Søren Kierkegaards Skrifter, Bd. K28

B276

✂

1) sommerhalvåret 1848

✂ Det udaterede Brev 276 fra 👤Rasmus Nielsen var klæbet ind i journalen NB6, som SK påbegyndte den 16. juli og afsluttede senest den 21. aug. 1848.*Jf. tekstredegørelsen til journalen NB6 i SKS K21, 10. De af journalens optegnelser, der omhandler 👤Nielsen, giver imidlertid ikke nær587mere forklaring på omstændighederne bag brevet. Det mangler de senere breves indforståethed og kan opfattes som indledningen til 👤Nielsens og SKs venskab, måske allerede i foråret eller forsommeren 1848, inden de indledte deres fælles spadsereture.*Om SKs og 👤Nielsens uvenskab og SKs senere »Kaldelse« af 👤Nielsen, se kommentaren til Brev 276, ►431,9. Det er derfor tvivlsomt, hvorvidt Brev 276s placering i NB6 er et udtryk for, hvornår brevet er tilgået SK.

✂ Brev 277 mangler ligeledes en tydelig forbindelse med brevvekslingen i 1849 og 1850, hvorfor det i SKS er placeret i sommeren 1848.

✂ Brev 278 er dateret den 21. juli 1848. Brev 279 har dateringen »Aug.« og har referencer til SKs adresse i 📌Tornebuskegade. Det udaterede Brev 280 er SKs svar fra samme måned, idet 👤Nielsen tydeligvis stadigvæk holder ferie i 📌Taarbæk. Brev 280.1 er brevets udkast; 👤Niels Thulstrup mente, at udkastet var et brev fra aug. 1849,*Jf. B&A 220, bd. 1, s. 244-245, og kommentaren bd. 2, s. 101. men de åbenlyse overensstemmelser med Brev 280 (med henvisning til Brev 279 fra 👤Nielsen) viser, at det ikke er tilfældet.

✂ Brev 281 er SKs notat om, at 👤Nielsen i et brev skal overdrages ansvaret for det posthume forfatterskab. Denne 'viljestilkendegivelse' kan derfor betragtes som en kladde eller et udkast til det heri omtalte brev, som SK overvejer at henlægge i pulten (SKS 28, 437,11-12). 👤H.P. Barfod var af den opfattelse, at nevøen 👤Henrik Lund i jan. 1856 havde haft adgang til en endelig version af Brev 281; på 👤Barfods forespørgsel i 1875 benægtede 👤Rasmus Nielsen dog at have modtaget en renskrift af et brev med det indhold.*Jf. appendikset »Til Forklaring af 👤H.P. Barfod« i EP VI, s. 633-644. Den endelige version af Brev 281 skulle have været den i L-fort. 240 nævnte: »Nogle forseglede Breve, til 'Hende' – til 👤R. Nielsen. – forseglede Pakker, at brænde – Assurance-policer etc.« SK har efter teksten at dømme skrevet brevet, mens han stadigvæk anså 👤Nielsen for at være den rette kandidat til at sikre hans eftermæle. Brev 281 er formentlig skrevet i 1848 eller 1849, de to første år af deres forhold,*Sml. dateringen af Brev 160 (SKS 28, 264), den testamentariske bestemmelse til 👤Regine Schlegel, i tekstredegørelsen til »Regine Olsen, gift Schlegel«, s. 323 og 325f. Ifølge 👤Barfod kan Brev 281 have ligget sammen med Brev 160 under L-fort. 240, jf. EP VI, s. 633-644; 641f. og i hvert fald ikke senere end foråret 1850, tidspunktet for skilsmissebrevet (Brev 303).

