6

vüet : udblikket, udsynet; perspektivet.

I trykt udgave: Bind 15 side 164 linje 9

Sladder : sludder, vrøvl.

I trykt udgave: Bind 15 side 164 linje 13

maa jeg saa hellere bede at blive udskjeldt : hentyder til, at SK, under pseudonymet 👤Frater Taciturnus, bad om snart at »maatte komme i 'Corsaren'«, da han ikke kunne acceptere, at han som den eneste da. forfatter ikke hidtil var blevet skældt ud, men kun lovprist af bladet, se artiklen »En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet« i Fædrelandet, nr. 2078, den 27. dec. 1845, sp. 16653-16658, i SKS 14, 77-84. Ugeskriftet Corsaren svarede med at bringe en række satiriske artikler om, allusioner til og tegninger af SK (se SKS K20, 41-44, illustrationerne 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15), første gang den 2. jan. (nr. 276) og herefter regelmæssigt frem til den 17. juli 1846 (nr. 304); efter 👤M.A. Goldschmidts afgang som redaktør i okt. 1846 fortsatte drillerierne. Efter den anden Corsar-artikel den 9. jan. 1846 (nr. 277) svarede SK, atter under pseudonymet Frater Taciturnus, med et skarpt angreb på Corsaren i artiklen »Det dialektiske Resultat af en literair Politi-Forretning« i Fædrelandet, nr. 9, den 10. jan. 1846, sp. 65-68, i SKS 14, 85-89; heri skriver han, at han har gjort »Skridtet for Andres Skyld«, nemlig det skridt »selv at begjere at blive udskjeldt«, SKS 14, 87,29 og 87,38.

I trykt udgave: Bind 15 side 164 linje 14

usædelig : som ikke stemmer overens med gode sæder, med alm. moral, uetisk.

I trykt udgave: Bind 15 side 164 linje 23

Udmærkelse : dels (tegn på) fortrinlighed, særstilling, dels anseelse, anerkendelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 164 linje 26

Fruentimmere : kvinder.

I trykt udgave: Bind 15 side 164 linje 27

i Skjønskrift : i at skrive en smuk håndskrift; i at skrive i overensstemmelse med en banal el. populær smag, gerne i forskønnende el. falsk idealiserende retning.

I trykt udgave: Bind 15 side 164 linje 32

au niveau : fr., på højde; ligestillet.

I trykt udgave: Bind 15 side 164 linje 33

pro virili : 114,28.

I trykt udgave: Bind 15 side 165 linje 7

de Medlevende : de, der levede på samme tid, de samtidige.

I trykt udgave: Bind 15 side 165 linje 10

præ cæteris : el. præ ceteris, lat., egl. 'frem for el. foran de øvrige', fortrinligt (som eksamenskarakter).

I trykt udgave: Bind 15 side 165 linje 19

de Penge man tjener ved at skrive : På SKs tid benyttede forfatterne forskellige muligheder, når de skulle have deres bøger udgivet. De kunne være honorarforfattere, dvs. modtage et honorar fra det forlag, der udgav deres bøger; og de kunne udgive deres bøger på eget forlag el. være deres egen forlægger og så udgive dem i kommission på et kommercielt forlag og således tjene penge på salget (i sidste fald fratrukket en kommissionsafgift). SK var sin egen forlægger indtil 1847.

I trykt udgave: Bind 15 side 165 linje 26

Denne Samtidigheds Dialektik er fremsat i »Smulerne« : henviser til kap. IV, »Den samtidige Discipels Forhold«, i Philosophiske Smuler ( 158,25), i SKS 4, 258-271.

I trykt udgave: Bind 15 side 165 linje 29

Jo jeg takker : ironisk (foragteligt el. beklagende) udbrud: Jo tak!

I trykt udgave: Bind 15 side 166 linje 30

Prækere : talesprogligt (nedsættende) udtryk for meget talende, præ(di)kende personer.

I trykt udgave: Bind 15 side 166 linje 31

stadselige : som tager sig flot ud, som pynter på de virkelige forhold.

I trykt udgave: Bind 15 side 167 linje 8

det Omforklarede : det, der er blevet givet en ny, ændret forklaring, bortforklaring.

I trykt udgave: Bind 15 side 167 linje 10

aristophanisk Comedie : komedie i stil med Aristofanes' komedier. Den gr. komediedigter 👤Aristofanes (o. 445-385 f.Kr.) skrev o. 40 komedier, hvoraf 11 er overleverede. De indeholder gerne en grov satire, der tager direkte sigte på samtiden.

I trykt udgave: Bind 15 side 167 linje 11

Confusion : forvirring.

I trykt udgave: Bind 15 side 167 linje 12

hans Prædikener og disses Forord : sigter til 👤A.P. Adler Nogle Prædikener fra 1843 ( 91,6) og til udgavens forord ( 156,2).

I trykt udgave: Bind 15 side 167 linje 14

Mag. Adler : Magister 👤A.P. Adler ( 91,6).

I trykt udgave: Bind 15 side 167 linje 15

traadt op : fremtrådt.

I trykt udgave: Bind 15 side 167 linje 15

beraabt sig paa en Aabenbaring : 103,33 og 116,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 167 linje 15

trevne : som er uden (naturlig) frisked, uden kraft.

I trykt udgave: Bind 15 side 167 linje 21

Gavtyv : bedrager.

I trykt udgave: Bind 15 side 167 linje 22

derhos : desuden, tilmed, samtidig.

I trykt udgave: Bind 15 side 167 linje 29

Feuerbach (...) angribe Christendommen : 👤Ludwig Feuerbach (1804-72), ty. venstrehegeliansk filosof og religionskritiker; mest kendt for sit angreb på kristendommen i det filosofiske hovedværk Das Wesen des Christenthums, 📌Leipzig 1841 (jf. ktl. 488, en 2. udg., Leipzig 1843).

I trykt udgave: Bind 15 side 167 linje 35

underfundigere : snedigere, listigere.

I trykt udgave: Bind 15 side 167 linje 35

Orthodoxien : 133,34 og 168,7.

I trykt udgave: Bind 15 side 168 linje 3

holde for Lyset : drage frem i lyset.

I trykt udgave: Bind 15 side 168 linje 5

Orthodoxien kæmper ... for ... Menighederne Christne : Der hentydes her formentlig til 👤N.F.S. Grundtvig og hans tilhængere, der hyppigt refererede til sig selv som 'de ortodokse', dvs. dem, der stod for og repræsenterede den sande og rette kristne tro og lære. Fx kan Grundtvig i Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Literaire Testamente, 📌Kbh. 1827, s. 35, referere til sig selv som »den luthersk hyperorthodoxe Præst«; i Om den Clausenske Injurie-Sag, Kbh. 1831, s. 15, omtale sig selv og sine tilhængere som »Hyper-Orthodoxerne og de gammeldags Christne«; og i Tale til Folkeraadet om Dansk Kirkefrihed savnet, Kbh. 1839, s. 13, som »os saakalte overdrevne Rettroende (Ultra-Orthodoxer)«.

I trykt udgave: Bind 15 side 168 linje 7

Tummerumme : el. trummerum, ro og magelighed, ensformighed, rutine.

I trykt udgave: Bind 15 side 168 linje 11

den taler ... om Guds overordentlige Foranstaltninger ... for 1800 Aar siden : hentyder formentlig til 👤J.P. Mynsters ( 128,3) prædiken over Matt 2,19-23 (om 👤Josef, 👤Maria og Jesusbarnets hjemkomst efter flugten til 📌Egypten) på søndag efter nytår, nr. IX »Joseph, 👤Jesu Pleiefader« i Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage i Aaret, 3. opl., bd. 1-2, 📌Kbh. 1837 [1823], ktl. 229-230 og ktl. 2191; bd. 1, s. 105-118; s. 114f.: »Thi ikke blot hine Fortidens Mænd, udseete til Redskaber ved Guds overordentlige [ualmindelige, overnaturlige] Foranstaltninger, hvilke Gud ved særdeles [særlige, usædvanlige] Aabenbarelser kaldte til deres Bestemmelse, havde Ret at troe, at Gud kundgiorde dem sin Villie, og anviste dem den Vei, de skulde gaae; men Gud aabenbarer ogsaa os, hvad han fordrer af os. Hvad der vederfares mig, naar jeg ikke kan afværge det, hvorhen jeg føres, naar jeg ikke kan gaae en anden Vei, dette er Guds Villie med mig.« Se også s. 110, hvor Mynster siger, at Herrens engel viste sig for Josef »i Drømmen, i underlige [underfulde, mirakuløse] Syner«.

I trykt udgave: Bind 15 side 168 linje 16

bragte Orthodoxien i Vinden : holdt ortodoksien i ånde el. satte liv i den, kvikkede den op.

I trykt udgave: Bind 15 side 168 linje 27

Det er oftere sagt, at dersom Christus nu traadte frem ... igjen blive korsfæstet : se fx 👤J.L. Heiberg Om Philosophiens Betydning for den nuværende Tid. Et Indbydelses-Skrift til en Række af philosophiske Forelæsninger, 📌Kbh. 1833, ktl. 568, s. 19f.: »Hvis Christus vendte tilbage til de nuværende Christne, vilde han neppe blive synderlig bedre behandlet af dem, end fordum af Jøderne. Korsfæste ham, vilde man vel ikke, siden Torturen er afskaffet; men vore Læger vilde angive ham som Qvaksalver, vore Jurister som Forstyrrer af den borgerlige Orden; og Theologerne, disse hans fødte Forsvarere, hvorledes vilde vel de tage imod ham? De Orthodoxe vilde kalde ham en falsk Lærer, og Rationalisterne en Sværmer.« Dette citerer 👤F.L.B. Zeuthen i sin anmeldelse af Heibergs skrift i Kjøbenhavnsposten, nr. 76 og 77, den 18. og 19. april 1833, s. 301f. og s. 305f. – »kom til sine Egne«: frit citat fra Joh 1,11, hvor det om 'lyset' (Kristus) hedder: »Han kom til sit Eget, og hans Egne annammede ham ikke« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 15 side 168 linje 33

Præste-Foredragets: den af præsten i kirken holdte prædiken.

I trykt udgave: Bind 15 side 169 linje 11

kostelige : fortræffelige, ypperlige.

I trykt udgave: Bind 15 side 169 linje 11

uskateerlige : dvs. 'uskatteerlige', uvurderlige.

I trykt udgave: Bind 15 side 169 linje 11

Syllogismer: logisk følgeslutning, hvor konklusionen udledes af to præmisser (forudsætninger).

I trykt udgave: Bind 15 side 169 linje 11

det Vidunderlige : det underfulde.

I trykt udgave: Bind 15 side 169 linje 14

overgaaer menneskelig Forstand : allusion til Fil 4,7, hvor 👤Paulus skriver, at Guds fred »overgår al forstand«.

I trykt udgave: Bind 15 side 169 linje 15

Forstanden en Daarskab : allusion til 1 Kor 1,23 ( 149,1).

I trykt udgave: Bind 15 side 169 linje 23

nogen Medlevende : nogen, der levede på samme tid, nogen samtidig.

I trykt udgave: Bind 15 side 169 linje 34

som skete: ganske som.

I trykt udgave: Bind 15 side 170 linje 3

Klage i ... Blade over, at en Vægter ... forstyrrer ... Nattesøvn : Vægteren, der gik rundt i Københavns gader, skulle tænde gadelygterne, opretholde ro og orden, gribe ind ved ildebrand og hver hele time råbe de anordnede vægtervers. Jf. § 5 og § 9 i Instruction for Natte-Vægterne i 📌Kiøbenhavn, Kbh. 1784, s. 6 og s. 10. Til mange borgeres ærgrelse forstyrrede vægteren yderligere nattesøvnen, når han kl. fem om morgenen bankede på kælderdøre og skodder for at vække de butiksejere, der nu skulle op, og som ikke havde anskaffet sig en dørklokke, jf. fx artiklen »Bøn om Nattero« i Politievennen, nr. 1361, den 29. jan. 1842, s. 78f. – Rolighed: ro, hvile.

I trykt udgave: Bind 15 side 170 linje 13

han vilde vel finde Menighederne sovende : allusion til beretningen i Matt 26,36-46 om 👤Jesus i 📌Getsemane Have, hvor det fortælles, at Jesus to gange fandt 👤Peter og de to Zebedæussønner sovende i Getsemane have, da han kom tilbage til dem, efter at han tre gange var gået afsides for at bede. Da han kom tilbage tredje gang, sagde han til dem: »Sover I stadig og hviler jer?« v. 45.

I trykt udgave: Bind 15 side 170 linje 16

Modsigelsens Grundsætning : el. kontradiktionsprincippet er den ene af den klassiske logiks tre grundsætninger. Den hævder, at det er umuligt, at den samme bestemmelse på én gang både kan gælde og ikke gælde for den samme ting i samme betydning, fx at noget både besidder en bestemt egenskab og samtidig ikke besidder den.

I trykt udgave: Bind 15 side 170 linje 24

slattede : slatne, slappe.

I trykt udgave: Bind 15 side 170 linje 28

Fængkrudt : fint krudt, der på ældre tiders skydevåben hældtes i fænghullet og på fængpanden, og som tjente til at antænde krudtladningen. Et 'fænghul' er en mindre åbning el. kanal, hvorigennem ilden ved affyringen antændte krudtladningen; en 'fængpande' er en huling i låsen på skydevåbnet, bestemt til at optage fængkrudtet.

I trykt udgave: Bind 15 side 170 linje 29

fugtnet : blevet fugtigt.

I trykt udgave: Bind 15 side 170 linje 29

Fortællinger ... da Menneskene blev 900 Aar gamle : hentyder formentlig til beretningen om 👤Adams slægt i 1 Mos 5, hvor det fortælles, at fx Adam blev 930 år gammel, 👤Enosh 905 år, 👤Kenan 910 år og 👤Metusalem 969 år.

I trykt udgave: Bind 15 side 170 linje 31

dissolut : opløst; slap, forkælet.

I trykt udgave: Bind 15 side 170 linje 33

Slægt : generation.

I trykt udgave: Bind 15 side 170 linje 33

senere vise og bevise : se § 4, »Grund-Skaden i Mag Adler, der betinger Misforholdet«, i kap. IV, i SKS 15, 267-284.

I trykt udgave: Bind 15 side 171 linje 6

Langtfra mig være det : det ville ikke kunne falde mig ind.

I trykt udgave: Bind 15 side 171 linje 6

nogen min Anskuelse eller Theorie : nogen af mine anskuelser el. teorier.

I trykt udgave: Bind 15 side 171 linje 7

Revange : gl. form for: revanche.

I trykt udgave: Bind 15 side 171 linje 16

kige : gl. form for: kigge, kaste et flygtigt blik.

I trykt udgave: Bind 15 side 171 linje 26

Plato : el. 👤Platon ( 122,17).

I trykt udgave: Bind 15 side 171 linje 30

Alt, hvad der findes om Socratess Dæmon : sigter til 👤Sokrates' ( 95,30) 'daimonion', der er knyttet til et guddommeligt tegn. I 👤Platons dialoger taler Sokrates ofte om, hvorledes dette tegn øver indflydelse på ham. I Sokrates' Forsvarstale siger han, 31c-d: »Man kunde maaske synes, at det er en sær Idé, at jeg privat har saa travlt med at gaa rundt og give andre Mennesker gode Raad, men aldrig indlader mig paa at træde offentligt frem og give gode Raad om Statens Styrelse. Grunden hertil er noget, som I ved mange forskellige Lejligheder har hørt mig tale om: det er denne guddommelige og dæmoniske Stemme, ja netop den, som 👤Meletos jo ogsaa har vrænget ad i sit Anklageskrift. Det er noget, jeg har haft lige fra Barn af, og, naar jeg mærker det, holder det mig altid tilbage fra et eller andet, jeg lige skulde til at gøre; det tilskynder mig aldrig. Det er denne Stemme, der ikke tillader mig at befatte mig med Statens Anliggender. Og det tror jeg den har saa fuldstændig Ret i« (Platons Skrifter ( 95,30) bd. 1, s. 282). Se også Sokrates' Forsvarstale, 40a-c (Platons Skrifter bd. 1, s. 291f.). Se desuden Faidros, 242b; Euthydemos, 272e; Staten (6. bog), 496c; Theaitetos, 151a; og Euthyfron, 3b (Platons Skrifter bd. 6, s. 33; bd. 2, s. 19; bd. 5, s. 67; bd. 6, s. 105; og bd. 1, s. 236). SK har flere steder i Om Begrebet Ironi (1841) diskuteret Sokrates' 'daimonion', jf. især SKS 1, 207-215.

