◄ naar Hamlet i Dødens Øieblik ... Ingen skulde faae det at vide : hentyder til 5. akt, 2. scene, i 👤Shakespeares ( 214,21) tragedie Hamlet, Prince of Denmark (eng. o. 1600, udg. 1603), jf. William Shakspeare's Tragiske Værker, overs. af 👤P. Foersom og 👤P.F. Wulff, bd. 1-9 [bd. 8-9 har titlen Dramatiske Værker], 📌Kbh. 1807-25, ktl. 1889-1896; bd. 1, s. 228f. Her siger 👤Hamlet til sin ven 👤Horatio: »Jeg døer, Horatio: – Ulykkelige Dronning, / Farvel! – I, som ved dette Sørgespil / staae blege, rystende, som er' kun stumme / Personer og Tilhørere ved Sagen; / hvis Tid mig undtes; – men stræng Stevning lyder / fra Dødens ubevægelige Domstol – / O da – da kunde jeg kundgiøre Jer – / Men lad det fare! – See, jeg døer, Horatio, / du lever: o forklar mig og min Sag / for dem, som gaae i Mørket!« Og videre til Horatio: »Saasandt du est en Mand, / saa rækker du mig Bægeret! – O slip! / Ved Himlene! Nei, jeg vil have det. – / O Gud, Horatio! hvilket saaret Navn / skal leve efter mig, da Tingene / i Mulm og Mørke saa begravne ligge! / Var du mig nogensinde i dit Hierte, / da fjern dig end en Stund fra Saligheden / og aand i denne Jammerdal med Smerte, / for at fortælle min Historie. – « Og endelig siger Hamlet: »O min Horatio, jeg føler Døden; / den stærke Gift hver Gnist af Liv udslukker; / jeg ei oplever dette Bud fra 📌England; / men Valget træffer Fortinbras; det spaaer jeg, / og døende min Stemme lyder for ham. / Kundgiør ham dette; siig ham Skiebnens Gang – / det mindste med det største, som har virket, – / Det øvrige er Taushed.« Herpå dør Hamlet.
I trykt udgave: Bind 15 side 153 linje 18