↩ Saaledes med Begrebet Aabenbaring i den verdenshistoriske Udvik276ling; christeligt forstaaet er den en objektiv Bestemmelse, et qvalitativt Paradox, der skal staae urokket som saadant. Lad os nu tage et enkelt Subjekt, et enkelt Individ. Ogsaa det enkelte Subjekts Liv har jo en Udvikling, ogsaa det har nye Udgangspunkter, saaledes er fE det at blive forelsket et nyt Udgangspunkt, men ogsaa kun et saadant som i næste ⓘ Øieblik er et Moment i Subjektets Udvikling, ɔ: Subjektiviteten er übergreifende. Men nu det at have haft en Aabenbaring! Skal Begrebet christeligt qvalitativt fastholdes, saa har Individet faaet et transcendent Udgangspunkt, som ikke lader sig mediere. Men saa maa jo Individet ogsaa qvalitativt fastholde dette, og ikke først sige at han har haft ⓘ en Aabenbaring og saa bag efter sige, at ved en Aabenbaring forstaaes Grebetheden, Opvækkelsen o: s: v:. Det er dette ⓘ Mag👤A gjør, kun at Confusionen endog er i anden Potens. Først løber han fast i et Aandsbedrag, og indbilder sig at have haft en Aabenbaring; saa for307kynder han høitideligt, at han har haft en Aabenbaring; og naar han saa nærmere skal forklare sig, saa er hans Forklaring væsentlig Identitets-Philosophiens. Han bryder med 👤Hegel, han brænder Manuscripterne, og ►summa summarum, ⓘ naar Alt er hørt er det dog den hegelske Philosophie, der har seiret.