I trykt udgave: Bind 15 side 171 linje 31

fra Kofods Verdenshistorie ... Socrates skal have haft en Dæmon : sigter til den da. skolemand og lærebogsforf. 👤Hans Ancher Kofod (1777-1829) Almindelig Verdens-Historie i Udtog, 5. forøgede opl., 📌Kbh. 1831 [1813]. I afsnittet »3die Tidsrum. / Fra Perserkrigens Begyndelse indtil den macedoniske 👤Philips Seier over Grækerne. / ɔ: fra 500-338«, hvor 👤Sokrates' 'dæmon' ikke omtales, fortælles følgende om Sokrates, s. 56f.: »Kort efter Tyrannernes Fordrivelse vanærede Athenerne sig ved at fordømme deres retskafneste Medborger, Philosophen Sokrates, til Døden. Han havde med største Iver opofret sig til Videnskaberne, søgt at bibringe sine Landsmænd, især Ungdommen, ædle Begreber om deres Pligter, modsat sig Sophisterne, der ved falske Sætninger fordærvede de Unge. Philosoph i Vandel som i Lære levede han et daddelfrit og exemplarisk Liv, og viste en sjelden Taalmodighed i Omgang med sin hidsige Kone 👤Xantippe. Sophisterne beskyldte ham for Gudsfornægtelse og Ungdommens Forførelse, og, hans Uskyldighed uagtet, fældede man Dødsdommen over ham. Dommens Fuldbyrdelse blev dog udsat, indtil det hellige Skib, der aarligen gik til 📌Delos med Foræringer til 📌Apollos Tempel, kom tilbage. I denne Tid maatte ingen henrettes, og Sokrates trøstede og lærte [underviste] imidlertid sine Venner i Fængslet med Rolighed og Hengivenhed. Ved Skibets Tilbagekomst tømte han Giftbægeret, beklaget af alle Ædle, og hele Folket fortrød snart den paa ham udøvede Gjerning.« På nær en enkelt ortografisk forskel genfindes denne tekst i Almindelig Verdens-Historie i Udtog, 9. forøgede opl., Kbh. 1845, s. 56f.

I trykt udgave: Bind 15 side 171 linje 33

da kommer Crisen (...) paa ham : da indtræffer krisen for ham. – Crisen: her formentlig i betydningen: det afgørende omslag, vendepunktet.

I trykt udgave: Bind 15 side 172 linje 8

gaaer (...) op i ham : bryde frem i ham.

I trykt udgave: Bind 15 side 172 linje 11

Kjætterie : 111,23.

I trykt udgave: Bind 15 side 172 linje 14

piner (...) ud af ham : presser, tvinger sig ud af ham.

I trykt udgave: Bind 15 side 172 linje 15

primitivt : umiddelbart.

I trykt udgave: Bind 15 side 172 linje 15

vistnok : ganske givet.

I trykt udgave: Bind 15 side 172 linje 16

den strængere Orthodoxie : 133,34.

I trykt udgave: Bind 15 side 172 linje 17

Pietismen : Den pietistiske bevægelse, som regel kaldt pietismen, opstod egl. i sidste halvdel af det 17. årh. inden for den lutherske kirke, men lagde i modsætning til ortodoksien hovedvægten ikke så meget på den kirkelige institutionalisering, sakramenternes rette forvaltning og troens renhed som på troens inderliggørelse, på omvendelse, genfødelse og helliggørelse samt på et fromt levned. Som fornyelsesbevægelse inden for den lutherske kirke stødte pietismen på modstand, men polemiserede også selv mod ortodoksien og senere desuden mod rationalismen.

I trykt udgave: Bind 15 side 172 linje 18

Forfærdelse : forfærdelighed, noget forfærdeligt.

I trykt udgave: Bind 15 side 172 linje 22

ret gavnligt: virkelig.

I trykt udgave: Bind 15 side 172 linje 28

non liquet : lat., det lader sig ikke klarlægge, sagen kan ikke afgøres.

I trykt udgave: Bind 15 side 172 linje 30

4 ß : 4 skilling; fast udtryk om småpenge. Den da. møntfod var ved forordning af 31. juli 1818 delt i rigsbankdaler (i samtiden ofte blot kaldt 'rigsdaler'), mark og skilling, sådan at der gik 6 mark på en rigsdaler og 16 skilling på en mark; på 1 rigsdaler gik således 96 skilling. Et par sko kostede 3 rigsdaler og et pund rugbrød 2-4 skilling.

I trykt udgave: Bind 15 side 172 linje 32

Urtebod : el. urtekræmmerbod, der handlede med urtekram, dvs. krydderier, sukker, te, kaffe o.l. samt tørrede frugter og andre (især) spiselige varer.

I trykt udgave: Bind 15 side 172 linje 32

barestens : bare, ene og alene.

I trykt udgave: Bind 15 side 172 linje 34

de forfærdelige Overhalinger han har faaet : hentyder formentlig til følgende: »Fædrelandet. / Af et Brev fra 📌Kjøbenhavn, dat. d. 9de Juli. / (Meddeelt.)«, usigneret anmeldelse af 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), på forsiden af Aarhuus Stifts-Tidende, nr. 121, den 18. juli 1843; 👤Fr. Helwegs anmeldelse af »Nogle Prædikener af Ad. Pet. Adler, M A. Kjøbenhavn 1843« i Fædrelandet, nr. 1345, den 3. sept. 1843, sp. 10781-10784; »Nogle Prædikener ved A. P. Adler, Mag. art., Sognepræst til 📌Hasle og Ruthsker Menigheder. (119 S. Hos 👤Reitzel. 0 Rbd.)«, usigneret anmeldelse i Theologisk Tidsskrift. Ny Række ( 141,8), bd. 1 (svarende til bd. 7), Kbh. 1843, s. 377f.; og Fr. Helwegs anmeldelse af »Mag. Adlers senere Skrifter« i Dansk Kierketidende bd. 1, Kbh. 1846, sp. 729-740 og sp. 745-755 ( 113,18). – Overhalinger: omgang prygl el. skænd, irettesættelser; kritiske omtaler.

I trykt udgave: Bind 15 side 173 linje 4

levet hen : henlevet livet, befundet sig.

I trykt udgave: Bind 15 side 173 linje 7

examinando : lat., ved at eksaminere, under eksamination.

I trykt udgave: Bind 15 side 173 linje 8

træde i (...) Charakteer : udtryk præget af SK i betydningen (at vælge) at tilegne sig (noget) som sin egen personlige opfattelse, stå fuldt og helt inde for (det) og handle efter (det).

I trykt udgave: Bind 15 side 173 linje 16

Adlers: 91,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 173 linje 18

en lille Piece der indeholder Aktstykker i Sagen om hans Afskedigelse : 173,25.

I trykt udgave: Bind 15 side 173 linje 20

hans fire sidste Bøger : sigter til 👤A.P. Adlers Nogle Digte; Studier og Exempler; Forsøg til en kort Fremstilling af Christendommen i dens Logik; og Theologiske Studier ( 91,6), der alle fire udkom samtidig i 1846 ( 205,23).

I trykt udgave: Bind 15 side 173 linje 21

Skrivelser min Suspension og Entledigelse vedkommende ... Reitzel. 1845 : fri gengivelse af titelbladet til Skrivelser / min Suspension og Entledigelse / vedkommende, / udgivne / af / A. P. 👤Adler, A. M. / 📌Kjøbenhavn. / I Commission hos Universitets-Boghandler 👤C. A. Reitzel. / Trykt hos 👤Louis Klein. / 1845 (forkortet Skrivelser ( 91,6)). Heftet består af 24 sider. – Entledigelse: afskedigelse. – A: M.: Artium Magister (lat., 'magister i videnskaberne'), akademisk titel på den, der har erhvervet magistergraden ved det filosofiske fakultet, i Adlers tilfælde inden for filosofi ( 91,6).

I trykt udgave: Bind 15 side 173 linje 25

en Deel Skrivelser angaaende et Kjævlerie om Capelanens Gage : sigter til følgende skrivelser, udg. med 👤A.P. Adlers korte indledninger i Skrivelser ( 173,25), s. 6-7: »Den 16de Februar 1844 tilskrev Provst 👤Steenberg mig saaledes: / At Skibspræst 👤Chr. Ørsted af H.H.H. [Hans Højvelbårne Højærværdighed] Hr. Biskop 👤Mynster er constitueret til, ifølge det Kongelige Danske Cancellies Samtykke, indtil videre, og paa eget An- og Tilsvar, at bestyre 📌Hasle og Ruthsker Sognekald, mod en aarlig Løn af 500 Rbdlr. [rigsbankdaler], der bliver at udrede af Deres Velærværdighed, det skulde jeg ikke undlade herved tjenstligst at tilmelde Dem [give Dem meddelelse om]. / 📌Rønne den 16de Februar 1844. / ærbødigst / Steenberg.« S. 8: »Ligeledes tilskrev jeg den 7de Mai 1844 det Kongelige Danske Cancelli saaledes: / Indtægterne af Hasle og Ruthsker Sognekald er efter den ny Beregning anslaaet til 994ℛ [rigsbankdaler] 2 ℳ[mark] 15 ß [skilling]. Herfra gaaer 1) hidtil aarlig uerholdelig Restance fra den bortsolgte Præstegaard i Ruthsker circa 100 Rbdlr. 2) Enkepension 70 Rbdlr. 3) Husleie circa 100 Rbdlr. / Jeg veed ikke om det høie Collegium har taget ovenstaaende Restance og Udgifter med i Betragtning, da det gav sit Samtykke til en aarlig Løn af 500 Rbdlr. til Cappellanen, som skulle [skal] udredes af mig. Men jeg tillader mig at erklære det for en Umulighed for Kaldet, at udrede 500 Rbdlr. til en Capellan, saafremt jeg ikke selv næsten ganske skal blottes for Indtægter. / Hasle den 7de Mai 1844. / Underdanig / A. Adler.« S. 9: »Ligeledes tilskrev jeg under 7de Mai Biskop Mynster saaledes: / Indtægterne af Hasle og Ruthsker Sognekald ere efter den ny Beregning anslaaede til 994ℛ [rigsbankdaler] 2 ℳ[mark] 15 ß [skilling]. Herfra gaaer 1) hidtil aarlig uerholdelig Restance fra den bortsolgte Præstegaard i Ruthsker circa 100 Rbdlr. 2) Enkepension 70 Rbdlr. 3) Husleie circa 100 Rbdlr. / Jeg veed ikke om Deres Høiærværdighed har taget ovenstaaende Restance og Udgifter med i Betragtning, da De bestemte Capellanens aarlige Løn til 500 Rbdlr., som skulle [skal] udredes af mig. Men jeg tillader mig at erklære det for en Umulighed for Kaldet, at udrede 500 Rbdlr. til en Capellan, saafremt jeg ikke selv næsten ganske skal blottes for Indtægter. / Hasle den 7de Mai 1844 / Ærbødigst / A. Adler.« S. 9f.: »Under 18de Mai 1844 tilskrev Biskop Mynster mig saaledes: / Da Deres Velærværdighed til mig har indsendt et Andragende angaaende Størrelsen af den Løn, som af Dem skal udbetales den Præst, der under Deres Suspension bestyrer Hasle og Ruthsker Sognekald, skulde jeg ikke forbigaae at tilmelde Dem, at Bestemmelsen angaaende hiin Godtgjørelse er tagen af det Kongelige Danske Cancelli, og altsaa ikke vil kunne forandres uden ifølge et Andragende til Collegiet. Saafremt De, gjennem Provsten, indsender et saadant Andragende, vil Sagen nærmere blive undersøgt; hvorved dog bemærkes, at neppe noget betydeligt Afslag vil kunne bevirkes. / Iøvrigt forventer jeg, at De, for at undgaae videre Ubehagelighed, i rette Tid udreder til Pastor Ørsted, hvad der er paalagt Dem at udrede. / 📌Kjøbenhavn den 18de Mai 1844. / Mynster.« S. 10f.: »Under 15de Juli 1844 tilskrev Provst Steenberg mig saaledes: / Hans Høivelbaarne Høiærværdighed Hr. Biskop Mynster har under 1ste denne Maaned tilskrevet mig saaledes: / 'Den suspenderede Sognepræst for Hasle og Ruthsker Menigheder paa 📌Bornholm, Magister artium Adler, har til det Kongelige Danske Cancelli indgivet 2de Andragender, hvori han deels anholder [anmoder] om, at en Provsteret maatte nedsættes for at undersøge hans Embedsforhold, deels beklager sig over den Løn, det er blevet ham paalagt at udrede til den under hans Suspension fungerende Præst, navnlig med Hensyn til at han hidtil ikke har kunnet erholde Embedets fulde Indtægter, at der til Kaldet ikke hører nogen Embedsbolig, og at han af Embedet maa svare Enkepension. / Efterat Cancelliet herover havde indhentet min Betænkning, har det under 25de dennes [dvs. juni] tilskrevet mig, at der i denne Sag, efter Beskaffenheden af de Grunde, der have foranlediget Sognepræst Adlers Suspension, ei kan blive Spørgsmaal om en Provsterets Nedsættelse, samt at han, da en Præst er pligtig at udrede Capellanløn, uden Hensyn til hvorvidt han har været istand til at erholde alle sine Embedsindtægter, bør gjøre Udvei til at den constituerede Præst erholder sin Løn i rette Tid, da der ellers, hvis den constituerede Præst fordrer det, vil skee Seqvestration [beslaglæggelse] i hans visse Embedsindtægter.' / Dette skulde jeg ikke undlade herved tjenstligst at communicere Deres Velærværdighed. / Rønne den 15de Juli 1844. / ærbødigst / Steenberg.« S. 12: »Under 10de August 1844 tilskrev jeg det Kongelige Danske Cancelli saaledes: / Jeg tillader mig at bede det høie Collegium opgive mig de Steder, der i mine 'Prædikener' og 'Studier' have vakt dets Anstød, samt sige mig for hvem jeg har at forsvare mig. / Betræffende [angående] Lønnen til Capellanen under min Suspension har det høie Collegium svaret mig: at en Præst er pligtig at udrede Capellanløn, uden Hensyn til hvorvidt han har været istand til at erholde alle sine Embedsindtægter. Denne Grund indseer jeg har sin Rigtighed med Hensyn til den uerholdelige Restance, hvorover jeg har doleret [beklaget mig], men jeg tillader mig at udbede mig det høie Collegiums Oplysning om, om samme Grund er anvendelig med Hensyn til at der til Kaldet ikke hører nogen Embedsbolig, og at jeg af Embedet maa svare Enkepension, som vare de to andre Grunde, ifølge hvilke jeg formeente den Capellanløn, der er paalagt mig at udrede, var for stor. / Hasle den 10de August 1844. / Underdanig / A. Adler.« S. 13: »Under 9de October 1844 tilskrev Provst Steenberg mig saaledes: / Hr. Pastor Ørsted har under 1ste d. M. tilmeldt mig [givet mig meddelelse om], at Deres Velærværdighed vægrer Dem ved at betale den ham for Bestyrelsen af Hasle og Ruthsker Sognekald tilstaaede Løn, hvorfor han har anmodet mig om, at ville foranstalte det Fornødne til denne Sags Afgjørelse. / I denne Anledning tillader jeg mig herved at udbede mig Deres Velærværdigheds behagelige Erklæring om, hvorvidt De er villig til at udrede den ovennævnte Afgift til Hr. Ørsted og i bekræftende Fald til hvilken Tid De agter at betale samme. / Rønne den 9de October 1844. ærbødigst / Steenberg.« S. 13f.: »Den 17de October 1844 tilskrev jeg Provst Steenberg saaledes: / Som Svar paa Deres Høiærværdigheds Ærede [skrivelse] af 9de d. M. tillader jeg mig at erklære: at ligesom det i sig selv næsten kan ansees for en Umulighed for Sognepræsten til Hasle og Ruthsker, der svarer Enkepension og selv udreder Husleie, at svare 500 Rbdlr. til en Capellan, saaledes venter jeg endnu paa Svar fra det Kongelige Danske Cancelli paa min Forespørgsel om for hvilken Ret jeg kan vente min Sag undersøgt. Naar en saadan bliver sat, vil jeg betale, da jeg da for denne, naar jeg vinder, kan søge Regres, og i andet Fald lovligen vil være dømt. / Hasle den 17de October 1844. Ærbødigst / A. Adler.«

