↩ Altsaa: ved i Fortalen til mine »Prædikener« at have skrevet: »at ⓘ 👤Jesus bød mig for Fremtiden at holde mig til Bibelen«; ⓘ ved at have prædiket ham ved at have anført Skriftens Ord som Beviissteder, maa det være indlysende, til hvilket Evangelium og hvilke Aabenbaringer jeg holder mig og har lært Andre at holde sig.« Men dette er ingenlunde indlysende; selv om man vil gjøre 👤Adler den størst mulige ►Concession, 185saa bliver dog altid det Afgjørende, Pointen tilbage, som han udelader, medens han ved sit Tilsvar søger at identificere sig med enhver Christen i Almindelighed. Selv nemlig om 👤Adler holder sig til den christelige Aabenbaring og det christelige Evangelium, saa bliver dog den Vanskelighed tilbage, hvilken egentligen er den ►omspurgte, at han ved en Aabenbaring er bleven anviist at holde sig til Aabenbaringen. En troende Christen i Almindelighed holder sig til den christelige Aabenbaring, men 👤Adler er ved en Aabenbaring anviist at holde sig til den. Forsaavidt er det da ingenlunde indlysende til hvilken Aabenbaring han holder sig, thi han holder sig jo først 150 og fremmest til den Aabenbaring, der er faldet særligen i hans Lod, ved hvilken han er bleven anviist at holde sig til den christelige Aabenbaring. Fremdeles siger han jo selv: at 👤Jesus bød ham for Fremtiden; men Spørgsmaalet er ikke om Hvad 👤Jesus har budt ham eller budt ham for Fremtiden, men om: at 👤Jesus har viist sig for ham og budt ham Noget. Selv om 👤Adler for Fremtiden blev ligesom enhver troende Christen i Almindelighed, saa bliver dog altid det afgjørende qvalitativt Forskjellige (det Omspurgte) tilbage: at han ved en Aabenbaring, af 👤Jesus selv er bleven anviist at blive som Andre.1 Dertil kommer, hvad 151 der er Hovedsagen, at 👤Adler i sit Tilsvar har udeladt, hvad der ►fornemlig udhæves i Forordet. Thi ifølge ⓘ dette kaldte 👤Jesus jo ikke paa ham om Natten for at byde ham fremtidigt at holde sig til Bibelen, nei ►»Frelseren bød ham at staae op og gaae ind og nedskrive disse Ord« ɔ: den hele Passus som indeholder den ny Lære. Da saa det var gjort, saa ►»bød 👤Jesus ham derpaa at opbrænde hans Eget og for Fremtiden at holde sig til Bibelen.« Øvrigheden har ikke forelagt 👤Adler det Spørgsmaal, om han, som andre Christne, holder sig til den 186christelige Aabenbaring, og paa dette Spørgsmaal forlangt hans Ja eller Nei. Nei, Øvrigheden har spurgt: om han erkjender, at det er sværmerisk at holde sig til saadanne Aabenbaringer som, til Exempel den af ham i Forordet til Prædikenerne beskrevne. 👤Adler svarer: jeg holder mig til den christelige Aabenbaring, ja han vil endog deraf at han selv har haft en særlig Aabenbaring gjøre det indlysende at han holder sig til den christelige Aabenbaring. Men saa svarer han jo ikke paa Spørgsmaalet, eller skal Svaret betragtes saaledes, saa indeholder det tillige, at han ikke vil vedstaae hiin i Forordet til Prædikenerne beskrevne Aabenbaring, og i saa Fald maa der fordres, at han officielt tilbagekalder det Hele.
- Anm. Det bør ikke oversees, at 👤Adler indvikler sig i en ny Vanskelighed. Dialektisk indeholder det nemlig en meningsløs Modsigelse: at En ved den paradox-extraordinaire Foranstaltning (en særlig Aabenbaring) skulde kaldes til at blive ligesom alle Andre. Ved det paradox-extraordinaire Kald kan et Menneske kun kaldes til at blive den Paradox-Extraordinaire. Ved en Aabenbaring, der betroer En en Lære, kan et Menneske ikke kaldes til at blive hvad alle Andre ere eller kunne være, end ikke til at blive denne Læres tro Tilhænger, men han kaldes til det Extraordinaire, at blive dens Apostel. (tilbage)