✂ 2) sommerhalvåret 1849

✂ Brev 282 fra 👤Rasmus Nielsen er dateret den 2. maj 1849. Brev 283, også fra 👤Rasmus Nielsen, er dateret den 29. maj 1849; brevpapiret er forsynet med et 588blindtryk af et lam (se illustration 22, SKS 28, 439), som SK refererer til i Brev 284 (SKS 28, 440,4-6). Dette brev er dateret »Onsdag Middag«, og det fremgår, at SK netop har modtaget 👤Nielsens brev, og at »det Første jeg gjør er ogsaa strax at svare«. Brev 284 er derfor skrevet onsdag den 30. maj 1849. Brev 285 er dateret den 20. juli 1849 og rummer 👤Nielsens besked om, at han under sit ferieophold i 📌Lyngby netop har fået tilsendt »Systemet«, dvs. 👤H.L. Martensens Den christelige Dogmatik, 📌Kbh. 1849, der var udkommet dagen forinden. I det udaterede Brev 286, der både er bekræftelse på modtagelsen af Brev 285 og følgebrev til en bog, skriver SK: »Deres Billet af Fredag forrige Uge rigtig modtaget.« Brevet er skrevet få dage efter, for allerede den 28. juli 1849 har 👤Rasmus Nielsen kvitteret for både brev og bog med Brev 287; heraf fremgår, at bogen, som SK havde fremsendt, var Sygdommen til Døden, der endnu ikke officielt var udkommet. SKs Brev 286 skal med andre ord dateres meget kort efter den 22. juli, hvor SK kan have skaffet (evt. ladet indbinde) et af de første færdigtrykte eksemplarer og afsendt det til 📌Lyngby, og 👤Rasmus Nielsen kan have haft tid til at læse det.*Sygdommen til Døden blev averteret som udkommet den 30. juli 1849. Trykningen fandt sted mellem den 22. og 28. juli, jf. tekstredgørelsen til Sygdommen til Døden i SKS K11, 121 og note 2.

✂ Brev 288 er SKs svar på Brev 287 og dateret den 4. aug. 1849. Den overleverede version stammer dog fra SKs kopi, idet renskriften gik tabt i posten (SKS 28, 444,2-3). Brev 289 fra 👤Nielsen er dateret den 10. aug. 1849. Det udaterede Brev 290 er SKs svar, som udtrykker forvirring, da 👤Nielsen ikke har læst SKs afsendte Brev 288 af 4. aug. Af Brev 291, der er dateret den 28. aug., fremgår, dels at 👤Rasmus Nielsen er blevet opmærksom på tabet af SKs Brev 288 fra den 4. aug., dels at han har gjort en 'tredje opdagelse'. Derfor kan det udaterede Brev 292 uden videre opfattes som SKs svar; det er skrevet og afsendt samme dag, den 28. aug., idet Brev 292 besvares af 👤Nielsen i Brev 293, også dateret den 28. aug. I Brev 294 kvitterer SK indledningsvis: »Deres Billet af 28de Aug rigtigt modtagen.«*Den 28. aug. 1849 var en tirsdag. If. Veiviser eller Anviisning til 📌Kiøbenhavns, 📌Christianshavns, Forstædernes og 📌Frederiksbergs Beboere for Aaret 1849, s. 869, var der på tirsdage mindst to daglige ekspeditioner af breve fra den kongelige postgård i 📌København til 📌Frederiksborg (📌Hillerød) over 📌Lyngby. Brevpost fra 📌Frederiksborg ankom tre gange dagligt til 📌København om tirsdagen, jf. s. 880-881. Brev 295, Brev 296 og Brev 297 er skrevet i sept. 1849, da det fremgår, at 👤Nielsen er blevet i 📌Lyngby ud over aug. måned (SKS 28, 449,17-21).