I trykt udgave: Bind 15 side 173 linje 27

de Adler ... af den geistlige Øvrighed forelagde Spørgsmaal ... hans Lære betræffende : sigter til følgende skrivelse fra provst 👤F.L. Steenberg til 👤A.P. Adler, trykt i Skrivelser ( 173,25), s. 14-16: »Da nu mere end et Aar er forløbet siden Hr. Magisteren blev suspenderet fra Deres Embede som Sognepræst for 📌Hasle og Ruthsker Menigheder, og det vil være fornødent, at der i Henseende til bemeldte Embede tages en endelig Bestemmelse, skulde jeg ifølge Ordre fra Stiftets Biskop tjenstligst have Dem anmodet om at ville tilstille mig Deres behagelige Erklæring, / [1] om De erkjender at have været i en exalteret og forvirret Sindstilstand, da De skrev og udgav Deres trykte 'Prædikener' og saakaldte 'Studier?' / [2] om De indseer, at det er sværmerisk og urigtigt, at vente paa og at følge saadanne formeentlige udvortes Aabenbaringer, som, til Exempel, den, De har beskrevet i Fortalen til Deres 'Prædikener?' / [3] om De erkjender, at der i bemeldte Deres trykte Skrifter forekomme flere falske og fra den christelige Lære afvigende Sætninger, saasom at 'Jorden var oprindelig ikke god' (altsaa formodentlig ikke skabt af Gud), eller at 'Kjønsdriften er den onde Aand og kom ind i Verden ved den onde Aand?' / [4] om De vil indrømme, at der i meerbemeldte Deres [Deres i det foregående flere gange nævnte] Skrifter findes mange Yttringer, som ere forargelige, anstødelige eller i høi Grad upassende, saasom hvad i 'Prædikener' S. 99 er sagt om, at Hexe skulle [skal] brændes, eller S. 112 om 👤Origenes; i 'Studierne' S. 63 f. om at 'naar en Søn ikke troer paa 👤Jesus, kan Faderen ligesaa gjerne knække Halsen paa ham, og at, naar Faderen selv ikke troer, kan han ligesaa gjerne skjære Halsen over paa sig,' eller S. 165 og 170 om 👤Esau og 👤Jacob, med meget mere? / 📌Rønne den 29de April 1845. / ærbødigst / Steenberg.« – betræffende: angående.

I trykt udgave: Bind 15 side 173 linje 28

Adlers Tilsvar : sigter til 👤A.P. Adlers erklæringer i følgende svarskrivelse til provst 👤F.L. Steenberg, trykt i Skrivelser ( 173,25), s. 16-22: »Deres Høiærværdighed har i Skrivelse af 29de April d. A., ifølge Ordre fra Stiftets Biskop, udbedet Dem min Erklæring [hvorpå Adler citerer de fire punkter fra Steenbergs brev ( 173,28) og fortsætter:] Paa ovennævnte fire Punkter ere mine Erklæringer følgende: / ad. 1. Da jeg kan paavise Mening og Forbindelse i hvad jeg i mine 'Prædikener' og 'Studier' har skrevet, erkjender jeg ikke, at have været i en exalteret og forvirret Sindstilstand, da jeg skrev og udgav dem. / ad. 2. Ved i Fortalen til mine 'Prædikener' at have skrevet: 'at 👤Jesus bød mig for Fremtiden at holde mig til Bibelen;' ved at have prædiket ham, ved at have anført Skriftens Ord som Beviissteder, maa det være indlysende til hvilket Evangelium og hvilke Aabenbaringer jeg holder mig, og har lært andre at holde sig. Men at der reddes paa vidunderlige [underfulde] Maader er – som jeg i Fortalen til 'Prædikenerne' har beskrevet – for mig et Factum, som jeg ikke kan benægte. Selv om man kun betragter mine 'Prædikener' og 'Studier' som et Barns første lallende, spæde, ufuldkomne Røst, troer jeg dog at Ordet vidner om, at en Begivenhed har fundet Sted, hvorved jeg er blevet greben af Troen. / ad. 3. Med Hensyn til den Sætning: at Jorden var oprindelig ikke god, tillader jeg mig at bemærke, at her da ved Jorden er at tænke paa den raa, uformede Masse (υλη ἄμοϱφος), der først ved Gud fik Liv og blev ordnet. Jeg tillader mig at anføre 2 Petr. 3, 5: Thi de ville [vil] ikke vide dette, at ved Guds Ord blev Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand. Hebr. 1, 10: Du Herre, grundfæstede Jorden af Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger (her synes ogsaa at gjøres Forskjel mellem Jorden, der var som en uordnet Masse og blev grundfæstet af Gud, og mellem Himlene som hans Hænders Gjerninger). Esaias 45, 18: Thi han sagde, Herren, som skabte Himmelen, han den Gud, som dannede Jorden, og som gjorde den, han beredte den, skabte den ikke øde, han dannede den, til at boe udi. 1 Mos. 1, 1-2. I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden. Og Jorden var øde og tom. Cfr. 'Prædikenerne' S. 115. / Med Hensyn til den Sætning: 'Kjønsdriften er den onde Aand, og den kom ind i Verden ved den onde Aand' tillader jeg mig at bemærke: at jeg ligefra Fortalen i 'Prædikenerne' og heelt igjennem 'Prædikener' og 'Studier' paa saa mange Steder har fremsat, hvorledes den onde Aand blev til, som Følge af Menneskets Synd, at jeg ved den ovenanførte Sætning umuligt kan have havt til Hensigt aldeles at identificere Kjønsdriften og den onde Aand. Meningen i ovenanførte Sætning er omtrent denne: at Kjønsdriften ved den onde Aand, der kom ind i Verden og tilskynder Mennesket til det Onde, blev herskende hos Mennesket, fik Magt over alle Mennesker. Med Hensyn til denne Forbindelse mellem Kjønsdriften og det Onde tillader jeg mig at anføre: Quindens Straf 1 Mos. 3, 18 – at Quinden i Mose Lov blev anseet for ureen efter Barnefødsel og maatte fremføre Renselsesoffer – at Jesus, i hvem Mennesket rettelig er født, saa Gud i ham havde Velbehag i Mennesker, er undfanget af den Hellig Aand. Fremdeles tillader jeg mig at anføre Mt. 19, 10-12, hvor Jesus, netop efter at der iforveien er talt om at gifte sig, siger: der er Gildinger, som have gildet sig selv for 📌Himmerigets Riges Skyld, hvorved han altsaa antyder Kjønsdriften som abnorm med Guds Rige. I den Henseende er det ogsaa at jeg har anført Stedet om 👤Origenes 'Prædikerne' S. 112. / Iøvrigt er jeg langt fra at 'forbyde at gifte sig,' da det netop er min Mening, at Jesus, undfanget af den Hellig Aand, er Ret, Retfærdighed for Mennesket med Hensyn til som det egentlig skulde fødes, og at han som Quindens Æt har bragt den Lov til Verden: Quindens Æt er Menneskets Fødsel (cfr. 👤Paulus [Gal 4,4]: fød af en Quinde, fød under Loven). / ad. 4. Naar det 'Prædikener' S. 99 hedder: [']Thi med Hexe kan man Intet udrette. De maae brændes' efter at de Ikke-Troende i det Foregaaende og Efterfølgende ere kaldte forhexede af den onde Aand, saa er her med Ordet 'brændes' alluderet til den evige Ild, til de Ikke-Troendes Fordømmelse. / Naar det i 'Studier' S. 63 f., efterat Retfærdiggjørelsen ved Jesus i kort Sum iforveien er nævnet, hedder: 'Derfor – naar din Søn ikke troer paa Jesus, kan du ligesaa gjerne knække Halsen paa ham; thi han skal løskjøbes ved et Lam. Og naar du selv ikke troer paa ham, kan du ligesaa gjerne skjære Halsen over paa dig, thi Jesus er Menighedens Hoved og den er hans Legeme. Og naar Mennesket her skiller Hovedet fra Legemet, saa er Mennesket dødt,' saa er det stærke Udtryk, som jeg uden Fare har troet at kunne bruge, da hvad der bevirkedes derved kun kunde være det, at Folk hørte Troens Nødvendighed, Uundværlighed og Vigtighed stærkt udtalt. Er man selv grebet af Troen, kan det vel ikke undre, at man bruger et stærkt Udtryk om sin inderste, stærkeste Følelse? Den Feil er idetmindste undskyldelig: at man greb et for stærkt Udtryk i at berømme hvad der er En det Kjæreste, Det første af ovennævnte Udtryk har forresten dannet sig efter 2 Mos. 13, 12. / Jeg kan ikke nægte, at jeg i 👤Esau og 👤Jacob finder en typologisk Betydning jævnsides Historien, og naar man betænker, hvor vanskeligt det er at udtrykke saadanne Emner, maa man undskylde at Sandheden ofte – det tilstaaer jeg beredvilligt – har fordret Skjønsomheden som Offer. / Jeg tillader mig iøvrigt her at bemærke, at 'Studiernes' Indhold i det Hele taget ikke har været brugt i mine Prædikener og Taler. Kun enkelte Hovedpunkter, hvorover jeg har kunnet bevæge mig med meest Frihed, have været anvendte. Kun een Prædiken findes verbotenus [ordret] aftrykt i Studierne, nemlig Studie 25. Endskjøndt det er de høie Autoriteter bekjendt, kan jeg dog ikke undlade ved samme Leilighed at anføre, at mine Menigheder have bevidnet: 'at der gaaer en ægte christelig Aand gjennem alle mine Prædikener og Taler.' / 📌Hasle den 10de Mai 1845. Ærbødigst / A. Adler.« Hvad angår Adlers henvisning til sine menigheders bevidnelse af det kristelige i hans prædikener, se skrivelse fra Hasle og 📌Rutsker menigheder fra jan. 1844, forsynet med 116 underskrifter, af Adler aftrykt i Skrivelser, s. 6. – Tilsvar: (skriftlig) besvarelse af spørgsmål, anklage, angreb o.l.

I trykt udgave: Bind 15 side 174 linje 2

yderligere Tilsvar : sigter til følgende skrivelse fra 👤A.P. Adler til biskop 👤J.P. Mynster, trykt med Adlers indledning i Skrivelser ( 173,25), s. 22-24: »For om muligt at komme til et Foreningspunkt med Autoriteterne, gjorde jeg, efter mundtlig Samtale med Biskop Mynster, saa stort et Tilnærmelsesskridt som var mig muligt, idet jeg under 5te Juli 1845 tilsendte ham følgende Skrivelse: / Til de af mig, paa Deres Høivelbaarne Høiærværdigheds Opfordring, afgivne Erklæringer, udbeder jeg mig, foranlediget ved mundtlig Samtale med Dem, om Tilladelse til at føie følgende: / 1. at jeg ikke urgerer paa [lægger (særlig) vægt paa], at betragte mine 'Prædikener' (eller 'Studier') som Aabenbaringer ved Siden af eller ligeoverfor [i forhold til] Christendommen, men at jeg betragter de i 'Prædikenernes' Forord nedskrevne Ord, og mine ofte igjenkommende dogmatiske Categorier som Holdningspunkter, der have været nødvendige for mig for i Begeistringens Begyndelse at kunne fastholde det christelige Stof i en Form. / 2. at jeg erkjender at den usædvanlige, forunderlige, anstødelige, aphoristiske og abrupte Form, i hvilken Ideerne paa mange Steder i mine Prædikener og Studier fremtræde, med Grund kan have vækket de høie Autoriteters Betænkelighed. / 3. at jeg ved i længere Tid at bearbeide og roligen udvikle Ideerne, for Fremtiden vil see mig istand til, at lade det christelige Indhold udfolde sig i en mere passende og med den hellige Skrifts bestemte Ord mere overeensstemmende Form. / 📌Kjøbenhavn den 5te Juli 1845. / Ærbødigst / A. Adler

I trykt udgave: Bind 15 side 174 linje 2

hiint Forord til hans Prædikener : 116,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 174 linje 4

var ifærd med ... den subjektive Logik ... »med en overfladisk Kundskab ... Christendommen.« : refererer og citerer fra første afsnit i »Forord« til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), der lyder, s. 3: »I December forrige Aar havde jeg næsten fuldført et Arbeide, som jeg vilde have kaldet populaire Foredrag over den subjective Logik. Det var min egen Tanke, der havde fordybet sig i sig selv, og med en overfladisk Kundskab til Bibelen paataget sig at forklare Skabelsen og Christendommen. En Aften udviklede jeg just det Ondes Oprindelse; da indsaae jeg som ved et Lysglimt, at det ikke var paa Tanken, men paa Aanden at Alt kom an, og at der var en ond Aand til. Samme Nat foer en hæslig Lyd ned i vort Værelse. Da bød Frelseren mig at staae op, og gaae ind og nedskrive disse Ord:« Herpå gengiver Adler 'Frelserens Ord' ( 116,6). – populaire Foredrag over den subjektive Logik: sml. Adlers Populaire Foredrag over Hegels objective Logik ( 91,6).

I trykt udgave: Bind 15 side 174 linje 5

en Aften ... bød Frelseren mig ... nedskrive disse Ord.« : citat fra slutningen af det første afsnit i »Forord« til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 174,5), s. 3.

I trykt udgave: Bind 15 side 174 linje 9

de Ord ... ifølge en mundtlig Yttring ... med hvilken Stemme de siges : se nr. 20 i Erindringer om Søren Kierkegaard af Hans Brøchner, udg. af 👤Steen Johansen, 📌Kbh. 1953, s. 34f., hvor 👤Brøchner meddeler, hvad SK havde fortalt ham om et besøg, som 👤A.P. Adler engang havde aflagt hos ham, og hvor Adler havde givet ham et skrift, han netop havde udgivet. – Formentlig var der tale om Adlers Nogle Prædikener (1843), som SK modtog med dedikation ( 91,6). – »Under samme Besøg«, genfortæller Brøchner, »oplæste Adler en større Deel af sit Skrift for 👤K. [Kierkegaard]. Noget deraf med sin sædvanlige Stemme, Andet med en eiendommelig hviskende. K. tillod sig en Bemærkning om, at han ikke kunde finde nogen ny Aabenbaring i Adlers Skrift, hvorpaa Adler sagde til ham: 'Saa vil jeg igjen komme til Dig i Aften og læse hele Skriftet for Dig med denne Stemme (den hviskende), saa skal Du see, at det vil gaae op for Dig.' K. morede sig, da han fortalte mig Historien, meget over denne Formening af Adler, at Variationen af Stemmen skulde gjøre Skriftet betydeligere.« (Erindringen er optaget i Søren Kierkegaard truffet. Et liv set af hans samtidige, udg. af 👤Bruce H. Kirmmse, Kbh. 1996, s. 323.) Sml. også følgende anmærkning til en ikke anvendt kladde til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846): »I Forhold til Tanke har det Mimiske aldeles ingen Betydning. Dog tillægges det stundom en saadan. Jeg erindrer en Mand, der formodentligen have hele sit Tankeindhold pakket sammen i een logisk Sætning, hvilken han fremsatte som en Formular. Da jeg gjorde en lille Indvending gjentog han Formularen; da jeg atter gjorde en lille Indvending, gjentog han Formularen, og sagde nu, at jeg ikke havde forstaaet Sætningen, at det kom væsentligen an paa med hvilken Stemme, den blev sagt. Derpaa bad han mig høre efter. Han stillede sig i en Slags Positur og begyndte med en fordreiet Stemme at fremsige den 3 Gange itræk. Naturligviis indrømmede jeg ham nu, at jeg havde forstaaet den; hvad gjør man ikke for at slippe fra en gal Mand« (Pap. VI B 29, s. 110).

I trykt udgave: Bind 15 side 174 linje 14

Det citerede Faktiske : 116,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 174 linje 17

ville vi: vil.

