↩ Det viser sig saaledes, at ►👤Adlers første Tilsvar paa Øvrighedens No 2 sophistisk eller tankeløst indeholder en Forrykkelse af hele hans første Standpunkt, idet han istedenfor det at være kaldet ved en Aabenbaring og at have faaet en Lære betroet, ►substituerer det: at være reddet paa en vidunderlig Maade. Ifølge 167 hans egen authentiske Opfattelse (fra hvilken vi naturligviis ere berettigede til at argumentere, medens vi kun ►protestere den, naar den vil være en Forklaring af hans Første, da den ingen Forklaring er, men en væsentlig Forandring, og en væsentlig Forandring kræver ⓘ sit ►kjendelige Udtryk i en afgjørende Form, hvilken ene er det Førstes Tilbagekaldelse): holder han sig til Bibelen, prædiker han 👤Jesum, beraaber han sig paa Skriftord som Beviissteder, kort han er ganske som enhver Christen i Almindelighed, kun er han reddet paa en vidunderlig Maade. Men ergo: har han ifølge sin ⓘ egen authentiske Opfattelse af sig selv, intet Nyt, ingen ny Lære at bringe, og har ei heller haft det. Confusionen ligger nu blot i, at han lader sit Første staae. Skal der være mindste ⓘ ethiske Mening eller Alvor i 👤Adlers hele Stræben: saa maa han tilbagekalde sit Første, og nøies med sit Sidste at være ⓘ som alle andre Christne i Almindelighed, kun at han er reddet paa en vidunderlig Maade.