Bogen om Adler

3. Tidligere udgaver

✂ Bogen om Adler blev første gang udgivet i 1872 af 👤H.P. Barfod i hans udgave Af 👤Søren Kierkegaards Efterladte Papirer (EP). *EP III, s. 451-704. Under overskriften »👤A. P. Adler, hans 'Aabenbaring', Skrifter m.v.« samler 👤Barfod et fyldigt, om end langt fra komplet materiale, der indledes med en kort gennemgang af 👤A.P. Adlers forfatterskab og dets reception i samtiden, hvorefter der gøres rede for det opsplittede manuskriptmateriale.*👤Barfod lufter en formodning om, at dele af manuskriptmaterialet er gået tabt pga. den stedvis usammenhængende paginering, men skriver lidt efter, at »en rimelig Forklaring hertil er det imidlertid, at endel af Manuskriptet senere er anvendt andetsteds«, EP III, s. 453. Han vælger at benytte titlen »Den store bog om 👤Adler« om materialet og bringer derefter et lidt tilfældigt udvalg af manuskripter, der gengiver nogle af de mange udkast til titelblade og dispositioner, samt et udvalg af journaloptegnelser og forord, der illustrerer bogens redaktionshistorie. Herefter bringes under titlen »Tre ethisk eller ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af 👤M.M.« de tre afhandlinger: »Noget om hvad man kunde kalde 'Præmisse-Forfattere'«, »De dialektiske Forhold: det Almene, den Enkelte, den særlige Enkelte« og »En Aabenbaring i Nutidens Situation« suppleret med den »Efterskrift«, SK udarbejdede som det allersidste i 1855 (mss. 6.10-6.12). Endelig bringes en længere sammenhængende tekst fra den originale renskrifts kapitel IV, »Psychologisk Opfattelse af Mag. 👤Adler som Phænomen, som Satire over den hegelske Philosophi og Nutiden«, 174fulgt af en afsluttende sektion med »udeladte Partier«, medtaget ud fra »hvad der udtrykkelig er betegnet som eller skjønnes at være enten Reenskrift eller dog en sidste Redaktion«.*EP III, s. 641. Dette svarer i hovedsagen til det oprindelige kapitel I og III samt bilaget til bogen i dens anden version (mss. 3.10-3.11).