I trykt udgave: Bind 15 side 174 linje 17

Mærkelighed : mærkværdighed, bemærkelsesværdighed.

I trykt udgave: Bind 15 side 174 linje 18

e concessis : 104,12.

I trykt udgave: Bind 15 side 174 linje 20

forkynder sig : giver sig til kende, viser sig.

I trykt udgave: Bind 15 side 174 linje 21

Dette Ord er af Adler selv spatieret : I »Forord« til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 3, l. 12, er ordet 'Frelseren' ( 174,5) sat med et andet skriftsnit i halvfed.

I trykt udgave: Bind 15 side 174 linje 22

»De første Mennesker ... Verden skabte selv den onde Aand.« : citat fra »Forord« i 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 116,6).

I trykt udgave: Bind 15 side 174 linje 23

»at han som ved et Lysglimt indsaae ... en ond Aand til.« : citat fra første afsnit i »Forord« ( 174,5) til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 3.

I trykt udgave: Bind 15 side 175 linje 5

»at Menneskets Tanke fordyber sig i sig selv.« : frit citat fra den del af »Forord« til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), der indeholder Adlers gengivelse af 'Frelserens Ord' ( 116,6), s. 3.

I trykt udgave: Bind 15 side 175 linje 12

udgrundet : fundet frem til el. nået til klarhed over ved at grunde.

I trykt udgave: Bind 15 side 175 linje 13

»det populaire Foredrag over den subjektive Logik« : frit citat fra første afsnit i »Forord« ( 174,5) til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 3.

I trykt udgave: Bind 15 side 175 linje 15

det var min Tanke der havde fordybet sig i sig selv.« : citat fra første afsnit i »Forord« ( 174,5) til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 3.

I trykt udgave: Bind 15 side 175 linje 16

»Frelseren om Natten ... nedskrive de følgende Ord.« : frit citat fra første afsnit i »Forord« ( 174,5) til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 3.

I trykt udgave: Bind 15 side 175 linje 19

Confusion : forvirring.

I trykt udgave: Bind 15 side 175 linje 25

betræffende : angående.

I trykt udgave: Bind 15 side 175 linje 25

»derpaa bød Jesus mig opbrænde ... jeg kun har været Organ.« : citat fra sidste og næstsidste afsnit af »Forord« ( 116,11 og 116,9) til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 4.

I trykt udgave: Bind 15 side 175 linje 27

ligesom Noæ Ark ... indeholde det qvalitativt meget Forskjellige : hentyder til beretningen om den store vandflod i 1 Mos 6-9. Her fortælles det, kap. 6,18-21, at Gud sagde til 👤Noa, at han skulle gå ind i arken sammen med sine sønner, sin kone og sine svigerdøtre, og at han af alle levende væsner skulle medbringe ét par, han og hun. »Af alle slags fugle, al slags kvæg og af alle slags krybdyr på jorden skal ét par gå ind til dig for at overleve,« sagde Gud og føjede til: »Du skal tage noget af alt, der kan spises, og samle det hos dig; det skal du og de have til føde.« Og if. kap. 7,1-3 sagde Gud til Noa: »Gå ind i arken med hele din familie, for dig har jeg fundet retfærdig i denne slægt. Af alle de rene dyr skal du tage syv par, han og hun, og af dem, der ikke er rene, skal du tage ét par, han og hun. Også af himlens fugle skal du tage syv par, han og hun, for at de kan have efterkommere på jorden.«

I trykt udgave: Bind 15 side 175 linje 33

den brændte subjektive Logik : hentyder dels til det første afsnit ( 174,5), dels til det næstsidste afsnit ( 116,11) af »Forord« til A. P. 👤Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 3 og s. 4.

I trykt udgave: Bind 15 side 176 linje 10

hans Kjendskab til den hegelske Philosophie : sml. 👤A.P. Adlers Den isolerede Subjectivitet i dens vigtigste Skikkelser og Populaire Foredrag over Hegels objective Logik ( 91,6).

I trykt udgave: Bind 15 side 176 linje 10

Sophistik : brug af sofismer (forkerte slutninger, bestemt til at vildlede), spidsfindigt blændværk ( 95,24).

I trykt udgave: Bind 15 side 176 linje 13

siger sig : hævder, erklærer.

I trykt udgave: Bind 15 side 176 linje 15

det Omspurgte : det, man har spurgt om el. bragt paa bane, inddraget i drøftelsen.

I trykt udgave: Bind 15 side 176 linje 17

bliver aabenbart : bliver åbenlyst, tydeligt, afsløres.

I trykt udgave: Bind 15 side 176 linje 18

pag. 20 ... »denne Bøn er mig indgivet ved Jesu medvirkende Naade« : citat fra den note, der er knyttet til bønnen til prædiken nr. »IV. / Skjærtorsdag. / Luc. 22, 14-21« i 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 20. I »Indholdsfortegnelse«, s. 5, oplyses følgende: »IV. Prædiken på Skjærtorsdag, d. 13. April [1843]. Luc. 22, 14-21

I trykt udgave: Bind 15 side 176 linje 23

p. 26 ... »her kom første Gang Jesu ... Naade mig til Hjælp.« : citat fra den note, der er knyttet til det tredje afsnit i prædiken nr. »V. / Langfredag. / Epistelen skriver Apostelen 👤Paulus i sit Brev til Hebræerne 10, 1-10« i 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 26. I »Indholdsfortegnelse«, s. 5, oplyses følgende: »V. Prædiken på Langfredag, d. 14. April [1843]. Hebr. 10, 1-10

I trykt udgave: Bind 15 side 176 linje 25

tvivlsom : præget af tvivl.

I trykt udgave: Bind 15 side 176 linje 32

explicerende : udlæggende, forklarende.

I trykt udgave: Bind 15 side 177 linje 1

Forskylder : gør sig skyldig i.

I trykt udgave: Bind 15 side 177 linje 4

de Spørgsmaal, som den geistlige Øvrighed ... forelægge Adler : 173,28.

I trykt udgave: Bind 15 side 177 linje 15

Adlers Tilsvar : 174,2.

I trykt udgave: Bind 15 side 177 linje 16

een eller anden moderne Exegets Væven om ... en Aabenbaring : 191,5.

I trykt udgave: Bind 15 side 177 linje 19

gjøre (...) aabenbart : gøre synligt, tydeligt, afsløre.

I trykt udgave: Bind 15 side 177 linje 23

Øvrighedens Spørgsmaal : dvs. den gejstlige øvrigheds spørgsmål, tjenstligt fremsendt til 👤A.P. Adler af provst 👤F.L. Steenberg »ifølge Ordre fra Stiftets Biskop«, dvs. fra 👤J.P. Mynster som 📌Sjællands biskop, der også var biskop over 📌Bornholm, jf. Steenbergs skrivelse af 29. april 1845, trykt i Skrivelser ( 173,25), s. 14-16; s. 14.

I trykt udgave: Bind 15 side 178 linje 1

1) om De ... i en exalteret og forvirret Sindstilstand, da De skrev ... »Prædikener« ... »Studier«? : citat af første spørgsmål i provst 👤F.L. Steenbergs tjenstligt fremsendte skrivelse af 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 178 linje 2

»Da jeg kan paavise Mening ... ikke ... i en exalteret og forvirret Sindstilstand ... da jeg skrev ... dem.« : citat fra 👤A.P. Adlers erklæring vedr. det første spørgsmål i svarskrivelse af 10. maj 1845 til provst 👤F.L. Steenberg ( 174,2).

I trykt udgave: Bind 15 side 178 linje 7

forraade : røbe, afsløre.

I trykt udgave: Bind 15 side 178 linje 16

besynderlig : underlig, mærkværdig; bemærkelsesværdig, påfaldende.

I trykt udgave: Bind 15 side 178 linje 21

Eviteren : undvigen, unddragen sig.

I trykt udgave: Bind 15 side 179 linje 1

e concessis : 104,12.

I trykt udgave: Bind 15 side 179 linje 4

»for om muligt at komme til et Foreningspunkt ... følgende Skrivelse.« : frit citat fra 👤A.P. Adlers forklarende indledning, da han lod sin skrivelse af 5. juli 1845 til biskop 👤J.P. Mynster ( 174,2) trykke i Skrivelser ( 173,25), s. 22. – Foreningspunkt: samlingspunkt.

I trykt udgave: Bind 15 side 179 linje 7

I denne Skrivelse findes under No 2 ... de høie Autoriteters Betænkelighed : citat fra pkt. 2 i 👤A.P. Adlers skrivelse af 5. juli 1845 til biskop 👤J.P. Mynster ( 174,2).

I trykt udgave: Bind 15 side 179 linje 10

No 4, »om Adler vil indrømme ... i høi Grad upassende.« : citat fra det fjerde spørgsmål i provst F.L. Steenbergs tjenstlige skrivelse af 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 179 linje 24

hans No 2 i den sidste Skrivelse : refererer til pkt. 2 i 👤A.P. Adlers skrivelse af 5. juli 1845 til biskop 👤J.P. Mynster ( 174,2).

I trykt udgave: Bind 15 side 179 linje 26

Øvrighedens No 1 : refererer til det første spørgsmål i provst 👤F.L. Steenbergs tjenstlige skrivelse af 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 179 linje 28

Inclinations-Vinkelen : vinklen ml. en given linje og et givet plan, dvs. vinklen ml. den givne linje og dens projektion på planet (også bestemt som den mindste vinkel ml. den givne linje og nogen ret linje i planet).

I trykt udgave: Bind 15 side 180 linje 17

Øvrighedens første Spørgsmaal : henviser til det første spørgsmål i provst F.L. Steenbergs tjenstlige skrivelse af den 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 180 linje 29

in optima forma : lat., egl. 'i absolut bedste form', i den klareste (udtryks-)form.

I trykt udgave: Bind 15 side 180 linje 32

»hvad han i en exalteret og forvirret Sindstilstand ... udgivet.« : frit citat fra det første spørgsmål i provst 👤F.L. Steenbergs tjenstlige skrivelse af 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 180 linje 32

Øvrighedens Spørgsmaal No 1 : refererer til det første spørgsmål i provst 👤F.L. Steenbergs tjenstlige skrivelse af den 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 181 linje 2

No 3 i den sidste Skrivelse lyder ... »at jeg ... mere overeensstemmende Form.« : citat fra pkt. 3 i 👤A.P. Adlers skrivelse af 5. juli 1845 til biskop 👤J.P. Mynster ( 174,2).

I trykt udgave: Bind 15 side 181 linje 3

Dette Haab ... igjen udtalt i Forordet til en af Adlers 4 sidste Bøger : Hvad der hentydes til, har ikke ladet sig identificere. Se dog følgende passage i »Forord« til 👤A.P. Adlers Studier og Exempler ( 91,6), s. XXXI: »Jeg har sluttelig kun den Bemærkning at gjøre, at man komer ikke gjennem disse 'Studier og Exempler' med mindre man stiller sig paa et velvilligt Standpunkt ('dersom dit Øie er Mørke, bliver dit ganske Legeme Mørke') og, hvor man ikke strax finder Meningen klar, anstrenger sin Tænkning; samt at man altid bør conferere med Skriftens Ord. (...) Ofte maa man maaskee mere paavirkes af Aanden, end af det bestemte Bogstav, ofte endog selv klarere udvikle hvad jeg dunklere har antydet. Man maa huske, at for at et Skriftsted kan forstaaes, maa man først forstaae de enkelte Begreber.« Se også følgende passage i »Forord« til Adlers Theologiske Studier ( 91,6), s. [I]: »Af de fire Arbeider, jeg samtidigen har udgivet, og som ogsaa med Hensyn til Affattelsen ere gaaede Haand i Haand med hinanden, kan jeg dog kalde dette det seneste. – 'Gjenlyd' er en Fortsættelse af 'Studier og Exempler', hvor Indholdet er aphoristisk, hvor jeg har behandlet forskjellige Indhold, eftersom de have tiltalt mig. – 'Læsning mellem Linierne', 'Logisk Tale', 'Abstract og concret Tale', 'Tale ved rebus', ere Udbyttet af en noget mere kritisk Behandling af Skriften. Jeg har her samlet nogle af de Principer, som ved oftere Iagttagelse have gjort sig gjældende for mig, som herskende i Ordets Sammenstilling og Brug i det nye Testamente.« – Adlers 4 sidste Bøger: 173,21.

I trykt udgave: Bind 15 side 181 linje 10

en aarvaagen Recensent (i Kirketidenden) ... »at Forfatteren selv haaber engang o: s: v:« : refererer formentlig til følgende passage i 2. del af 👤Fr. Helwegs anmeldelse af »Mag. 👤Adlers senere Skrifter« i Dansk Kierketidende bd. 1, 📌Kbh. 1846 ( 113,18), sp. 746, hvor det om Adler hedder: »Maaskee, som han selv siger i Fortalen til Stud. og Expler [Studier og Exempler ( 91,6)], det engang vil lykkes ham at udtale sin Overbeviisning paa en mere ordnet og almeenfattelig Maade, men hvad han nu har at gjøre, er at udtale den med al den Eensidighed, at fremstille den i den eiendommelige Belysning, at give Ordene hele den markerede Colorit, hvori Anskuelsen oprindelig er fremkommen for ham.«

I trykt udgave: Bind 15 side 181 linje 11

Skrivelsen af 5te Juli 1845 : 174,2.

I trykt udgave: Bind 15 side 181 linje 14

Saaledes skal man ... Exempel paa en Forfatter ... Haab sin vante Plads : hentyder formentlig dels til 👤J.L. Heiberg, dels til 👤Rasmus Nielsen, og dels til 👤P.M. Stilling ( 140,10). – samle sig paa: koncentrere sig om.

I trykt udgave: Bind 15 side 181 linje 19

desto værre : desværre.

I trykt udgave: Bind 15 side 181 linje 25

privatissime : lat., ganske privat.

I trykt udgave: Bind 15 side 181 linje 27

alt Sligt er af stor Interesse for alle Nysgjerrige ... at have seet Noget deraf : sml. følgende passage i journaloptegnelsen NB:12, dateret den 16. marts 1846, i SKS 20, 22,10-16: »Det at være Forfatter er et Laug, og Forholdet lige saa belæmret med Endelighed som ethvert andet. Man skal gjøre Noget for hinanden indbyrdes, criticere hinandens Skrifter, snakke om hvad man nu vil o:s:v: Især skal ens Nærmeste have den Profit af Forholdet, at de have en ell. anden lille Nyhed at rende med, 'at de selv har seet Manuscriptet, hørt Noget af det, talt med Forfatteren o:s:v:«'. – Accidentse: tilfældighed; uvis indtægt; sidegevinst.

I trykt udgave: Bind 15 side 181 linje 33

naar mon: hvornår.

I trykt udgave: Bind 15 side 182 linje 7

allerede skrevet fire 4 Bøger siden : 173,21.

I trykt udgave: Bind 15 side 182 linje 9

det er saa: således.

I trykt udgave: Bind 15 side 182 linje 11

Øvrighedens Spørgsmaal No 2 : refererer til det andet spørgsmål i provst 👤F.L. Steenbergs tjenstlige skrivelse af den 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 182 linje 12

interessant-gemütlige: af ty. gemütliche, gemytlige, hyggelige, joviale.

I trykt udgave: Bind 15 side 182 linje 24

Klister og Malle ... sige dikke dikke dikke til hinanden : hentyder til 10. scene i 👤J.L. Heibergs vaudeville De Uadskillelige (1827), optaget i Skuespil af J.L. Heiberg (i J.L. Heibergs Samlede Skrifter) bd. 1-7, 📌Kbh. 1833-41, ktl. 1553-1559; bd. 4, 1835, s. 258, hvor 'de to uadskillelige', 👤Klister og hans forlovede 👤Amalie – eller Malle, som han kalder hende, sætter sig sammen på en bænk for at tale om deres kærlighed og om naturens skønhed. »Amalie. / Giv mig din Haand! / Klister. / Der! (De sætte sig Begge i en magelig Stilling. Pause.) Dikkedikkeda! / Amalie. / Det er saa lummert idag. (Gaber.) / Klister (gaber.) / Naar jeg seer Andre gabe, saa maa jeg gabe med. Det er saamænd ikke fordi jeg er søvnig. / Amalie. Min Klister! / Klister. / Min Malle! / (De falde i Søvn (...).

