◄ i Forordet ... »Den der har noget Nyt ... ikke ... nogen Amalgamation med det Gamle« : henviser til og citerer fra »Forord« til Studier og Exempler ( 91,6), s. XXIVf.: »Skjøndt det vistnok [rigtignok] om en ny Anskuelse gjælder, at man skal accommodere [tilpasse, tillempe] sig, stige ned – man kan ogsaa her sige: Hvedekornet skal falde i Jorden [jf. ►Joh 12,24] – tiltale Folk i deres Modersmaal, som 👤Claudius siger: 'da ist ein Pferd, kom reite mit; denn bist du unser Mann' [note: Digtet: 'Der Mann im Lehnstuhl'], vadske det Gamles Fødder, være Alles Tjener – maa man dog erindre, at denne Accommodation kun kan gaa langsomt for sig og successivt. En ny Anskuelse taaler i Begyndelsen ingen Amalgamation [nøje forening, sammenblanding] med det Gamle. Ingen, som lægger Haanden paa Ploven og seer tilbage, er vel skikket til Guds Rige. Ikke engang et Pietets-Offer til det Gamle, begrave min døde Fader [jf. ►Luk 9,59-60], tage Afsked fra dem, som ere i mit Huus [jf. ►Luk 9,61], tilsteder Christendommen: Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven og seer tilbage, er vel skikket til Guds Rige (►Luc. 9, 62). Er jeg blevet christnet, er Menneskens Søn aabenbaret, med andre Ord, har jeg faaet et Standpunkt, et Høidepunkt – ikke engang min gamle Form har jeg Lov at tage med. (...) At man efterhaanden kan accommodere sig, er vist Ønsket hos Enhver, der har en ny Anskuelse, og det er endogsaa Pligt at man skal det. Vi har, som jeg har bemærket, det herlige Billede derfor: 👤Jesus slaaer [hælder] Vand i et Bækken og toer [vasker] Disciplenes Fødder, han er selv steget ned til de lave Egne [note: ►Eph. 4, 9], har taget Menneskeskikkelse paa, og giver 👤Peder den Formaning: hvo [den] som er toet, haver ikke behov, uden at toe Fødderne, men er ganske reen [jf. ►Joh 13,4-10].« – de 4 sidste Bøger: 173,21.
I trykt udgave: Bind 15 side 182 linje 28