✂ 👤Barfods egensindige redaktionelle valg og hans supplering af SKs tekst med egne noter og referencer undervejs gør hans udgave af BOA svær at arbejde med og nærmest umulig at få overblik over.*👤Barfods praksis med at sende originalmanuskripter direkte til sætteren fremgår i høj grad af materialet til BOA, der for flere manuskripters vedkommende er påført diverse anvisninger om skriftstørrelser o.l. samt bærer spor efter sætterfingre. I ms. 2.3, s. 23, er der i marginen ført en mindre korrespondance mellem 👤Barfod og præsten 👤Andreas Ferdinand Schiødte (1816-87) angående læsningen af ordet »Rask« (SKS 15, 106,14). 👤Barfod spørger (den 3. april 1872), om der virkelig læses »Rask« og dermed er tale om en fejlskrivning, hvortil Schiødte svarer: »Der staaer upaatvivlelig 'Rask'. Og det kan jo ogsaa nok forstaaes. F. S.« Manuskriptsiden, som er løs, har dermed sandsynligvis været sendt med posten frem og tilbage mellem 📌Aalborg, hvor 👤Barfod befandt sig, og Aarhus, hvor Schiødte var residerende kapellan ved domkirken. Jf. også 👤Barfods indledende bemærkninger i EP III, s. XIV-XV, hvor han skriver: »Naar jeg her forbindtligst takker Hr. Pst. Schiødte i Aarhus for den udholdende Interesse han har vist mit Arbejde og mig, Ark for Ark, er det ikke for at lægge om end kun en Brøkdel af Ansvaret paa hans Skuldre; men jeg skylder ham en varm Tak, og den bringer jeg ham her.« Anderledes forholder det sig med tilrettelæggelsen og behandlingen af stoffet i Søren Kierkegaards Papirer (Pap.), der i hovedsagen skyldes 👤P.A. Heiberg.*Jf. 👤Victor Kuhrs nekrolog over 👤P.A. Heiberg i Pap. X 3, s. [VII]-XIII, »👤Peter Andreas Heiberg og Udgaven af 👤Søren Kierkegaards Papirer«. Om udgavens tilrettelæggelse og de i takt med arbejdets fremadskriden stadig nye problemer skriver Kuhr, at de »vel kulminerede i 'Bogen om Adler' og ogsaa netop dér fandt deres glansfuldeste Løsning«, s. VIII. Med imponerende akribi er man her gået til opgaven med at udrede trådene i det enorme virvar af manuskripter, og rekonstruktionen af de mange faser er gennemført med stor konsekvens. SKS står således som allerede nævnt i gæld til Pap., når det gælder udskillelsen af den oprindelige renskrift til BOA og den ovenfor gennemgåede tilblivelses- og redaktionshistorie. En konsekvens af Pap.s kronologiske ordningsprincip er imidlertid, at materialet og gennemgangen af dets sammenhæng er stykket ud på hele fem bind: bd. VII 2, der udkom i 1916, bd. VIII 2 fra 1918, bd. IX fra 1920, bd. X 6 fra 1934 og bd. XI 3, der som udgavens sidste udkom i 1948. Dette er sket på bekostning af overblikket, som man for 175redaktionshistoriens vedkommende først kan danne sig ved at sammenstykke oplysningerne fra de respektive binds fortaler.*I fortalen til det første bind med materiale til BOA, bd. VII 2, skriver udgiverne desuden, at »Ændringer og Tilføjelser til 'Bogen om Adler', tidfæstede, vil komme til at indtage deres Plads i de følgende Bind«, og at man i typografisk henseende har »foretrukket skønsmæssigt snart at lade Hensynet til at lette Læsningen, snart Hensynet til allerede i Texten at give Læseren Indblik i Udarbejdelses-Maskineriet, være det overvejende, idet vi herved har ment at være nærmest i Overensstemmelse med Manuskriptets Præg af det vaklende Standpunkt midt imellem veritabelt Tryk-Manuskript og foreløbig Udarbejdelse«, Pap. VII 2, s. VIII-IX. Heller ikke SKS har inden for de givne rammer (SKS-B) formået at løse problemet med at præsentere senere rettelser og redigeringer i ét og samme tekstkorpus, hvilket synes mere oplagt at løse i den elektroniske version (SKS-E).

✂ Pap.s tekst har efterfølgende været grundlag for oversættelser af BOA til de europæiske hovedsprog,*Nævnes kan On Authority and Revelation. The Book on Adler, or a Cycle of Ethico-Religous Essays, Translated, with an Introduction and Notes, By 👤Walter Lowrie, 📌New Jersey 1955; Das Buch über Adler, in Sören Kierkegaard: Gesammelte Werke, 36. Abteilung, Neugeordnet und übersetzt von 👤Hayo Gerdes, Düsseldorf/Köln 1962, og The Book on Adler in Kierkegaard's Writings, vol. 24, Edited and Translated with Introduction and Notes by 👤Howard V. Hong and 👤Edna H. Hong, 📌New Jersey 1998. Fælles for disse er, at man har valgt tredje version af bogen som grundtekst, men samtidig har inddraget materiale fra andre versioner. Allerede i 1917 oversatte 👤Theodor Haecker (meget frit) første version af BOA, der da netop var udkommet i Pap., Sören Kierkegaard. Der Begriff des Auserwählten, Übersetzung und Nachwort von 👤Theodor Haecker, 📌Hellerau 1917. Første version af bogen er desuden valgt til den franske oversættelse, Le Livre sur Adler, in Sören Kierkegaard: Æuvres Complètes, Tome XII, Traduction de 👤Paul-Henri Tisseau et 👤Else-Marie Jacquet-Tisseau, Introduction par 👤Jean Brun, 📌Paris 1983. og bogen har været genudgivet på dansk en enkelt gang siden. Det drejer sig om 👤Julia Watkins udgave fra 1984, Nutidens religieuse Forvirring. Bogen om Adler, der med Pap. som tekstgrundlag benytter sig af titlen og forordet fra tredje version (ms. 4.19), men i øvrigt bringer teksten og de kommenterende noter fra første version, dog med udeladelse af indledningen.*Nutidens religieuse Forvirring. Bogen om Adler, udgivet med indledning og noter af 👤Julia Watkin, 📌Kbh. 1984.