I trykt udgave: Bind 15 side 182 linje 26

i Forordet ... »Den der har noget Nyt ... ikke ... nogen Amalgamation med det Gamle« : henviser til og citerer fra »Forord« til Studier og Exempler ( 91,6), s. XXIVf.: »Skjøndt det vistnok [rigtignok] om en ny Anskuelse gjælder, at man skal accommodere [tilpasse, tillempe] sig, stige ned – man kan ogsaa her sige: Hvedekornet skal falde i Jorden [jf. Joh 12,24] – tiltale Folk i deres Modersmaal, som 👤Claudius siger: 'da ist ein Pferd, kom reite mit; denn bist du unser Mann' [note: Digtet: 'Der Mann im Lehnstuhl'], vadske det Gamles Fødder, være Alles Tjener – maa man dog erindre, at denne Accommodation kun kan gaa langsomt for sig og successivt. En ny Anskuelse taaler i Begyndelsen ingen Amalgamation [nøje forening, sammenblanding] med det Gamle. Ingen, som lægger Haanden paa Ploven og seer tilbage, er vel skikket til Guds Rige. Ikke engang et Pietets-Offer til det Gamle, begrave min døde Fader [jf. Luk 9,59-60], tage Afsked fra dem, som ere i mit Huus [jf. Luk 9,61], tilsteder Christendommen: Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven og seer tilbage, er vel skikket til Guds Rige (Luc. 9, 62). Er jeg blevet christnet, er Menneskens Søn aabenbaret, med andre Ord, har jeg faaet et Standpunkt, et Høidepunkt – ikke engang min gamle Form har jeg Lov at tage med. (...) At man efterhaanden kan accommodere sig, er vist Ønsket hos Enhver, der har en ny Anskuelse, og det er endogsaa Pligt at man skal det. Vi har, som jeg har bemærket, det herlige Billede derfor: 👤Jesus slaaer [hælder] Vand i et Bækken og toer [vasker] Disciplenes Fødder, han er selv steget ned til de lave Egne [note: Eph. 4, 9], har taget Menneskeskikkelse paa, og giver 👤Peder den Formaning: hvo [den] som er toet, haver ikke behov, uden at toe Fødderne, men er ganske reen [jf. Joh 13,4-10].« – de 4 sidste Bøger: 173,21.

I trykt udgave: Bind 15 side 182 linje 28

Adlers Tilsvar paa No 2 af Øvrighedens Spørgsmaal : refererer til 👤A.P. Adlers erklæring vedr. det andet spørgsmål i svarskrivelse af 10. maj 1845 til provst 👤F.L. Steenberg ( 174,2).

I trykt udgave: Bind 15 side 183 linje 6

2) om De indseer, at det er sværmerisk ... Deres »Prædikener.«? : citat af andet spørgsmål i provst 👤F.L. Steenbergs tjenstligt fremsendte skrivelse af 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 183 linje 13

Adlers tvende Tilsvar : 174,2 og 174,2.

I trykt udgave: Bind 15 side 183 linje 16

Dannet, som Adler ... nogen hegelsk Dialektik : 176,10.

I trykt udgave: Bind 15 side 183 linje 27

acquiescere i : finder hvile i, stiller sig tilfreds med.

I trykt udgave: Bind 15 side 183 linje 33

Hans første Tilsvar ... »ved i Fortalen til mine »Prædikener« ... greben af Troen« : citat af 👤A.P. Adlers erklæring vedr. det andet spørgsmål i svarskrivelse af 10. maj 1845 til provst 👤F.L. Steenberg ( 174,2).

I trykt udgave: Bind 15 side 184 linje 6

Concession : indrømmelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 184 linje 29

Øvrigheden taler i Pluralis om de sværmeriske Aabenbaringer : sigter til udtrykket »saadanne formeentlige udvortes Aabenbaringer« (som beskrevet i »Fortale« til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6) i det andet spørgsmål i provst 👤F.L. Steenbergs tjenstlige skrivelse af 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 184 linje 31

A. taler i Pluralis om den christelige Aabenbaring : sigter til udtrykket »til (...) hvilke Aabenbaringer jeg holder mig« i 👤A.P. Adlers erklæring vedr. det andet spørgsmål i svarskrivelse af 10. maj 1845 til provst 👤F.L. Steenberg ( 174,2).

I trykt udgave: Bind 15 side 184 linje 32

omspurgte : 176,17.

I trykt udgave: Bind 15 side 185 linje 5

fornemlig : el. fornemmelig, først og fremmest.

I trykt udgave: Bind 15 side 185 linje 20

»Frelseren bød ham at ... nedskrive disse Ord« : frit citat fra første afsnit i »Forord« ( 174,5) til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 3.

I trykt udgave: Bind 15 side 185 linje 22

»bød Jesus ham derpaa at opbrænde ... holde sig til Bibelen.« : citat fra næstsidste afsnit i »Forord« ( 116,11) til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 4.

I trykt udgave: Bind 15 side 185 linje 24

»om Prædikenerne og Talerne fra No VI ... kun har været Organ.« : citat fra sidste afsnit af »Forord« ( 116,9) til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 4.

I trykt udgave: Bind 15 side 186 linje 33

Syllogismen : 169,11.

I trykt udgave: Bind 15 side 187 linje 5

vi skulle: skal.

I trykt udgave: Bind 15 side 187 linje 15

i December-Maaned 1842 : jf. den indledende tidsoplysning i »Forord«, dateret »Hasle d. 18 Juni 1843«, til 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 3: »I December forrige Aar (...)

I trykt udgave: Bind 15 side 187 linje 20

slaae (...) af Marken : drive på flugt; gøre det af med (i en diskussion, konkurrence), sætte til vægs.

I trykt udgave: Bind 15 side 187 linje 27

accommodationsviis : bekvemt.

I trykt udgave: Bind 15 side 187 linje 28

den strengeste Orthodoxies: 133,34.

I trykt udgave: Bind 15 side 187 linje 30

i maximum : højst.

I trykt udgave: Bind 15 side 187 linje 30

falde paa : få det indfald, finde på.

I trykt udgave: Bind 15 side 187 linje 33

Det første Punktum i hans første Tilsvar paa Øvrighedens No 2 : sigter til den første periode, afgrænset ved et punktum, i 👤A.P. Adlers erklæring vedr. det andet spørgsmål i svarskrivelse af 10. maj 1845 til provst 👤F.L. Steenberg ( 174,2).

I trykt udgave: Bind 15 side 188 linje 14

sophistisk : 95,24.

I trykt udgave: Bind 15 side 188 linje 15

udsagt sig at være : hævdet at være.

I trykt udgave: Bind 15 side 188 linje 19

mener sig at være : anser sig for at være.

I trykt udgave: Bind 15 side 188 linje 21

sagt sig at være : hævdet at være.

I trykt udgave: Bind 15 side 188 linje 29

henleflet : henlevet overfladisk, letsindigt.

I trykt udgave: Bind 15 side 189 linje 10

det Teleologiske : det formålsbestemte.

I trykt udgave: Bind 15 side 189 linje 30

træder op : optræder, fremtræder.

I trykt udgave: Bind 15 side 190 linje 11

Præcedens : forudgående.

I trykt udgave: Bind 15 side 190 linje 11

Cancelliraad : underordnet embedsmand i kancelliet, det regeringskollegium ( 221,27), gennem hvilket den enevældige konge administrerede kongeriget 📌Danmarks indre anliggender indtil Grundloven af 5. juni 1849. If. rangforordningen ( 129,19) var virkelige kancelliråder placeret i 6. klasse (af i alt ni) som nr. 1, mens titulære kancelliråder var placeret i 7. klasse som nr. 1.

I trykt udgave: Bind 15 side 190 linje 16

Tractater : småskrifter, pjecer, flyveblade af opbyggeligt el. religiøst indhold, især udsendt el. uddelt i missionerende øjemed.

I trykt udgave: Bind 15 side 190 linje 35

saaledes exegetiseredes der jo fE over Pauli Omvendelse ... hvad det er, kan man ikke sige : sml. fx eksegesen til beretningen i ApG 9,1-9 om 👤Paulus' ( 112,5) omvendelse i 👤W.M.L. de Wette Kurze Erklärung der Apostelgeschichte (i de Wettes Kurzgefasstes exegetisches Handbuch zum Neuen Testament bd. 1, 4. del), 📌Leipzig 1838, ktl. 111, s. 70f. Se især eksegesen af v. 3-4 om det skinnende lys fra himlen, der omstrålede Paulus, og den røst, han hørte, s. 71; efter at have diskuteret, hvorvidt der var tale om en naturlig el. en overnaturlig, en ydre el. en indre begivenhed, slutter de Wette med følgende konklusion: »Es ist daher am sichersten das Räthsel ungelöst zu lassen.«

I trykt udgave: Bind 15 side 191 linje 5

forraade : røbe, afsløre.

I trykt udgave: Bind 15 side 191 linje 12

priselig : prisværdig.

I trykt udgave: Bind 15 side 191 linje 14

admittere : tillade, godkende.

I trykt udgave: Bind 15 side 191 linje 22

betræffende : angående.

I trykt udgave: Bind 15 side 191 linje 28

geläufig : af ty., let, ubesværet.

I trykt udgave: Bind 15 side 191 linje 33

Perfectibilitet : evne til at udvikle sig, gøre fremskridt, blive fuldkommen.

I trykt udgave: Bind 15 side 191 linje 36

Rolighed : ro.

I trykt udgave: Bind 15 side 192 linje 1

Accomoderen : egl. accommoderen, tilpassen, tillempen.

I trykt udgave: Bind 15 side 192 linje 9

budet : påbudt.

I trykt udgave: Bind 15 side 192 linje 13

Formastelse : dumdristighed, hovmodighed, bespottelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 192 linje 16

e concessis : 104,12.

I trykt udgave: Bind 15 side 192 linje 21

Han siger selv i den anden Skrivelse ... No 3: »at han ... mere overeensstemmende Form.« : frit citat fra pkt. 3 i 👤A.P. Adlers skrivelse af 5. juli 1845 til biskop 👤J.P. Mynster ( 174,2).

I trykt udgave: Bind 15 side 192 linje 36

Øvrighedens No 2 : refererer til det andet spørgsmål i provst 👤F.L. Steenbergs tjenstlige skrivelse af 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 193 linje 13

hvad Øvrigheden ... under No 1 ... skrev og udgav sine Prædikener : fri gengivelse af det første spørgsmål i provst 👤F.L. Steenbergs tjenstlige skrivelse af 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 193 linje 16

naar saa er: det forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 15 side 193 linje 18

været meget Tale om Christendommens Perfectibilitet : Tanken om kristendommens perfektibilitet, dens evne til at udvikle sig, gøre fremskridt, blive fuldkommen, dens fuldkommengørelse kom til udtryk i den luthersk ortodokse dogmatik i det 17. årh. Sidst i det 18. årh. optoges denne tanke af den rationalistiske teologi, der betragtede kristendommens historie som en fremadskridende proces mod stadig større fuldkommenhed, ligesom den i det 19. årh. fik en særlig historiefilosofisk udformning inden for den spekulative, hegelianske teologi.

I trykt udgave: Bind 15 side 193 linje 29

en 16,1700 Aar efter Christendommens Indkomst ... opkom denne Perfectibilitets-Theorie : se foregående kommentar. – opkom: opstod.

I trykt udgave: Bind 15 side 193 linje 31

vistnok : sandelig.

I trykt udgave: Bind 15 side 194 linje 1

en rationalistisk ... har exegetiseret over Christendommens Aabenbaring : Rationalismen (afledt af lat. ratio, fornuft, forstand) betegner en filosofisk-teologisk retning, som var fremherskende i oplysningstiden, særlig i perioden fra 1750 til 1800. Rationalismen var kendetegnet ved den opfattelse, at alle religiøse trossætninger skal kunne begrundes fornuftsmæssigt, og ved en afvisning af enhver tro, der overskrider menneskets rationelle fatteevne. De rationalistiske teologer søgte derfor at tolke den kristne åbenbaringslære, de bibelske beretninger og de kirkelige dogmer således, at de ikke kom i modstrid med fornuften og erfaringen. Rationalismen var i sit væsen intellektuel og tolerant, præget som den var dels af en kritisk efterprøvelse af alle de nedarvede værdier, dels af en optimistisk tro på fremgang gennem oplysning og større forståelse. Den rationalistiske teologi og forkyndelse lagde hovedvægten på Gud (Guds væsen og egenskaber og forhold til verden), dyd (religionsudøvelse og livsudfoldelse i etisk fromhed baseret på humane og kristne dyder), udødelighed (sjælens udødelighed modsat det dødelige legeme) samt katekismusundervisning (oplæring i den kristne religions grundsandheder).Endnu på SKs tid var rationalismen ganske udbredt, især hos teologiske lærere og præster, men undertiden i afsvækket betydning som antipietistisk, fornuftsbetonet troslære.

I trykt udgave: Bind 15 side 194 linje 10

Adlers første Tilsvar paa Øvrighedens No 2 : refererer til 👤A.P. Adlers erklæring vedr. det andet spørgsmål i svarskrivelse af 10. maj 1845 til provst 👤F.L. Steenberg ( 174,2).

I trykt udgave: Bind 15 side 194 linje 12

substituerer det : sætter det i stedet.

I trykt udgave: Bind 15 side 194 linje 15

protestere den : protesterer imod den.

I trykt udgave: Bind 15 side 194 linje 18

kjendelige : tydelige, klare.

I trykt udgave: Bind 15 side 194 linje 20

Adlers sidste Skrivelse ... Tilsvar paa hiint Øvrighedens No 2 : 195,17. – Øvrighedens No 2: refererer til det andet spørgsmål i provst 👤F.L. Steenbergs tjenstlige skrivelse af den 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 195 linje 1

ville vi: vil.

I trykt udgave: Bind 15 side 195 linje 3

han selv betragter ... »som saa stort et Tilnærmelses-Skridt som ham var muligt.« : frit citat fra den indledning, hvormed 👤A.P. Adler i Skrivelser ( 173,25) introducerer sin skrivelse af 5. juli 1845 til biskop 👤J.P. Mynster ( 174,2).

I trykt udgave: Bind 15 side 195 linje 3

Hans andet Tilsvar lyder saaledes: »jeg urgerer ikke paa ... Stof i en Form« : frit, tillempet citat fra det første punkt i 👤A.P. Adlers skrivelse af 5. juli 1845 til biskop 👤J.P. Mynster ( 174,2).

I trykt udgave: Bind 15 side 195 linje 17

brænde sine hegelske Manuscripter : 176,10.

I trykt udgave: Bind 15 side 195 linje 24

Mediationen : 163,8.

I trykt udgave: Bind 15 side 195 linje 26

Ja und Nei : allusion til følgende passus i en replik af den oprevne kong 👤Lear i 4. akt, 6. scene, i 👤Shakespeares ( 214,21) tragedie King Lear (ca. 1605) i ty. oversættelse som König Lear, jf. Shakspeare's dramatische Werke, overs. af 👤A.W. v. Schlegel og 👤L. Tieck, bd. 1-9, 📌Berlin 1825-33 (jf. ktl. 1883-1888, tolvbinds udg., Berlin 1839-41); bd. 8, 1832, s. 362: »Ja und Nein zu sagen, zu Allem, was ich sagte! – Ja und Nein zugleich, das war keine gute Theologie.« Sml. journaloptegnelsen AA:24, formentlig fra midten af 1837, i SKS 17, 44.

I trykt udgave: Bind 15 side 195 linje 28

en vis Grad : vending, SK tiltagende anvendte som udtryk for det ikke at ville fuldt og helt, men kun med forbehold, delvist, halvhjertet, relativt. Se fx den afsluttende prædiken »Det Opbyggelige, der ligger i den Tanke, at mod Gud have vi altid Uret« i anden del af Enten – Eller (1843), i SKS 3, 325 og 330f.; den første tale »Troens Forventning« i To opbyggelige Taler 1843, i SKS 5, 29f.; journaloptegnelsen JJ:204, formentlig fra foråret 1844, i SKS 18, 205; og Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), i SKS 7, 200-215.

