↩ Og dersom ►det er saa, (som det i det Følgende skal vises, hvor 👤Adlers Tilsvar paa ►Øvrighedens Spørgsmaal No 2 afhandles) at 👤A. selv authentisk forklarer (NB. det er forandrer sit Første der hen til) at han ikke har haft noget Nyt at bringe1 – dersom dette er saaledes: saa gjelder det jo netop om, at man sørger for at Formen bliver saa passende som mulig, at man anvender Flid og Taalmod i Udarbeidelsen, da der slet ingen Grund er til at haste. Selv om et Menneske bringer noget Nyt, er det dog utilgiveligt at gjøre det paa en tumultuarisk Maade, men 183naar man selv ⓘ authentisk vedgaaer, at man intet Nyt har at bringe, saa er det dobbelt utilgiveligt.
- Anm. At han saa igjen ►i Forordet til en af de 4 sidste Bøger, phantaserer over det Thema, at »Den der har noget Nyt at bringe ikke maa tillade nogen Amalgamation med det Gamle« ⓘ maa da betragtes som den ny Confusion 👤Adler igjen har at bringe. Man er berettiget til at antage at 👤A. i dette Forord sigter til sig selv, og saa maa man videre slutte, at han dog anseer hiint ⓘ Første (der ⓘ paa det høitideligste udgav sig for at være en Aabenbaring og derpaa authentisk blev forklaret af ham selv ikke at være noget ⓘ Nyt) for noget Nyt. (tilbage)