◄ for sin Reenhed priste Pythagoras ... forfulgte sit Princip : sml. 8. bog, afsnit 33, i 👤Diogenes Laertios' (3. årh. e.Kr.) filosofihistorie, jf. Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn, i ti Bøger, overs. af 👤B. Riisbrigh, udg. af 👤B. Thorlacius, bd. 1-2, 📌Kbh. 1812, ktl. 1110-1111 (forkortet Diogen Laërtses filosofiske Historie); bd. 1, s. 377, hvor det som 👤Pythagoras' opfattelse fremføres: »Man bør efter Loven bevise baade Guder og Helte Ære, men ikke lige megen; Guderne alletider med Lovprisninger, med at bære hvide Klæder, og med at holde sig reen og ubesmittet; Heltene om Eftermiddagen; Reenheden faaes ved Renselser, Bad, Bestænkninger, og ved ej at besmitte sig ved Liigbegjængelser, Samleje eller nogen Slags Smitte, ved at holde sig fra at spise selvdøde Dyr, fra Kjød, fra den røde Søhane, og Fiskene med sorte Haler, fra Æg og Dyr, som lægge Æg, fra Bønner og fra Alt, hvad de forbyde, der i Templerne forrette de hemmelige Religions-Skikke.« Se også afsnit 19, jf. bd. 1, s. 372, hvor det om Pythagoras fortælles: »Han bar en hvid og reen Kjortel; Hans Tepper vare hvide og af Uld (...). Ingen saae ham nogensinde enten paa Vandhuset [nødtørftshuset, lokummet], eller i Elskovs-Forretning, eller beskjænket.« I kladden til dette sted i Bogen om Adler, ms. 1.6, skriver SK: »man tænke paa Pythogorass Ængstelighed, der neppe turde træde paa Jorden for ikke at træde noget levende Dyr ihjel« (Pap. VII 2 B 256,20, s. 286, og ms. 1.8, Pap. VII 2 B 261,26, s. 298), jf. 8. bog, afsnit 13, jf. Diogen Laërtses filosofiske Historie bd. 1, s. 369.
I trykt udgave: Bind 15 side 240 linje 12