I trykt udgave: Bind 15 side 196 linje 2

Magistrats-Maaneskin : populært udtryk for den officielle betegnelse 'præsumtivt måneskin', dvs. forventeligt, sandsynligt måneskin. På de tider, da der (if. almanakken) ville være 'præsumtivt måneskin', som kunne oplyse gaderne, lod Magistraten – dvs. 📌Københavns øverste bystyre, bestående af overpræsidenten og 32 valgte mænd, samt den dertil hørende administration – kun få af de knap 2000 tranlygter være tændte. Da skydække jævnligt forhindrede lyset fra det forventede måneskin, var der en stadig klagen over mørke gader på de aftner, hvor lamperne ikke var tændt. Jf. 👤Villads Christensen København i Kristian den Ottendes og Frederik den Syvendes Tid 1840-1857, Kbh. 1912, s. 226.

I trykt udgave: Bind 15 side 196 linje 4

Conferents : prøve, eksamen.

I trykt udgave: Bind 15 side 196 linje 20

simpelt (...) Papir : el. slet papir, dvs. ustemplet papir, se følgende kommentar.

I trykt udgave: Bind 15 side 196 linje 25

stemplet Papir : papir med påtrykt stempel el. påklistret stempelmærke, som brugtes til udfærdigelse af stempelpligtige dokumenter, der således blev juridisk bindende, jf. forordning af 3. dec. 1828.

I trykt udgave: Bind 15 side 196 linje 25

au niveau : fr., på højde; ligestillet.

I trykt udgave: Bind 15 side 197 linje 12

ret tydelige: virkelig, for alvor.

I trykt udgave: Bind 15 side 197 linje 23

hvilke (...) ville: vil.

I trykt udgave: Bind 15 side 197 linje 29

Vi skulle: skal.

I trykt udgave: Bind 15 side 197 linje 35

de jo (...) kunne : de ikke kan.

I trykt udgave: Bind 15 side 198 linje 22

forhaabede : forventede, håbede.

I trykt udgave: Bind 15 side 198 linje 36

Hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 15 side 199 linje 2

allerede eengang i en Note : henviser til note 1 i SKS 15, 182.

I trykt udgave: Bind 15 side 199 linje 20

I Forordet ... hvorledes »Den der har noget Nyt ... det Gamle.« : henviser til og citerer fra »Forord« til Studier og Exempler ( 91,6), s. XXIVf. ( 182,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 199 linje 22

Under Dato Hasle d. 18 Juni 1843 : sigter til dateringen under »Forord« ( 187,20) i 👤A.P. Adlers Nogle Prædikener ( 91,6), s. 4.

I trykt udgave: Bind 15 side 200 linje 3

Under Dato 10 Mai 1845 : sigter til 👤A.P. Adlers erklæringer vedr. den gejstlige øvrigheds fire spørgsmål i svarskrivelse af 10. maj 1845 til provst 👤F.L. Steenberg ( 174,2). Se især erklæringen vedr. det andet spørgsmål.

I trykt udgave: Bind 15 side 200 linje 5

Under Dato 5te Juli 1845 : sigter til 👤A.P. Adlers skrivelse af 5. juli 1845 til biskop 👤J.P. Mynster ( 174,2). Se især det første punkt.

I trykt udgave: Bind 15 side 200 linje 7

De andre Punkter i Øvrighedens Skrivelse : sigter til provst 👤F.L. Steenbergs tjenstlige skrivelse af 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 200 linje 20

Adlers Afskedigelse under 13 September 1845 : sigter til følgende skrivelse fra biskop 👤J.P. Mynster til A.P. Adler, trykt i Skrivelser ( 173,25), s. 24: »Hans Majestæt 👤Kongen har under 26de f. M. [forrige måned] allernaadigst rescriberet [tilskrevet] mig saaledes: / 'Vor synderlige [særlige] Bevaagenhed! Vi give Dig herved tilkjende, at Vi ville [vil] have Sognepræsten for 📌Hasle og Ruthskers Menigheder paa Vort Land 📌Bornholm, Hr. Magister artium 👤Adolph Peter Adler, i Naade entlediget [afskediget] fra bemeldte hans Embede, med saadanne Vartpenge [ventepenge] fra Naadensaarets Udløb at regne, som det paa nærmere Forestilling fra Vor Finantsdeputation maatte behage Os nærmere at bestemme. / Derefter Du Dig allerunderdanigst haver at rette og Vedkommende Saadant til Efterretning at tilkjendegive. Befalende Dig Gud!' / Hvilket herved tjenstlig communiceres Deres Velærværdighed. / 📌Kjøbenhavn den 13de September 1845. / Mynster.« Med 'Naadensaarets Udløb' refereres til udløbet af det tidsrum (år), i hvilket en afgået gejstlig embedsmand (især præst) el. hans bo el. arvinger havde del i embedets indtægter, bl.a. ret til at bo i embedsboligen (det sidste var dog ikke aktuelt i Adlers tilfælde ( 173,27)).

I trykt udgave: Bind 15 side 200 linje 21

en vis moderne Theologie og Exegese ... dog kaldet den en Aabenbaring : Hvad der sigtes til, er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 15 side 200 linje 23

Paulus (...) som jo havde haft Aabenbaringen : hentyder til beretningen i ApG 9,1-19 om 👤Paulus' ( 112,5) omvendelse, især v. 3-6.

I trykt udgave: Bind 15 side 200 linje 31

gjør (...) aabenbart : gør synligt, bringer for en dag, afslører.

I trykt udgave: Bind 15 side 200 linje 33

Concessioner : indrømmelser.

I trykt udgave: Bind 15 side 201 linje 2

synes saa: således.

I trykt udgave: Bind 15 side 201 linje 2

forskylder : gør sig skyld i.

I trykt udgave: Bind 15 side 201 linje 10

staaet stivt paa: fast på.

I trykt udgave: Bind 15 side 201 linje 12

Statskirken : 116,3.

I trykt udgave: Bind 15 side 201 linje 13

Biskop Mynsters Holdning ... forhjulpet Adler ... sin Afskedigelse : sigter formentlig til, at 👤A.P. Adlers 'tilnærmelsesskridt' kom efter en mundtlig samtale med biskop 👤J.P. Mynster ( 128,3), jf. den indledning, hvormed Adler i Skrivelser ( 173,25) introducerer sin skrivelse af 5. juli 1845 til biskop J.P. Mynster ( 174,2). – forhjulpet: ydet bistand.

I trykt udgave: Bind 15 side 201 linje 17

vidunderligt : underfuldt.

I trykt udgave: Bind 15 side 201 linje 24

slaaer Begrebet om, som Hegel siger : sigter til det hegelianske udtryk, der i den spekulative logik angiver, hvorledes begrebet if. fornuftens dialektiske natur med nødvendighed 'slår om' i sin modsætning, hvorved sandheden fremstår i en højere enhed, der 'opbevarer' såvel forskelligheden som ligheden ml. begrebet og dets modsætning. Se fx 👤G.W.F. Hegels ( 163,13) Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften im Grundrisse, udg. af 👤L. v. Henning, bd. 1-3, 📌Berlin 1840-45 [1817], ktl. 561-563 (forkortet Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften); bd. 1 Die Logik, § 82 »Zusatz« og § 133, i Hegel's Werke ( 252,26) bd. 6, s. 160 og s. 264 (Jub. bd. 8 System der Philosophie. Erster Theil. Die Logik, s. 198 og s. 301f.).

I trykt udgave: Bind 15 side 201 linje 25

Præjudikat : mønster for fremtidige domme, retspraksis.

I trykt udgave: Bind 15 side 201 linje 29

confunderet : forvirret.

I trykt udgave: Bind 15 side 201 linje 32

han blev suspenderet : se følgende skrivelse, udg. med 👤A.P. Adlers korte indledning i Skrivelser ( 173,25), s. 3f.: »Under 19de Januar 1844 tilskrev Provst 👤Steenberg mig saaledes: / Hans Høivelbaarne Høiærværdighed Hr. Biskop 👤Mynster har under 9de denne Maaned tilskrevet mig saaledes: / 'Det Kongelige Danske Cancelli har under 4de d. M. [denne måned] tilskrevet mig saaledes: 'Efterat Deres Høiærværdighed under 12te August sidstleden [sidste år] havde meddeelt dette Collegium Deres Tanker i Anledning af Skriftet: 'Nogle Prædikener ved A.P. Adler, magister artium og Sognepræst til 📌Hasle og Ruthsker Menigheder,' og efterat dette Collegium derpaa under 29de s. M. [samme måned] havde anmodet Deres Høiærværdighed om at søge at formaae Sognepræst magister Adler til gjennem Provsten over 📌Bornholm at indgive Ansøgning om, at forundes Dispensation i nogen Tid for det ham betroede Embede, har Deres Høiærværdighed i behagelig Skrivelse af 16de f. M. [forrige måned] hertil indberettet, at Sognepræst magister Adler ikke har været at formaae til at indgive Ansøgning om Dispensation fra Embedet, samt at han, – hvilket et af ham senere udgivet Skrift: 'Studier ved A.P. Adler M. A., Sognepræst til Hasle og Ruthsker Menigheder,' vidner om, – er i en saadan Tilstand, at Førelsen af et Præsteembede ikke længere kan betroes ham.' / 'Foranlediget heraf skulde Cancelliet herved tjenstligst anmode Deres Høiærværdighed om, strax at suspendere bemeldte Sognepræst Adler, og træffe de fornødne Foranstaltninger til Embedets midlertidige Bestyrelse, indtil endelig Bestemmelse, hvorom nærmere Indstilling forventes, kan tages.' / 'Ifølge denne det Kongelige Danske Cancellies Resolution maa jeg tjenstligst have Deres Høiærværdighed anmodet om, strax at ville suspendere Mag. Adler fra hans Embede, og behageligen foranstalte, at Embedet midlertidigen besørges ved Omgang [turnus] mellem vedkommende Præster, ligesom i sædvanlige Vacancer, indtil nærmere Bestemmelse, som skal søges udvirket snarest muligt.' / I Overeensstemmelse med denne mig tillagte Ordre bliver Hr. Magisteren herved suspenderet fra det Dem hidtil anbetroede [under ansvar betroede] Embede som Sognepræst til Hasle og Ruthsker Menigheder, hvorhos [samtidig med hvilket] jeg maa have Dem anmodet om at ville tilstille mig samtlige Embedet vedkommende Protocoller og Documenter. / 📌Rønne den 19de Januar 1844. / Steenberg.«

I trykt udgave: Bind 15 side 201 linje 36

Syllogisme : 169,11.

I trykt udgave: Bind 15 side 202 linje 7

forkyndte sig : hævdede.

I trykt udgave: Bind 15 side 202 linje 15

spændende : spændt tilstand af.

I trykt udgave: Bind 15 side 202 linje 20

Ingen Statskirkens Fjende : ingen af statskirkens fjender.

I trykt udgave: Bind 15 side 202 linje 24

kaste den i Næsen : egl. kaste (noget) lige i ansigtet på den, især: bebrejde, foreholde den (noget), lade den høre for (noget).

I trykt udgave: Bind 15 side 202 linje 25

Capitel 1 : se SKS 15, 116-155.

I trykt udgave: Bind 15 side 203 linje 4

en bestaaende Statskirke : 116,3.

I trykt udgave: Bind 15 side 203 linje 25

under No 1, »om han erkjender ... og »Studier« : frit tillempet citat af det første spørgsmål i provst 👤F.L. Steenbergs tjenstlige skrivelse af 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 204 linje 1

under No 2, »om han erkjender ... i Forordet til hans Prædikener beskrevne : frit forkortet citat af det andet spørgsmål i provst 👤F.L. Steenbergs tjenstlige skrivelse af 29. april 1845 ( 173,28).

I trykt udgave: Bind 15 side 204 linje 3

Adlers 4 sidste Skrifter : 173,21 og 205,23.

I trykt udgave: Bind 15 side 205 linje 2

mener sig at være : anser sig for at være.

I trykt udgave: Bind 15 side 205 linje 4

foranlediger : giver anledning til.

I trykt udgave: Bind 15 side 205 linje 9

As sidste Ord ... »ved i længere Tid at bearbeide ... see sig istand til« o: s: v: : refererer til og citerer fra det tredje punkt i 👤A.P. Adlers skrivelse af 5. juli 1845 til biskop 👤J.P. Mynster ( 174,2).

I trykt udgave: Bind 15 side 205 linje 11

hans Afskedigelse, der i Naade og med Pension : 200,21.

I trykt udgave: Bind 15 side 205 linje 16

entledigede : afskedigede.

I trykt udgave: Bind 15 side 205 linje 17

otium : lat., fritid, lediggang; embedsfrihed.

I trykt udgave: Bind 15 side 205 linje 18

offentlig Understøttelse : hentyder formentlig til de (rejse)stipendier kongen bevilgede af finanskassen. Den kgl. understøttelsesfond, 'Fonden ad usus publicos' (fonden til offentlig brug), oprettet i 1765, havde indstillet sin virksomhed i 1842.

I trykt udgave: Bind 15 side 205 linje 19

som der staaer om Odysseus βυσσοδομευων : citat fra 👤Homers heltedigt Odysseen, 17. sang, v. 66; i 👤Chr. Wilsters metriske overs. af Homers Odyssee bd. 1-2, 📌Kbh. 1837, er ordet gengivet med »de grunded paa«, bd. 2, s. 64. – βυσσοδομευων: gr. (bussodomeúēn), udtænkende dybt i hjertet, dybt grundende over; i ond hensigt: pønsende på.

I trykt udgave: Bind 15 side 205 linje 22

i Forsommeren 1846 ... i Adresseavisen med 4 nye Bøger paa eengang : henviser til følgende annonce i Adresseavisen, nr. 137, den 12. juni 1846: »Hos 👤C.A. Reitzel er udkommet: / 1) Studier og Exempler ved A.P. Adler, A. M., heft. 2 Rbd. [rigsbankdaler ( 172,32)] / 2) Forsøg til en kort systematisk Fremstilling af Christendommen i dens Logik, ved A.P. Adler, A. M., heft. 32 sk. [skilling]. / 3) Theologiske Studier, ved A.P. Adler, A. M., heft. 48 sk. / 4) Nogle Digte ved A.P. Adler, A. M., heft. 44 sk.« – traadte (...) op: optrådte, fremtrådte. – Adresseavisen: daglig betegnelse for 📌Kiøbenhavns Kgl. allene privilegerede Adresse Contoirs Efterretninger, udg. 1759-1909 (navnet undergik mindre forandringer i tidens løb), det vigtigste organ for de københavnske averteringer og bekendtgørelser. Bortset fra Berlingske Tidende var Adresseavisen det eneste blad i København, som havde ret til at indrykke avertissementer mod betaling; fra 1800 udkom avisen seks dage om ugen, og i 1840'erne lå oplaget på 7000 eksemplarer.

I trykt udgave: Bind 15 side 205 linje 23

Studier og Exempler : 91,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 205 linje 24

Forsøg ... Fremstilling af Christendommen i dens Logik : 91,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 205 linje 24

Theologiske Studier : 91,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 205 linje 25

Nogle Digte : 91,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 205 linje 25

Paschaer i dem af 1 og dem af 3 Hestehaler : De højeste militære og civile embedsmænd i 📌Det osmanniske Rige (det nuv. 📌Tyrkiet), havde ærestitlen pascha el. pasha (afledt af osmannersultanens persiske titel padishah, dvs. storhersker, kejser), og deres rang blev vist med én, to el. højst tre hestehaler på en stang uden for ejerens telt.

I trykt udgave: Bind 15 side 206 linje 5

Barberer i dem med 1 og dem med 3 Bækkener : Til forskel fra de øvrige barberer, som kun måtte skilte med én el. to barberbækkener, kunne 'amtsbarbererne' skilte med tre; disse bækkener blev anvendt ved indsæbning, men især som udhængningsskilte. Foruden at frisere, klippe hår og barbere som de øvrige barberer havde på SKs tid 'amtsbarbererne', der skulle underkaste sig kirurgisk eksamen ved 📌Det kirurgiske Akademi, stadig funktion som kirurger med ret til at behandle udvortes sygdomme, men deres virke i sundhedsvæsenet var reelt stærkt begrænset og bestod fortrinsvis i åreladning og påsætning af igler.

