↩ Det er især den første Art Svimmelhed 👤A. lider af. Som Dialektiker var han væsentligen dannet ved ►👤Hegel, hvis System ingen Ethik har, og hvis Dialektik er, langtfra at være existentiel Dialektik, en Slags Phantasie-Anskuelse. Fra den hegelske Metaphysiks svimlende Høider styrter 👤A. hovedkulds ned i det Religieuse, og opdager nu, om man saa vil, ►Orthodoxien, men vel at mærke uden om det Ethiske. Naar disse Forhold ere opgivne, kan man sige, at Svimmelhed nødvendigviis maa indtræde.