Kierkegaard, Søren Udkast til brev 302

Udkast til brev 302

Kjere!


Forunderligt nok! Jeg befrygtede virkelig iforgaars og igaar, at jeg paa Grund af Omstændighederne (jeg var nemlig blevet forkjølet ved Flytningen, saa jeg hver Dag ventede at blive syg) maatte have sendt Dem Afbud idag hvad jeg meget unødigt vilde have gjort – og saa modtager jeg idag en Billet fra Dem, hvoraf jeg seer, at De »paa Grund af Omstændighederne« o: s: v:

»Omstændighederne«! De veed man siger: ingen Omstændigheder at gjøre: jeg maa næsten antage, at De er i det Tilfælde selv at gjøre »Omstændighederne«. paa Grund af hvilke o: s: v:. Forsaavidt nemlig Deres Billet (hvori det hedder »paa Grund af Omstændighederne maa jeg da nu« o: s: v:) synes at involvere, at jeg veed og forstaaer, hvilke disse Omstændigheder ere: kan jeg kun svare

Imidlertid, herved er jo for mig Intet at gjøre, da det er paa Grund af Omstændighederne; jeg bestræber mig kun for at efterkomme det gl. Socratiske: fra det Lidet, jeg forstaaer af en Ting, at slutte beskedent til det Meget, jeg ikke forstaaer.

Kjere
Deres Billet har jeg rigtigt modtaget
Deres
👤S. K.