I trykt udgave: Bind 15 side 206 linje 6

særdeles : særlige, specielle.

I trykt udgave: Bind 15 side 206 linje 14

impetus : lat., tilskyndelse, trang, drift, (heftige) fart.

I trykt udgave: Bind 15 side 206 linje 17

anarchisk : anarkisk, lovløs, ubehersket.

I trykt udgave: Bind 15 side 206 linje 24

maieutisk : som vedrører majeutik ( 139,13).

I trykt udgave: Bind 15 side 206 linje 27

bespænde : omspænde, spænde over, omfatte.

I trykt udgave: Bind 15 side 206 linje 28

Tilhold : tilholdssted, holdepunkt.

I trykt udgave: Bind 15 side 206 linje 32

entrere paa : gå ind på.

I trykt udgave: Bind 15 side 207 linje 2

gjort engang, for ikke længe siden, i dansk Literatur : sigter til Tre opbyggelige Taler 1844 af 👤S. Kierkegaard, Philosophiske Smuler af 👤Johannes Climacus, udg. af S. Kierkegaard, Begrebet Angest af 👤Vigilius Haufniensis og Forord af 👤Nicolaus Notabene, der udkom hhv. den 8., den 13., den 17. og den 17. juni 1844, se tekstredegørelsen til hvert af de fire skrifter i hhv. SKS K5, 225, SKS K4, 171, 307 og 533.

I trykt udgave: Bind 15 side 207 linje 5

den ene dediceret til Faderen : sigter til 👤A.P. Adlers Forsøg til en kort Fremstilling af Christendommen i dens Logik ( 91,6), der er forsynet med følgende dedikation: »Min Fader / Grosserer N. Adler / tilegnes / med Kjærlighed og Taknemmelighed / dette Arbeide.« – Faderen: 👤Niels Adler (1785-1871), da. forretningsmand; grosserer i 📌København.

I trykt udgave: Bind 15 side 207 linje 8

alle med Adlers fulde Navn paa : Alle fire skrifter bærer forfatterangivelsen: »👤A.P. Adler, A. M.«. Om titlen 'A. M.', 173,25.

I trykt udgave: Bind 15 side 207 linje 8

alle væsentligen i den samme Form : Alle fire skrifter udkom i samme oktavformat, ca. 125 mm i bredden og 200 mm i højden (let beskåret), ens hæftede og indbundne i stive papbind med blåt overtrækspapir.

I trykt udgave: Bind 15 side 207 linje 9

4 Alen af eet Stykke : talemåde, også kendt i formen 'to alen af ét stykke', med betydningen: ganske ens, lige gode el. (især) lige dårlige.

I trykt udgave: Bind 15 side 207 linje 10

Runden-oms-Frembringelse : skiveskåret frembringelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 207 linje 13

Forsøg til en kort Fremstilling : sigter til 👤A.P. Adlers Forsøg til en kort systematisk Fremstilling af Christendommen i dens Logik ( 91,6).

I trykt udgave: Bind 15 side 207 linje 17

væsentligen ere ... lige lange og lige korte : 111,27.

I trykt udgave: Bind 15 side 207 linje 18

den længste og den korteste : sigter til 👤A.P. Adlers Studier og Exempler på 573 sider og hans Forsøg til en kort Fremstilling af Christendommen i dens Logik på 58 sider.

I trykt udgave: Bind 15 side 207 linje 19

den volumineuse »Studier og Exempler« : se foregående kommentar.

I trykt udgave: Bind 15 side 207 linje 21

Critici : lat., flertal af criticus, dommer, kritiker (boganmelder).

I trykt udgave: Bind 15 side 207 linje 24

spatium : 132,31.

I trykt udgave: Bind 15 side 207 linje 36

»»at det blev saa langt, fordi han ikke havde Tid til at skrive kort«« : if. kladden stammer udtrykket fra 👤G.E. Lessing (se Pap. VII 2 B 261,2), men kilden har ikke ladet sig identificere. Se derimod 👤G.C. Lichtenbergs forord til »Ausführliche Erklärung der Hogarthischen Kupferstiche«, hvor han om den yngre Plinius skriver: »Er hatte nicht Zeit einen kurzen Brief zu schreiben, und schrieb daher einen weitläufigen.« G.C. Lichtenberg's ausführliche Erklärung der Hogarthischen Kupferstiche, mit verkleinerten aber vollständigen Copien derselben af E. Riepenhausen, Bd. 1-12, 📌Göttingen 1794-1816; Bd. 1, 1794, s. xiii.

I trykt udgave: Bind 15 side 208 linje 4

3die Moment : tredje del. Spiller formentlig på brugen af begrebet 'das Moment' i den ty. idealisme. If. 👤Hegels ( 163,13) dialektiske logik bliver en kategori el. 'moment' med nødvendighed negeret af dets modsætning, således bliver fx væren negeret af intet; de to modsatte kategorier konstituerer så tilsammen en tredje og højere begrebsmæssig enhed, således bliver fx væren og intet forenet i vorden.

I trykt udgave: Bind 15 side 208 linje 15

det geistlige Foredrags Proportioner : den i kirken holdte prædikens proportioner. På SKs tid varede en prædiken normalt mindst en times tid, sml. 👤J.P. Mynsters »Forslag til et: Kirke-Ritual for 📌Danmark«, § 15, s. 11: »Prædikenen bør ikke vare længere end i det Høieste en Time, men ingenlunde kortere end en halv Time«, i hans Udkast til en Alterbog og et Kirke-Ritual ( 128,3), der ganske vist aldrig blev autoriseret, men som i en vis udstrækning afspejler samtidens praksis.

I trykt udgave: Bind 15 side 208 linje 16

kjendelig paa : kendetegnet ved.

I trykt udgave: Bind 15 side 208 linje 23

bestige det høitidelige Sted : stige el. gå op på prædikestolen.

I trykt udgave: Bind 15 side 208 linje 27

ret tager paa med : for alvor giver sig i lag med.

I trykt udgave: Bind 15 side 208 linje 29

og det Besøg: også.

I trykt udgave: Bind 15 side 208 linje 30

Kjende : kendetegn.

I trykt udgave: Bind 15 side 208 linje 32

betydet En : tilkendegivet en, ladet en forstå.

I trykt udgave: Bind 15 side 208 linje 35

et Præsens i den historiske Stiil : historisk præsens, det vil her sige nutidsformen anvendt om noget, der er uafhængig af tid.

I trykt udgave: Bind 15 side 209 linje 6

den 4de indeholder Vers : sigter til 👤A.P. Adlers Nogle Digte ( 91,6).

I trykt udgave: Bind 15 side 209 linje 12

Agregat : dvs. aggregat, usystematisk, usammenhængende masse.

I trykt udgave: Bind 15 side 209 linje 12

τελος : gr. (télos), formål; endemål.

I trykt udgave: Bind 15 side 209 linje 13

vistnok : rigtignok, sandt nok.

I trykt udgave: Bind 15 side 209 linje 15

et Vers af Horatz ... dum meam canto Lalagen et ultra terminum vagor curis expeditis : lat., mens jeg besynger min Lalage og fritaget for bekymringer drysser rundt uden for min ejendom. Frit citat fra Horats' Oder, 1. bog (Carminum liber I), nr. 22, v. 10f., jf. Q. Horatii Flacci opera, stereotyp udg., 📌Leipzig 1828, ktl. 1248, s. 24, hvor v. 9-12 lyder: »Namque me silva lupus in Sabina, / Dum meam canto Lalagen, et ultra / Terminum curis vagor expeditis, / Fugit inermem«. I Q. Horatius Flaccus' samtlige Værker, overs. af 👤J. Baden, bd. 1-2, 📌Kbh. 1792-93; bd. 1, s. 85, gengives v. 9-12 således: »Thi som jeg sorgløs drøsser noget langt bort i Sabinerskoven, og synger om min Lalage, møder mig en Ulv, og tager Flugten for mig, saa værgeløs jeg var.« – Horatz: 👤Quintus Horatius Flaccus (65-8 f.Kr.), gerne kaldt Horats, rom. digter.

I trykt udgave: Bind 15 side 209 linje 16

Furen : da. gengivelse af det lat. 'terminus' ( 209,19), markskel, nemlig markens yderste plovfure.

I trykt udgave: Bind 15 side 209 linje 19

ultra terminum : lat., på den anden side af markskellet, uden for ejendommen.

I trykt udgave: Bind 15 side 209 linje 19

curis expeditis : lat., fritaget for bekymringer, sorgløs.

I trykt udgave: Bind 15 side 209 linje 20

drøsser om : sml. 👤J. Badens gengivelse af det lat. verbum 'vagor' i 1. person singularis ( 209,16).

I trykt udgave: Bind 15 side 209 linje 20

vagatur : lat., 3 person singularis af 'vagor', han drysser rundt, strejfer om.

I trykt udgave: Bind 15 side 209 linje 20

Lalage : gr. kvindenavn ( 209,16). Sml. noten til navnet i Q. Horatius Flaccus' samtlige Værker ( 209,16) bd. 1, s. 84f., hvor 👤J. Baden skriver: »Dette Kierlighedsord synes at vise Ugrunden [det grundløse, uberettigede] i [den fr. oversætter af 👤Horats værker Noel-Stephen] Sanadons Beretning, som jeg ikke veed, hvorfra han har, at 👤Lalage skal have været 👤Fuscus's Forlovede, som Horats havde blot en Vens Hengivenhed for« (Fuscus er navnet på den mand, til hvem Horats henvender sig i digtet). Om den betydning, SK har lært i skolen, se lidt længere fremme i teksten.

I trykt udgave: Bind 15 side 209 linje 21

dum : lat., imedens, mens.

I trykt udgave: Bind 15 side 209 linje 25

Naar : hvornår.

I trykt udgave: Bind 15 side 209 linje 25

gives ud med : medudgives.

I trykt udgave: Bind 15 side 210 linje 5

hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 15 side 210 linje 6

min Skoletid : SK gik i 📌Borgerdydsskolen fra 1821 til 1830.

I trykt udgave: Bind 15 side 210 linje 7

Rector : sigter til 👤Michael Nielsen (1776-1846), bestyrer af 📌Borgerdydsskolen i 📌København 1811-44; en stærk personlighed, der drev Borgerdydsskolen frem til at være Københavns mest ansete privatskole. Michael Nielsen var SKs latinlærer.

I trykt udgave: Bind 15 side 210 linje 7

søger og finder : allusion til Matt 7,7-8, hvor 👤Jesus siger: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.«

I trykt udgave: Bind 15 side 210 linje 20

Otiosus : lat., person, som er ubeskæftiget el. uden arbejde; person, som er fritaget fra sit (offentlige) embede, jf. 'otium' ( 205,18).

I trykt udgave: Bind 15 side 210 linje 27

Fruentimmerarbeide : kvindearbejde.

I trykt udgave: Bind 15 side 210 linje 27

et humoristisk Sving paa Hatten : sml. følgende udsagn i »Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse«, i anden del af Enten – Eller (1843), af pseudonymen 👤B. el. 👤assessor Wilhelm til pseudonymen 👤A.: »Oftere har jeg bemærket i Livet, at jo kosteligere [mere kostbar] det Fluidum er, hvori et Menneske beruser sig, desto vanskeligere bliver hans Helbredelse, Rusen er skjønnere og Følgerne tilsyneladende ikke saa fordærvelige. (...) Og Du, Du har valgt det Fineste; thi hvilken Ruus er vel saa skjøn som Fortvivlelse, saa klædelig, saa tækkelig, især i Pigernes Øine (...), især naar man tillige har den Kunstfærdighed at kunne holde de vildeste Udbrud tilbage, at lade Fortvivlelsen, som en fjern Ildebrand, ahnes og kun gjenskinne i det Ydre. Den giver et let Sving paa Hatten og paa hele Legemet, den giver et stolt, trodsigt Blik. Læben smiler overmodigt.« SKS 3, 188f.

I trykt udgave: Bind 15 side 210 linje 28

een og anden af Pseudonymerne : 👤Victor Eremita (udg. af Enten – Eller (1843)); 👤A. (forf. af første del af Enten – Eller); 👤B. el. 👤assessor Wilhelm (forf. af anden del af Enten – Eller); 👤Constantin Constantius (forf. af Gjentagelsen (1843)); 👤Johannes de silentio (forf. af Frygt og Bæven (1843)); 👤Johannes Climacus (forf. af Philosophiske Smuler (1844) og af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846)); 👤Vigilius Haufniensis (forf. af Begrebet Angest (1844)); 👤Nicolaus Notabene (forf. af Forord (1844)); 👤Hilarius Bogbinder (udg. af Stadier paa Livets Vei (1845)); 👤William Afham (forf. af »In vino veritas« i Stadier paa Livets Vei); 'en Ægtemand' (forf. af »Adskilligt om Ægteskabet mod Indsigelser« i Stadier paa Livets Vei); og 👤Frater Taciturnus (forf. af »'Skyldig?' – 'Ikke-Skyldig?'« i Stadier paa Livets Vei).

I trykt udgave: Bind 15 side 210 linje 28

den bange Jonass blege Skikkelse : hentyder til følgende passage i »Forord« til 👤A.P. Adlers Studier og Exempler ( 91,6), s. IIIf.: »Lyrikken er Jonastegnet, den bange 👤Jonas, der med Skrækkens og Øiesynets Spor paa sit Ansigt, i sin Stemme, Bevægelse, vidner om, at en Begivenhed har fundet Sted. Hans Prædiken blomstrer paa en Begivenhed, og paa en Begivenhed, en bestemt Begivenhed ('tre Dage og tre Nætter' [citat fra Jon 2,1]), som vi tolke, udgyde i Ord, vidne om, som man kan see paa os, hvis Skin man kan see, blomstrer ogsaa den christelige Prædiken.« Sml. nr. 447 og nr. 460 i Studier og Exempler, s. 527 og s. 542f. – Jonass: profeten 👤Jonas, hovedpersonen i Jonas' Bog.

I trykt udgave: Bind 15 side 210 linje 30

Rør-Fløite : fløjte af rørstykker (el. metalrør), anbragt paa række ved siden af hinanden, hyrde-, panfløjte.

I trykt udgave: Bind 15 side 210 linje 31

tilbage paa: til.

I trykt udgave: Bind 15 side 211 linje 5

hævder sig ikke selv : gør ikke sin egen optræden el. opfattelse gældende.

I trykt udgave: Bind 15 side 211 linje 8

Indledningen til denne Bog : se SKS 15, 104-115.

I trykt udgave: Bind 15 side 211 linje 9

Hegelianeren : 91,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 211 linje 18

det Umiddelbare (... kaldes en Aabenbaring i det hegelske ... Sprog) : se fx følgende passage i 👤G.W.F. Hegel ( 163,13) Wissenschaft der Logik, udg. af 👤L. v. Henning, bd. 1,1-1,2 og bd. 2 📌Berlin 1833-34 [1812-16], ktl. 552-554; bd. 1 Die objektive Logik, 1. afdeling »Die Lehre vom Seyn«, det indledende afsnit »Womit muß der Anfang der Wissenschaft gemacht werden?« i Hegel's Werke ( 252,26) bd. 3, s. 61f.: »Die Logik hat insofern die Wissenschaft des erscheinenden Geistes zu ihrer Voraussetzung, welche die Nothwendigkeit und damit den Beweis der Wahrheit des Standpunkts, der das reine Wissen ist, wie dessen Vermittelung überhaupt, enthält und aufzeigt. In dieser Wissenschaft des erscheinenden Geistes wird von dem empirischen, sinnlichen Bewußtseyn ausgegangen; und dieses ist das eigentliche unmittelbare Wissen; daselbst wird erörtert, was an diesem unmittelbaren Wissen ist. Anderes Bewußtseyn, wie der Glaube an göttliche Wahrheiten, innere Erfahrung, Wissen durch innere Offenbarung u. s. f. zeigt sich bei geringer Ueberlegung sehr uneigentlich als unmittelbares Wissen aufgeführt zu werden.« (Jub. 4, s. 71f.) Se også Hegels Vorlesungen über die Philosophie der Religion, udg. af 👤Ph. Marheineke, bd. 1-2, 2. forbedrede udg., Berlin 1840 [1832], ktl. 564-565; bd. 1, i Hegel's Werke bd. 11, pkt. 3 »Die Philosophie und das unmittelbare Wissen« i »Einleitung«, s. 43-48, hvor det hedder, s. 43f.: »Damit nämlich, daß alle objective Bestimmtheit in die Innerlichkeit der Subjectivität zusammengefallen ist, ist die Ueberzeugung verbunden, daß Gott in dem Menschen unmittelbar offenbart, daß die Religion eben dieß sey, daß der Mensch unmittelbar von Gott wisse: dieß unmittelbare Wissen nennt man Vernunft, auch Glauben, aber in anderem Sinne, als die Kirche den Glauben nimmt. Alles Wissen, alle Ueberzeugung, Frömmigkeit, heißt es nun auf diesem Standpunkt, beruhe darauf, daß im Geiste als solchem unmittelbar mit dem Bewußtseyn seiner selbst das Bewußtseyn von Gott sey.« (Jub. bd. 15, s. 59f.)

