↩ Denne Paragraphs Bestemmelse er at ►prædisponere Katastrophen, at lægge nogle Forudsætninger til Rette, af hvilke Katastrophen i 👤Adlers Liv psychologisk lader sig motivere. Det var unægteligt et baade interessantere og taknemligere Arbeide reent digterisk at ⓘ turde operere ene ved Hjælp af Muligheden, fordi selv den righoldigste Virkelighed dog aldrig har Mulighedens rene Idealitet, men bestandigt noget Tilfældigt ved sig. Men at digte saaledes gaaer naturligviis ikke an, da det er en Samtidig, om hvis Liv her er Tale, hvorfor den digteriske Frihed her vilde blive noget Andet vilde blive at ►paadigte en Mand Noget. Men hvad der saaledes tabes i den digteriske ⓘ Idealitet, fordi 👤A. ikke er en digterisk Figur og ⓘ ikke kan have en digterisk Figurs rene Gjennemsigtighed, det vindes igjen paa en anden ⓘ Maade; thi ⓘ Satiren bliver derved, at han er en virkelig Person, eftertrykkeligere end om ⓘ en Digter havde skabt en saadan 262 Figur.