✂ Brev 298 er et følgebrev til en opsats med titlen »En Yttring af Hr 👤Prof. Martensen som dog ikke er til at forsvare.«*Trykt som Pap. X 6 B 106, gengivet i kommentaren til Brev 296, ►453,14. Hermed ønsker SK at mobilisere 589👤Nielsen til en kritik af 👤Martensens bog Den christelige Dogmatik, der som nævnt var udkommet den 19. juli (Brev 283). Brevet rummer en ordret gengivelse af journaloptegnelsen NB12:21, skrevet mellem 21. og 25. juli 1849,*Jf. tekstredegørelsen til NB12, SKS K22, 168. og arbejdet med opsatsen er tidligst påbegyndt herefter. 👤Nielsen meddeler den 20. sept. 1849 (Brev 299), at han er vendt tilbage til 📌København fra sin ferie. Hvad SK ikke ved, er, at 👤Rasmus Nielsen på det tidspunkt allerede har formuleret sin egen, uafhængige kritik af 👤Martensen i bogen Mag. 👤S. Kierkegaards '👤Johannes Climacus' og Dr. 👤H. Martensens 'Christelige Dogmatik.' En undersøgende Anmeldelse, 📌Kbh. 1849, ktl. 701.*Bogen udkom den 15. okt. 1849 og var ved 👤Nielsens hjemkomst formentlig allerede indsendt til trykkeriet. Brev 298 er formentlig skrevet i SKs ventetid i sept. Såsnart han har fået nys om 👤Nielsens bog, enten fra 👤Nielsen selv eller ved læsning af den, er brevet og opsatsen blevet uaktuelle. Brevet findes i en kladde uden SKs underskrift, og det er muligt, at brevet aldrig er blevet renskrevet og afsendt.

✂ 3) foråret 1850

✂ Brev 300, Brev 301 og Brev 302 er dateret hhv. den 17. jan., 22. feb. og 4. april 1850.

✂ Brev 303, det såkaldte skilsmissebrev*Jf. journalen NB17:76: »Men nei, det er urigtigt. Jeg bør være glad ved at jeg fik Skilsmissebrevet. Hans sandselige Styrke tildeels ogsaa en vis Raahed og en frygtelig Lidenskabelighed er hvad der kun kan blive mig til Plage i et personligt Forhold« (SKS 23, 221,22-25). fra 👤Nielsen, er dateret »Torsdagen d 19 Marts 1850«. Dateringen er fejlbehæftet, eftersom den 19. marts i 1850 faldt på en tirsdag, mens den 19. april samme år faldt på en fredag. Brevet havde SK efter modtagelsen lagt i et separat omslag (ms. 303-304.a) med påskriften »Prof. 👤Nielsens Billet af 18de April 1850 og Mit cfr Journalen NB17 p. 127 o: ff. cfr ogsaa p. 139 o: ff.« At det snarere er denne dato (og altså torsdag) i april, Brev 303 stammer fra, underbygges af journaloptegnelsen NB17:71, som SK refererer til på omslaget, der er dateret 18.-19. april 1850:

Angaaende 👤R. Nielsen.

Forrige Torsdag spadserede jeg med ham, og fik da endelig en lille Smule sagt om, at jeg ansaae hele hans Diversion fra den store Bog til de 12 Forelæsninger som et Forsøg af en Klog, der var maaskee klogest paa en Sag, og som saa vilde avancere den istedetfor eenfoldigt at tjene Sagen; fremdeles, at den hele Sag med 👤Martensen var et Misgreb og havde 590Intet med min Sag at gjøre men var personligt Fjendskab, fremdeles, at han forvandlede det til Doctrin, endeligen at han plagierede altfor stærkt endog mine Samtaler.*SKS 23, 215,29-216,2.