I trykt udgave: Bind 15 side 211 linje 19

paa hegelsk Viis gaaer videre : 145,24.

I trykt udgave: Bind 15 side 211 linje 22

en Slægt : en generation.

I trykt udgave: Bind 15 side 211 linje 27

forstaae og begribe Aabenbaringen : sigter til den spekulative (hegelianske) teologi. At 'begribe' betyder her at forstå noget ved hjælp af begreber, dvs. at erkende el. vide noget filosofisk.

I trykt udgave: Bind 15 side 211 linje 28

betræffende : angående.

I trykt udgave: Bind 15 side 211 linje 32

Redeliggjørelse : på fyldestgørende el. ærlig måde give (forlangt el. påkrævet) redegørelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 212 linje 7

Tale om: Genie, Genie hist og Genie her : se følgende steder, som SK alle har markeret med et stort blyantskrevet NB i marginen i sit eksemplar af 👤A.P. Adlers Studier og Exempler ( 91,6), nr. 275, s. 317: »Stille og med Sikkerhed gaaer du som Dyret, der useet vandrer til Fjeldets Rand, som en Søvngænger, der vandrer paa dristige Steder. Vidste du hvor du gik, saa kunde du ikke. Geniet er blindt, det veed ikke hvor det gaaer, derfor kan det. En Lyd vilde skrække det op [opskræmme det]. Som Hjorten, der i Skovens Stilhed gaaer og drikker Vand, saaledes gaaer det, som Gemsen, der seer sig om paa Fjeldets Tind, som den Vilde, der myrder i Fleng, saaledes er Geniet, blindt, men det kom til Stedet, – ledet frem? Spørg mig ikke derom.« Nr. 367, s. 441: »Vel er jeg egentlig kun kommen for at forsone, men jeg respecterer enhver kraftig Villie, ethvert Talent, ethvert Geni, Godmodighed, Barmhjertighed, Kjærlighed.« Og Nr. 413, s. 492: »Rask frem med din Viisdom, Geniet skal blive aabenbaret. Hvad siger jeg: Geniet skal blive aabenbaret, nei der er Intet skjult, som jo [ikke] skal blive aabenbaret. Geniet skal blive kjendt og komme for Lyset og ikke blive alene med sin hemmelige Røst. Gjælder det alene Geniet? Nei Intet er hemmeligt, som jo [ikke] skal blive kjendt og komme for Lyset.« Se desuden i Studier og Exempler, nr. 70, s. 65; nr. 166, s. 180; nr. 167, s. 181; nr. 191, s. 207f.; nr. 197, s. 214f.; nr. 225, s. 257; og nr. 275, s. 320.

I trykt udgave: Bind 15 side 212 linje 16

Geniet kan Ingen forstaae : se følgende sted, som SK har markeret med to lodrette streger (én med blyant, én med blåkridt) i marginen i sit eksemplar af 👤A.P. Adlers Studier og Exempler ( 91,6), nr. 197, s. 214: »Geniet er tvetydigt, Midleren er ikke Eens [note: Gal. 3, 20].« Se desuden i Studier og Exempler, nr. 191, s. 207: »Geniet taler i store Udtryk, er i en vis Henseende uforstaaeligt«, og s. 208: »Geniet forstaaer ikke sig selv, hvorledes skulde Andre forstaae det?« Nr. 193, s. 209: »Geniet er tvetydigt, man strider om dets Legeme [jf. Jud 9].«

I trykt udgave: Bind 15 side 212 linje 17

Geniet er det autodidaktiske Føl : se fx 👤A.P. Adlers Studier og Exempler ( 91,6), »Forord«, s. IX: »Vi kan her erindre, hvad jeg oftere har gjort opmærksom paa, at ved Siden af 👤Jesu milde, rolige Indtog – gaaer et Føl, 'hvorpaa intet Menneske sad' [jf. Mark 11,2], det vilde, autodidactiske Føl, der løses naar Herren haver det behov.« Se endvidere A.P. Adlers Theologiske Studier ( 91,6), nr. 7, s. 9: »Jesus har eet Indtog, det er det milde og rolige paa Asenindens langsomme Gang, men han har ogsaa et andet, hvor de vilde Kræfter løses, – paa det vilde Føl, Føllet, 'paa hvilket aldrig noget Menneske sad.' Forundret spørger man da Disciplene i saadanne vilde, autodidactiske Tider, hvor raae Kræfter, Føllet, der Intet har lært, 'på hvilket aldrig noget Menneske sad' løses: hvorfor slippe saadanne Kræfter løs? – Herren haver dem behov.« Sml. desuden Studier og Exempler, »Forord«, s. XXI, noten; nr. 394, s. 465; og nr. 395, s. 467. Og Forsøg til en kort Fremstilling af Christendommen i dens Logik ( 91,6), § 18.a, s. 24.

I trykt udgave: Bind 15 side 212 linje 17

Vi ville: vil.

I trykt udgave: Bind 15 side 212 linje 19

Quel bruit pour une omelette! : fr., Hvilken larm for en omelet! Dvs. hvilken ståhej for ingenting!

I trykt udgave: Bind 15 side 212 linje 20

summa summarum : 130,6.

I trykt udgave: Bind 15 side 212 linje 23

Primitivitet : umiddelbarhed, oprindelighed.

I trykt udgave: Bind 15 side 212 linje 31

en Aabenbaring det er Umiddelbarheden : 211,19.

I trykt udgave: Bind 15 side 213 linje 3

Spekulation : sigter til den spekulative (hegelianske) teologi. At 'spekulere' betyder her at følge den spekulative filosofis metode, som indebærer at forstå en enkelt ting ved at påvise dens nødvendige organiske forhold til andre ting i en større systematisk helhed.

I trykt udgave: Bind 15 side 213 linje 14

Terminus : lat., fagudtryk, begreb, term.

I trykt udgave: Bind 15 side 213 linje 17

i en reduceret Tilstand : sml. følgende passage i journaloptegnelsen CC:12, fra 1836-37, i SKS 17, 201,17-30: »Og nu Christendommen, hvorledes er den ikke bleven behandlet? Jeg deler ganske Din Misbilligelse af, at ethvert christeligt Begreb er bleven saa forflygtiget, saa aldeles opløst i en Taagemasse, at man umuligt kan kjende det igjen. Begreberne Tro, Incarnation, Tradition, Inspiration, der paa det christelige Gebeet ere at henføre til et bestemt historisk Factum, have Philosopherne fundet for godt at give en ganske anden almindelig Betydning, hvorved Tro bliver den umiddelbare Bevidsthed, som i Grunden ikke er andet end det aandelige Livs vitale Fluidum, dets Atmosphære; Tradition er bleven Indbegrebet af en vis Verdens-Erfarenhed, hvorimod Inspiration ikke er blevet andet end Resultatet af Guds Indblæsen af Livsaanden i Mennesket, og Incarnation ikke er bleven andet end en eller anden Idees Tilstedeværelse i et eller flere Individer.« Se kommentarerne dertil. Sml. også følgende passage i »Indledning« til Begrebet Angest (1844), i SKS 4, 318,10-27: »Naar man saaledes i Dogmatiken kalder Tro det Umiddelbare uden nogen nærmere Bestemmelse, saa vinder man den Fordeel, at man overbeviser Enhver om Nødvendigheden af ikke at blive staaende ved Troen, ja man afvinder vel endogsaa den Rettroende denne Concession [indrømmelse], fordi han maaskee ikke strax gjennemskuer Misforstaaelsen, at den ikke har sin Grund i det Senere, men i hiin πϱωτον ψευδος [gr. (prēton pseûdos), første vildfarelse]. Tabet er umiskjendeligt; thi Troen taber derved, at den berøves, hvad den lovligt tilhører, sin historiske Forudsætning; Dogmatiken taber derved, at den kommer til at begynde, ikke hvor den har sin Begynden, indenfor en tidligere Begynden. Istedenfor at præsupponere [forudsætte] en tidligere Begynden, ignorerer den denne og begynder frisk væk som var det Logiken; thi denne begynder jo netop med det gjennem den allerfineste Abstraktion tilveiebragte Flygtigste ɔ: det Umiddelbare. Hvad der da logisk tænkt er rigtigt, at det Umiddelbare eo ipso er hævet, det bliver i Dogmatiken Passiar, thi hvo [hvem] kunde det vel falde ind at ville blive staaende ved det Umiddelbare (uden nærmere Bestemmelse), da det jo netop er ophævet i samme Øieblik man nævner det, ligesom en Søvngænger vaagner i samme Øieblik hans Navn nævnes.« Se tillige kommentarerne dertil.

I trykt udgave: Bind 15 side 213 linje 18

aandrigt : (i modsætning til åndfuldt) pseudo-dybsindigt, overfladisk, søgt.

I trykt udgave: Bind 15 side 213 linje 19

allehaande : alt muligt forskelligt, hvad som helst.

I trykt udgave: Bind 15 side 213 linje 20

staaer i Verset: »hvem kan bedst? Det kan vor Præst.« : citat fra børneremsen »Skoe min Hest! / Hvem kan bedst? / Det kan vor Præst! / Nei mæn [såmænd] kan han ei! / For det kan vor Smed, / Som boer ved Leed .« 👤J.M. Thiele Danske Folkesagn, 1.-4. samling, bd. 1-2, 📌Kbh. 1818-23, ktl. 1591-1592; 3. samling, 1820, s. 133 (i afsnittet »Børnevers«).

I trykt udgave: Bind 15 side 213 linje 22

saa god Nat : talemåde, der (opgivende el. afvisende) udtrykker, at det er forbi med de gode udsigter for noget, er ude med noget, 'farvel og tak'.

I trykt udgave: Bind 15 side 213 linje 32

det religieuse Foredrag : prædikeforedraget, dvs. den i kirken holdte prædiken.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 1

bona fide : lat., i god tro.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 2

tale i høie Toner om Apostelen Pauli Aandrighed : Hvis der hentydes til konkrete prædikener, er de ikke identificeret. – Pauli: genitivform af 👤Paulus ( 112,5).

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 3

falde paa : få det indfald, finde på.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 6

anprise : lovprise.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 6

Paulus (...) som Teltmager : sigter til, at 👤Paulus ernærede sig som teltmager på sine missionsrejser, jf. ApG 18,3.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 16

Tapetmager : håndværker, der bl.a. fremstiller og ophænger vægtæpper, gardiner o.l.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 18

Plato : el. 👤Platon ( 122,17).

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 21

Shakspeare : 👤William Shakespeare (1564-1616), eng. dramatiker og lyriker. SK havde i sin bogsamling Shakespeares værker både i da. og ty. overs., jf. ktl. 1874-1896 og U 103.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 21

obscurt : ukendt, uanseligt; mistænkeligt.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 23

Paulus er Apostel : se fx Rom 1,1-2, hvor 👤Paulus præsenterer sig selv som »Kristi 👤Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter«.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 26

Svogerskab : her: slægtskab, forbindelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 27

Immanentsen : det, der er noget iboende el. indeholdt i noget og således forbliver inden for sine egne grænser; det dennesidige.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 32

Slægtens almindelige Assimilation : menneskeslægtens el. menneskehedens alm. indoptagelse el. tilegnelse (af det engang nye og anderledes).

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 33

Differents : 127,25.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 34

Transcendentsen : det, der overskrider el. ligger uden for noget andet, fx den menneskelige erkendelse; det hinsidige.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 35

væsentlig : efter sit væsen, fundamentalt.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 36

Anticipation : forudgribelse.

I trykt udgave: Bind 15 side 214 linje 36

Moment : punkt, øjeblik el. trin i en udvikling.

I trykt udgave: Bind 15 side 215 linje 11

ingenium, det Medfødte : Det lat. ord 'ingenium' betyder 'naturligt anlæg, begavelse' o.l. og forbinder sig til stammen i verbet 'gigno', som betyder 'avler' el. 'føder', og betegner således 'noget medfødt'.

I trykt udgave: Bind 15 side 215 linje 13

Primitivitet, primus : Det lat. ord 'primus' betyder 'den første' og markerer tilstedeværelsen af noget basalt el. elementært i subjektet, dets oprindelighed el. umiddelbarhed.

I trykt udgave: Bind 15 side 215 linje 14

Originalitet origo : Det lat. ord 'origo' betyder 'udspring' el. 'oprindelse' og angiver derved det nye og skelsættende, der karakteriserer det originale.

I trykt udgave: Bind 15 side 215 linje 14

Geniet fødes : Ordet 'geni' hidrører fra det lat. ord 'genius' (det livgivende, det skabende) og forbinder sig som 'ingenium' til stammen i verbet 'gigno' ( 215,13). Etymologisk er det geniale således noget 'medfødt', i modsætning til det tilegnede el. tillærte.

I trykt udgave: Bind 15 side 215 linje 15

ϰατα δυναμιν : gr. (kata dýnamin), som mulighed, potentielt.

I trykt udgave: Bind 15 side 215 linje 19

transitoriske : midlertidige, forbigående.

I trykt udgave: Bind 15 side 215 linje 22

assimilere sig : tilnærme sig, indoptage i sig.

I trykt udgave: Bind 15 side 215 linje 27

en Apostel er en Mand der (...) sendes i Ærinde : spiller på, at ordet 'apostel' kommer af det gr. 'apostolos', der betyder 'udsending' el. 'sendebud', og at udtrykket 'i Ærinde' her betyder: med budskab.

I trykt udgave: Bind 15 side 215 linje 30

udmærkede : begunstigede, særligt el. fortrinligt stillede.

I trykt udgave: Bind 15 side 216 linje 14

befindes : viser sig.

I trykt udgave: Bind 15 side 216 linje 23

ergo : lat., altså. I en logisk følgeslutning el. syllogisme ( 169,11), betegner ordet overgangen fra to el. flere præmisser til den deraf dragne konklusion.

I trykt udgave: Bind 15 side 216 linje 26

luvslidt : udtjent.

I trykt udgave: Bind 15 side 217 linje 7

formastelig : dumdristig, hovmodig, spotsk.

I trykt udgave: Bind 15 side 217 linje 9

et Kongebud : en kongelig befaling.

I trykt udgave: Bind 15 side 217 linje 17

uden den: med undtagelse af, undtagen.

I trykt udgave: Bind 15 side 217 linje 18

sandselig : som angår den sanselige verden, fysisk, konkret.

I trykt udgave: Bind 15 side 217 linje 27

sandseligt : med sanserne.

I trykt udgave: Bind 15 side 217 linje 27

ret sandseligt : virkelig anskueligt, fatteligt, klart og tydeligt.

I trykt udgave: Bind 15 side 217 linje 28

practiseredes (...) udenfor : ekspederedes el. sendtes udenfor.

I trykt udgave: Bind 15 side 217 linje 35

sandselig : som kan erfares med sanserne, håndgribelig.

I trykt udgave: Bind 15 side 218 linje 7

Gud er Aand : hentyder til beretningen i Joh 4,7-26 om 👤Jesu samtale med den samaritanske kvinde ved brønden, hvor han siger til hende: »der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed«, v. 23-24. Se også 2 Kor 3,17-18.

I trykt udgave: Bind 15 side 218 linje 13

ville vi: vil.

I trykt udgave: Bind 15 side 218 linje 15

betryggede : sikrede.

I trykt udgave: Bind 15 side 218 linje 17

recensere : anmelde, bedømme kritisk.

I trykt udgave: Bind 15 side 218 linje 19