✂ Den i optegnelsen omtalte spadseretur har fundet sted torsdag den 11. april, fem dage efter udgivelsen af 👤Rasmus Nielsens Evangelietroen og Theologien. Tolv Forelæsninger holdte ved 📌Universitetet i 📌Kjøbenhavn i Vinteren 1849-50, 📌Kbh. 1850, ktl. 702. SKs åbenlyse kritik af bogen og hans beskyldninger om plagiat i øvrigt har tilsyneladende medført 👤Nielsens afbud den følgende torsdag, nemlig den 18. april 1850, tillige med de efterfølgende torsdage. Det er altså denne dag, det fejldaterede Brev 303 er kommet SK i hænde.*Det er bemærkelsesværdigt, at 👤Nielsen tager fejl af både ugedagen, datoen og måneden. Det kan derfor tænkes, at han faktisk skrev brevet i marts, fx tirsdag den 19. eller torsdag den 21., men i en hel måned tøvede med at afsende et brev til SK med en så afgørende besked. Det vil betyde, at dateringen på brevet er delvis rigtig, men at »Omstændighederne«, som 👤Nielsen henviser til (SKS 28, 456,4), ikke refererer til spadsereturen 11. april, men derimod til en episode i marts. Allerede samme dag påbegynder SK sit svarbrev, som dog volder ham store vanskeligheder at formulere og er overleveret i flere versioner. Dateringen støttes af indeholdet i journaloptegnelsen NB17:81, hvoraf det fremgår, at SK og 👤Nielsen mødtes onsdag den 1. maj 1850.*SKS 23, 229,6-9. SK har dog taget fejl af datoen og skrevet »Onsdagen d. 30 April.« Brev 304 er mærket »Tirsdag« og indeholder SKs forespørgsel om et møde den efterfølgende dag, hvilket passer med, at Brev 304 er skrevet tirsdag den 30. april. Der går derfor mere end en uge fra SKs modtagelse af Brev 303 til hans afsendelse af Brev 304. Inden da har SK forsøgt at skrive Brev 304.1 og 304.2 torsdag den 18. april, Brev 304.3 og 304.4 fredag den 19. april, som det fremgår af SKs tidsangivelser i disse breve. Brev 304.4, det fjerde udkast, har SK renskrevet og forseglet, men han fortryder, genåbner og arkiverer brevet. I Brev 304.5 anvender SK udtrykket »sidste Torsdag« om den 18. april; weekenden er passeret, så det er formentlig skrevet mandag. Dette brev er også forberedt i en slags renskrift, foldet til konvolut (ms. 304.5.3); men eftersom denne ikke indeholder den fulde tekst, bringes i SKS 28 kladden (ms. 304.5.1). Som nævnt renskriver SK endelig tirsdag den 30. april Brev 304 og afsender det, jf. omslaget.

✂ 5914) efter 1850

✂ Brev 305 og Brev 306 er dateret hhv. torsdag den 4. feb. 1852 og den 2. juni 1852.

✂ Brev 307 mangler både modtagerens navn og en datering. Referencerne i brevet til samtaler, spadsereture og »det næste Skrift« peger imidlertid på 👤Nielsen som den påtænkte modtager.*Sml. NB19:20 fra 1850: »Imidlertid havde jeg 👤Nielsen ude, og ventede paa ham. Han holdt mig bestandigt Tiden hen, og sagde: at næste Gang saa skulde jeg see o: s: v:. Dog meente jeg at burde vente med at udgive Mit, for først at see, hvad der kunde regnes paa af ham« (SKS 23, 343,3-7). SKs Brev 307 er traditionelt blevet knyttet til afskedsbrevet til 👤Rasmus Nielsen fra 1850 (Brev 304), men dets fysiske placering blandt de efterladte papirer taler for noget andet: Det var anbragt sammen med Brev 211 tiltænkt Fædrelandet og dets redaktør, 👤J.F. Giødwad (SKS 28, 333).*Ved udgivelsen valgte 👤H.P. Barfod og 👤H. Gottsched med rette at tolke Brev 305 som et brevudkast til 👤Rasmus Nielsen, jf. EP VII, s. 380-381. Udgiveren af B&A mente, at ms. var gået tabt, og bragte derfor brevet efter EPs tekst og placerede det i henhold til denne udgaves datering i 1850. Se også tekstredegørelsen til »Sekretær, bogtrykker, redaktører og forlæggere,« s. 426-428 og 435. De to breve har nogle bemærkelsesværdige overensstemmelser, sml. følgende uddrag af Brev 211 til 👤Giødwad:

Misforstaae nu endeligen ikke Dette som var det hermed min Hensigt at foranledige Bladet »Fædrelandet« til offentlig Yttring om min Forf-V. eller at influere paa Beskaffenheden af samme eller forud at lade Dem forstaae hvad jeg vil dømme om den mulige Yttring. Nei, nei! Som De ubetinget har Deres Frihed
Men misforstaae nu heller ikke dette, kjere 👤Giødvad, som havde jeg paa nogen Maade glemt, hvad Tjenester De har viist mig eller glemt den Hengivenhed, jeg dog nok ogsaa trofast har bevaret for Dem, og som jeg – nær havde jeg sagt: hvis De tillader det, men det vil jeg ikke sige, nei, jeg siger: den Hengivenhed, som jeg – enten De tillader det eller ikke tillader det – vil bevare for Dem.*SKS 28, 333,22-31.

✂ og et lignende uddrag af Brev 307 til 👤Rasmus Nielsen:

Misforstaae nu endeligen ikke dette, som var det hermed min Hensigt at foranledige Dem til offentlig Yttring eller paa nogensomhelst Maade at influere paa Beskaffenheden af denne eller herved at lade Dem forstaae, 592hvad jeg vil dømme om den mulige Yttring. Nei, nei! Som De ubetinget har Deres Frihed saa forbeholder jeg mig ubetinget min Frihed, jeg kan det ikke anderledes.
Men misforstaae nu endeligen heller ikke dette saaledes, som beklagede jeg mig herved over Noget, som gjorde jeg Dem en Bebreidelse. Nei, jeg er uforandret den Samme som ved Begyndelsen, men jeg tør ikke paa den Maade lade længere Tid gaae hen.*SKS 28, 463,3-12.

✂ Brev 211 ligner umiddelbart en renskrift af 307, idet modtagerens navn, 👤Giødwad, her er indført og en sætning undervejs slettes. Imidlertid indeholder Brev 307 referencer, der ikke passer på 👤Giødwad, men på 👤Rasmus Nielsen. Årsagen er formentlig, at SK inden for et meget kort tidsrum har affattet begge udkast til hhv. 👤Giødwad og 👤Nielsen og i den proces bevidst eller ubevidst har genanvendt ord og vendinger. Tidspunktet bliver oplyst i SKs opsats fra 1855 »At jeg staaer bogstaveligt ene; og at man ikke forstaaer Betydningen heraf«, som i en tidlig version indeholder følgende afsnit:

Men jeg kan oplyse mere endnu, thi det er ikke ganske tilfældigt, at jeg just i den Tid saa lidt har seet Prof. 👤Nielsen, hvem jeg i en tidligere Tid dog oftere har seet, ja der var ogsaa i Tiden før 54 en Aftale mellem os om at træffes paa en Spadseretour hver 14 Dag. Men da jeg saae, at Øieblikket maatte komme da der skulde handles afgjørende, og da jeg altid er et godt Stykke forud og lægger til Rette, modtog Prof. 👤Nielsen omtrent et Aarstid før Dec. 54. et Billet fra mig, der hævede denne Aftale mellem os. Just fordi jeg var beredt paa at handle afgjørende, just derfor vilde jeg have Alt fjernet, at jeg ganske bogstaveligt kunde staae ene.*Pap. XI 3 B 158,17.

✂ Efter SKs tidsangivelse i opsatsen stammer Brev 307 fra slutningen af 1853. Den omtalte »Billet fra mig« med opsigelsen af aftalen er i tråd med ordlyden i Brev 307: »jeg kan ikke mere spadsere med Dem efter bestemt Aftale. Noget Andet er om en Skjebne eller et Forsyn fører vore Veie sammen«, der tillige rummer en allusion til titlen på 👤Rasmus Nielsens bog fra 29. okt. 1853, Om Skjæbne og Forsyn, 📌Kbh. 1853, ktl. 704. Brev 307 er altså skrevet i nov.-dec. 1853.